Kronik

Jeg deler ikke drømmen om fast arbejde

Jeg har fravalgt uddannelse og bruger min tid på projekter, der umiddelbart interesserer mig. Jeg bidrager ikke til statskassen, for min indtægt er mindre end beløbet på frikortet. Jeg lever på en sten, og det passer mig udmærket. Det omgivende samfund er knap så begejstret. Man skal jo have et ’rigtigt’ arbejde, siger normerne
Debat
3. juni 2015
’Jeg bruger aldrig et vækkeur. Jeg står op, når min krop giver grønt lys. Jeg tager mig tid til at tage en powernap på kontoret,’ siger Jacob Vahr Svenningsen, som er social iværksætter.

Ulrik Hasemann

KRONIK – Første gang det offentlige kontaktede mig, efter jeg var blevet voksen, var det for at spørge til min livsstil. De kunne ikke forstå, at jeg som 23-årig ikke tjente nogen penge. Jeg måtte ringe til dem og forklare mig, ellers ville de jo nok ikke give slip. Det var egentlig ikke særlig behageligt, så det endte med, at jeg pligtskyldigst satte mig ned og skrev et brev til dem: »Kære Skat, jeg tjener ingen penge. Jeg bor hjemme hos min mor, jeg sparer op og lever af min formue, når jeg tager ud at rejse i et års tid, derfor kan det godt lyde lidt underligt for jer, at jeg overhovedet kan leve, men det gør jeg, i bedste velgående.« Sådan nogenlunde foregik dialogen. Jeg kan bedst huske den del af brevet, hvori jeg skrev, at jeg ikke var typen, der troppede op nede på kommunekontoret, når jeg var flad og stod med en blød hat i hånden og bad om penge.

Det korte af det lange er, at mødet med myndighederne lærte mig en lektie. Jeg forstod pludselig, at det ikke blot var mine kære forældre, der ønskede, at jeg tog mig en uddannelse og fandt mig et godt job. Der var også nogle – eller noget andet – der gerne ville have, at jeg indfandt mig på arbejdsmarkedet, tog en uddannelse for at kvalificere mig til dette marked eller i det mindste gjorde noget såkaldt konstruktivt med mit liv. Men for mit vedkommende måtte det komme på et andet tidspunkt.

Er jeg en nasserøv?

I dag er jeg 35 år, og jeg er ikke kommet meget videre, når det gælder om at opfylde kravet om at blive en god samfundsborger i arbejdsmarkedets forstand. I stedet for at tilpasse mit liv til det eksisterende marked har jeg valgt at tilpasse min arbejdsplads til mig og mine drømme.

Jeg kalder mig social iværksætter, laver mange små og mellemstore projekter, indtil jeg en dag får succes med at bygge en større bevægelse op. Det er min læring, min uddannelse. Målet er at skabe social, miljømæssig eller kulturel forandring. Ikke at maksimere profit.

Jeg bruger aldrig et vækkeur; jeg står op, når min krop giver grønt lys. Jeg tager mig tid til at tage en powernap på kontoret. Jeg har ikke et fastlagt tidsrum, hvor jeg laver mit arbejde, ej heller en daglig rutine, men tilpasser min arbejdsdag til mine behov og skaber de aktiviteter, der giver mening i mit liv. Den livsstil efterlader en masse spørgsmål. Er det at bo på nas eller at være en taber, når man lever som vagabond hos forældre og venner igennem ens voksenliv? Er jeg en god samfundsborger, når min gennemsnitlige indkomst de seneste fem år har ligget under beløbet på frikortet? Er man et ansvarligt menneske eller overhovedet voksen, når man bevidst fravælger et arbejdsliv med sikkerhed og alt, hvad dertil hører? Må man overhovedet vælge kæresteforhold og kernefamilie fra som mål i livet?

Mine valg er ikke så lidt provokerende, har jeg erfaret. Men min mor har heldigvis affundet sig med situationen. I dag siger hun bare: »Ved du hvad, Jacob? Mine forældre forstod heller ikke, hvad jeg lavede, og hvorfor jeg gjorde de ting, jeg gerne ville.«

Men faktisk gik der mange år, før min familie accepterede, at jeg mente, hvad jeg sagde. Og fra mange udenforstående, der har valgt en mere sikker vej, hører jeg fortsat: »Skulle du ikke få et arbejde og så lave dine projekter ved siden af?«

Jeg forstår godt, hvor indvendingerne kommer fra. Allerede i skolesystemet bliver man opdraget i arbejdsmarkedets ånd. Man lærer at sætte sig tæt på læreren, så man kan få gode karakterer. Man skal opfylde kravene og blive til noget. Det gælder om at passe ind.

Men det skaber sådan en underlig form for apati, hvor man mister lysten til at styre sit liv, mangler evnen til at kreere og skabe sit liv, og man giver langsomt op, fordi mønstret gentager sig, hver eneste gang man støder ind i en autoritet – skolen, Skat, staten og kommunen. Det er sådan cirka der, man holder op med at drømme om livet og turde tage chancerne.

Pludselig har man i stedet taget en lang række tilsyneladende ’helt naturlige’ valg. Gældsat sig med fast ejendom, underskrevet en dyr lejekontrakt. Stiftet familie. Bordet fanger. De faste omkostninger stryger mod himlen og tvinger en til at melde sig ind i hamsterhjulet og skaffe sig en forretningsorienteret højere videregående uddannelse, så man kan bo på en af de dyre grunde i nærheden af kontoret i Indre By.

Det er ikke at kimse ad. Det er et fint skudsmål. Det er bare ikke for alle. Selv om det er det, vi hele tiden får at vide, at vi skal. Politikerne og deres statistikere har så usympatisk travlt med at pace unge mennesker frem og få dem til at tage valg for resten af deres liv på normeret tid.

Når først man sidder i saksen og har taget det første valg om at melde sig ind på det livsstilsspor, tvinger det en række andre valg med sig. Det er virkelig svært at hoppe af stresstoget igen. Der fløjtes til afgang, mens man stadig er meget ung … ofte for ung til at kæmpe imod.

Tid til oprør

Efterhånden er vi nok mange, der ikke rigtig køber præmissen for det nuværende vækstparadigme. Det er svært at tro, at man er finansielt sikret mod al ulykke, hvis man får uddannelse og lønmodtagerarbejde. Nyuddannede bliver jo ledige. Lønmodtagere bliver prikket.

Alligevel er det få, der frivilligt vælger en anden vej og takker nej til hamsterhjulet. Reglen er snarere, at folk presses ud og ufrivilligt ender som tilskuere til de andres hjulen rundt. Men når man ser det stigende antal mennesker, som ikke kan rummes i den model, politikerne prædiker, normerne understøtter, og institutionerne fremmer, så er det måske på tide, at vi i højere grad lærer at holde os væk fra hamsterhjulet. At vi rejser os i oprør og finder sammen i andre sammenhænge, hvor vi kan støtte hinanden, og hvor vi lærer at klare os selv. Hvad enten vi gør det i anarki som unge på Jagtvej, i konsensusdemokrati på Christiania eller i et kriminelt hierarki i Bandidos eller Brothas.

Samfundet omkring mig har nok altid behandlet mig som fortjent. Måden, jeg har valgt at leve mit liv på, har ikke ligefrem været forståelig, og den har set ud til mest af alt at tjene mig selv. Det har været svært at forstå og endnu sværere at acceptere for omverdenen.

Hele problemet kan koges ned til spørgsmålet om, hvordan måler man sin succes i livet, når man ikke kan gøre den op i penge. Er det i mængden af fuglekvidder, man har nydt at høre på landevejen med sin rygsæk på? Eller måske omfanget af den dopamin, ens hjerne udløser, når man skaber en permanent forandring i andres liv? Eller er det, når man lever bedst muligt op til sit potentiale som menneske? Kan et målefikseret samfund, der vil have konkrete beviser på alle præstationer og nytten af dem, overhovedet bruge den slags pejlemærker til noget?

Uanset hvad svaret er, bør visionen være klar: Jeg ønsker mig et sundt samfund, der giver plads til det frie valg. Et samfund, hvor staten spiller en rolle som facilitator, ikke diktator, når det gælder vores individuelle livsvalg.

Spørgsmålet er, om vi skal fortsætte ned ad sporet og bekende os til ’den danske model’, en velfærdsstat med et sikkerhedsnet, der kræver, at vi alle løber i retning af hamsterhjulet, eller skal vi sætte borgerne fri til deres egen udvikling? Den gyldne mellemvej er sikkert at foretrække: Lad de fleste følge strømmen, men giv plads til og respektér, at nogle vælger en anden vej – måske burde man ligefrem tilskynde til det.

Jacob Vahr Svenningsen er social iværksætter

Serie

Modarbejde

Hvordan får vi flere danskere i arbejde?

Det har været et af de dominerende spørgsmål i de seneste fire år på Christiansborg. Og det fortsætter, for partiernes valgoplæg bugner af ideer til, hvordan vi får flere til at arbejde mere.

Men hvorfor er en +37-­timers arbejdsuge endt med at blive prototypen på det rigtige og lykkelige liv? Passer den idé om lønarbejderlivsformen overhovedet til det moderne samfunds behov? Og er det muligt at få lov at springe af hamsterhjulet uden at blive opfattet som en nasserøv?

Det stiller denne kronikserie skarpt på i anledning af det forestående folketingsvalg.

Seneste artikler

  • Industrisamfundets tankegang modarbejder det moderne arbejdsliv

    12. juni 2015
    Selv om antallet af løsarbejdere stiger, anerkender arbejdsmarkedets institutioner, velfærdsstaten og samfundsnormerne fortsat kun industrisamfundets lønarbejde som rigtigt arbejde. Det bremser innovation og virkelyst
  • Jeg har sagt mit job op for at få plads til at leve

    10. juni 2015
    Jeg gider ikke at leve for at arbejde. Hvis politikerne vil det, er det fint med mig, men de skal ikke tvinge alle os andre ind i deres forestilling om, hvordan livet bør leves. Jeg vil arbejde lidt og leve mere. Mit liv skal ikke være fyldt med tvang
  • Kun folk i arbejde er ligeberettigede samfundsborgere

    6. juni 2015
    Vi har alle måttet lære at elske lønarbejdet. Det tog nogle 100 år, inden dem, der stod uden forsørgelsesgrundlag, accepterede rollen som dem, der skulle ’udbyde’ arbejdskraft i konkurrence med andre. Der skulle disciplinering til lønarbejde til. Det skal der åbenbart igen
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mikkel Madsen,
dit paradoks er kun paradoks under den forudsætning at den eneste måde at vedligeholde samfundets infrastruktur er at alle (eller det overvejende flertal) skal træde mølle i hamsterburet.

Problemet er ikke det at der ikke findes andre måder at indrette samfundet på, men at det overvejende flertal af borgerne er så smalsynet og fattig på fantasi, at de ikke kan forestille sig noget andet. Af samme årsag skal vi nu vælge mellem 2 moralsk anløbne personer som vores store ledere. Ikke fordi der ikke findes andre, og bedre egnede, men fordi vi ikke har fantasi, eller mod nok til at forestille os at der kunne være andre. Så vi accepterer at valget står mellem Satan og Lucifer, selv om vi udmærket ved hvad der venter os: Flere løgn, løftebrud, udsalg af fælleseje, udvanding af de værdier vores forfædre har kæmpet for, nedbrydning af velfærdsstaten og den såkaldte danske model. Vi ved jo ganske udmærket hvilke interesser både LLR og HTS repræsenterer, og medmindre vi selv tilhører det man helt misvisende kalder "eliten" så er det ganske sikkert ikke vores interesser.

For at komme tilbage til paradokset:

Der findes utallige alternativer til hamsterhjulet modellen. Alternativer for at indrette et velfungerende og stabilt og trygt samfund uden at folk skal presses til at knokle 7/8 dele af deres liv i en mølle hvis overskud går til den koncern der driver møllene, men ikke til dem der knokler.
Og jeg mener udtallige udover socialisme.

Men så længe man stirrer sig blind på vækstparadigmet kan man naturligvis ikke se dem.

Alternativet er tilsyneladende den eneste politiske sammenslutning der har fantasi nok til at forestille sig et af de mange alternativer. Jeg håber de får chancen for at spille en rolle i det næste folketing. Det kunne muligvis være den katalysator der kan fremme en forændring til en bedre verden. Muligvis, hvis de kan holde deres sti rene og kan modstå fristelsen at sælge ud af værdier for at kunne føre "realpolitik" à la Enhedslisten.

Jørgen Steen Andersen, johnny volke, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Anne Schøtt

Hvad er alternativet?
At tage flere lange uddannelser, søge job og blive lodret arkiveret med 199 andre i årevis?
At skrive 2-4 ansøgninger ugentlig?
At bygge spaghettitårne og gætte fugle?
At få ledighedsstress?
At skamme sig over ikke at leve op til normerne?
At blive udsat for social dumping i diverse ordninger, f.eks nyttejob?
Er det meningen?
At løbe rundt i hamsterhjulet og få stress - splittet mellem arbejde/børn?
Er det en god samfundsborger? En lydig borger, måske.
Jeg kan godt forstå, at Jacob vælger at udfylde sin egen form.

Jørgen Steen Andersen, Gert Selmer Jensen, lars abildgaard, Carsten Ulendorf, johnny volke, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Peter Nørgaard

Oplysningerne i den nye bog, "Magteliten" - bl.a omtalt i DR´s Søndagsavisen - om at "423 foreningen" styrer hele butikken, kunne det være interessant at inddrage i debatten her.

johnny volke

Dem, vi lader repræsentere vores naturlige, demokratiske selvbestemmelsesret og ukrænkelighed -
gør de sig overhovedet fortjent til den og er de i stand til at forvalte den..??
Ja, systemisk, økonomisk, regelrytterisk, magtorienteret...men, medmenneskeligt og empatisk..??
The show must go on....og det gør det !!
Tænk engang at Skat kerer sig for om man nu har noget at leve af...eller, der er måske andre bevæggrunde for deres medmenneskelige interesse .. ??

Jørgen Steen Andersen, Anne Schøtt og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Søren Cramer Nielsen

@Curt Jensen

Sjovt at du i dit "modargument" til Mikkel Madsen fremhæver, at der findes alternativer til at største delen af landets borgere arbejder og finansiere velfærden gennem skat - uden du selv vel og mærke nævner et eneste holdbart alternativ til den samfundsmodel, som vi har.

Danmark er jo ikke en bobbel der er uafhængig af det internationale samfund. Tværtimod. Vi ville slet ikke kunne opretholde den levestandard vi har, hvis vi ikke var et rigt land der handlede og samarbejdede med andre lande. Man behøver ikke rejse langt i verden for at indse, at nogle ikke har det så godt som os. Jeg savner at folk tager det faktum alvorligt, at hvis ikke der var vækst og folk der gad at arbejde, så ville Danmark værre et fattigt land.

Jeg savner derfor at folk fra den yderste venstrefløj accepterer, at vi i øjeblikket har en økonomisk virkelighed, som vi er afhængige af for at opretholde velfærd og høj levestandard. Hvad er et holdbart alternativ til det? Det savner jeg svar på.

Nu har denne "sociale iværksætter" iværksat en diskussion om livsvalg! Sikke et postyr!

Carsten Ulendorf

Sikke mange gode kommentarer til en god kronik. Der er både for og imod Jacobs måde at leve på, men jeg synes, den viser én ting tydeligt: Mange af os føler behov for, at der stilles spørgsmålstegn ved den måde, vores samfund er skruet sammen på. Er vækst stadig målet? Er mere effektivitet stadig midlet? Er øget ulighed stadig acceptabel?
Et simpelt eksempel fra valgkampen: Det er kun Alternativet, der tør sætte medicin prioritering på dagsordenen. S nægter. V nægter. DF nægter ... at tale om det. Selvom vi allesammen ved, at diskussionen er nødvendig.
Det er efter min mening et eksempel på, at kampen stadig kæmpes på de gamle præmisser. Præmisser, som ikke holder længere. Om ikke andet kan vi bruge Jacobs kronik som en indikator for nødvendig forandring.

Allan Tyrrestrup, Anne Schøtt, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Randi Christiansen, Anders Barfod, Søren Cramer Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ruben Mortensen

sjovt at se hvordan i (næsten) alle beskriver Jacobs gøren og laden som fedt og hvor vigtigt det er at fremhæve det faktum at penge, materielle goder osv. ikke har værdi, ja faktisk forringer vort liv og levned ...som Curt gør det ovenfor...
" Hvorfor skulle man være man en nasser når man ikke bidrager med skattekroner?
Der er mange andre måder man kan bidrage til fællesskabet på og mine venner hvor jeg boede på skift oplevede det ikke som en belastning men som en berigelse når jeg boede hos dem."

...Men det sekund andre tjener sig til pengene har de fluks at dele på stedet ellers er de dårlige mennesker...ja faktisk er de dårlige mennesker fordi de i hele taget tjener pengene og underlægger sig hamsterhjulets præmisser.

Må være ærlig at sige at jeg har lidt svært ved at se det specielle i Jacobs eksempel - levede selv sådan en række år før under og efter studietiden - på en sten for 30K om året.... men hver gang jeg åbner for nyheder af nogen slags i dette land, blir jeg fortalt at dagpengesatsen er det absolutte minimum for at overleve i dagens DK....alt herunder er slet og ret fatigdom og nød af værste skuffe...

Randi Christiansen

Arvid - "F.eks. forstår jeg ikke, hvorfor vi ikke i langt højere grad udliciterer mere af vores infrastruktur, - f.eks. større vej- og broanlæg. Det ville jo være en lækkerbisken for f.eks. ATP at investere i den slags, - og så ville vi frigøre ressourcer til andre områder, f.eks. uddannelse."

Hvis kollektivet skal afgive mere råderet over egen infrastruktur, må der lægges loft over investorernes indtjeningsmulighed, ellers bliver kollektivet bare fortsat udpint til sidste krone og det offentlige serviceniveau forringet. Det skal ikke være muligt at privatprofitere på fællesejet udover en passende løn for indsatsen. Helt forkert og meget farligt at konkurrenceudsætte fællesejet, infrastruktur m.v. og basere det på private investorers forgodtbefindende og bjergsomhed. Hvis motivationen til at arbejde er baseret på ikke bæredygtig indtjening, er det at ligne med samfundsundergravende virksomhed. En gammeldags og indskrænket bevidsthed omkring fællesskabet og dets administration. Man kan ikke melde sig ud, man deltager altid - spørgsmålet er med hvad.

Jørgen Steen Andersen, Anne Eriksen, Ivan Breinholt Leth, Steffen Gliese og Carsten Ulendorf anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Ruben - 2.500 mdl - boede du på mændenes hjem, eller på en kold kvist i udkantsdk i forrige århundrede?

Ahmed Mannouti

Hvor mange af Jacob Vahr Svenningsen's type kan et samfund bære? 5% 50% 99% 100%?

Lise Lotte Rahbek

Hvor mange luxus forbrug-og-smid-væk-husstande kan kloden bære, Mannouti-troll?

Ahmed Mannouti

Det ved jeg ikke Lise-Lotto-Troll.

Hvad har det med mit spørgsmål at gøre?

Lise Lotte Rahbek

Mannouti
Hvad har dit spørgsmål med noget som helst at gøre?

Du opfordrer til at beregne, hvor mange af den slags liv, samfundet kan bære.
Samfundet er os alle sammen, alle de liv der bliver levet her.

Prøv - bare prøv - at lade regnemaskinem ligge.
Regnemaskiner skaber intet nyt.
De beregner.
Det er det eneste de kan.

Det er desværre det samme, som gør sig gældende for nutidig 'politik'.

Anne Eriksen

Ruben Mortensen - det med at være dårlige mennesker, det er noget andre kan finde på at sige - det samme gælder alt det (møg) som aviserne bringer til torvs.
Målet må være at man må finde sin egen individuelle vej og tage konsekvenserne, hvis der nu som i dette tilfælde, evt. bliver lukket for det varme vand.

En vis frihed vil kunne resultere i, at man finder sit selvværd og er tolerant over for andre, i stedet for at socialisere sig som "flokdyr"!"

Gert Selmer Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Ahmed Mannouti

Lise Lotte

Jeg er født og opvokset i et land uden velfærdstat og socialt sikkerhedsnet og næsten uden basale sundhedsfaciliteter. Er du klar over hvordan et sådan samfund fungerer? Uden de mennesker og uden de skatteindtægter i (nogle af jer) lidt hånligt kalder "hamsterhjulet".

I aner ikke hvor forkælede i er. Og hvor dan jeres korthus ville falde sammen hvis alle Jacob'ede.

Hvor meget af den offentlige sektor kan man fjerne før i klynker tror du?

Lise Lotte Rahbek

Mannouti
Jamne så lad mig være lige så ligefrem:

Jeg tror ikke på, at du er den, du udgiver dig for.

Og hvis du er, hvad du giver udtryk for,
så udtrykker du dig så bittert og indsindet, at uanset hvad jeg siger eller argumenterer, så vil du afvise selve tanken om, at vi kan have en fornftig dialog,
da jag i dine øjne er forkælet og dum.
Det svarer egentlig meget godt til, at jeg betragter dig som fake.

Så nej, vi kan ikke tale sammen.

Gert Selmer Jensen, lars abildgaard og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Ahmed Mannouti

Lise Lotte

LOL, Du har omtalt mig som "troll" og "fake" uden at svare på mine spørgsål. Jeg er ikke mere "fake" end du er, du kan bare ikke lidt at man prikker til jeres 1%-overklasse velfærdsstat.

Anne Eriksen

Jeg mener ikke, at man kan "dømme" nogle mennesker, fordi de har haft bedre vilkår end andre i deres opvækst - og da tiden som regel går fremad - og måske er man alligevel tilfreds i sit nuværende miljø - hvorfor så være så fordømmende?

Lise Lotte Rahbek

Nejnej, jeg er helt vildt følsom overfor at en profil,
som kalder sig Mannouti
og hævder et være mig og alle moralsk overlegen
, og som opfører sig på en mildest talt provokerende måde, skulle prikke til min velfærdstat.. *buhhuuuu* sidder jeg og tuder.

*suk*

Gert Selmer Jensen, lars abildgaard og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Ruben Mortensen,

De der tjener penge og betaler skat "deler" jo ikke med andre, de bidrager til at opretholde et samfund, som er dannet med baggrund i demokratiske beslutninger, og som betjener alle lige. En af udgiftsposterne er dog ganske rigtigt udvidet fattighjælp, men den trækker Jakob jo netop ikke på. I Jakobs tilfælde er der tale om, samfundets sondring mellem, at pålægger alle en arbejdspligt, eller at den enkelte har retten til at leve det spartanske liv, og alligevel have adgang til samfundets fælles goder, så som hospital og undervisning. Jeg er absolut tilhænger af den sidste ordning. Der er noget "ægte kunstner" over Jakobs valg og liv, og det er en vigtig del af et samfund, at nogen sætter sig til at tænker over tingene - og at de så ikke er på finansloven er jo ganske kuriøst. Alle ved jo godt at Jakob ikke kan brødføde sig selv, få tag over hovedet og tøj på kroppen for sølle 40.000 kr. om året, så han skal nok en dag begynde at bidrage. Betragt ham ind til da som en særdeles billig og eksotisk 'social iværksætter. :-)

Anne Eriksen

Det var Mannouti, jeg skød på - ikke for at blande mig...
Men det virker mildest talt irriterende - med denne kritik!
Moralen må være bagudrettet misundelse?
Eller hvad?

Ahmed, det faktum at du slet ikke kan se, at Lise Lotte's spørgsmål er akkurat lige så validt som dit eget, fortæller mig at Lise Lotte har ret. Du er ikke den du udgiver dig for at være....

Lise Lotte Rahbek

[Og hvis jeg var et bedre menneske,
ville jeg ikke lade mig provokere og ville altid være mild og overbærende.

Måske i næste liv.
*Karma-konto-tjek. }

Ahmed Mannouti

Anne Eriksen

Hverken du eller Lise Lotte har forstået hvad jeg skriver. Jeg er ikke "modstander" af jeres 1%-velfærdsstat. I er bare ikke klar over hvad den koster og hvor meget bidrag det kræver fra "hamsterhjulet".

Hvis i ikke tror mig hvorfor så alle de voldsomme reaktioner hvis blot en politiker kræver "nulvækst" i det offentlige?

Ahmed Mannouti

Martin Spure

Hvis jeg ikke er den jeg er hvem er jeg så?

Troels Brøgger

Tænk at han sætte sådan gang i denne debat......en ægte social iværksætter.....omend både en nasserøv OG en fuldstændig "se mor, uden hænder" type. Selvom jeg synes et samfund som vores skal have plads til enkelte af hans slags, så er han fand'me svør at få nogensomhelst sympati for.

Troels Brøgger

*svær

Anne Eriksen

Ahmed Mannouti
Der er mange voldsomme reaktioner og provokationer i debatten omkring valget, det er svært at tage alvorligt og lidt ærgerligt.
Men reaktionerne her er ikke meget anderledes end medierne osv. iøvrigt!

Ja, hvad er du?
Jeg tror, du er etnisk dansker af blå observans (hvilket parti er ikke helt klart) du nyder at provokere og er meget obs på det, du sikkert kalder "krævementaliteten".
Dertil, tror jeg ikke på, at man har en dansk retorik, som din - hvis man er opvokset uden for Danmark - ligegyldigt, hvor godt man har lært sproget!

Arvid Bodentien

Til Lise Lotte Rahbek , Anne Eriksen og Martin Spure ang. Ahmed Mannouti:
Jeg synes, at I fuldstændig afsporer og forplumrer debatten med Jeres injurierende og paranoide indstilling til Ahmed Mannoutis indlæg, som I beskylder for at være "fake" m.v.
Udgangspunktet må være, at alle har adgang til debatten samt at man respekterer afgangen for andres synspunkter selvom man selv er af en anden opfattelse. Og så er det i for sig fuldstændig ligegyldig, om Ahmed er Ahmed eller Ahmed er et alias.
Mit eget udgangspunkt er, at når Ahmed siger, at han er Ahmed og han er af anden etnisk oprindelse, har jeg ingen grund til på forhånd at tro, at han lyver.
Bortset fra det, er det min egen erfaring, at essensen af Ahmeds indlæg - nemlig at vi i DK nærmest bor indeni en osteklokke med rigelig adgang "ost", og derfor ikke rigtig har forståelse for alle dem der bor udenfor "klokken", men tror, at de også har ligeså rigelig adgang til "ost".
For nu at sige det meget kort. Har f.eks. selv boet og arbejdet i tropisk Afrika i ca. 1½ år, men også gennem rejser - herunder Interrailrejser - fået noget livserfaring ind under huden.

Lise Lotte Rahbek

Arvid Bodentien.

Den højeste myndighed her er debatværten.
Troværdighed er ikke noget man har, som udgangspunkt, i internetdebatter. Troværdighed er noget man bygger op. Sådan virker denne slags online-socialitet.
Alle kan påstå herfra og til månen, at man har erfaring med dit og dat og at man mener sådan og sådan. Det hjælper ikke et dyt, hvis man ved andre lejligheder har undergravet sin egen troværdighed - som Mannouti har.

Måske er der også nogen, som regner med, at du er den, du udgiver dig for.

Gert Selmer Jensen, lars abildgaard og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Jeg har muligvis overset noget, men her diskuterer vi synspunkter, og så er det vel egl ligemeget, om de så er fremsat af en persona, der kun eksisterer i det virtuelle rum?

Søren Cramer Nielsen

Anne og Lise Lotte - jeg kan kun tilslutte mig de kritiske røster. Mohammed's argumenter er jo gyldige selvom han ikke udgiver sig for at være den han er, så al den snak med han ikke udgiver sig for at være den han er - det er jo at tale uden om. Hvornår kan vi få et egentlig svar på, hvordan et samfund skal køre rundt, hvis alle gjorde som Jacob og bidragede med stortset ingenting og betalte ingenting tilbage til staten og leve af velfærdsydelser?

Så er vi tilbage til mit udgangspunkt: Giv venligst et eksempel på et holdbart alternativ til at folket arbejder og finansiere velfærdssamfundet og en høj levestandard gennem skat, som forholder sig til den økonomiske virkelighed vi lever i.

Det er om noget fællesskab og en fantastisk solidaritet vi har indbygget i det danske system med en stor middelklasse og en stor velfærdsstat. Tak for det. Jeg ville ønske flere satte pris på det - for hvis det skal opretholdes skal alle dem som kan bidrage.

Anne Eriksen

Arvid Bodentien,
Jeg tror ikke, at nogen her har interesse i at genere Ahmed Mannouti - det er også i orden at benytte sig af et alias - med mindre naturligvis, at man overtager mere end navnet.

Det er ikke kun dig, der har boet og rejst i udlandet og jeg tror næppe, at danske borgere ikke er klar over forskellen på levestandard og kultur i forskellige lande.

Anne Eriksen

Søren Cramer Nielsen
Jacob har her fået en rolle som en "dovenrobert" og fred være med det - det provokerer mange.

Det man skal være opmærksom på (her før valget) er, at det danske "system" og velfærdsstaten i længere tid har været under forandring - og ikke til det bedre.
Jeg tror også, at mange sætter pris på deres daglige liv, omend det er blevet betydelig sværere at agere økonomisk for andre, der udsættes for nedvurderende holdninger fra de mere etablerede og fra politisk hold.

Randi Christiansen

Der står da ikke noget i artiklen om, at jacob modtager overførselsindkomst? Og den måde, som hans andel af fællesejet i øvrigt administreres her i danmark, er han (vi) jo tvangsindlagt til.

Fællesejet administreres dybt tvivlsomt - blot eet blandt mange eksempler, på det repræsentative demokratis misbrug af sit mandat og følgende overgreb på fællesejet og borgernes rettigheder hertil, er tilladelsen til at forberede fracking, som voldsomt forurener og underminerer vores undergrund. Et andet er det mørklagte salg af fællesejets energiinfrastruktur, dong, til goldman sachs, som, på trods af at de er mindretalsaktionærer, reelt har afgørende indflydelse på dongs beslutninger, overskudsdeling og øvrige allokering. Det er en handel, som tillod en mindre gruppe at profitere voldsomt på aktiver, som tilhører fællesskabet, og som burde være blevet der.

Med andre ord så er der overordnet og i stigende grad (piketty o.a.) tale om massiv reallokering fra fællesejet til private aktører. Som endvidere placerer deres illegitime profitter i skattely, og som udøver en tilsvarende illegitim indflydelse på samfundsudviklingen gennem deres illegitimt akkumulerede pengemagt.

At anklage et menneske som jacob for at misbruge systemet er en totalt forfejlet magtanalyse.

Søren Cramer Nielsen

@Anne Eriksen

Nu kommenterer du vi vidst noget andet end det diskussionen handlede om, og om noget andet end hvad jeg skrev. Diskussionen handlede jo om det er ok at nogle drager nytte af velfærdssamfundet uden at bidrage hertil selvom de kan jvf. jacob som eksempel. Der er mit korte svar nej.

Kommentar til det du taler om:

Kan godt sætte mig ind i, at du ser denne debat som en del af en længere udvikling af debatten og de mange reformer af velfærdssamfundet. Denne udvikling er begrædelig for os på venstrefløjen, men jeg vil anfægte at den om noget også har været en "nødvendighedens politik", som har dikteret Dansk politik de sidst 6 år. Færre penge i statskassen, økonomisk stagnation blandt vores største handelspartnere i EU og generelle langsomme økonomiske fremskridt har gjort, at der er blevet slået ned på bestemte områder og talt ned til bestemte grupper af samfundet, som ikke er i job. Jeg er også ramt heraf, da jeg har været studerende i denne tid og haft svært ved at kunne finde studierelevante job. Desuden har der været et hårdt pres på studerende, der nu skal "presses" hurtigt ud af uddannelsesmiljøet og finde et job, der gavner samfundets vækst og produktivitet og andet.

Vi bliver bare nødt til at indse, at det overordnede perspektiv i det er, at vi har et fælles ansvar for at vende denne udvikling, hvis vi ønsker Danmark fortsat skal være et rigt land, hvor det er råd til nogle kan leve et alternativt liv til fællesskabet, og hvor der er dejligt at bo. Dertil synes jeg det er vigtigere at diskutere, hvilket slags samfund vi vil ha', og hvordan dette kan lade sig gøre. Det savner jeg mere fokus på i valgkampen, hvor jeg tror flere har svært ved at se forskel på partierne på midten (venstre og socialdemokratiet), der jo overtager hinandens politik for at vinde stemmer og få magten.

Ahmed Mannouti

Anne Eriksen

Jeg er blevet beskyldt for meget her bla at jeg skulle være "islamist" "antidemokrat" "dansker-hader" og andet, men det er da første gange nogen har beskyldt mig for at være en blå-øjet blå vælger... :)

Men nej, jeg er ingen af delene. Jeg har boet mere end halvdelen af mit liv i Danmark, jeg er dansk gift, jeg har børn der opfatter sig selv som danske og jeg har været på det danske arbejdsmarked i flere år end jeg tør tænke på, men jeg er nu engang født udenfor Danmark i Algier af algierske forældre og opvokset i Algeriet. Jeg er ikke dansk, jeg er ikke islamist, jeg er ikke anti-demokrat og jeg er SLET ikke dansk-hader.

Hvis du tror jeg er noget andet end det, så kan jeg jo ikke gøre noget ved det og det interesserer mig nu heller ikke hvad du tror eller ikke tror.

Men jeg kan ikke andet end ryste på hovedet over det du tror jeg mener. Ja jeg kan godt provokere, og hvis der er noget jeg har lært i Danmark så er det da hvor meget i elsker provokationen. Bare den ikke rammer jer selv.

Du læser dog ikke det jeg skriver om velfærdsstaten. Du får det til at lyde som om jeg er modstander af den. Og i så fald har du ikke læst mig særligt godt eller fulgt mig på Information. Det jeg siger er at i selv ikke altid forstår eller værdsætter det jeres velfærdsstat er, eller det den kræver at opretholde. I (ikke alle men mange på Information) tager den for givet, uden at i fortår den. Og jeg har da fået stryg for tidligere at kalde den for en 1%-velfærdsstat, men i global sammenhæng er den hvad enten i vil det eller ej.

Jeres velfærdsstat koster hvert år det samme som det SAMLEDE BNP i fx Ethiopien med 90 millioner indbyggere. Hvor holdbart er det på det globale plan fremover?

Da jeg kom til Danmark var i verdens 4. eller 5. rigeste land målt i BNP/Indbygger. 10 år senere var i kun lige i top 10. I dag er i røget ned på en plads mellem nr 18 og nr 30 afhængig af hvilke opgørelse man læser. Hvor længe tror i det kan vare ved hvis der kommer mange flere Jacob'er?

Hvis i tror man skal have blå øjne og stemme blåt for at sige det jeg siger, så dækker jeres skyklapper for mere end jeg troede.

Grethe Preisler

@Anne Eriksen og Lise Lotte Rahbek med flere:

Hvis nogen skal bebrejdes, at ovenstående Hyldest til Den uhæmmet kreative Frihed og Ode til Dovenskabens Pris er blevet blevet bragt som kronik i dagbladet Information, hvor landets bedste hoveder diskuterer de mest presserende emner, må det vel være bladets debat- og kronikredaktør?

Det kan vel næppe være 'web-moderators' opgave at bortcensurere andre debat-tanter og -onklers sure opstød. Med mindre det ligefrem udarter til injurier, verbale stød under bæltestedet og ren og skær mudderkastning som det, man ser i de tabloid-blade, alle i nærværende civiliserede debatforum er enige om at betragte som underlødige.

Når det er sagt, finder jeg ærlig talt heller ikke den 35-årige (!) ufaglærte autodidakte 'livskunstner' (og iværksætter af guderne må vide hvilke projekter til kedsomhedens fordrivelse) Jacob Vahr Svenningsens bidrag til læserens opbyggelse videre imponerende. Endsige relevant i forhold til de flere og flere ufrivilligt job- og indkomstløse for ikke at sige 'udfaldstruede' både fag- og ufaglærtes prekære stilling på det danske arbejdsmarked anno 2015.

Hvis han var min søn, hvad han sikkert er glad for ikke at være, ville han få besked på at finde andet sted end "Mors Pensionat" at beære med sin søgning. Indtil han blev gammel nok til at betale, hvad det kostede at have ham til at ligge på sofaen og meditere, spise med ved bordet og vaske sig selv og sit tøj i de dertil indrettede vådrum, når han ikke lige var i gang med et iværksætterprojekt, hvor der fulgte kost og logi med i købet.

P.S. Tillykke med jubilæet. I dag er det 100 siden ungkarle og husassistenter også fik valgret ;-)

Randi Christiansen

Ahmed - det er ikke jacob'ernes skyld, at samfundet forvitrer - det er den miljø-og socioøkonomiske ubalance, som den 1% og co er skyld i. Følg pengene - find de ansvarlige for verdens tilstand og for, at nogle finder det nødvendigt at være systemkritikere og etablere modmagt for at overleve med helbred og forstand i behold.

Læs piketty og andre magtanalytikere, i dk fx preben vilhjelm. Du kan også med fordel studere de økologiske økonomer og læse jørgen steen nielsens bog 'den store omstilling'.

Der er tale om en ubalance, som partiet alternativet fra et folketingspolitisk udgangspunkt vil adressere og arbejde for at forandre.

Det er modigt at turde leve på eksistensminimum - hvilket ofte er de sande kunstneres og ægte systemkritikeres og filosoffers lod, som ikke vil gå magtens ærinde.

Jørgen Steen Andersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Og i øvrigt oplyser jacob jo intet andet om sin økonomiske overlevelse, end at den er baseret på egen indtjening og couch surfing hos velvilligt indstillede, om hvem man må formode, at de yder dette bidrag til hans eksistens, fordi de finder det meningsfuldt. Det er vel ikke op til andre at fordømme.

Jørgen Steen Andersen og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

Ahmed Mannouti- Vi velkommer, ikke- etniske danskere. Især hvis de udviser rummelighed og tolle-
rance. Og ikke fremturer med snæversyn, og fordømmelse.! Det har vi kæmpet imod, i Danmark i
mange mange år.! Og vi ønsker det ikke tilbage.!
Ligesom du bør afholde dig for at stille dig som dommer over artiklens "Jacob". Som har taget et
niche-valg, som du ikke behøver at frygte, vil "ramme", hele den danske befolkning.
Nyd nu bare dit liv, og lad andre leve deres. Og smålighed/nidkærhed, er dødssynder. I min optik.

Anne Eriksen

Ahmed Mannouti,
Jamen, jeg beklager - nu skriver du så i en form, der langt bedre illustrerer din holdning.
Du føler dig ikke dansk, men synes du, at danskerne skal "skamme sig" over deres velstand - sammenlignet med Ethiopien eller andre steder?

Det er jo sådan, at har man rigelige midler, så vænner man sig hurtigt og ser det som en selvfølge - der er så mange danskere, der af forskellige grunde, f.eks sygdom, har det svært.
Lige nu er det lidt overdrevet, at kalde det en velfærdsstat, hvis man ser på den fordeling og politik, der føres.
Jeg kan som dansker, godt savne "de gode, gamle dage" i kontrast til NPM og regnearks manøvrer - så hvordan ser fremtiden ud? :)
Jacob er jo bare en fyr - der er ved at blive klogere - som vi alle. Ikke en grund til at harcelere over eller overføre til mange andre - der har altid været "out-sidere".

Måske danskerne skulle provokere mindre, det er somme tider tydeligt, at det her er et lille land.
Har du fortrudt, at du tog til Danmark?

Grethe Preisler

Intet er så galt, at det ikke er godt for noget.

Om ikke andet, er Jacob Vahr Svenningsens epistel i venstrefløjsorganet Information da vand på møllen og gefundenes Fressen for partirne Venstre, Konservative, Radikale og Liberal Alliance her lige før valget mellem 'pest og kolera' (Lars Løkke & Helle Thorning).

Man ser det for sig: "Det er på tide at nogen fortæller befolkningen, at det er stadigvæk for let at få tilkendt førtidspension og kontanthjælp, og at dagpengesatserne stadig er for høje og genoptjenings-perioden for kort. Først evighedsstudenten Dovne Robert. Så Fattig-Carina, der holdt hund og havde råd til både farvefjernsyn, ugeblade og cigaretter som kontanthjælpsmodtager og enlig mor med ret til ekstra og forhøjet børnetilskud plus hjælp til betaling af huslejen. Og nu denne 'livskunstner' på 35, som uden at rødme vedstår, at han aldrig har behøvet at tjene så meget, at han skulle betale fem flade øre i skat!

Mens hæderlige hårdt arbejdende selvstændigt næringsdrivende bliver flået, så de efterhånden dårligt nok kan tillade sig at tage børnene og au pair'en med på skiferie i Alperne og sommerferie i huset i Provence et par gange om året, når skatten er betalt -
Lorteland!"

Jørgen Steen Andersen

Jeg ville ønske, at flere ville vise initiativ, fantasi og kreativitet som kronikskriveren.

Grethe Preisler

Jamen kæreste Jørgen Steen Andersen,

Så meld dig dog under fanerne som vandbærer for 'Alternativet'. Der er altid plads til en til, der længes efter at se Uffe Elbæk som Talsmand på Tinge for de små og oversete danske iværksættere ;o)

Jørgen Steen Andersen

Politikere skal lovgive uanset stærke kapitalinteressers og magthaveres opposition, hvis det er i samfundets overordnede interesse.

Jørgen Steen Andersen

Grethe Preisler?
Et er søkort at forstå - et andet skib at føre!
Men al mulig held og lykke til alternativet, for vi trænger i høj grad til at få ryddet op i blandt andet miljøsvineriet, som har nået nye højder, og ingen lader til at tage det alvorligt.
Alle ser ud til at være bange for at miste materielle goder, mens det med stigende hastighed går den vej som hønsene skraber.

Ahmed Mannouti

Anne Eriksen

Nej danskere skal ikke "skamme sig" over velfærdsstaten. Jeg synes det er en fantastisk ting som i kan være stolt af.

Jeg siger bare at i tager den for givet uden i helt er klar over de udfordringer den står over for. Danmark er nok et af de lande der har haft størst glæde af globaliseringen fordi i har haft et erhvervsliv der har kunne fungerer på frie markeder men selvsamme globalisering rammer jer nu i hovedet. Åbenbart hårdere end mange andre lande, hvis man skal tolke på at Danmark er rutchets så langt ned af listen over rige lande.

Jeg vil da ønske for jer at i kan opretholde den, men jo mere man kigger på de forhold i står overfor og den omverden i er en del af, jo sværere tror jeg det bliver for jer. I modsætning til mange andre lande i Europa er jeres vækst gået i stå. Måske skal i til at overveje om i kan indrette en velfærdsstat for 500 mia i stedet for de 1000 mia i bruger i dag?

Anne Eriksen

Ahmed Mannouti

Måske skal man omdefinere "velfærdsstat" til noget andet - velfærd er også at tage hensyn til de enkelte individer på et demokratisk grundlag.
De færreste tilstande består og er selvfølgelig stærkt afhængige af den politiske magt og adfærd.

Økonomi fylder meget i verdensbilledet - korruption er der ikke blevet mindre af og vækst er i mine øjne et tveægget sværd. Måske skal der tages mere hensyn til miljø og natur!

Sider