Kronik

Vil EU tillade blå miljøpolitik?

Den blå regering vil prioritere tvivlsomme vækstinitiativer frem for miljøbeskyttelse. Men hvad mange tilsyneladende har glemt er, at EU har regler på området, som vi i forvejen har svært ved at leve op til, og det bliver dyrt for Danmark at slække på miljøkravene
Nabotjek-rapporten konkluderede, at danske landmænd ikke har strengere miljøregler end landmænd i andre lande.

Joachim Adrian

29. juni 2015

KRONIK – Det er en åbenlys bekymring, at et blåt regeringsgrundlag vil bane vejen for et miljøpolitisk opgør af samme kaliber, som vi så det efter valget i 2001. Mere gylle på markerne skal bane vejen for flere svin og flere arbejdspladser, mere byggeri ved kysterne skal hjælpe Vandkantsdanmark, og med liberalisering af planloven overlader man det åbne land og vores fælles frie kyster til markedskræfterne.

Virksomheder – særligt landbruget – skal have lov til at forurene mere og dermed blive mere konkurrencedygtige i forhold til udlandet, så der kan blive skabt arbejdspladser i Danmark. Sådan har blå bloks rationale været før og under valgkampen. Derfor er det ikke urealistisk, at vi i den nærmeste fremtid vil se en lempelse af miljøbeskyttelsen i Danmark blive præsenteret som vækstinitiativer og forbedrede rammevilkår.

Men en ting har været overset i valgkampen: Den danske natur- og miljøbeskyttelse er i høj grad bundet op på EU-regler og mål for miljøbeskyttelse. Der er derfor ikke frit slag i forhold til at lempe miljøbeskyttelsen. Der er regler. Det oplever Tyskland for tiden, hvor EU har en sag på vej om underimplementering af miljøregler. Holland er et andet eksempel, hvor staten har været nødt til at opkøbe områder med særlig sårbar landbrugsjord for at leve op til EU’s regler.

I Danmark står vi derfor over for en række centrale spørgsmål, som både medier og politikere må forholde sig til: Hvor mange ’vækstinitiativer’ kan der vrides ud af den i forvejen udvandede miljøbeskyttelse? Hvad vil det koste i fremtiden, hvis vi slækker på vores miljøbeskyttelse nu? Og vil der komme en regning fra EU på et tidspunkt?

Gælden er vokset

Landbruget har gennem de seneste år slået hårdt på, at man i Danmark er underlagt særligt hårde regler for miljøbeskyttelse. Det var baggrunden for, at Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og den nu forhenværende SR-regering i 2014 bestilte et såkaldt nabotjek, der skulle vise, om Danmark overimplementerer EU’s såkaldte nitratdirektiv, der skal beskytte vandmiljøet mod forurening med kvælstof. Et udkast til rapporten, der er udarbejdet af COWI, blev i valgkampen beskrevet i Politiken.

Danske landmænds vilkår er blevet sammenlignet med kollegers i Polen, Holland, Sverige, Frankrig og de to tyske delstater Niedersachsen og Slesvig-Holsten. Rapporten konkluderer, at danske landmænd ikke har strengere miljøregler end landmænd i andre lande.

Problemet for dansk landbrugs evne til at tjene penge er i stedet den store gæld på svimlende 360 milliarder kroner. Gælden er vokset til en størrelse, så det er blevet en reel politisk magtfaktor, som kan tage livet af dele af den danske finanssektor, hvis den vælter. Derfor er det klart, at den politiske bekymring over situationen er til at tage at føle på i begge sider af folketingssalen.

Samtidig bliver situationen ikke mindre kompliceret af, at EU-reglerne på området er uhyre vanskelige. For selv om nabotjek-rapporten konkluderer, at dansk landbrug samlet set ikke har strammere miljøregler end udlandet, så varierer kravene til produktion fra land til land. Hvordan kan det være?

Direktiver gennemføres – eller implementeres – ved, at medlemslandene laver deres egne love for, hvordan det skal ske. I Danmark er der en række særlige udfordringer. 62 procent af arealet er landbrugsjord, vi producerer 29 millioner svin om året, og vi har et af verdens mest intensive landbrug. Samtidig er der overalt kort afstand til vandmiljø som åer og fjorde, og de danske kyster er fladvandede og særligt udsatte for iltsvind.

Knæfald for landbruget

Tilbage står, at Danmark i forvejen absolut ikke er nogen duks i EU-sammenhæng. Det kan man tydeligt se på et andet centralt EU-direktiv: Vandrammedirektivet, der skal sikre, at vandmiljøet – hvad enten det er søer, åer, fjorde eller havet – kun må afvige svagt fra en naturlig tilstand, og at grundvandet skal være tilstrækkeligt beskyttet.

Her står det klart, at den fremtidige beskyttelse af det danske vandmiljø er totalt kollapset. For den nyeste generation af vandplaner, der skal gælde fra 2015 til 2021, er målene blevet slækket markant. Fra at skulle sikre vandkvaliteten i alle 75.000 km vandløb er det nu reduceret til blot at skulle nå miljømål i 18.900 km.

Der er altså tale om en alvorlig reduktion af beskyttelsen af vores vandløb. Det er stærkt kritisabelt, at vi i Danmark ikke er i stand til at beskytte vores vandløb. Det er et kæmpe knæfald for landbrugserhvervet, der bekæmper alle tiltag til at beskytte natur og miljø med traktordemonstrationer og retssager.

Kigger man på søerne, er tallene endnu mere nedslående. Der er i Danmark cirka 120.000 søer over 100 m², som er naturbeskyttelseslovens beskyttelsesgrænse. Men ifølge de nye vandområdeplaner skal der kun ske en indsats i syv promille af disse søer. Fra Danmarks Naturfredningsforenings stol ser det ud, som om også Thorning-regeringen havde mere travlt med at uddele gaver til landbruget end med at sikre god økologisk tilstand i vandmiljøet.

Danmark får næppe grønt lys

Det grønne område var fraværende i valgkampen, men hertil kommer, at virkningen af blå bloks føromtalte vækstinitiativer er yderst tvivlsom. For giver større produktion og mere forurening automatisk flere arbejdspladser?

Svineproduktionen er for eksempel de seneste 10 år steget med fem millioner flere svin, mens antallet af job på slagterierne er faldet med en tredjedel. Det samme gælder arbejdspladserne ude på gårdene, hvor flere end 23.000 job er forsvundet. Arbejdspladserne ryger i stigende grad til udlandet på grund af effektivisering, mens forureningen bliver i Danmark.

Danmark får næppe grønt lys i EU til at skaffe sig en konkurrencefordel ved at slække på miljøkrav og miljøindsats, som er en følge af EU-lovgivningen. Derimod er der overhængende fare for at tabe de sidste årtiers miljøindsats på gulvet.

Ny forskning viser faktisk, at 35 års indsats for vandmiljøet nu begynder at virke. Uddøde fjorde er begyndt at live op, men det er en udvikling, som er fuldstændig afhængig af, at man fortsætter med at styre landbrugets udledning af næringsstoffer. Der ses stadig omfattende iltsvind i fjorde og kystnære områder, og både vandløb og søer er langt fra god økologisk tilstand. De miljøøkonomiske vismænd konkluderede i årets miljørapport, at det vil blive dyrere, hvis vi venter med den nødvendige indsats.

Hvis naturens beskyttelse er billedet af et samfunds evne til at tage hensyn, der ligger uden for den umiddelbare nytte, stiller den manglende beskyttelse af åer, søer, fjorde og havet tingene på spidsen. Det er en dødsdømt strategi, hvis en ny regering satser på, at Danmark skal leve af at forurene noget mere og sælge ud af det, generationer før os har formået at sikre.

Jeg vil opfordre politikerne til at give naturen og miljøets udvikling sin egen plads ud fra den åbenlyse kendsgerning, at rig og mangfoldig natur, rent drikkevand og grøn omstilling ikke kommer af sig selv, hvis markedet alene skal bestemme retningen.

Ella Maria Bisschop-Larsen er præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Regsa Nesneffets
  • Birte Dahl
  • Jørgen Steen Andersen
Regsa Nesneffets, Birte Dahl og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bernhard Drag

DK er ikke et seriøst land, ikke engang et daisyland (hvem gider at besøge et land fuldt af had uvidenhed, dårlig opførsel, et land der er helt ude af kontakt med virkeligheden). Og det bliver helt sikkert værre, men begrænses af EU medlemskab.
Tak for EU.

Jens Colding

Hvem gider overhovedet høre på Bisschop-Larsen, som velvilligt har tilladt, at store dele af landet er tilplastret af monstre af grimme , dyre og helt ineffektive vindmøller? Det er naturforurening, så det batter!

Thomas Petersen

Vi er tilbage i den sædvanlige skure. Miljøforringelser for at opnå en tvivlsom vækst. Hvornår fatter de, der styrer landet, at vækst ikke kun kan gøres op i penge, men også er nødt til at omfatte livskvalitet og miljø.

Morten Lind, Birte Dahl, Jørgen Steen Andersen, Steffen Gliese, Lars F. Jensen, Bjarne Nielsen, Anne Eriksen, H. Larsen, Flemming Berger, Carsten Wienholtz og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar

Arbejdspladserne ryger i stigende grad til udlandet på grund af effektivisering, mens forureningen bliver i Danmark
Det går naturligvis ikke. Vi må håbe på at den nye egering hurtigt råder bod på dette og sørger for at forureningen også hurtigst mulig går til udlandet, og kun profitten bliver i Danmark, som det er jo lykkedes ganske godt i andre brancher.

Forudsætningerne er for længst på plads, siden landbrugslobbyen for nogle år siden har købt domænenavnet: "baeredygtigtlandbrug.dk"

Birte Dahl, Jørgen Steen Andersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Kunne vi ikke prøve at holde til f.eks. at drøfte om det er hensigtsmæssigt at lægge miljøministeriet ind under landbrugsministeriet? Kan vi så ikke lige så godt lægge indenrigsministeriet ind under udenrigsministeriet - det er da lige så meget rundt på gulvet!

Næ, desværre, nu begynder en mørketid for natur og miljø, hvor de alt for få fornuftige initiativer fra den afgående regering bliver rullet tilbage, med en svag minister, der aldrig har flyttet noget helst til fordel for natur og miljø. Var det ikke samme Kjer Hansen, der i sin tid lovede tilsvarende nye arealer udlagt til naturformål, da brakmarkerne blev pløjet op. Var der nogen, der sagde løftebrud? Nu fester de i Bæredygtigt Landbrug - landbrugets svar på HA.

Morten Lind, Birte Dahl, Kim Houmøller, Lars F. Jensen, Bjarne Nielsen, Anne Eriksen og H. Larsen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Hurra, dansk landbrug skal gøres bæredygtig når det står til Venstre. Men blå bæredygtig og ikke grøn bæredygtig. Desvære. Når jeg hjemme hos mig selv udfører et "kasseeftersyn", så kan jeg godt lide, at tjene en krone. Men når den tjente krone senere medfører en udgift på to kroner er det "no go" i mit "kasseeftersyn". Naturligvis.

Nu ved jeg af gode grunde ikke hvordan Venstre prioritere. Men helt som min synes den ikke at være.

Ligeledes ved jeg ikke med sikkerhed, hvad dansk landbrug tjener hjem til Danmark. Men jeg synes at have hørt de ligger omkring 22 milliarder kroner årligt. Dette beløb harmonere mega meget dårligt med en gæld på hele 360 milliarder kroner. Det giver rask væk en rente udgift på 22 milliarder kroner årligt. Men passer tallene må der være tale om Danmarks historiens største gearede investering skubbet frem af griske banker gennem 00'ernes penge magiske jubel år.

En mega kæmpe fejlinvestering, som aldrig bliver bæredygtig i blå forstand - Men hva, et par landbrugspakker betalt af os skatteydere kan jo altid lappe neo liberalismen mange grådige huller som altid.

Om så landbruget får lov til at gøde os alle ind i helvede kan det ikke rette tilstrækkeligt op på den gæld.

Morten Lind, Birte Dahl, Kim Houmøller, Jørgen Steen Andersen, Bjarne Nielsen, Anne Eriksen og H. Larsen anbefalede denne kommentar

Du er meget diplomatisk, Ellen Bisschop – hatten af for det.

Millioner af slagtesvin mishandles hver dag – helt lovligt. Det lovlige antal svin pr. m2 er netop den plads, som de fylder, hvis de alle ligger ned (og det gør svin helst 70-80% af tiden). Dvs. at når de skal besørge må de ofte gøre det oven på hinanden. Naturligt ønsker svin ikke at besørge i nærheden af deres hvileplads.
Gyllen fra de mange millioner svin spredes ud og giver en stank over de 60% af vores land som landbrugsjorden udgør.
Hvor megen dyrplageri og stank skal det store flertal af befolkningen finde sig i for at nogle få landmænd kan fortsætte deres underskudsgivende virksomhed, og endda få tilskud til at fortsætte dette svineri?

De eneste attraktive områder for besøgende/turister i Danmark er vores kyster/strande. Skal dette sidste aktiv nu spoleres med vandland/turisthoteller/sommerhuse?

Gad vide hvor lang tid der går før vi får ry af at udmærke os som ”lorteland”?

Luk dog det syge landbrug - eller i hvert fald den halvdel af arealet, som er mindst egnet til dyrkning.

Morten Lind, Birte Dahl, Kim Houmøller, Jørgen Steen Andersen, Steffen Gliese, Søren Wegner, Bjarne Nielsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg er træt af at høre om "de grimme vindmøller" - hvori består det grimme? Jeg synes, de er flotte.

Thomas Christensen, Kim Houmøller og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Landbruget skal svine lige så meget de lyster, mener de blå. Miljøsvineriet bliver her i landet. Arbejdspladserne bliver givet til Østeuropæere. Dyrene bliver alligevel slagtet i udlandet.

John Rohde Jensen

@Jens Colding,
I store dele af landet er vindmøller langt den bedste måde at producere CO2 neutral energi og vi kan enda placere dem på vandet. Med vores klima kan de sagtens konkurrere med solceller når det gældet effekt pr. land areal. Når man ser på forholdet mellem investeret energi i anlægget og hvor mange gange den bliver betalt tilbage så er møllerne en klar vinder. Endelig producerer vi møllerne i Danmark, hvorimod solcellerne kommer fra Kina og dermed belaster betalingsbalancen.

Jeg vil gerne høre mere om, hvor du har oblysningerne om de ineffektive møller fra. Mine oplysninger fra branchen taler højteknologi og en ekstrem grad ef optimering.

Jens Colding

@Peter Hansen. Du vil fortfarende komme til at høre om grimme vindmøller, og du vil også komme til at høre om deres ineffektivitet. Vindmøllerne dækker 11 - 12 % af det danske elforbrug. Resten kommer fra kul, vandkraft, atomkraft og biomasse ( træflis- piller fra nedhuggede skove). Taler vi som det samlede energiforbrug er vindmøllers andel i DK ca. 4 %. Samtidig er der tale om det mest naturødelæggende tiltag i landets historie. Økonomien bag vindmøllerne skal til et generaleftersyn, og skelet på skelet vil falde ud af skabet i dette danmarkshistoriens største illusionsnummer.

John Rohde Jensen

@Jens Colding,
Der er ikke noget specielt nyt i at vinden har en betydeligt lavere energitæthed en kul og olie. Jeg siger blot at de møller vi har er yderst effektive til at udnytte denne energi.

Det skal nok passe at de kun dækker 4 procent af vores samlede energiforbrug og at vi skal bruge 25 gange så mange møller for at blive CO2 neutrale mht. energi. Dvs. de skal optage omkring en fjerdel af Danmarks areal. Ikke desto mindre er de den mest effektive løsning indenfor de politiske rammer vi har i dag.

Brug af kernekraft vil reducere dette arealforbrug dramatisk, men det er ikke noget vi er parate til en sober samtale om her i landet.

Endelig kan man benægte CO2 problemets eksistens, men det kræver en del mere fantasi end jeg er i besidelse af.

Jens Colding

@Søren List I dette øjeblik, kl. 14.00 producerer samtlige vore vindmøller 548 MW. Vi forbruger 4341 MW. Vindmøllernes andel svarer altså til godt 12% Kilde : www.energinet.dk . Når det rigtigt blæser går det helt galt. Så pisker elektriciteten ud af det danske system til stor glæde for vore naboer, som kan erhverve elektricitet til spotpriser, 0 -15 øre pr KW. Men det kommer ikke det danske samfund til gode, for vi skal fx til havvindmøllepark Anholt betale 105 øre pr. produceret KW uanset om det forbruges eller bare forsvinder ned i et hul i jorden. @ John Rohde. Jeg er klar til seriøst at diskutere atomkraft, som i væsentlig grad kan reducere CO2 - problemet og samtidig har power til at spille op mod de fossile brændstoffer.

John Rohde Jensen

@Jens Colding
Problemet med eloverløb er let, billigt og pt. forbudt at løse. Det kræver blot at nogle af kraftvarmeværkerne får installeret en stor dyppekoger som de kan bruge når der er eloverskud. Det vil spare forsilt brændsel og eliminere problemet. Desværre er det i praksis forbudt.

Godt at høre at du er parat til at tale atomkraft. Så er vi da to.

Herman Hansen

De der svimlende 360 milliarder lånte kroner, hvilke lommer er de mon sluttelig havnet i? Nogen må have tjent absurd fantasifuld mange penge på handel med landbruget - Såda lidt som tyske Krupp under WWII.

Hvor ligger respekten for det hårde arbejde henne i det (for nu lige at anvende den konservative panik floskel).

Jens Colding

Tidligere i denne tråd har det været hævdet, at landbrugets eksport er på omkring 22 mia. Hertil kan det oplyses, at det rigtige tal er omkring 160 mia. kroner. Det er rigtigt, at landbruget har været igennem voldsomme strukturomlægninger, også for voldsomme efter min smag, men hvis vore landmænd får de samme betingelser som deres kolleger i lande vi kan sammenligne os med, vil deres gældsproblemer i løbet af få år være løst tilgavn for hele det danske samfund.

Jens Colding

I dette øjeblik producerer vore prægtige vindmøller 84 MW i forhold til et forbrug på 3489 MW. Det svarer i runde tal til 2,5%. Resten af produceres af vandkraft fra Norge, atomkraft fra Sverige og kul og atomkraft fra Tyskland. Det er en rigtig god forretning for Danmark, for skal så elforbrugerne ikke betale de helt afsindige priser for vindmøllestrøm på op til 105 øre pr. KW fra fx Anholt Parken. Prisen for den importerede strøm koster mellem 25 og 40 øre/ KWh.