Folkesygdommen stress bekæmper man ikke alene

Nu har politikerne brugt valgkampen på at slå fast, at det skal kunne betale sig at arbejde. Og at vi skal præstere mere og bedre, hvis Danmark skal klare sig i den globale konkurrence. Måske er det tid til at tale om, hvordan vi undgår at dø af stress i forsøget på at indfri deres krav?
’Hele vores måde at tale sammen på afslører vækststatens værdier. Når vi mødes, spørges der: ’Hvad laver du så?’. Dem, som ikke laver noget, har ikke noget at tale om. De er ikke noget eller nogen,’ siger Dorte Toudal Viftrup.

’Hele vores måde at tale sammen på afslører vækststatens værdier. Når vi mødes, spørges der: ’Hvad laver du så?’. Dem, som ikke laver noget, har ikke noget at tale om. De er ikke noget eller nogen,’ siger Dorte Toudal Viftrup.

Freja Hougaard Bagge/iBureauet
22. juni 2015

Det er fredag formiddag, og weekenden er i sigte, mens der tikker flere og flere mails ind i min mailboks. De er fra unge studerende, som gerne vil deltage i et forløb i eksamensangst, jeg står for. Der er mange tilmeldinger. De unge er bange for ikke at slå til, bange for at fejle. De er ensomme og tror, at der er noget psykisk galt med dem. De forstår ikke, hvorfor de reagerer med angst og stress.

I det samme træder endnu en stressramt skolelærer ind af min dør. Hun ved også godt, at hun ikke er normal. For hun kan ikke arbejde. Kan ikke præstere. Hun er også ked af, at Marius i 3.b bliver mobbet. Hun har ikke kunnet gøre noget ved det. Hun oplever søvnbesvær, hjertebanken og koncentrationsbesvær.

Hun har ligesom mange andre stressramte danskere ikke formået af leve op til samfundets og arbejdslivets krav om selvrealisering, kompetenceudvikling, selvstændighed og fleksibilitet. Om vækst. Stadig flere lider ikke alene af stress, depression eller angst. De lider også af dårlig samvittighed, lav selvfølelse og skuffelse over sig selv. Fordi de ikke formår at takle problemerne selv.

Hvad laver du så?

Det er ingen tilfældighed, at de unge, engagerede studerende fylder godt op i mailboksen i min psykologpraksis. De er voldsomt ramt af stressbølgen i disse år. De er dygtige, ihærdige og engagerede, men får det psykisk dårligt i eksamenstiden, hvor de især skal præstere. Ifølge den nationale sundhedsprofil har 24,2 procent af unge mellem 16 og 24 år en høj grad af stress. Næsten hver fjerde studerende er meget stresset. Hver dag.

De kender spillereglerne i vækststaten og de kender samfundskravene: De skal realisere sig selv gennem uddannelse og arbejde. De skal konstant øge deres evner og kompetencer. De skal være selvstændige og fleksible. De skal være innovative og arbejdsomme. De ved godt, at psykisk sundhed bliver målt i evnen til at arbejde. Psykisk normalitet måles i evnen til at præstere. Det er derfor, de eksamensangste tror, der er noget psykisk galt med dem.

Psykisk sunde mennesker kan jo arbejde. De vil vækst, og de vil præstere. Det er samfundets krav, som det er vores pligt at leve op til. Og er de i tvivl om, hvad kravene går ud på, skal politikerne nok minde dem om det – i valgkampen har det stået bøjet i neon. I den seneste valgperiode er det om ikke blevet mejslet i granit, så i det mindste skrevet grundigt ned i love, bekendtgørelser og reformpapirer. Du er, hvad du laver, og du har at gøre det enestående og effektivt.

Hele vores måde at tale sammen på afslører vækststatens værdier. Når vi mødes, spørges der: »Hvad laver du så?«. Dem, som ikke laver noget, har ikke noget at tale om. De er ikke noget eller nogen.

Drik et glas vand

Det er ikke kun de unge, der har lært at afkode vækststatens krav og fortvivles over følelsen af ikke at kunne leve op til dem. Ifølge Den nationale sundhedsprofil har 21,3 procent af danskerne et højt stressniveau. Nogle grupper er hårdere ramt end andre. Særligt dem, der arbejder med mennesker og personlige relationer: skolelærerne, pædagogerne, sygeplejerskerne.

Forslagene til, hvad man skal gøre ved problemet, er mange. Ugebladene leverer gerne farverige råd til en mindre stressfyldt hverdag. Det er for eksempel en god ide at drikke meget vand, når man er stresset. At trække vejret helt ned i maven er også godt. De stressede mødre bør også bage færre speltboller. Og Københavns Kommune har for nylig oprettet stressklinikker, hvor lægerne kan henvise københavnere med stress, angst og depression til et individuelt forløb.

Selvfølgelig kan disse tiltag og forslag hjælpe, men kun i nogen grad. Problemet er, at de alle ensidigt ser psykisk sundhed i en individualiseret optik. Det enkelte menneske har selv ansvaret for at takle sin stress. Skolelæreren, pædagogen, sygeplejersken og den unge studerende har selv ansvar for sin stress. Den enkelte skal finde sin individuelle kur på den folkesygdom, som også har ramt ham eller hende. Og kuren skal helst munde ud i samme eller øget arbejdsevne.

Så de stressede bager færre speltboller. Laver mindfulness-øvelser. Forsøger at være mindre idealistiske. Prøver at huske, at det ikke er deres ansvar, at Marius bliver mobbet. Sådan – pif, paf, puf, drik et glas vand, og væk med stress. Men de har det stadig psykisk dårligt. Søvnbesvær, hjertebanken, koncentrationsbesvær, det hele er der stadig.

Relationer gør sund

Når kuren ikke virker, er det, fordi den bygger på en fejlantagelse om, at psykisk sundhed og normalitet er noget, vi skaber alene. Vi tror fejlagtigt, at det psykisk sunde individ er selvstændigt og uafhængigt af andre mennesker. Den vildfarelse gør os til lette ofre.

Tag bare de unge studerende. De er ualmindeligt gode til det der med uafhængighed og til at gøre alting alene. Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil har 9,3 procent af de 16-24-årige ingen eller sjældent kontakt med deres familie. Og 8,1 procent af dem er ofte alene, selv om de reelt ikke ønsker det.

Pointen om, at relationer er afgørende for vores psykiske sundhed, fremgår ellers utvetydigt af psykologisk teori og forskning. Allerede hos Sigmund Freud sættes der fokus på relationens vigtighed for psykisk sundhed. Udviklingspsykologien påviser, at psykisk sundhed afspejles i evnen til relationer og relationelle færdigheder så som empati og medfølelse. Socialpsykologien argumenterer for, at mennesket bliver til gennem sociale relationer.

Psykologiprofessor Svend Brinkmann fra Aalborg Universitet, som også kritiserer det individualiserede og vækstorienterede samfund, pointerer, at psykisk sund identitet udvikles i samspil med andre. Den positive psykologi har også fundet, at gode relationer, der bygger på anerkendelse, respekt og empati, fremmer menneskers trivsel.

Relationer bør med andre ord være et mål i sig selv. Det vil samtidig give os en helt anden forståelse af de problematikker, vi møder i vores hverdag.

Det vil få os til at indse, at det netop er psykisk normalt, at skolelæreren er ked af det, fordi Marius fra 3.b mobbes. Det vil få os til at erkende, at de studerende reagerer normalt, når de i deres ensomhed overvældes af vækstsamfundets krav om selvrealisering, afhængighed, og præstation. Vi vil forstå, at deres eksamensangst blot er et vidnesbyrd om, at de har brug for relationer for at lykkes.

Psykisk sundhed er ikke et individuelt ansvar. Det sunde sind er forbundet med andre mennesker. Det enkelte menneskes engagement, eksistens og valg i livet er altid relateret til medmennesket, ligesom disse bliver realiseret igennem og i kraft af medmennesket.

Med en relationel forståelse af psykisk sundhed og normalitet bliver folkesygdomme som stress, angst og depression et fælles anliggende.

Dorte Toudal Viftrup er autoriseret psykolog og ph.d., ekstern lektor ved Syddansk Universitet og har bidraget til antologien ’Det relationelle menneske’, som netop er udkommet på forlaget Vindelsti. Karen Lumholt, der er direktør for tænketanken Cura, har bidraget til kronikken

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Torben Nielsen

Nu har politikerne brugt valgkampen på at slå fast, at det skal kunne betale sig at arbejde. Og at vi skal præstere mere og bedre, hvis Danmark skal klare sig i den globale konkurrence. Måske er det tid til at tale om, hvordan vi undgår at dø af stress i forsøget på at indfri deres krav?

De politikere er marionetter for særinteresser. Kravet er et falsum og skal ikke indfries!

Brugerbillede for Peter Jensen

"Med en relationel forståelse af psykisk sundhed og normalitet bliver folkesygdomme som stress, angst og depression et fælles anliggende."

Og hele pointen med den herskende samfundsorden er ... at det skal vi helst ikke. Altså forstå vores samfundsudvikling som primært et socialt anliggende. Vi skal forstå den som et juridisk-økonomisk forhold; en (samfunds)kontrakt som skal holde orden og sikre passende magtforhold, som disse institutionaliseres fra toppen.

Brugerbillede for Ib Christensen

Det er så sundt at gøre vores børn til individualister!

Måske nogen skulle lave en afhandling på alt den "pædagogisk korrekthed" man havde travlt med i slutning af sidste årtusinde. Hvem ville det, og hvad var formålet.
For mig ser det ikke ud til at have haft en sund effekt på hverken individet eller samfundet. Men fantastisk lader det til at være for de der ikke ønsker at møde to enige.

En af valgkampens, hvis ikke største, temaer var netop, at "jeg skal ikke hjælpe nogen". Om det så er vores egne(kontanthjælpsmodtagere), eller udefra(flygtninge). Med sådan en valgsejer til det tema, så er der vel heller ikke nogen af de vælgere, der seriøst forventer andre skulle hjælpe dem med stress og hvad ellers.

Det er altid de andres skyld.

Brugerbillede for Anne Eriksen

"Den positive psykologi har også fundet, at gode relationer, der bygger på anerkendelse, respekt og empati, fremmer menneskers trivsel."

Ja, det er sandt - og hvordan er det gået til, at netop disse kvaliteter er nedprioriteret i ekstrem grad?
Der er hverken plads, tid eller rum til et sådant "tidsfordriv"!
Så ganske som i opbygningen af stress, så skal man ville dette (eller prioritere sit dagligliv) - der er nemlig ikke plads til at imødegå kravene og oveni - være sociale og komme hinanden ved.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Det må da efterhånden være helt tydeligt, hvordan den 1% og co udpiner det miljø-og socioøkonomiske fællesskab. De pisker os rundt i deres slavelejre, pumper vores børn med psykofarmaka, hvis de ikke kan sidde stille i fængselsinstitutionerne, forurener vore have med plassticsupper, skover jordens lunger, oppisker til ressourcekrige, og skaber nød og elendighed ligefrem proportionalt med at deres kannibalistiske, neoliberale, nyfascisme vinder frem. Konkurrencestaten æder os op, og tilbage bliver ... ?

Brugerbillede for Andreas Heerup Villumsen

Forskning har påvist en tydelig forbindelse mellem selvværd og evnen til at udvise empati. Den neoliberale konkurence stat dyrker ensidigt hvad individet kan præstere (selvtillid)....
Så kan man selv regne ud, hvad dette forhold gør ved et givent lands sociale sammenhængs kraft. Dfs succes passer fint ind i denne forståelsesramme....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Andreas Heerup Villumsen

Forskning har påvist en tydelig forbindelse mellem selvværd og evnen til at udvise empati. Den neoliberale konkurence stat dyrker ensidigt hvad individet kan præstere (selvtillid)....
Så kan man selv regne ud, hvad dette forhold gør ved et givent lands sociale sammenhængs kraft. Dfs succes passer fint ind i denne forståelsesramme....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Andreas Heerup Villumsen

Forskning har påvist en tydelig forbindelse mellem selvværd og evnen til at udvise empati. Den neoliberale konkurence stat dyrker ensidigt hvad individet kan præstere (selvtillid)....
Så kan man selv regne ud, hvad dette forhold gør ved et givent lands sociale sammenhængs kraft. Dfs succes passer fint ind i denne forståelsesramme....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Det var engang anderledes.

Børn på vejen
mor derhjemme
drog på eventyr ude i naturen
skov, strand og vandløb
gadekamp mod dem derovre
kort tid i skolen
klar dig selv
uskrevne love i børnelivet
valg mellem grundskole og realskole
begrænset adgang til gymnasiet
i lære ude på arbejdspladserne
hente noget til svenden
feje gulvet efter arbejdstid
svendebrev
fagstolthed
videreuddannelse
voksen.............

Hvad blev ikke nævnt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for morten andersen

Randi- jeg afviser ikke kvaliteterne ved KT og Mindfulness. Det der er problemet er, at magthaverne og toneangivende psykiatere ensidigt anbefaler disse behandlingsformer til snart sagt hvilket som helst psykisk problem. Dette er i mine øjne udtryk for en snærvertsynet tankegang som risikere at medføre at mange mennesker ikke får den rigtige behandling.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll

"kognitiv terapi og mindfulness 'løser ikke alle psykiske problemer', men det er redskaber, som via problemforståelse (kognitiv terapi) og afslappet, bevidst opmærksomhed (mindfulness) ruster den enkelte bedre til at møde sine psykiske udfordringer. Det er mentalhygiejniske redskaber, ikke løsninger i sig selv."

Randi, du har sådan set ret. Men desværre anvendes disse to "redskaber" som erstatning for at udvikle et godt arbejdsmiljø - psykisk og fysisk. De anvendes udpræget til at lægge ansvaret over på individet, i stedet for at foretage en vurdering af, om det er arbejdspladsen, det er galt med.

Og på den måde er de to "redskaber" måske i mange situationer til mere skade end gavn - fordi de misbruges af arbejdspladserne til at undgå at gøre noget ved de grundlæggende problemer.

Det kan ikke være meningen, at man skal bruge en stor del af sin sparsomme fritid til at træne fysisk, spise pletfrit og meditere sig ud af psykiske arbejdsbelastninger, blot for overhovedet at kunne holde til at være på arbejdsmarkedet. Det holder kun en tid - så betyder denne ekstra "hjemmearbejdsopgave" måske, at man bliver endnu mere stresset.

Arbejdet på at skabe godt psykisk arbejdsmiljø er efterhånden stort set ikke-eksisterende. Det er erstattet af påbud om at bruge diverse "redskaber", for det er da meget nemmere for arbejdsgiverne - ikke mindst de offentlige. At det så samfundsøkonomisk kan vise sig at være afsindigt dyrt i det lange løb pga. et stigende antal langtidssygemeldinger - ja, det kan vi altid tage os af i næste valgperiode - eller næste - eller næste........

Brugerbillede for Leo Nygaard

Anne-Marie Krogsbøll - Du har ret.
Med problemet inde i familien, har jeg tænkt det samme. Jeg tror ikke på trenden med mindfullness, når den enkelte kryber ind i sig selv.

En generel betegnelse 'psykisk arbejdsmiljø' dækker over meget. Måske tænker folk psykopatiske, ambitiøse chefer. Men der er altid en chef over alle i pyramiden.
Men bliv bare på gulvet. Kollegaer mobber hinanden i Jantes land. I stedet for at sige NEJ opad, går det ud over de andre. Kvindearbejdspladser er de værste, tyder meget på.
Mit bedste råd til dem, der har spurgt : Lær at være ligeglad. Slap a`. Grin af de hysteriske mellemledere.

En gammel historie : Godsejeren skældte ud på fæstebonden. Bonden gav møgfaldet videre til husmanden, som skældte på karlen. Karlen sparkede hunden.
Min tilføjelse : Hunden rendte efter godsejeren og bed ham i benet.
Det gav ham nok noget at tænke på.

Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll

Leo Nygaard: Jeg er langt henad vejen enig. Men mit bedste råd er dog: Stem på nogle bedre politikere!

Jeg tror, de fleste stressramte i lang tid har gjort deres bedste for at "lære at være ligeglade". Men hvis man arbejder med mennesker, så er selve engagementet, empatien med mennesker, jo ofte det , der driver værket og giver arbejdet mening. Hvis dette skrider - pga. urimelige krav, hvor "kerneopgaven". dvs. at hjælpe - nedprioriteres til fordel for fedten opad i form af kritikløs målopfyldelse (diverse tjeklister og økonomiske/kvantitative resultatmål) med det formål at opnå personlige fordele (bonusser, resultatløn, forfremmelser etc.), så vil de fleste engagerede mennesker få ondt i sjælen - det er svært at løbe fra, uanset hvor meget man gør sig umage for at være ligeglad. Ens samvittighed skal nok gøre livet surt for en.

Dette skal løses politisk - via mindre fokus på konkurrencestat og rundsave på albuerne, og mere fokus på, at vi får skabt det bedste samfund med mere solidaritet - ikke med mere konkurrence.

Brugerbillede for Dennis Laursen

Min egen generation (jeg er 25 år) er uden for pædagogisk rækkevidde. De er lydige spidsborgere, der bare følger flokken. Og akademikerne, ja, de er faktisk de værste, de mest konforme, de mindst reflekterede...
Men hvad med næste generation? Hvad vil der ske om 20 år? Vil vi til den tid se et omfattende ungdomsoprør? Et oprør mod overfladiskhed, selvrealisering, stress og vækst, og en kamp for reelle relationer og værdier, nærhed, kærlighed, rolighed, natur og åndelig vækst. Måske, hvis vi er heldige. For at det bliver min generation, der leder sådan et oprør, ja, det vil give pengene mange gange igen, hvis man satsede på det, og det blev en realitet...

Brugerbillede for randi christiansen

Dennis, vi var nogen, der i 60-70'erne seriøst prøvede at fortsætte den ældgamle frigørelsestradition - og vi gir aldrig op. Ånden lever videre - i den eso-og eksoteriske omstillingsbevægelse. Hold ud - når vi tænder lyset, forsvinder mørket - falskheden vil afsløre sig selv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Laursen

@Randi Christiansen:
Med al respekt, så er det jer "68'ere", der har nedbrudt de familiære bånd, og skabte det flydende og relationsløse samfund, vi har i dag. Så snart I fik ligusterhæk og villa, glemte I alt om jeres idealer - hvis I da i det hele taget var tro mod dem fra starten af.
Jeres indtagelse af kapitalistiske fordummelsesmidler (hash, alkohol, og andre euforiserende stoffer), fri hor (der bygger på en ekskluderende overfladiskhed), og hyldest til psykopatiske massemordere som Mao, er ikke ligefrem noget, jeg forbinder med "oprør mod det eksisterende" - snarere tværtimod.
Jeg ved godt, at det ikke er alle "68'ere", der er lige så slemme, hykleriske og usympatiske som Kim Larsen - meen, mon ikke flertallet er/var en mere moderat udgave af Danmarks mest velbjergede musiker?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Søde dennis, beklager at en for ansvarsfralæggelse belejlig historieforvanskning har holdt sit indtog i din unge hjerne. Udover at du falder for fristelsen til fordummende generalisering, hvem tror du så egl vi var? Guder, udstyrede med en tryllestav? Som vi i det mindste og i modsætning til hovedstrømmen brugte vores dyrebare liv på at lede efter, og som vi faktisk fandt - nogen af os. Og med den forholder det sig blot således, at det er en frivillig sag, om man vil bruge den - og derfor er eventyret det, at evolution tager den tid, som den nu engang tar. Alt hvad vi kan gøre er at forsøge efter bedste evne at bidrage positivt. Husk niels bohrs indsigtsfulde ord : "vi er ikke betragtere, vi er medskabere"

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Laursen

@randi Christiansen:
Men hvad blev resultatet? Christiania, der er en form for "rockerborg", der sælger "opium til folket". En "fristad", hvor man skal være i familie med en af beboerne, for selv at kunne få mulighed for at bo der.
Tankerne er smukke. Og jeg var også i min ungdoms naivitet stor tilhænger af både Ungdomshuset og Christiania. Men da jeg fik øjnene op for, hvad det reelt var, forsvandt min støtte og sympati, for til sidst at blive en modstand. Jovist, jeg er både ung, og naiv, stadig. Jeg går stadig og dagdrømmer om at de børn, der fødes nu, om 15-20 år vil være frontkæmpere for et oprør, og et paradigmeskifte. Men slår jeg fornuften til, ved jeg godt, at evolutionen går FOR langsomt, og at menneskeheden har udryddet sig selv inden for de næste 100 år (terror, (atom)krig, racekrig og -had, miljøkatastrofer, sygdomme, GMO, mangel på ressourcer; jeg ved ikke hvad det bliver, men sikkert en kombination af flere. Egoismen vil i hvert fald være den primære grund). Måske jeg lader mig forblænde af de skotske unges krav om løsrivelse fra GB? Og tror, at det er et tegn på lysere tider?

Og undskyld, at jeg fik mit forrige indlæg til at lyde som et personangreb. Det var ikke sådan ment; det var et overordnet, generaliseret aversion mod det lettere flydende begreb "68'er generation". En ting der i øvrigt (også) kom fra USA; kulturassimileringens højborg.

I øvrigt har jeg svært ved at se, hvad jeg, alene, kan gøre. Ikke at det er en undskyldning for, at jeg ikke gør noget. Jeg gør noget, men ikke meget, og ikke så meget, som jeg kan. For jeg er ramt af en kronisk apati. Fordi jeg ser kampen for en bedre verden som en tovtrækningskonkurrence: den ende, der har de fleste, og stærkeste deltagere, vil vinde. Og for hver gang der står én som mig på den ene side, står der 99 på den anden; hvordan skal min side så vinde? Jeg mener, vi bor i et land, hvor 99 % af befolkningen spiser kød; 5-10 % stemmer Radikale Venstre (Østergaard og Vestager får selv Pia til at virke sympatisk); der er procentuelt flere danskere der bruger Fakebook, end selv i USA; materialistisk dekadence lever for fuld udblæsning, ikke mindst i arbejderklassen; og selv de få, der faktisk laver velgørenhedsarbejde, gør det kun for at realisere sig selv, og for at kunne skrive det på sit CV.
Kan du se, hvad man er oppe imod? Men måske jeg også er miljøskadet af at bo i storbyen (Brøndby); måske jeg skulle tage mig sammen, og flytte til Ærø, Fanø, eller Ry i Jylland?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Dennis - det eneste og vigtigste, man kan gøre, er at arbejde på det bevidsthedsplan, som foregår enhver handling, og du vil erfare, at miraklernes tid ikke er forbi. Selvom det har set blåsort ud længe, skal man aldrig opgive indsatsen for omstillingen til det miljø-og socioøkonomisk bæredygtige samfund, som stadig flere kan se fornuften i at arbejde for. Din indsats i den sammenhæng vil være meget værdifuld. Opgiver man håbet, har man først tabt.

Resultatet? Christiania er ihvertfald stadig en grøn folkets have i storbyen, mødested og legeplads for avantgarden og med mange forskellige kulturelle aktiviteter.

Historien er - selvom fukuyama påstår noget andet - ikke slut, og alle gode bidrag tæller. Fat mod, find dit fælleskab - med dig selv eller med andre, i byen eller på landet - og hold op med at klynke.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Laursen

@Randi:
Jeg håber da, du har ret. Ingen tvivl om det. Men hvis udviklingen skal vendes i 11. time, kræves der noget nær et, ja, mirakel; noget nær, at en hel generation vender sig mod det eksisterende, vender sig mod det bagstræberiske vækst- og egoistparadigme. Dét kan måske redde planeten i 11. time. Men hvis det "bare" bliver 1/3-del af næste generation, der er oplyst, så er det ikke nok.

Jeg kan godt lide Niels E. Nielsens romaner, der på én gang rammer min interesse for hhv. science fiction og politik. Og jeg tror, at Niels - med sine dystopiske fremtidsromaner - forsøgte at advare os. Jeg er lige blevet færdig med Kains Arv, der handler om, ja, flygtningestrømme fra den 3. verden. Milliarder af mennesker flygter fra udpinte jorde i Afrika, Asien og Latinamerika, og søger mod det forjættede Europa og Nordamerika. Vesten svarer igen med mure, militær og nedslagtninger. Bogen er skrevet i 1980, men foregår i 2021. Og man må sige, at Niels her er uhyggelig tæt på at være profetisk i sine beskrivelser.
Men min pointe er, at jeg desværre tror, at det er Niels, der får ret i sidste ende; vi mennesker får udryddet os selv. Men det er måske også det bedste for vores planet. Jorden skal nok helbrede sig selv efter et par tusinde år - "millisekunder", i det store billede.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Dennis - som du måske har opfattet, så er mit mantra niels bohrs ord : "vi er ikke betragtere, vi er medskabere". Det er en meget stærk udmelding, som, med udgangspunkt i kvantefysikkens påvisning af bølgens transformation til partikel, når den bliver betragtet, fortæller os, at vores bevidsthedsfokus i hvert enkelt øjeblik har indflydelse på, hvordan skabelsen udfolder sig, at det er på bevidsthedsplanet, vi sætter handlingen i gang.

Det betyder naturligvis ikke, at vi skal undlade at være opmærksomme på, hvad der foregår omkring os og agere adekvat, men det giver os afgørende information om, hvor vi som mennesker befinder os i den kosmiske skabelse.

Dystoperne får muligvis ret - men hvad kan vi andet, end forsøge at fremme det gode, sande, skønne og retfærdige i en miljø-og socioøkonomisk bæredygtig omstilling, som respekterer planetens cirkulære økonomi.

Hvis du i stedet vil have næring til dystopien, så studer dr. guy mc pherson - han levner intet håb.

http://www.youtube.com/watch?v=C8w5_t7r6lw&sns=em

anbefalede denne kommentar