Klumme

Hellere naiv end kyniker

Mange af os snyder os selv til at tro, at vores ironiske distance er en form for oprør. I stedet for at være indignerede er vi blevet ligeglade. Men her på falderebet er det gået op for mig, at jeg ikke er ligeglad. Jeg vil stemme til folketingsvalget og tro på, at min stemme gælder
18. juni 2015

Jeg har i længere tid leget med tanken om ikke at stemme. Faktisk siden offentlighedsloven. Tanken er blevet mere og mere inciterende i takt med, at valgkampen er blevet tilsvarende uværdig. I nærværende avis har såkaldte modstemmere argumenteret for decideret vælgerstrejke. Danmark er ikke et demokratisk land, lyder argumentet, og ved at stemme til folketingsvalget legitimerer vi bare den magtelite, der i virkeligheden trækker i trådene.

På dårlige dage er jeg tilbøjelig til at være enig. På værre dage er jeg tilbøjelig til at tænke, at en magtelite er bedre end det cirkus, de opfører på Borgen.

For mange har valgkampen hverken handlet om flygtninge, vækst eller bisonokser: Den har handlet om politikerlede. Endnu mere har den handlet om at italesætte politikerleden. Som om den kunne tales ihjel. Jeg tror snarere, effekten er selvforstærkende. Politikerlede er blevet et buzzword i medierne og en behændig undskyldning, når folk spørger, hvem man egentlig vil stemme på. Jeg ved snart ikke, hvad der er mest pinligt at sige nu om dage: at man er idealist eller religiøs.

I stedet behandler vi den politiske scene som et underholdningsprogram. Vi ser tv-debatter med kaffe, kage og Twitter ved hånden, klar til at lade os forarge. Hvis vi er rigtig heldige, kan vi få brændstof til en god statusopdatering, sådan én der bliver liket i flere dage efter. Måske kan vi endda gå viralt!

Vi er efterhånden en nation af politiske kommentatorer, der snyder os selv til at tro, at vores ironiske distance er en form for oprør. I stedet for at være indignerede er vi blevet ligeglade. Men her på falderebet er det gået op for mig, at jeg ikke er ligeglad. Jeg vil ikke være ligeglad. Og jeg vil ikke være ligegyldig.

1980’erne er moderne igen; yuppierne render rundt i højtaljede bukser, og flipperne råber no future. Men der var en fremtid efter 1980’erne, og der er en fremtid efter 10’erne. Vi bestemmer selv, hvordan den ser ud. Jeg tror ikke, politikerne er værre i dag, end de var i 1980’erne, eller i 1950’erne, eller under Estrup for den sags skyld.

Jeg fik en personlig mail den anden dag fra en mand, jeg aldrig har mødt. »Fat mod,« stod der blandt andet. »Der er stadig håb.« Den slags oprigtig idealisme skærer jo en ironiker i nerverne. Knud Romer har engang sagt, at ironi er kujonens sidste skjulested, og jeg er nok den største kujon af os alle. Tænk, hvis jeg skulle sige højt, at jeg alvorligt overvejer at stemme på Gøglerpartiet. Ikke i protest, men i håb.

Ét er at stemme. Noget andet er at turde engagere sig oprigtigt i sit samfund. Organisere sig og kæmpe for forandringer – også efter valgkampen, når ingen længere spørger, hvad man er utilfreds med. Jeg tror, jeg vil øve mig i at handle i stedet for bare at snakke.

Jeg vil ikke være politisk kommentator. Jeg vil være politisk. Jeg er hvid, hetero, fuldt funktionsdygtig, har en sund økonomi og et stærkt netværk, og jeg vil ikke bilde mig ind, at det er ligegyldigt for alle, hvem der sidder på magten, bare fordi det i store træk kan være det samme for mig.

Jeg vil stemme til folketingsvalget – og tro på, at min stemme gælder. Jeg vil ikke kun stemme efter, hvad der vil gøre min priviligerede tilværelse mere komfortabel. Jeg vil stemme solidarisk. Og jeg vil sige det, som nogle burde have sagt til mig for længst: Fuck din politikerlede, Mikka. Gør noget ved det, hvis du er utilfreds.

Vi lever ikke i et topartisystem, men i et land hvor man kan stemme utrolig smalt. Lige fra partiet, der går ind for kødfri dag, til partiet, der er imod abort. Så er jeg måske naiv, hvis jeg tror, at det gør en forskel, men jeg vil hellere være naiv end kyniker.

Er du led ved den førte politik? Så gør noget ved det. Protester. Stem ekstremt. Stem utopisk. Sæt noget på spil.

Måske er det virkelig ligegyldigt. Måske deltager jeg bare i en forestilling, der giver sig ud for at være demokrati. Men jeg kan ikke bære tanken om at lade være at være med.

Mikka Tecza er studerende ved IT-Universitetet og medredaktør på DenFri.dk. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hjalte Jensen
  • June Beltoft
  • erik winberg
  • Jørgen Steen Andersen
  • Ejvind Larsen
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Carsten Pedersen
Hjalte Jensen, June Beltoft, erik winberg, Jørgen Steen Andersen, Ejvind Larsen, Anne-Marie Krogsbøll og Carsten Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Tillykke med din beslutning om at ville være naiv istedet for kyniker.

"I stedet behandler vi den politiske scene som et underholdningsprogram. Vi ser tv-debatter med kaffe, kage og Twitter ved hånden, klar til at lade os forarge."
Gør 'vi' det ?
Jeg betragter bestemt ikke politik som ligegyldig underholdning. Tværtimod. Det er dybt seriøst og vigtigt.
Men det gedemarked, vi har set de sidste 3 uger er ikke udtryk for at politikerne tager politikken seriøst. Jo, for den enkelte MF er det selvfølgelig vigtigt, om de har en indkomst eller er blevet fyret.
Men politikken de repræsenterer og spinner .. gud hjælpe os, de har jo ingen tøj på.

Vi må så absolut tage politikken i egen hånd. Men ikke ved at lade os 'repæsentere' med et kryds. Nej, ved selv at være aktive, observerende, debatterende, menings-skabende og for alt i verden kritiske.

Der er intet i vejen med naivitet. Jeg bruger det selv.
Men det er sjældent naivitet, der skaber nogen forandring.
Og forandring - det er der i alarmerende grad brug for.

Peter Hansen, Niels-Holger Nielsen, Søren Cramer Nielsen, Mads Berg, Lilli Wendt, Bodil Waldstrøm, Tue Romanow, erik winberg, Jørgen Steen Andersen, Ejvind Larsen og Carsten Pedersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Steen Andersen

Det er faktisk de samme tanker, jeg har gået og jongleret med.
Til almindelig oplysning har jeg været nede og stemme, for selvom mainstreampolitikken selvfølgelig fortsætter, fordi Venstre og Socialdemokraterne er enige om det meste, så vil jeg være i opposition uanset hvor lille den er.
Min store undren er den, at Danmarks befolkning ikke er mere interesseret i store og omfattende forandringer i de danske samfund.
Jeg kan ikke her forklare og opsummere alle de forhold, som det før eller siden bliver meget indlysende, at der skal gøres noget ved, men for mig ser det ud, som om at mange ikke tror på, at det er så slemt, og andre vil bare have, at det hele skal fortsætte, som det det plejer.
Alle de her spidsborgere og middelklassefolk er jeg bange for bliver meget klogere en dag.
Og så kan det komme til at gøre ondt.

Er du led ved den førte politik? Så gør noget ved det. Protester. Stem ekstremt. Stem utopisk. Sæt noget på spil.

I DK kan man desværre kun stemme på marxisterne. - Men ude i den store verden, har Mao Zedong-lære godt vind i sejlene, det kan godt blive ekstremt.

nu ved vi jo at de naive har vundet denne gang. Ellers kunne man også sige: denne gang har det været politikerne der var naive, og ikke vælgerne. Og det er kun godt. De arrogante, magtliderlige, forløgne og hensynsløse og vankelmodige er blevet straffet af vælgerne, belønnet blev de naive, ærlige og beslutsomme.
Sådan ser det i hvert fald ud. DF har vokset sig store fordi de arrogante ikke ville dele magten med dem. Og det er sådan set kun godt og et tegn på at demokratiet måske alligevel ikke er helt tabt på gulvet i Danmark. DF har kunne vokset sig store fordi de igennem 20 års succeshistorie og som Danmarks 3.største parti, ikke behøvede at tage regeringsansvar. Ug uden ansvar kan man nemt undgå at skuffe. Nu er de så nr. 2 og hvis de ikke kommer med i regeringen nu, så bliver det kun værre. Ikke mindst fordi den store del af befolkningen der har stemt på dem ikke længere vil og skal finde sig i at blive holdt udenfor magten.

Om man kan lide det eller ej: DK SKAL i regeringen nu, medmindre der bliver lavet en ny, arrogancens alliance, for at holde dem ude en ekstra gang.

Nu har jeg ikke fulgt med i valgkampen overhovedet og jeg ser heller ikke længere TV, det er fordi jeg er så uendelig træt af at blive fyldt med løgn og hjernevask lignende indoktrinering og jeg har det skide godt med det. (og ingen lægger faktisk mærke til at jeg i over 1½ år ikke har tændt for mit TV...) Så det kan godt være at jeg løber i åbne døre, og at det for længst er blevet debatteret og besluttet at DF skal være med i den kommende regering. I så fald kan man jo bare se bort fra mit ævl. Det gør heller ikke så meget, man bliver jo fyldt med ævl hele tiden, det burde man efterhånde være vant til.

Ævl som: "den røde regering" Vi har ikke haft en rød regering siden 70'erne, blok politikken er de facto blevet aflivet i 00'erne med DF der holder med de liberale - hvor de absolut ikke hører med til - og en rød blok der heller vil lave helt forfærdelige studehandler med de samme liberale end give den mindste indrømmelse til de brunlige.
Nu har folket talt: de naive har vundet magten og for første gang siden Nyrup er der kommet lidt spænding og potentiale for overraskelser i dansk politik.