Læsetid 8 min.

Integration begynder med stemmeretten

Hvis vi vil integrere indvandrere i demokratiet, skal de have stemmeret, selv om de ikke er danske statsborgere, mener Mursal Khosrawi. Hun tror på, at hendes generation vil kæmpe den kamp for retten til at stemme, som hendes forældres generation har forsømt
’Der er jo ikke nogen, der kæmper for de fremmedes stemmeret. Det er sørgeligt, for 300.000 uden stemmeret er jo virkelig mange. Jeg savner, at nogen tager den kamp, som man kæmpede for kvinderne for 100 år siden,’ siger Mursal Khosrawi.

Ulrik Hasemann

12. juni 2015

Hjemme hos familien Khosrawi bliver der diskuteret politik omkring middagsbordet. Men spørgsmålet om, hvem de skulle stemme på, har aldrig været aktuelt. For på intet tidspunkt under Mursal Khosrawis opvækst i Danmark er der dumpet et valgkort til Folketinget ind ad brevsprækken.

»Jeg har modsat mine medborgere aldrig været med mine forældre i stemmeboksen,« siger afghanskfødte Mursal Khosrawi.

Hun kom til Danmark som otteårig, men har først for nylig fået et rødbedefarvet pas og dermed retten til at stemme til folketingsvalget den 18. juni. Hun meldte sig ind i Radikale Venstre og stillede sågar op til byrådet i Køge ved kommunalvalget i 2013, selv om hun dengang ikke selv havde valgret til folketingsvalg.

Blandt de 450.000 borgere, der ikke kan stemme til folketingsvalget, er næsten 300.000 borgere med udenlandsk baggrund, skrev Ugebrevet A4 for nylig. Modsat kommunalvalg, hvor man kan stemme efter at have boet i tre år i kongeriget, skal man have dansk statsborgerskab for at stemme til folketingsvalget. Mursal Khosrawi mener, at der bør være lige så let adgang til stemmeboksen ved folketingsvalg som ved kommunalvalg.

– Hvordan er det at være en engageret samfundsborger uden stemmeret?

»Det er det eneste punkt, hvor jeg har følt mig fremmedgjort i Danmark. Da jeg var frivillig for de radikale, løb jeg rundt og delte flyers ud og brugte timer på at gøre noget for demokratiet. Så var det virkelig frustrerende, når jeg måtte forklare folk, at jeg desværre ikke selv kunne stemme. Alle de rigtige danskere måtte gerne stemme, men jeg måtte ikke.«

– Hvordan påvirker det én, når bølgerne i integrationsdebatten går højt som i den aktuelle valgkamp, og man ikke har mulighed for at stemme?

»Hvis man som person med anden etnisk baggrund uden stemmeret sad og så debatten forleden, hvor to statsministerkandidater kæmper om, hvem der er mest ligeglad med de fremmede, samtidig med at de påstår, at Danmark ikke er et multikulturelt samfund, så føler man sig svigtet. Ved det seneste folketingsvalg (hvor hun ikke kunne stemme, red.) følte jeg mig magtesløs, når jeg f.eks. lyttede til debatten om, hvad man dog skal gøre med de her fremmede. Men det er jo klart, at når de 300.000 ikke har stemmeret, er det jo ikke dem, politikerne henvender sig til.«

– Er der en sammenhæng mellem den manglende stemmeret og den indvandrerfjendske retorik i den offentlige debat?

»Personligt har jeg selv oplevet, at jeg pga. tonen i debatten ikke rigtigt tør gå ud blandt sine etnisk danske venner og sige: ’Jeg har lige bedt min bøn’ – af frygt for at blive associeret med Taleban eller Hizb ut-Tahrir. Og når man så heller ikke har stemmeret, bliver man ekstra nervøs for sin fremtid. Man bliver bange for, hvem der kommer til at bestemme over én.«

Demokratisk dna

– Hvad gør den manglende valgret for mulighederne for at integrere sig?

»Vi bliver nervøse for vores fremtid og for, hvem der kommer til magten. For uanset om det er folkeskolereform, fremdriftsreform, SU, pensionsalderen eller andre love eller regler, så vedrører det jo borgere, der bor permanent i landet – også selv om de ikke har stemmeret. Der er mange, der arbejder og betaler skat, men som ikke har nogen indflydelse på, hvad deres skattekroner går til. Det er et demokratisk problem.«

Og det går ud over integrationen, mener Mursal Khosrawi:

»Integration kræver først og fremmest inklusion i demokratiet. Her opstår et paradoks. Vi kræver på den ene side, at indvandrere skal ville demokratiet – sidst hørte jeg vist Inger Støjberg sige det – men samtidig udelukker man dem fra et af de vigtigste demokratiske grundprincipper.«

– Men en del af at gøre sig fortjent til statsborgerskab er jo netop at lære det demokratiske sindelag at kende. Er det ikke en meget fornuftig forudsætning for valgret?

»Jeg er helt sikker på, at de, der kommer hertil, ønsker et demokratisk land – frem for de diktaturstater, de er flygtet fra. Men når man ikke har været inkluderet; når man ikke har haft stemmeret i 20 år, mangler man jo det demokratiske dna. Og der er jo ikke nogen, der kæmper for de fremmedes stemmeret. Det er sørgeligt, for 300.000 uden stemmeret er jo virkelig mange. Jeg savner, at nogen tager den kamp, som man kæmpede for kvinderne for 100 år siden.«

– Hvad mener du så specifikt, der skal til? Skal vi have ændret Grundloven?

»Al respekt for Grundloven, men den har ikke fulgt med folket. Derfor ser man 450.000 uden stemmeret. Det er mange i et land, der kalder sig selv en demokratisk højborg. En grundlovsændring vil være helt på sin plads.«

Valgflæsk og øl

– Er der ikke mange andre kampe end valgretskampen, der er vigtigere at kæmpe, hvis det gælder om at integrere nytilkomne i det danske demokrati?

»Når vi har prøvet at integrere folk i Danmark de sidste 20 år, så har det handlet få dem til at spise flæsk, smide tørklædet og drikke alkohol sammen med de andre. Det er definitionen på en integreret udlænding. Selv om de klarer sig godt i samfundet, arbejder og betaler skat, integrerer vi dem ikke i demokratiet, og de får ingen indflydelse på, hvad deres skattepenge går til. Hvis man har været ekskluderet fra den demokratiske kultur i 20 år, skal man ikke forvente, at folk bare tager den til sig.«

– Men er valgretten virkelig så vigtigt for flertallet af flygtninge og indvandrere, eller er du bare ualmindeligt engageret?

»Jeg tror, at der er sket en ændring i min generation. Vi vil demokratiet meget mere, vi vil kæmpe for det. Mine forældres generation har accepteret, at de var ekskluderede. De har aldrig følt, at det var deres ret.«

– Hvordan har du oplevet det i din familie?

»Jeg har jo oplevet, at min far, der har været på arbejdsmarkedet over 15 år og betalt skat, aldrig har krævet indflydelse. Jeg har aldrig hørt ham spørge: ’Hvorfor har jeg ikke stemmeret?’ Hans generation er mere en passiv arbejdsklasse. De er blevet slået ned af argumenterne om, at de ikke er integrerede nok. Jeg har også hørt mine forældres venner sige, at det er deres skæbne, og det må de finde sig i.

Modsat mine forældres generation, der kommer fra krigsramte lande, hvor de heller ikke havde rettigheder, ser min egen generation det nok mere fra en dansk synsvinkel. Vi definerer os i højere grad som danskere, og derfor undrer vi os over, hvorfor vi ikke bliver anerkendt. Det er hul i hovedet.«

– I den nuværende debat om salafister som Adnan Avdic, der under valgkampen har opfordret folk til at lade være med at stemme, har Naser Khader sagt, at Danmark ikke har gjort nok for at aktivere de unge i foreningslivet, hvor man lærer at bruge demokratiet. Naser Khader fortæller selv, at første gang han mødte demokratiet for alvor, var da han begyndte til fodbold. Hvad er din kommentar til det?

»Foreningslivet spiller en stor rolle, men det er ikke alle, der har tid til at engagere sig, og foreningslivet er også for nogle bestemte, engagerede typer. Så hvis vi skal have alle med, er det stemmeret, der er vejen frem. Det vil skabe en positiv integration, fordi man tager ansvar for det selskab, man bliver en del af. Det gør man ikke, hvis man bliver ekskluderet.«

– Men hvordan påvirker det din sag, når f.eks. ’Kaldet til Islam’ opfordrer muslimer til at lade være med at stemme?

»Når jeg ser folk som Adnan, får jeg lyst til at tordne mod skærmen. Og det giver mig endnu mere lyst til at kæmpe for vores ret til at blive anerkendt som borgere. Men det får mig også til at vende kritikken indad. Hverken min familie eller jeg selv har kæmpet nok for at få indflydelse. Man har bare accepteret, at det står i Grundloven, at vi ikke kan stemme. Kvinderne havde jo heller ikke fået stemmeret, hvis ikke de havde kæmpet for sagen.«

Mursal Khosrawis frustration over den manglende stemmeret fik hende i sidste måned til at skrive et debatindlæg i Politiken. Reaktionerne var ikke, som hun havde håbet.

»De fleste reagerede ved at spørge, hvorfor de (indvandrerne uden stemmeret, red.) ikke bare kan søge om dansk statsborgerskab. Men mange ved ikke, hvor svært det er at få. Og det overraskede mig, at man ikke så stemmeretten som en helt almindelig borgerret.«

– Men er det ikke rimeligt nok, at man skal været her i et stykke tid, før man kan stemme?

»Jo, jeg siger heller ikke, at alle bare skal have stemmeret. Men det ville være helt fair, hvis man sætter grænsen ved samme krav, som der skal til for at kunne stemme til kommunalvalget. Jeg tror alligevel, at man kun er interesseret i at stemme, hvis man har tænkt sig at være en del af samfundet fremadrettet. Det er folk, der vil være voksne her, som tænker på deres børn og fremtiden.«

Tidssvarende demokrati

– Men de nuværende regler bunder vel også i historiske definitioner, hvor statsborgerskabet ligesom landegrænser er et af de ultimative symboler på statens suverænitet.

»Jeg har da også etnisk danske venner, som siger: ’Jamen, det er jo det, der gør os stolte, der gør vores demokrati unikt, at det kun er for danske statsborgere.’ Men for 100 år siden, da kvinderne fik stemmeret, tror jeg også, de færreste havde forestillet sig en dag som i dag, hvor det bare er en selvfølge, at kvinder kan stemme. Derfor skal vi tilbage til roden og se på, hvad ideen med demokratiet er. Selvfølgelig skal man have historien om Grundloven og det danske statsborgerskab med, men der er behov for nytænkning. Demokrati skal være for folket – og folket har ændret karakter. Derfor bør reglerne følge med. Vi er jo på mange måder et foregangsland. Det kan vi også være på det her område. Jeg tror kun, at vores demokrati bliver rigere ved, at vi inkluderer flere i det.«

– Hvad har så ændret sig nu, hvor du er blevet dansk statsborger?

»Jeg føler mig meget mere forpligtet. Jeg føler, at jeg har et ansvar for, hvad der skal ske med mit land. Det giver en følelse af at have ret til at bestemme over, hvad mine skattekroner skal gå til. Man føler sig accepteret som en del af folket. Det er jo det, demokratiet handler om – at folket skal styre. Og det jeg ikke haft muligheden for før nu.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Erik Karlsen
    Erik Karlsen
Erik Karlsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Nej. Borgerret er i grunden retten til at træffe de politiske beslutninger om samfundet, og det skal man kvalificere sig til igennem mange år.

Preben Haagensen, Niels P Sønderskov, Gert Selmer Jensen, Felix Austin og hans lemming anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Houmøller
Kim Houmøller

Stemmeret kræver statsborgerskab, som ikke trækkes i en automat. Hvis man ikke gider gøre sig umage for at tilegne sig de krav der stilles, er det kun ens ejet valg. At der er noget galt med grundloven forstår jeg simpelthen ikke.

Jan Hansen, jens peter hansen, Mihail Larsen, Preben Haagensen, Niels P Sønderskov, Anders Hede, Steffen Gliese og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes
odd bjertnes

Stemmeret følger statsborgerskab og myndighedsalder. Længere er den ikke.
Det der eventuelt er at diskutere på det felt er rationalet i at valgretsalder og valgbarhedsalder skal følges ad hele vejen...? Go ahead ...

Men hvad angår valgret generelt : jo man kan forestille sig - som her i artiklen - biologiske kriterier : antal øjne i hovedet, hårfarve, forplantningsmetode .... Man kan også forestille sig alskens handlefrihedskvantiteter : indtægt, antal børn, uddannelsesniveauer, udelukkelse.
Fantasiens grænser er som bekendt vide.
Men 'occam-kniven har været der'. For længst.

Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll
Anne-Marie Krogsbøll

Tag dog imod en udstrakt hånd fra en, der rigtigt gerne vil det danske samfund og demokrati. Hvis vi møder det på den måde, hvordan skal vi så komme videre?

Niels Nielsen, Anders Kristensen, Christel Gruner-Olesen, Rikke Nielsen og Keld Albrektsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren  List

Man kan vel med rette stille spørgsmålet - hvorfor alle disse mennesker ikke søger dansk statsborgerskab.
Det tyder på at tilhørsforholdet og solidariteten ikke ligger i Danmark men i hjemlandet.
Det hører vel med til integrations problematikken, at indvandrene ikke går så helhjertet ind for danmark at de skifter statsborgerskab.
Selvfølgelig skal man ikke kunne stemme til folketingsvalg hvis man ikke er dansk statsborger - alt andet ville være absurd

Mihail Larsen, Preben Haagensen, Niels P Sønderskov, Steffen Gliese, Felix Austin og Bo Carlsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørn Boye

Jeg har boet i Italien i over 30 år, i al den tid har jeg ikke haft stemmeret, heller ikke til kommunalvalg, kommunalvalgret for udlændinge er først indført i Italien, i de senere år.
Jeg var også frataget min danske stemmeret, da jeg ikke havde bopæl i kongeriget.
Men jeg har aldrig jamret.
Til september får jeg italiensk statsborgerskab, uden at fortabe mit danske statsborgerskab, og hvis jeg flytter tilbage til Italien, kan jeg så endelig stemme.
Iøvrigt er den danske grundlov ikke forældet.

Kim Houmøller, Preben Haagensen, Niels P Sønderskov, Steffen Gliese og Ole Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Egon Maltzon
Egon Maltzon

Samme diskussion som med valgretsalder.
Man kan ikke lade personer som ikke er personligt myndige, og dermed personligt forpligtede stemme om noget som er forpligtende for andre.
Stemmeret til Folketingen kan kun gives til dem som har de samme forpligtelser som en dansk statsborger har i forhold til den danske stat og i forhold til de beslutninger som tages af et dansk Folketing.
Det går jo også den anden vej.
Personer uden dansk statsborgerskab kan jo bare tage deres gepäck og rejse, hvor vi andre er forpligtede i forhold til staten.

Preben Haagensen og Niels P Sønderskov anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll
Anne-Marie Krogsbøll

"Hun kom til Danmark som otteårig, men har først for nylig fået et rødbedefarvet pas og dermed retten til at stemme til folketingsvalget den 18. juni. Hun meldte sig ind i Radikale Venstre og stillede sågar op til byrådet i Køge ved kommunalvalget i 2013, selv om hun dengang ikke selv havde valgret til folketingsvalg."

Mursal giver os bare nogle gode råd om, hvordan vi kunne fremme integrationen, fordi hun har oplevet indefra, hvad det betyder at være sat ud på sidelinjen. Det er da al ære værd - selv hvis man ikke er enig i hendes forslag om stemmeret allerede efter 3 år.

Måske er det kriterierne for statsborgerskab, man kunne kigge på? For nogle borgere er det rigtigt svært at få statsborgerskab, selv om de gerne vil gøre en indsats for at integrere sig.

Keld Albrektsen, Niels Nielsen, Anders Kristensen og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bo Carlsen

Man kan få statsborgerskab efter 9 års ophold, så hvorfor har de boet her i 20 år uden at søge?

Michael Kongstad Nielsen, Preben Haagensen, Niels P Sønderskov og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes
odd bjertnes

Bo Carlsen - jeg ved ikke om det er nugældende - men tidligere var at erhverve et statsborgerskab eksempelvis ikke særlig smart for ens plads i de de fakto gældende boligkøer i alment byggeri.

Brugerbillede for Rikke Nielsen
Rikke Nielsen

Mursal Khosrawi, selvom det, da jeg læste indlægget, gjorde lidt ondt i mit - åbenbart lidt forstokkede - sind ved tanken om, at ikke-statsborgere bør have ret til at stemme ved folketingsvalget, så er jeg - efter lidt eftertanke - alligevel meget enig med dig.

Vil vi som land inkludere de af vores medborgere, der har boet i landet i mange år, så skal vi selvfølgelig åbne op for hjertet af demokratiet: Retten til at stemme til foketingsvalget.

Kan det lade sig gøre til kommunalvalget, så er det garanteret også muligt til folketingsvalget.

Niels Nielsen, Anne-Marie Krogsbøll og Anders Kristensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Selmer Jensen
Gert Selmer Jensen

Medlemmer af Det Radikale Venstre, skal ikke have stemmeret.! Men derudover ser hun da meget
"flink" ud.!?

Brugerbillede for Erik Karlsen
Erik Karlsen

"Når vi har prøvet at integrere folk i Danmark de sidste 20 år, så har det handlet få dem til at spise flæsk, smide tørklædet og drikke alkohol sammen med de andre. Det er definitionen på en integreret udlænding."

Det er både sandt og samtidig månedens bemærkning!

Niels Nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Kristensen
Anders Kristensen

Well... Jeg bor i Toronto... Dansk Statsborger. Kan ikke stemme.. Jeg burde kunne som dansk statsborger..
Bor man og arbejder, betaler skat i DK , burde man have den demokratiske ret , at stemme.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Jeg tror nok, at integrationen faktisk altid er gået ud på at få folk til at deltage i det almene liv i samfundet, hvad mange har som deltagere i boligbevægelsen, sportsklubber m.m., men flere ikke har ved ikke at deltage i det foreningsliv, der danner rammen om det offentlige live i Danmark, når det kommer til kulturen, politikken og øvrigt frivilligt arbejde.
Hvor er f.eks. de muslimske organisationer parallelt med Folkekirkens Nødhjælp og andre, der yder en humanitær indsats? Eller engagerer flygtningene sig i Amnesty International for at kæmpe for dem, der stadig undertrykkes i hjemlandet og andre diktaturer?
Det er dette arbejde, der kendetegner vellykket integration, og når det ikke lykkes, er det at det smålige brok over afvigende normer træder i stedet.

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Den dame siger ikke at det er Grundloven´s skyld,men giver kvindernes situation før de fik stemme ret for hundertår siden, hvad sagde man dengang? måske de kunne ikke får stemme ret, de de selv ikke har haft eller deres slægt selv om de var danskstatsborger I 10 tusinde år? I øvrigt jeg synes at dansker der lever I udlandet stemmer ikke til folketinget I Danmark? Hvorfor den gamle generation ikke har været ivrigt for at søge statsborgeskab, det er på grund af de hører fra tid til anden. "Hvis en svarer at han er dansk", få han at vide "skammer du ikke dig at sige så noget", du ved at du ikke er dansk. Men det forhindre ikke en anden at spørge modsat: er du dansker? Altså man morer sig virkeligt, ikke. de er der mange de synes de er ikke klovne for en circus. Det er rigtig at loven er over alle mennesker og de er det det gælder og ikke hvad den ene eller den anden sige, men ikke alle kan holde det ud. Det er meget realistiske hvad jeg siger, jeg blev selv spurgt I går af en dame om jeg er dansk?

Niels Nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mihail Larsen
Mihail Larsen

Folk og befolkning

Jeg bliver så træt af at læse indlæg som dette, der roder forvirret rundt i filosofiske og juridiske argumenter.

Det er i orden, at Mursal mener, at alle herboende bør have stemmeret til folketinget. "Alle herboende" vil sige 'befolkningen'. Men hun bruger udtrykket 'folk', som om det var det samme. Det er det ikke. Befolkningen er en tilfældig mængde uden fælles identitet, medens folket - trods mange indre modsætninger - forstår sig som et særligt fællesskab med nogle grundlæggende, fælles værdier.

Det fællesskab kan man ikke blive medlem af blot ved at opholde sig i det. Hvis det modsatte var tilfældet, så mister begrebet 'identitet' sin mening og ethvert fællesskab reduceres til et sammenrend. Fællesskab har kun mening, når der eksisterer en eller anden form for fælles værdigrundlag (der normalt etableres, når man fødes ind i en bestemt kultur og livsverden). Resten er overladt til markedet, hvor der også eksisterer en form for 'lige rettigheder'. Men det er på markedets betingelser, ikke det politiske fællesskabs.

Filosoffen Kant skelnede mellem 'borgerret' og 'gæsteret'. Han værnede om det politiske fællesskab (der for ham var republikansk), men var også åben over for kontakt med fremmede (kosmopolitanisme). Enhver borger forventes at identificere sig - også gerne kritisk - med sit land (kultur, sprog, historie, styreform); det gør en besøgende ikke. Det skal den besøgende ikke høre et ondt ord for - med mindre han eller hun vil begynde at bestemme husordenen.

At skifte status fra en besøgende til en borger (og fra en besøgendes rettigheder til en borgers rettigheder) er en alvorlig sag, der ikke bare er afgjort ved at henvise til et kortere eller længere ophold (bopæl) i landet, men ved en demonstreret evne og vilje til identifikation med det nye lands grundlæggende normer. Ellers får vi parallelsamfund - og dermed ikke noget 'fællesskab' ud over den tilfældighed, at vi befinder os i det samme geografiske område.

Der kan siges meget - ondt og berettiget - om 'identitetspolitik'. Men tab ikke hovedet af den grund. Hvis alternativet er, at 'fællesskab' ikke betyder noget, at alting er overladt til flygtige sammenrend (der for det meste er bestemt af økonomiske forhold), så har vi reelt opgivet at forsvare vores egne, kulturelle værdier.

Det er der mange af de 'besøgende', der ikke har. Nogle af dem insisterer på særrettigheder. Det er ikke i orden - og i al fald ikke en adgangsbillet til en stemmeret.

Peter Jensen, Preben Haagensen, Jonathan Smith, jens peter hansen, Anne Eriksen, Peter Olesen, Steffen Gliese, Lennart Kampmann og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll
Anne-Marie Krogsbøll

Hvis man er kommet hertil som flygtning, så er det ikke det samme, som hvis man har bosat sig frivilligt i et andet land. Man har ikke valgt det selv, og som flygtning har man stort behov for at føle, at man nu har fået et nyt hjem - i hvert fald i den udstrækning, der kun er ringe udsigt til at kunne vende tilbage til eget fædreland.

Samtidig er mange flygtninge så ramt af PTSD, at de har svært ved at lære nyt - både sprog og kultur. På den måde kan de få svært ved at leve op til kravene for statsborgerskab.

Jeg er ikke afklaret i forhold til, hvad der kunne være en rimelig grænse, men jeg synes, at det er en diskussion værd at se på, om vi med en meget afvisende holdning på det punkt er med til at skabe demokratisk passivitet i visse grupper, og om vi derved selv kunne gøre mere for at forebygge nogle af spændingerne i vores fælles samfund.

Mursal peger på nogle mulige "håndtag" (hader det ord!) til at påvirke integrationen, så med mindre man simpelthen er imod udlændinges integration som sådan (så er der jo ikke så meget at diskutere), så sker der da absolut ikke noget ved at prøve at lytte lidt og tænke over, om bare en lille bid af det, hun giver udtryk for, faktisk kunne bruges. (Også selv om hun er radikal, hvilket selvfølgelig gør det lidt svært :-))

Niels Nielsen, Anders Kristensen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

En nation est defineret ifølge mig geografisk; inden for et geografisk område, som er fastsat af militeret eller under militær trussel, lever et antal mennesker og har besluttet at organiserer alt sammen. Det eneste område, der giver konflikt om loyalitet hvis man er ny dansker, er I tilfælde af krig eller besættelse, men er NATO der er forpligtig til at forsvare landet, som situation er idag, så er "loyaliten er uden betydning. Dvs. også alt resten der foregår I folketinget interessere alle medlemmer af fælleskabet på ligefod, alle har de samme interesse. Jeg synes begreber som "blod" er relativ og ideologisk ikke mere. Er Samer I Sverige bundet til landet fra deres blod, mere eller mindre af andre? Også Tyskland, som anvender "blod kriteriet" I definition af "folket" er resultat af militæret. Muren´s fald. Og jeg kan tiføje dette, at inbygger I Bayern stammer fra Kartago, Romerne har deporteret dertil efter Kartago ædelæggelse. Dette blev skrevet af en af de stærkemænd I Bayern: Franz Josef Straus selv. for mig et folk er nogle mennesker son er samlet I et geografisk område(af militæret) og så har besluttet al leve sammen .De har min stor respect og anerkender det. Grækerne er mine venner men de lever I deres område og jeg har respek for det.

Brugerbillede for Peter Olesen
Peter Olesen

"Når vi har prøvet at integrere folk i Danmark de sidste 20 år, så har det handlet få dem til at spise flæsk, smide tørklædet og drikke alkohol sammen med de andre. Det er definitionen på en integreret udlænding."

Fuldstændig absurd udtalelse, der med deprimerende tydelighed eksponerer de infantile myter, der åbenbart florerer blandt visse tilflyttere.

Brugerbillede for Jean Ascher

Gør det lovpligtig at stemme ved alle valg. Alle borger har pligt, medansvar som det demokratiske styre har krav på. Det er ikke demokratisk at være sofavælger - et fravalg af retten til at være medbestemmende er ikke demokratisk - demokrati kræver medansvar og alle borgere bør være forpligtigede i egenskab af at være borger i et demokratisk samfund. Alle stemmer er i grundprincippet lige værdifulde. Den borger der seriøst mener at fravalget er en demokratisk ret har ikke forstået demokratiet. Uvidenhed er ikke en undskyldning for fravalg- det er kun dumhed.

Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

På skolerne spiser man halalkød, også børn der ikke er muslimer, i visse børneinstitutioner spises der ikke svinekød overhovedet, i offentligheden, butikker, på skoler, på hospitaler og skoler er der mange der går med tørklæde. Når jeg går på apoteket er halvdelen af de kvindelige personale iklædt tørklæde. Har skribenten ikke øjne hovedet ? For det andet 66 % af alle indvandrere der har stemmeret til kommunalvalg bruger den ikke og meget få der har stemmeret til Folketinget benytter sig af denne ret. Det er virkeligheden.

Brugerbillede for Jan Hansen

Man kan altid diskutere kriterierne for opnåelse af dansk statsborgerskab. Eksempelvis burde man have nemmere adgang til dansk statsborgerskab, såfremt man søger om og får lov til at aftjene værnepligt i Danmark. Det siger jo noget om ens selvopfattelse og en hel del om, hvor ens loyalitet ligger, og dermed også noget om ens nationale sindelag.

Men at give udenlandske statsborgere stemmeret - og dermed vel også valgbarhed - til Folketinget efter tre års ophold i Danmark er et dårligt forslag. Med 300.000 potentielle vælgere, vil man jo kunne danne et parti udelukkende for udenlandske statsborgere, hvis eneste formål er at lempe adgangen til Danmark. Et sådant parti vil i den nuværende situation nemt kunne blive tungen på vægtskålen i mange tilfælde.

Udenlandske statsborgere må aldrig kunne udgøre en politisk magtfaktor på nationalt plan i Danmark (bortset fra den indflydelse, der kommer af Danmarks internationale forpligtelser, men det er jo en indflydelse, vi selv har valgt til). Folketinget og regeringen skal lovgive alene ud fra danske statsborgeres interesser.

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Jeg ser også indvandre på arbejde i alle de steder, jeg kan tilføje tandlæger, supermarker, bus og taxi chauffeurer og ikke mindst laver de mad på restauranter,oprindelige dansker serverer mens dem, der arbejder I køkknet er indvandrer; der er en contrast med folk man ser I byen, her ser man næsten kun oprindelige dansker.

Niels Nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen
Peter Jensen

Man kan måske diskutere, hvor meget man skal leve op til, førend man ikke blot er bosiddende i Danmark, men også meningsfyldt kan forvente at blive opfattet som dansker. Men man kan ikke på samme måde diskutere statsborgerskabet, som i hvert fald på det juridiske plan, klart og indiskutabelt definerer hvornår man er fuldgyldig borger i landet. Og det burde derfor sådan set være indlysende, at fuld stemmeret til ikke-statsborgere er en absurd idé. Det er jo netop retten til at deltage i folkestyret, som definerer de politiske egenskaber ved statsborgerskabet i en demokratisk stat.

Hvis ikke-statsborger opnår stemmeret til den lovgivende forsamling, vil det helt undergrave betydningen af statsborgerskabet. Så kan man lige så godt afskaffe statsborgerskabet, og betragte alle mennesker i hele verden der ønsker det, som værende borgere i Danmark. Og herefter kan man med samme konsekvens lige så godt afskaffe den danske stat.

Men der er jo også folk, fra forskellige positioner inden for det politiske spektrum, der ønsker sig denne udvikling, eller noget der ligner. Nogle ser gerne etableringen af store overnationale politiske magtkonstruktioner. Andre ønsker sig det grænseløse kapitalistiske slaraffenland, som alt andet skal underordne sig. Og endelig er der dem der drømmer om det store globale fællesskab, hvor vi alle er verdensborgere, med det samme ansvar for hinanden hinsides alle grænser og afstande (hvilket nok er det, der er mest beslægtet med tendensen i denne artikel) .

Men vi er også nogle der tillader os at opponere mod sådanne tendenser. Og det er os der - uden at det behøver at medføre snæversynet nationalisme eller afvisning af alle der kommer udefra - værdsætter de borgerrettigheder, som vi gennem en lang og møjsommelig historisk proces, har opnået i den nationalstat, der nu engang er vores.

Brugerbillede for Hans K Hansen
Hans K Hansen

Jeg synes det er glimrende Mursal Khosrawi, at du er interesseret i det begrænsede demokrati vi har i Danmark. Også selvom du er medlem af et parti (Radikale Venstre), hvis målsætning er at overdrage så meget som muligt af dette, i forvejen begrænsede, folkestyre til EU og FN, for det er helt klart Radikale Venstres agenda.

Man kan så spørge hvor meget det har med folkestyre at gøre, men det er vel ingen hemmelighed at Radikale Venstre er bange for at elitisterne mister magten over de politiske beslutningsprocesser.

Brugerbillede for Hans K Hansen
Hans K Hansen

NB

Integration, og dermed stemmeret, begynder dog med vilje til folkestyre. At man beviser at man ikke er antidemokrat. Historien har flere gange bevist at antidemokrater potentielt kan vinde magten ved hjælp af demokratiet. Er der tilstrækkelig mange antidemokrater, er det første de forsøger netop at tildele sig selv absolut magt. Det er ikke så længe siden det skete sidste gang.

Repræsentativt demokrati må iøvrigt forekomme umådeligt demokratisk hvis man kommer fra en diktatur stat, men sandheden er at befolkninger der hele sit liv har levet under repræsentationen, i stigende grad opdager det er en demokratisk illusion.

For en mere udførlig forklaring, læs denne officielle fortolkning af Danmarks såkaldte demokrati Mursal Khosrawi, men hav i mente, at utallige fra Radikale Venstre med flere, bl.a. Zenia Stampe, ikke forstår hvad der skrives:

http://www.leksikon.org/art.php?n=1023

Brugerbillede for Mihail Larsen
Mihail Larsen

Statsborger og verdensborger

Stater er flygtige størrelser. I gamle dage var de objekter for autokratiske herskeres krige eller byttehandler; i de seneste par århundreder har de måttet hente deres legitimitet fra det fastboende folk.

Endnu længere tilbage i historien var de stater, vi nu kender, måske endda ikke enheder; de er blevet til i en proces, hvor der er sket udskilninger og fusioner. Begrebet 'nationalitet' har været flydende og har først fundet en mere fast form for 2-300 år siden.

Mange gange har denne proces være ledsaget af grænsekrige - nu ikke så meget begrundet i de autokratiske, dynastiske herskeres interesse for besiddelser, men af økonomiske og kulturelle forskelle.

Jævnt hen har vi dog - specielt efter 2. verdenskrig - indset i Europa, at politisk legitimitet ikke kun hviler på folkelig opbakning til det nationalstatslige projekt, men også på en evne til at samarbejde med vores naboer og i nogle tilfælde indgå aftaler om varige, forpligtende fællesskaber. Det er helt OK, så længe det bakkes op af folket.

Man kan derfor godt være statsborger og verdensborger på én gang. Man kan også være dansk statsborger og europæisk statsborger på én gang. Men udgangspunkter er og bliver, at man har et primært statsborgerskab, der hviler på en social kontrakt. Ikke kun på et midlertidigt ophold.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Man må vel forvente en eller anden aktiv handling fra en indvandrers side, for at blive stemmeberettiget i det nye land, fx. en ansøgning om statsborgerskab.

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Det ser ud at "valg" er ikke noget evigt, det diskuteres om det skal afskaffes delvis eller helt. De mener man er gået fra et valg periode på 4 år til "permanent valg". Når det Nye Folketinget åbner, en ny valg kampagne starter, osv. det er permanent valg. derfor tænker disse kritikere og forslog "lodtræk" for at vælge parlamentet´s medlemmer. Hvem ved hvordan det bliver det.

Brugerbillede for Peter Jensen
Peter Jensen

Man kan sagtens have flere former for tilhørsforhold på én gang, såvel formelle som uformelle, men kun så længe de formelle af slagsen ikke er i modstrid med hinanden. Det formelle tilhørsforhold til en bestemt stat, altså statsborgerskabet, er stadigvæk det helt grundlæggende fundament for politiske og borgerlige rettigheder. De enkelte stater kan have en ustabil natur, hvad enten det angår deres interne organisering, eller deres eksistens overhovedet. Men opdelingen i individuelle statssamfund, er den måde hvorpå verdenssamfundet grundlæggende er organiseret. Og det er staterne der udøver territorial suverænitet med tilhørende magtinstitutioner, bort set fra få tilfælde, hvor et område af særlige årsager er undtaget, og f.eks. forvaltes af FN. Internationale organisationer bygger på samarbejdet mellem staterne, og har kun den magt som disse vælger at afgive til dem.

Statsborgerskabet er altså det helt afgørende og klart definerede fundament, og man kan f.eks. kun være europæisk statsborger, dvs. besidde unionsborgerskabet, hvis man i forvejen er statsborger i en stat der er medlem af EU. Verdensborgerskab er et flygtigt begreb, som man kan tillægge hvad man har lyst til. Det kan være en ren følelse, eller opfattes som indeholdt i de internationale forpligtelser, som staterne påtager sig. Der er alle mulige gode grunde til at vi er engageret i en form for verdensborgerskab, f.eks. gennem medlemskabet af FN, deltagelse i internationale konventioner, og på andre måder. Og på denne måde har forpligtelser over for andre end os selv.

Men de mest idealistiske forestillinger om et grænseløst verdensborgerskab, kan undergrave statsborgerskabet. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis stemmeretten til statens lovgivende forsamling ikke alene er forbeholdt statsborgerne.

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Jeg tilslutter mig også til den idee,der siger at nationen og stemmeret hængersammen, og det er anerkendt over alt, jnf. de danske undtagelser, fire, er de mener jeg, som står udenfor EU, de har at gøre med souverainitet´s spørgsmål, udenrigspolitik, juridiske spørgsmål, grænser, osv. Disse sager er kun natinale parlamenter tager stilling og bestemmer om. Hvis man tage de 4 undtagelse fra så vil resten af Folketing's beslutninger være I alle beboeres interesse, så som arbejd, sundhed, skat,skole osv, disse ting interessere alle og har at gøre med mennesker I hverdage og de er ikke bundet til suverainiteten. Problemet er at mange blander nation med folk. En nation er en territorial område, hvor er samlet mennesker i, men de behøver ikke at uggør det samme folk.I Sverige, man har laponier, samer og hvad det hedder resten? alle udgør Sverigesnation, det samme med England, Frankrig osv. Danmark, den er mere homogen siger man; og her kommer vanskeligheder for mange, de(dansker) siger hvis de ikke har ret til national valg(stemmeret)ergo er de forskellige og nødvendigvis fremmede. Og så kommer alt discrimination fra. Deltagelse I nationalvalg ville gør alle fri for de vanskeligheder, men det kan ikke lade sig gøre ,som man ser.

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Der skal altså mere end statsborgeskab for at få lov at stemme, der er en anden betingelse I CPR adresse register, det har jeg altid ment men jag fik det bekræftet(I politiken dd) af en professor, der arbejder I Frankrig; han kan ikke, med 135000 andre udenlandskdanskere, stemme den 18juni. Det lyder absurd, det siger han også.