I dag accepteres lønarbejde ikke kun som det naturlige grundlag for at sikre eksistensen. Det gøres også til prøve på, om folk er værdige som samfundsborgere. Det sociale medborgerskab er under omdefinering, så kun dem, der økonomisk bidrager på markedet, kendes værdige til fuldt medborgerskab. Der lokkes med lønarbejdets velsignelser, og der trues med aktivering, arbejdsprøvning og nedskæring af ydelser, hvis man ikke viser vilje til lønarbejde.
»Mennesket er født til at arbejde og lide, ligesom fuglen er født til at flyve,« hedder hed i Jobs bog, 5. kapitel, 7. vers. ’Arbejde’ kommer af det plattyske ’Arbeit’, og det betød fra begyndelsen nød, smerte, møje, angst, slid, fattigdom. Det blev ofte opfattet som ’Himlens forbandelse’; og den, der ville udfri sig af arbejdets trængsler, risikerede at blive truet med skærsildens bål og brand. Det var først, da arbejdet i overgangsperioden til kapitalismen blev underlagt en kold økonomisk beregning, at arbejdsbegrebet delvist blev renset for sit religiøse indhold.
I Norden har der imidlertid været udviklet et andet arbejdsbegreb, der dominerede lige så længe, nemlig begrebet ’virke’ – eller ’arke’ – der stod for aktiviteter, der var basale og kreative på samme tid: bruge, dyrke, avle, tilvirke. Slid og glæde kunne gå hånd i hånd.
Det nordiske arbejdsbegreb blev dog skubbet til side af den instrumentelle fornuft, som bar lønarbejde ind som samfundsgrundlag. Arbejde er blevet til lønarbejde, formel økonomi, mens virke er henvist til fritidsaktiviteter, uformel økonomi.
Naturmenneske og arbejdsbier
Arbejdets historie rækker lige så langt tilbage i tid som menneskeheden selv. Da den menneskelige afhængighed af naturen også blev omsat til social organisering, kom syndefaldet.
Natursamfund havde og har ikke noget arbejdsbegreb. Mennesket opfattede sig selv om en del af naturen, så der var intet universelt arbejdsbegreb og ingen normativ værdifastsættelse af arbejde i forhold til andre aktiviteter. Meget blev kædet sammen med religiøse ritualer, men alle aktiviteter var relateret til udveksling med naturen. Naturbeherskelsesforsøget producerede ingen økonomi.
Antikken fostrede et egentligt arbejdsbegreb, hvor arbejdet først blev forbundet med glæde, fordi man kunne vinde gudernes sympati. Senere kom en skelnen mellem frie og ufrie aktiviteter. For frie borgere var arbejde nedværdigende. Baggrunden var, at der var sat system i slaveproduktion og opbygget stærke hierarkier. Og stor social ulighed. Opfattelsen var dog samtidig, at fysisk arbejde ikke skaber værdi i sig selv. Opdelingen i værdige og ikkeværdige aktiviteter stammer herfra.
Med kristendommen blev et mere positivt syn på arbejdet fostret, som det ses i Paulus’ breve. Efter syndefaldet blev arbejdet en pligt. Kun i Paradiset skulle der ikke arbejdes. Hos Luther fik den protestantiske etik sin formulering om, at der gennem arbejdet opretholdes skabelse på jorden. Den calvinistiske arbejdsetik har siden haft stor betydning i Norden.
Erhvervsarbejdet fødes
Inden lønmodtagere fik status af retssubjekter, blev de blot set som ’omvandrende legemer’, altså disponible ting på linje med kvæg og naturprodukter. De fremvoksende markeder havde dog brug for ejendomsrettigheder, og det gjaldt også lønmodtageres ret til at sælge deres arbejdskraft. Fra enevælde til kapitalisme fik det moderne arbejdsbegreb sin udvidede og universelle formulering, samtidig med at den cirkulære tid, der er naturens tid, blev afløst af den lineære, foretagsomhedens og urets tid. Arbejdsevnen blev juridisk gjort til del af det ’normale individ’. Omvandrende legemer var gjort til arbejdsfrie individer.
Oplysningstiden fostrede også ideen om, at mennesket danner sig selv gennem arbejdet. Det ses hos John Locke og Adam Smith nu som skabende værdi. Den samfundsmæssige rigdom afgøres af, hvor meget, der bliver arbejdet. Karl Marx teoretiserede arbejdet som kapitalistisk organiseret, en særlig social måde at opnå merarbejde på, og derved som et magtforhold og et klassekampsprodukt. Arbejde blev værdisat.
Arbejde blev til erhvervsarbejde. Dem, der ikke kunne sælge deres arbejdskraft var tidligt henvist til tyveri og tiggeri. Tiggeri greb myndighederne stærkt ind over for. Tyveri var der dødsstraf for.
Pligter frem for rettigheder
Med socialpolitikkens udvikling kom et socialt medborgerskab – rettigheder for alle – og med velfærdsstaten blev afhængigheden af markedet mindsket. Det har bl.a. givet en økonomisk tryghed hos lønmodtagerne.
Det er trygheden, der ifølge neoliberale ønsker igen skal mindskes eller ophæves. Der skal ikke sikres beskæftigelse, men selvforsørgelse. Grundlovens paragraf 75, stk. 2 siger ellers klart, at »Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtigelser, som loven herom påbyder«. Det har da også indtil for nylig været legitimt at stå uden for produktionssystemet, også i den arbejdsduelige alder. Men nu er mangel på udbud ikke længere legitim. Nu hedder det work first for alle.
Man kan sige, at kapitalismen forherliger arbejdet samtidig med, at den degraderer det. Politisk defineres pligter nu stærkere end rettigheder. Afprøvning af ’arbejdsvilje’ er i dag institutionalisering af sondringen mellem værdigt og uværdigt trængende. Mangel på udbudt arbejde bruges som en stempling af folk som selvforskyldt ledige og som nassere. Der sparkes nedad. Og der produceres omvendte kausalkæder: Før var folk ramt af markedet og konjunktursvingninger; nu er markedet ramt af folks manglende vilje til at ville arbejde.
Samfundsborgertesten
Der har således været flere arbejdsideologier på spil: 1) arbejde som en dyd for Gud, 2) arbejde som en moralsk pligt, 3) arbejde som motiveret af egennytte/lønnen og 4) arbejde som selvrealisering. De to midterste er blevet næsten eneherskende i dag, politisk og økonomisk. Økonomer ser stadig negativt på arbejde som en omkostning, hvor der skal en høj løn til, for at den enkelte vil rejse sig fra sofaen. Der skal være incitamenter. Understøttelser og reservationsløn skal sænkes. Det skal jo »kunne betale sig at arbejde«.
En gennemsnitlig lønmodtager udfører faktisk lønarbejde i under 10 procent af sit liv, målt i tid. Alligevel har en historisk speciel tolkning af, hvad arbejde er og skal være bemægtiget sig både arbejdsliv og politik. Arbejdet hyldes som aldrig før og gøres til livets mening og omdrejningspunkt også for dem, der står uden for arbejdsmarkedet. I vores samfund er det blevet et privilegium at have et arbejde; men det er ikke ethvert arbejde, der er et privilegium.
Med den gamle nordiske arbejdsforståelse og Hannah Arendt, en af arbejdets teoretikere, kan der være god grund til at skelne mellem virke, arbejde og aktivitet. Det kan lægges flere slags positive værdier i virke og aktivitet. Arbejde er andet og mere end lønarbejde. Arbejde skaber nødvendigt materialet overskud, men lønnet arbejde ikke er noget universalmiddel mod alle slags problemer fra mangel på job over trivsel til tandpine og skæve tæer, som dagens diskurser nærmest antyder.
Alligevel gøres det betalte arbejde nu til prøven på folks ret til at blive betragtet som ligeberettiget samfundsborger. Fra at være noget, man gør, er arbejde gået hen og blevet en institution, som alle partout skal være del af.
Henning Jørgensen er professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning CARMA, Aalborg Universitet
Modarbejde
Hvordan får vi flere danskere i arbejde?
Det har været et af de dominerende spørgsmål i de seneste fire år på Christiansborg. Og det fortsætter, for partiernes valgoplæg bugner af ideer til, hvordan vi får flere til at arbejde mere.
Men hvorfor er en +37-timers arbejdsuge endt med at blive prototypen på det rigtige og lykkelige liv? Passer den idé om lønarbejderlivsformen overhovedet til det moderne samfunds behov? Og er det muligt at få lov at springe af hamsterhjulet uden at blive opfattet som en nasserøv?
Det stiller denne kronikserie skarpt på i anledning af det forestående folketingsvalg.
Seneste artikler
Industrisamfundets tankegang modarbejder det moderne arbejdsliv
12. juni 2015Selv om antallet af løsarbejdere stiger, anerkender arbejdsmarkedets institutioner, velfærdsstaten og samfundsnormerne fortsat kun industrisamfundets lønarbejde som rigtigt arbejde. Det bremser innovation og virkelystJeg har sagt mit job op for at få plads til at leve
10. juni 2015Jeg gider ikke at leve for at arbejde. Hvis politikerne vil det, er det fint med mig, men de skal ikke tvinge alle os andre ind i deres forestilling om, hvordan livet bør leves. Jeg vil arbejde lidt og leve mere. Mit liv skal ikke være fyldt med tvangJeg deler ikke drømmen om fast arbejde
3. juni 2015Jeg har fravalgt uddannelse og bruger min tid på projekter, der umiddelbart interesserer mig. Jeg bidrager ikke til statskassen, for min indtægt er mindre end beløbet på frikortet. Jeg lever på en sten, og det passer mig udmærket. Det omgivende samfund er knap så begejstret. Man skal jo have et ’rigtigt’ arbejde, siger normerne
Jeg er helt enig med professor Henning Jørgensen.
Den igangværende politik overfor lønarbejdere er som købt og betalt af vore dages magthavere.
Jeg kan godt lide den med omvendte kausalkæder:
"Før var folk ramt af markedet og konjunktursvingninger; nu er markedet ramt af manglende vilje til at ville arbejde".
Det er meget sørgeligt at propaganda har erstattet viden, for det er at føre folk bag lyset, at der skulle stå sådanne obskure sammenhænge i nationaløkonomisk teori.
@Leo: Jeg opfatter det, som professorens mening, ud fra den tale, der uafladeligt messes fra de højeste (eller rettere højestråbende) talere i vores lille land.
Den hetz og jagt, der de seneste år har været på dem, der ikke yder, hvad alt til højre for Enhedslisten opfatter som deres pligt, men "bare nasser på fællesskabet", synes at underbygge professorens "påstand".
Der råbes om at det skal betale sig at arbejde, at overførselsindkomsterne er aaaalt for høje, og det forsøges dokumenteret, at dem udenfor arbejdsmarkedet i virkeligheden ikke gider arbejde.
Er det ikke dokumentation nok, for at det opfattes som ikke legitimt at stå udenfor arbejdsmarkedet???
Løgnens Fader vi forsage, falsk er al hans Lyst og Pragt;
Sandheds Fader at behage vi forny vor Dåbes Pagt!
Så er det bare om at regne ud, hvem der er hvem:
Rød Blok & Helle vs. Blå Blok & Løkke?
Det er sørme ikke nemt at bestemme sig. Hvad siger Formanden for Længselspartiet?
"Ha, tja, bom-bom-bom - medvind på cykelstierne. Det kom bare til mig fra oven."
Kor af optimister og cyklister:
"Alle gode gaver de kommer oven ned! Så tak da Gud, så pris da Gud for Uffes kærlighed"
,
Men hensyn til det lidt groteske udtryk “de omvandrende legemer”, så er udviklingen siden et af højdepunkterne gået fra en ubegrænset dagpengeperiode i halvfjerdserne til maximalt 8,5 år, til 7 år, 5 år og i 2010 til 2 år. Når der kommer et nyt vindue, har man også fået opbygget ammunition til næste stramning via kampagnerne om, at det skal kunne betale sig at arbejde. Hermed menes alene økonomi og underforstået betale sig for kontanthjælpsmodtagerne (de endnu mindre ligeberettigede borgere) på de laveste satser. Når man ikke i samme grad punker dagpengemodtagerne, så er det naturligvis fordi det endnu ikke kan betale sig at sige for politikerne. For resten skal man med det nuværende system dog nok forvente en større overophedning, hvis tilnærmelsesvis alle kom i arbejde, og altså med en efterfølgende dybere krise. Lignende pres, flaskehalse, fiduser og stigende lønkrav ville nok også indtræffe, hvis man besluttede at dele arbejdet i mere fredelig forstand. Så i en vis forstand, og udover den menneskelige, kan man sige at nuværende ledige er temmelig nyttige og aftjener en slags værnepligt. Jeg synes dog ikke, at kunne erindre, at det nogensinde har været legitimt i bredere kredse at sige, man arbejdsløs og tilfreds med livet. Også i halvfjerdserne og firserne var der restriktioner, forskellige former for sjæleransagninger i systemet og krav om at stemple i køerne, og sagde nogen de var glade for at være arbejdsfri, blev det opfattet som en provokation.
En sand syndflod af løsrevne betragtninger over begrebet 'arbejde' og da forfatteren skal konkludere går det da også helt galt: "Arbejde skaber nødvendigt materialet overskud, men lønnet arbejde ikke er noget universalmiddel" Volapy ...som min bedstemor sagde. Arbejde er en nødvendighed, for mennesket, som jagt og afgnavning er det for dyret. Problemet er, at arbejdsgiveren konstant, og med alle tænkelige midler, hæver overliggeren for hvad der er nødvendigt for mennesket...
En interessant sag har fundet sin juridiske afsutning i dag. Det drejer sig om kommuners ret til at beslaglægge alle rørlige og igangsættende værdier over et givet - ellers meget omtalt - kontanthjælpsloft.
Man kan spærge sig selv hvor mange udenfor kontanthjlælpsområdet der ville kunne leve med at myndighederne havde krav på alle værdier i hjem eller firma, der oversteg samlet 10000 kr. Det ville hurtigt stå sløjt til med investeringskapitalen derude på det frie marked.
Men den er her ... http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2015/06/06/06123824.htm ...
og er nok en gang valgflæsk værd ? Anyone ?
afslutning* - !!! det var en tyrkfejl for informations underlivlige kernesegment.
Jeg er ret god til dem der efterhånden, beklager :)
Nej, det var ligesom lettere for småfolk at affinde sig med sig med deres plads i hierarkiet , før Steincke og Stauning slog pjalterne sammen og satte fluer i hovedet på almuen.
Der er nogle enkelte misforståelser, især vedrørende Oldtiden, hvilket desværre er almindeligt, fordi man snarere ser på demokratiets fjenders skrifter end på den faktiske model, som ellers er velbeskrevet i dansk forskning.
Men ellers er det klart, at kampen er moralsk og handler om at sikre friheden til at virke, fremfor slaveri til overklassens profit. Arbejde er ikke i sig selv en værdi, kun hvis det frembringer noget, der er af værdi, er tiden godt anvendt. Derfor er i en endnu højere grad den indsats, der ikke har profit, men løsning af en opgave, som mål, bedre for den enkelte og for samfundet. Der er intet moralsk ved lønarbejdet, det er at gøre en dyd af nødvendigheden. Bedst var det, hvis opgaverne blev udført af dem, der var bedst til dem, så var der noget at lave for alle i samfundet - og samtidig meget mere tid til at gøre det, der ikke er tvungne opgaver.
Hvad er det, der ligger under lønarbejdslogikken: at vi altid vil mangle, fordi vi altid vil være for få til at løse alle opgaverne. At vi ved at indskrænke den tid, vi bruger på opgaverne, kan begynde at løse nogle andre.
Det er forlængst overhalet af produktivitetsudviklingen: i dag fremstiller hver især - uanset arbejdets art - værdier for hundredvis af mennesker blot i løbet af en arbejdsdag - der er ikke mangel på arbejdskraft, der er ikke mangel på det, arbejdet formodes at frembringe. Dermed styrter hele den logik, markedet hviler på, sammen. I forvejen arbejder folk snarere, fordi deres arbejde er nyttigt, end for at tjene penge - derfor er det så meget om at gøre at vende logikken på det private arbejdsmarked på hovedet: at det er her, man tjener pengene til at drive samfundet for; men det er jo driften af samfundet, der er det vigtige, og kun i det omfang, at arbejdet rent faktisk tjener til at finansiere samfundets vigtige opgaver, kan det forsvares. Det er ikke lønarbejdet, der er væsentligt, det er den faktiske løsning af uomgængelige opgaver, hvor vi har indrettet et distributivt system, der tilvejebringer det materielle grundlag for at kunne udøve de afgørende funktioner i samfundet.
Hvis man ser den stadig nedadgående kurve for dagpengeperioderne fra 70`erne og til nu - så virker det umiddelbart utopisk at forvente det modsatte - altså at øge perioden igen.
En fagforeningsmand, jeg talte med i den sidste regerings periode, havde den opfattelse, at man forsøgte at "udradere" fagforeningerne! (fradrag m.m.)
De sidste års let passive reaktionsmønstre fra nævnte kunne måske betyde, at arbejdsmarkedets faste former forsvinder og at private forsikringer uden fagligt indhold erstatter - i et stadigt mere kaotisk arbejdsmarked?
Ja,man må nok sige at samfunet har ændret sig.
Det er vil også derfor at Alternativet er opstået,der er noget idet de siger,selvom deres partiprogram ikke er færdig udviklet,men min stemme får de,det skal simpelthen afprøves, der skal nok et par valgperioder til,før det kan slå igennem
Ja samfundets opbygning er nu således, at alle skal være lønmodtagere og arbejde for de få, der skraber værdier sammen. Værdierne bliver på færre og færre hænder, hvorimod alle skal arbejde for dem.
Socialdemokraterne er de værste til at ville have alle til at være lønmodtagere. 3F ved ikke hvad de gør, eller de betalt af storkapitalen?
Dem, der ikke arbejder opfylder det oprindelige ønske om at være arbejdsfri.
DA vil have udvikling, så vi kan misbruge endnu flere ressourcer.
Vi har mere og mere brug for Alternativet!
Alle skal tage deres tur i hamsterhjulet. Børnene lider i de overfyldte børnehaver og vuggestuer, og forældrene piskes frem i arbejdet frem for at passe på børnenes barndom - men forældrene får råd til det forbrug af unyttige forbrugsgoder som producenterne/arbejdsgiverne fortæller er lykken i livet. Derfor sidder lille Alma og Mathias og græder til ingen nytte i et ragnarok af larm og vilde unger som bliver forsøgt holdt i skak af en pædagogmedhjælper i løntilskud, for rigtige pædagoger tager man sig ikke råd til - alt skal gå til profit for arbejdsgiverne. Så folk prøver at være lykkelige for deres nye havemøbler fordi huset er fyldt, og nu er det havens tur til at blive møbleret for tusinder af kroner, mens de ved deres børn ikke har det godt. Hvornår sparker vi alle disse mørkemænd tilbage til hvor de hører til under stenene, og dropper profitten til dem til fordel for et rimeligt liv for os alle, både arbejdsløse, syge, børn, gamle, handicappede og staklerne der løber livet af sig i hamsterhjulet?
Det handler om at skabe en indkomst - hvad man så laver er ligegyldigt.
Den der holder sig gældfri, og etablerer en afkastgivende formue, har opnået friheden. Frihed til at sige nej til arbejde, frihed til at købe hjælp, frihed til at vælge behandling.
Den der har gæld, er tvunget på arbejde for at betale tilbage, må arbejde ekstra ved siden af og er tvunget til at få mad fra multitrans når pensionsalderen indtræder.
Man skal derfor uddannes i økonomi, psykologi og afhøringstjeneste for at kunne beskytte sig mod alle tre. En sund økonomi forhindrer mange problemer, så behovet for at kende afhøringstjeneste kan dermed nedprioriteres.
Kendskab til psykologi kan måske hjælpe en hvis man for eksempel har solgt sin virksomhed for et milliardbeløb og falder for en pige med eget bordel....
Arbejde er som sådan overvurderet, men bedst er det hvis man har råd til at sige op når man ikke gider det mere. Man har lov til at drømme om at den tilstand indtræder en dag.
Heldigst er de, der har arbejdet som et kald. Hver dag gør man nytte og overraskes sidste dag i måneden over at nogen har betalt en penge for det.
Med venlig hilsen
Lennart
Dagpengene er et af lønmodtagernes væsentligste kampmidler, så de kan ikke erstattes af basisydelse.
Det vil der da heller ikke være grund til, de er jo en forsikringsordning, der går i stedet lønindkomst.
Det er ikke en forpligtelse at blive lønmodtager.
Det er faktisk ret let at etablere egen virksomhed ( cvr nummer, bankforbindelse o s v) og ganske mange lønmodtagere kunne let lave sig en god indkomst ved at blive selvstændige.
Problemet er, at det er blevet "ufint" at være iværksætter og skabe en virksomhed - og "lønmodtagerkulturen" gør, at folk ikke rigtig har øje for, at de måske kan meget bedre selv på egen hånd.
Offentligt ansatte og akademikere/forskere er nok nogle af de grupper med lavest selvværd, når det gælde tilliden til at kunne stå på egne ben uden en institutionel arbejdsgiver.
Kroll
Du plejer ofte at have bare en basal underbygning af dine påstande
Har du også det til ovenstående vrøvl om, at iværksætteri er ufint?
Kære Lise Lotte Rahbek ( kl 23.00)
De mere venstreorienterede ( og veluddannede) yngre menneske i min omgangskreds mener i overvejende grad , at når en person bliver selvstændig, så bliver vedkommende automatisk også medlem af "den udbyttende klasse", og det er derfor suspekt.
En række fine (og samfundsnyttige) uddannelser ( f eks journalist, arkæolog, sociolog , præst, skolelærer o s v ) nærmest forudbestemmer ("programmerer") folk til ikke at blive selvstændige/iværksættere .
Det er vist kun på CBS , man finder et flertal af elever, der drømmer om at lave egen virksomhed.
Men det vil jo så blot betyde, at vi i løbet af en generation vil få et samfund med ejerskab til produktionsmidlerne.
Den seneste værste, jeg har hørt - fra el - er, at ved gensidig forsørgerpligt skal den forsørgende part tjene fuld løn eller stå til rådighed i i jobcenterregi. Det er jo et komplet tåbeligt, et overgreb på borgerrettighederne og den personlige frihed og ødelæggende for selvstændige erhvervsdrivende - jeg fatter ik logikken?
Tilmed har kommunerne ikke overholdt div regulativer, varslingspligt etc, og skal derfor refundere 200 mio til berørte parter - men ordningen vil stadig gælde. Det mest uhyrlige jeg længe har hørt og dybt krænkende for retsfølelsen.
Ethvert menneske har en naturlig trang til at virke på mange forskellige måder og indgå i mange sociale sammenhænge i livet.
Hvis man eksempelvis passer sin syge far 5 timer døgnet rundt, er det ikke et lønarbejde og derfor får man ingen løn.
Hvis man rådgiver sit voksne søn i livet som selvstændig, gælder det samme.
Hvis man hjælper en ven med at præcisere et kunstnerisk projekt, er det igen uden løn.
Min pointe her med de 3 eksempler er, at de utallige ting som vi allesammen gør med og for hinanden opstår af naturlige behov i forskellige situationer, og er en del den naturlige trang til at virke.
Vores samfund burde i min optik have de fornødne forudsætninger til at kunne ophæve skellet mellem lønarbejdet og den øvrige naturlige trang til at virke.
Jeg ved at det kræver en del ændringer i mange gængse opfattelser , definitioner og økonomien.
Men hvad venter vi på .
Godt nok lang SKRIV ... men reelt startede det egentlig med urbaniseringen ... mennesker levede meget spredt - i mere ... NÅE JA ... i smågrupper vel sagtens i pagt med livsbetingelserne lokalt. O Professoren omtaler HELLER ikke - mennesker højst sandsynlig UDLEVET flere civilisationer - da VERDENS omfattende pyamider IKKE lige kan TIDS bestemmes. Broer og vejsystemer langt under vandet ... og muligvis meget lavt vand eller man kunne gå fra Indien - Thailand. På samme måde som Dogger-land. Gå fra England til Danmark .. Måske lidt sumpet osv. SUMMERING : Urbanisering i 0mråder - nu brændpunkt ... nær Euro zone startede med mange grupper samles og krige opstod ... og det lige siden - Rigelig historisk belæg for gennem årtusinder - stort set også forståelig for folk uden professor grad. I øvrig omtalt i min geografilærer sidst i 50´erne underskolen før deling i A + B linen 6 klassetrin (Arbejder vs. Bolig linie) dengang vi sad ved 1 eller 2 mand borde med blækhus, sort tavle med kridt, Geografikort som rullegardiner - fra magasin i loftet. Dårskab ikke at tage ved lære af historiske fakta eller udvikling.
I øvigt ... hvor mange år siden var det .... LIGE .... alle mennesker i verden kunne STÅ på Bornholm - vist nok for 10 år siden hvis der stod 4 pr m2 for lige at sætte BEHOVET for at stime sammen i MEGA og GIGA ... klynge byer.
Politisk er der de seneste år blevet skabt en fortælling om at arbejde, og selvfølgelig de økonomiske gevinster der kan trækkes ud af det, er den eneste værdi.
Venstre og socialdemokratiet spiller bolten (arbejde er værdi) frem og tilbage mellem sig og samfundets social, kulturelle, miljømæssige og klimamissige bærdygtighed revner i alle syninger, det samme gør samfundets borger, som går ned med stress og depressioner.
Der er brug for nye tanker, for at bryde med meningsløsheden.
Her bliver det samme sagt på en anden måde:
Landet, der holdt op med at give mening
http://www.b.dk/nationalt/landet-der-holdt-op-med-at-give-mening
Endnu en udlægning:
http://politiken.dk/debat/profiler/uffeelbak/ECE2702466/vaekst-er-andet-...
Vækst er andet end øget forbrug
Arbejd, arbejd.
https://www.youtube.com/watch?v=Shw6kLDBaXM
Man har jo i beskæftigelsesministeriet erkendt,
at noget arbejde ikke er en løn værd.
derfor opfandt man nyttejobbet, som mennesker ikke kan sig nej til, hvis de vil have en indkomst overhovedet.
det var genialt.. kan man sige.. hvis altså at man er bevidst om, at politikken dermed har stadfæstet, at det ikke altid skal kunne betale sig at arbejde i form af løn.
Lidt af et paradoks, hvis nogen tænker efter
Det er sikkert ikke uden grund, at ministeriet hedder 'BESKÆFTIGELSESministerie'. Folk skal beskæftiges for at opretholde de i artiklen nævnte tankemønstre. Om det så 'kan betale sig' eller ej.
Nu er der markant forskel på at arbejde, og at ødelægge.
Der er også forskel på ydmyghed og globalisering, hvis man absolut skal drage biblen ind i alle mulige latterlige sammenhænge.
Fundamentalt set handler politik om at sikre menneskers rettigheder i forskellige sammenhænge, ellers er det ikke politik, men magtkamp og magtmisbrug.
Det er sørgeligt, at gode politikere, der er fortalere ligeret, skal samarbejde med nogle, som ikke fatter, at en af demokratiets højeste formål er retfærdighed.
Arbejdsmarkedet er alt andet end frit.
Når en arbejdssøgende ledig ikke må afslå et arbejdstilbud med henvisning til - at indtjeningen er for ringe!
Arbejdsløse skal ikke være tvunget til at producere for kapitalisterne af andet - end deres frie vilje.
Kampen imellem arbejde og kapital skærpes og uddybes.
NO TO CORPORATE OVERTAKE - FIGHT BACK
God dag der ude
Arbejdsglæden kan de ikke tage fra os!
Hold tåre op at trille, Leo Nygaard,
det har slet ingen hast for den som tror på det eneste ægte alternativ, der findes.
Slaget er tabt, men der stadigvæk tid til at vinde et nyt, og næste gang, der skal afholdes folketingsvalg i Danmark (om ca. 4 år fra nu) lykkes det måske endelig for Retsforbundet at samle underskrifter nok til at komme med på listen over opstillingsberettigede partier igen.
I mellemtiden må Retsforbundets medlemmer prøve at leve med, at Johanne Schmidt-Nielsen alligevel ikke blev udelukket fra at fortsætte sin samfundsskadelige virksomhed som følge af EL's rotationsprincip, og Alternativet alligevel ikke var så alternativt i forhold til RV, som mange i Retsforbundet havde håbet.
Leo, alternativet arbejder med politikudvikling - hvor ser du, at partiet er imod de forslag, som du nævner?
Alternativets mange gode forslag og tanker, 30 timer arbejdsuge, fri kollektiv transport, økologisk landbrug medvind på cykelstierne ect. ect., er hvor sympatiske de end er , en gammel ret som valgflæsk, serveret på en ny måde.
Intet af disse tanker er realiserbare inden for det EU, samme alternativ er begejstrede for.
Desværre må man formode at "tænkerne" i partiet udmærket ved at EU står med kæppen, hvis underskuddet ved en 30 timers uge skulle overstige de 3%.
Så desværre folks, vi må nøjes med visionerne og arbejde samlet i EU på fortsat at styrke....det vi plejer.
Desværre har vi alle tilladt på ganske få årtier at reducere menneskers værdi til en nytteværdi, fastlagt udfra det arbejde vi kan udføre.
Derfor har vi solgt vor handlefrihed udfra samme værdiskala og har valg uden noget valg, politik uden indhold.
Når mennesket ikke længere selv udgør en værdi for medborgeren, så stiger kravet til mennesket om at yde, om at arbejde.
Som sagt, så er alternativet et parti under udvikling. Hvis man vil være med til at påvirke partiets politik leo og felix, så kan man deltage i de politiske laboratorier istedet for at nøjes med at sidde på sidelinjen og brokke sig. Vær med, gå i dialog - det er ikke nok at poste et brev med sine meninger.