Læserbrev

Læserbreve

Debat
1. juli 2015

Jeg har pligt til at blande mig

Agnes Daugbjerg Østergaard, Randers

Jeg er social- og sundhedsassistent og politisk aktiv. Det er to ting, der i mange danskeres verden ikke hører sammen, fordi mange er af den opfattelse, at en SOSU bare tørrer røv. Claus Hjort Frederiksen (V) udtaler sig endda på åben skærm om, at mine kollegaer og jeg ikke er fagligt stolte nok – men der tager han helt fejl. Jeg sætter en ære i at bistå mine medmennesker, når de har brug for det.

Mange danskere er desværre også af den opfattelse, at jeg som politisk aktiv skal have læst statskundskab på universitet og være opvokset i en kernefamilie bosat i Holbæk, før jeg er i stand til at udtale mig om politiske standpunkter. Men kære dansker, du tager fejl – og nu skal du høre hvorfor.

Som social- og sundhedsassistent er min opgave i bund og grund, at jeg skal være der for mennesker, som på den ene eller anden måde ikke kan klare sig selv i hverdagen.

Før jeg kan være der for mennesker som hr. Hansen og fru Jensen, kræver det, at jeg har nogle rammer, der gør, at jeg kan udføre mit arbejde ordentligt. Nogle rammer, der er skabt af politikerne. Jeg mener, at det er min opgave som hverdagens ekspert at blande mig i politikernes arbejde. Hvem andre end hverdagens eksperter skal fortælle politikerne, hvordan verden hænger sammen på den anden side af de trygge mure rundt på de danske rådhuse og i Folketinget?

Så ja, jeg er røvtørrer, jeg er opvokset hos min mor, som er enlig social- og sundhedshjælper og mor til tre – og jeg har aldrig været mere stolt. Jeg er stolt over, at vi i Danmark har et system, der giver plads til én som mig, én, som både vil have et arbejde, hvor jeg bruger hænderne, og samtidig vil være med til at skabe fremtidens Danmark politisk. Det eneste, der mangler, er, at få danskerne til at indse, at en SOSU er mere end en røvtørrer, og at politikere ikke behøver at komme fra universitetet.

Bankunion, nej tak

Anders Liljensøe, Glamsbjerg

EU’s ønske om en bankunion vil tilsidesætte Danmarks forbehold mod euroen. Hidtil har Danmark holdt sig langt væk fra indblanding i de elendige sydeuropæiske økonomier. Hvis den danske befolkning havde sagt ja til euroen, så havde bidraget alene til Grækenland kostet Danmark 338 milliarder kroner – halvdelen af vores årlige statsbudget. Nu vil de danske politikere så på udemokratisk vis indføre euroen af bagvejen via bankunionen.

De fire danske bankpakker, som vi allerede har betalt, kostede os 55 milliarder kroner. I en bankunion, der skal dække Sydeuropa, vil dette tal blive tidoblet. Kun ved en bevarelse af vores banker bevarer vi vores indflydelse på økonomien.

Vi er alle klar over, at politikerne kan grave nogle paragraffer frem, der siger, at de ikke behøver at lytte til folket. Men det er jo ikke det samme som, at man ikke behøver at lytte til folket!

Kære danske politikere, om I er for eller imod EU, det er ikke spørgsmålet – spørgsmålet er, om I er for eller imod demokrati? Hvis I er for, så stem ja til en demokratisk folkeafstemning om bankunionen, som har stor indvirkning på det danske forbehold mod euroen.

Massiv fransk overvågning

Bjørn Hebsgaard Nielsen, Esbjerg

Frankrig har i 2015 fået en ny terrorlov, som giver deres efterretningstjeneste beføjelser både til at læse e-mails og aflytte telefonsamtaler uden dommerkendelse. Denne lov kommer i lyset af det tragiske terrorangreb, som ramte Charlie Hebdo i januar. Men denne lov vil ligesom alle andre overvågningstiltag, man har gennemført, kun have den effekt, at man overvåger terrorister i almindelighed og uskyldige franske borgere i særdeleshed. Sådanne love bliver altid indført med påstande om, at man gør det, fordi det er nødvendigt for at sikre, at ytrings- og pressefriheden vil forblive sikret – men sådan går det jo aldrig. Det kan vi eksempelvis se på NSA-skandalen, hvor der mildest talt blev snaget i helt almindelige borgers liv. Derfor skræmmer det mig også, at et land som Frankrig indfører sådan en lov, som giver efterretningstjenesten adgang til alverdens data. Det hører kun til i en politistat – overhovedet ikke i en retsstat.

Er Information nyliberalistisk?

Ole Thorbek

I forbindelse med den britiske EU-skepsis slår Informations leder »Hold øjnene på bolden« til lyd for, at EU skal sikre rimelige reformer uden at sælge ud af EU’s fundamentale værdier (af Mette Rodgers, den 27. juni). Mener Information, at EU ikke skal sælge ud af den nyliberalistiske kontekst, der gennemsyrer EU?

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her