Kommentar

Jeg ligger ned – hold op med at sparke

Halvandet år efter, at jeg havde afsluttet min magistergrad, stod jeg stadig uden arbejde. Jeg tog ufaglært arbejde og tjente i perioder under halvdelen af dagpengesatsen. Det var ok. Men så blev jeg gravid og fik en fyreseddel. Senere løb jeg ind i depressioner. I dag er jeg en af dem, politikerne sparker til
6. juni 2015

Kære politikere! Ifølge mange af jer, er jeg et minus for samfundet. Ifølge jer, har jeg ikke skabt værdi. Ifølge jer burde jeg tage mig sammen og få fingeren ud.

Jeg er 38 år, har fået tre børn og en magistergrad fra universitetet. Jeg har altid klaret mig godt i skolen, været aktiv i samfundet – både politisk og i foreninger. Jeg har en IQ på omkring de 130, og de fleste, jeg kender og har kendt, har nok forestillet sig, at jeg ville nå rigtig langt her i livet.

Men sådan gik det ikke!

Da jeg forlod universitetet i 2008, var håbet endnu lysegrønt. Jeg sendte ansøgninger, men det blev ikke til en ansættelse – ja faktisk kom jeg ikke engang til samtale. I en tid kunne jeg heldigvis give ’krisen’ skylden. Jeg troede stadig på, at jobbet nok skulle komme.

Efter halvandet år på dagpenge, blev jeg træt. Træt af systemets kontrol og mistillid. En aften fandt jeg mig selv siddende grædende hos vagtlægen. Jeg troede, jeg skulle dø. Jeg havde mistet følelsen i dele af ansigtet og mine hænder snurrede og havde mistet deres styrke. Mine ben var begyndt at give efter under mig, når jeg gik.

Efter undersøgelse og samtale, konkluderede lægen, at det nok var stress. Det forholdt jeg mig kun overfladisk til, selv om jeg på daværende tidspunkt godt vidste, at dagpengesystemet ikke var en dans på roser. Min konklusion blev, at jeg måtte væk fra systemet. Uanset hvad.

Halvdelen af dagpengene i løn

Jeg begyndte i en deltidsstilling i et ufaglært sæsonarbejde. Jeg blev dog tilbudt helårsarbejde, og selv om jeg i vinterhalvåret kun tjente cirka det halve af, hvad jeg ville have fået på dagpenge, var det bedre end alternativet.

Efter et år blev jeg tilbudt fuldtidsarbejde i en bedre stilling, til en løn, der faktisk var bedre, end det at være på dagpenge. Jeg kunne ånde lettet op – troede jeg.

Desværre for mit arbejdsliv blev jeg gravid og i stedet for en fastansættelse, fik jeg en kontrakt, der udløb, den dag min barsel skulle begynde. Jeg var så vred, så frustreret og vidste, at jeg burde ringe til min fagforening, men det gjorde jeg ikke. For jeg havde jo erfaret, hvor svært det var at få et arbejde, og de lovede mig, at jeg kunne komme tilbage efter barsel.

Og selv om det kan være svært at tro, så holdt de faktisk det løfte. Problemet var, at jeg ikke havde lyst til at komme tilbage. Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for at finde et andet arbejde i de sidste måneder af min barsel, men det lykkedes ikke. Jeg overvejede virkelig at takke nej – men det virkede meget forkælet at sige nej til en fuldtidsstilling. Så jeg vendte tilbage.

Det skulle jeg aldrig have gjort!

Efter to måneder blev jeg syg. Først med stress, siden med svær depression. Jeg var sygemeldt i et år.

Ubrugelig og forældet

Nu har jeg været raskmeldt i et år, men også arbejdsløs. Det føles som om, jeg er blevet ubrugelig og forældet. De seneste to måneder har jeg igen været ude af dagpengesystemet, jeg har taget et ufaglært vikararbejde, nattevagter. Jeg er ikke kræsen. Alt er bedre end dagpengesystemet. Men det hænger ikke økonomisk sammen, og det hænger overhovedet ikke sammen for mig som person. Jeg ved, at jeg efter sommerferien igen må tilbage på dagpenge, fordi vikarjobbet ikke giver nok.

Så kære politikere, lad være med at sparke nedad, lad være med at forestil jer, at alle klarer den alene på vilje, og lad være med at fortælle jer selv, at sådan én som jeg bare skal tage sig sammen.

Jeg siger ikke, at det er samfundets skyld, men det er heller ikke individets alene. Livet giver os ikke de samme kort på hånden.

For mit vedkommende gælder det, at jeg gennem livet har kæmpet med mig selv, og at jeg har været igennem flere depressioner. De sidste mange år med arbejdsløshed har ikke hjulpet. Mængden af talenter opvejer ikke den sårbarhed, jeg lever med til dagligt, den er i sandhed blevet et handikap.

Så kære politikere, vi er en broget flok hernede på bunden – nogle af os har endda længere uddannelser end jer – men intellekt og menneskelig erfaring kommer man ikke langt med, hvis man har et ydre blødt som smør, et ydre, der ikke tåler de slag, som I er med til at uddele.

For mig er udsigterne sorte, det ser ikke ud til, at jeg klarede den på arbejdsmarkedet. Ikke, at der ikke er håb tilbage – jeg håber, jeg kommer til at klare den på egen hånd en dag. Men indtil da vil jeg sætte pris på, at I lader være med at lægge hindringer i vejen for alle os, der ligger og roder rundt hernede i mørket. Det er allerede svært nok at rejse sig. Lad være med at håne os, når vi falder, lad være med at tro, at vores håb og drømme er så forskellige fra jeres. Se os, som de mennesker, vi er.

Maj Helqvist er mag.art i historie

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jakob Silberbrandt
  • Søren Andersen
  • Dorthe Jacobsen
  • Espen Bøgh
  • Anne Eriksen
  • Gert Selmer Jensen
  • Steffen Gliese
  • Anne Schøtt
  • Lise Lotte Rahbek
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Per Klüver
Jakob Silberbrandt, Søren Andersen, Dorthe Jacobsen , Espen Bøgh, Anne Eriksen, Gert Selmer Jensen, Steffen Gliese, Anne Schøtt, Lise Lotte Rahbek, Mikael Velschow-Rasmussen og Per Klüver anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det her er samfundets skyld - og man må ærlig talt spørge, hvordan man kan undgå at ansætte en ledig magister i historie på enten et af museerne eller i gymnasieskolen, hvor tilvæksten af elever jo burde gøre det nærmest umuligt at efterkomme behovet for lærere i de store fag.

Gert Selmer Jensen

Du gør det flot, blot ved at holde næsen oven vande. At vores krejlersamfund er blevet så snæversynet, at det ikke kan "rumme" din virkelighed, og situation, skal ikke lægges dig til last.!
De følsomme, og sarte, har det særlig hårdt i tidens konkurencesamfund, hvor man helst skal
være hårdhudet, og forsynet med rundsave på albuerne. Personligt sætter jeg stor pris på de
"sarte og følsomme", (Har det selv under huden). Men i tidens "Lego-Klods-samfund", hvor vi
kun udgør brikker, med et forudsat, præstationsindex, er det virkelig op ad bakke.!
Nuancer og menneskelige kvaliteter, er fuldstændigt trådt under fode. Med andre ord, et fattigere
samfund. Også når vi taler om det gode og inspirerende miljø, på arbejdspladsen. Som kan blive
en pestilens, uden mennesker som dig. Jeg beder til at det kan ændres.

Anne Schøtt, Jakob Silberbrandt og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvad der er brug for, er et dagpengesystem, der ikke står i vejen for folks arbejde! Så hvis man får nogle timer på deltid, skal man da kunne tage dem. Man skal kunne gå fra korttidsansættelser til dagpenge til korttidsansættelse til dagpenge - og så måske på et tidspunkt til det projekt, der så med lidt held falder sammen med det, vi andre altid oplevede: en flerårig ansættelse i forbindelse med en orlov eller en rigtig ansættelse i forbindelse med en fratræden.

Derfor er valget denne gang så vigtigt, og vi ikke lader liberalisterne kommer tilbage til regeringsmagten i Danmark.

Det drejer sig i bund og grund om hvilken samfundsmodel vi i fremtiden skal have i Danmark.

For nu at koge det ned til benet.

Liberalismens grundbegreber og indhold!

Liberalismen har intet imod at vende ryggen til fattige eller fattigdommen!

- De fattige har alligevel ingen penge, så hvorfor spilde tid på at forsøge at sælge dem nogle "varer fra vores butik"!

- Liberalismen hjælper gerne de fattige, men kun med "gode" råd: "I må prioritere" og "I må tage jer sammen"!

Liberalismen satser på mest mulig frihed for den enkelte.

Mindre stat, lavere skat og pengene ligger bedst i borgernes lommer, og Danmark har verdens højeste skattetryk.

Jamen, så få da pengene tilbage for skole, uddannelse, sygehuse, pension, børnepenge osv., osv., osv., og den enkelte må så selv sørge for dette i fremtiden, - staten har ikke pengene, de ligger jo nu i borgernes lommer.

Opsparing til skole, uddannelse, pension osv., vil mange sikkert lægge i puljeordninger, hos en liberal virksomhed, bank eller lignende, men hvis markedet svigter, så kan alt være tabt, ligesom ved krisen i 2008, og så skal der lige betales lidt for den ulejlighed som disse puljeordninger har
med arbejdet med disse opsparinger.

Borgeren kan så selv købe sig til disse goder sygehus, behandling, transport m.m. i liberalismens "butikker", men så ligger pengene jo ikke i borgernes lommer længere, nej nu ligger de i liberalisterne lommer.
- Der ligger de også meget bedre end i borgerens lommer mener liberalisterne!

Når det gælder enlige mødre/fædre hvor den anden part har fundet sig en ny samlever, hvem skal så sørge for der bliver betalt børnepenge til den part der har børnene i det daglige?
- Staten bruger og har ikke længere pengene hertil.

- Nej, det er ikke en vare der findes i de liberalistiske "butikker", det er nemlig en farlig vare, pengene til dette skal tages fra børnepengene, og det er en rigtig skidt historie hvis den bliver offentlig kendt.

Hvis nogen ellers huske stormfloden forrige år, og som var en gentagelse at den stormflod 4 - 7 år tidligere, og hvor mange husejere blev oversvømmet for 2. gang, der meldte forsikrings-selskaber de skadeslidte, at de ikke kunne forsikre dem længere.

Det helt samme kunne ske med en sygeforsikring, hvis behandlingen blev for krævende i længden, at så kunne/ville sygeforsikringen ikke længere dække for din behandling,
- Den slags skete ikke i det offentlige system og hvor skatten var så høj!

- Men hov, hvad var det lige der skete i begge ovennævnte tilfælde?

Var der noget der røg på gulvet(?), - ja såmænd, forsikring er det ikke noget med solidaritet indbyrdes for forsikringstagerne(?), jo..., men som liberalisterne vil svare; "de andre skal jo ikke betale for dig vel, og solidaritet, hvad er det for en gang kommunistisk snak at komme med"?

De facto er derfor kort sagt, når liberalismen ikke på egne vilkår kan tjene penge på ydelser til borgeren, så er det - "ud af vagten"!

Her kan borgeren så nyde den liberale frihed, den lave skatteprocent, den manglende forsikring solidaritet ved sygdom, risikoen for og ved sine opsparinger til skole, uddannelse, pension osv., - for der er nemlig igen varer i de liberale "butikker" der er gratis!

Jeg ved ikke om der er meget tvivl om hvorfor liberalisterne ønsker sig mindre stat, lavere skat, mere frihed til den enkelte, og pengene ligger bedst i borgernes lommer, ja.., det vil sige altså i liberalisternes lommer når de ikke skal finansiere statens udgifter til de samme varer som liberalisterne vil sælge og tjene penge på i stedet for!

For de penge de skal have for ulejligheden(fortjenesten) med dine opsparinger, forsikringer osv., får du ikke skole, uddannelse eller mere forsikring for, - nej du får mindre!

Det er noget af det valget denne gang handler meget som, men som der ikke tales åbent så meget om fra liberal side, men i stedet slår på de helt egoistiske motiver om den enkelte.

I den sidste ende er det dig kære læser der skal vælge hvilket samfund du mener du vil være bedst tjent med i fremtiden, og give videre til næste generation.

Steffen Gliese

Det er værre endnu, Espen Bøgh, liberalister smider guld på gaden og vælger det populære og moderne på bekostning af det, der har blivende værdi, og som man kan bygge samfund og relationer på. Liberalister er vestens IS.

Maj Helquist er selv skyld i miseren. Hun har gjort en forfærdelig dumhed og bevæget sig ud af DJØF'ernes domæne, der hvor ræset mod bunden faktisk foregår. Nu er hun selvfølgelig ikke længere fin nok til det fine selskab, og det er hun selv om. I stedet for at blive politiker har hun så valgt at tjene til kost og logi ved manuelt sæsonarbejde, som ellers kun tabere og flygtninge gør.

Lad hende være et afskrækkende eksempel på hvad der sker når man tror på det klasseløse samfund, til lære og eksempel for andre der måske overvejer at følge hendes vej.

Nej, jeg mener det naturligvis ikke, det er noget helt forfærdeligt der er sket for Maj og det udstiller et velfærdssamfund som allerede er udhulet helt ind til benet. Men der må være mennesker der tænker som jeg skrev ovenfor, ellers ville det ikke være muligt at det kan ske at vi nu har valget alene mellem forskellige nuancer af blå.

@ Peter Hansen
Jamen det ved jeg udmærket, men mangen indsigt for mange syntes at være druknet i bragesnak og storladne floskler, og det var så mit lille bidrag til at konkretisere hvad det er liberalisterne vil, når de snakker så meget om "frihed for den enkelte, mindre stat, verdens højeste skattetryk og pengene ligger bedst i borgernes lommer"!

Det er blot ikke sandheden, for det handler om mere frihed til liberalisterne, dine penge over i vore lommer - ikke i statens!

Mange tror jo der stadig staten har råd til sygehuse osv. når der er mindre stat, og skatten er lavere, men der bliver ikke mere til alle de udgifter når statskassen er tom for skattekroner.

Randi Christiansen

Neolib'erne hvæsser knivene - de er nådesløse, og fårene har sovet i timen og troet at, sos' erne passede på dem.

Espen Bøgh, johnny volke og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar