Kronik

Vi ligger i samme seng med en verden mellem os

I den hændervridende kulturelite er vi holdt op med at håbe, at vi har noget til fælles med alle idioterne, der ikke gider andet end at køre rundt i deres biler og spise flæskesteg. Vi glemmer, at det er vores egne onkler, kollegaer, naboer og bekendte fra folkeskolen, vi kalder idioter
I den hændervridende kulturelite er vi holdt op med at håbe, at vi har noget til fælles med alle idioterne, der ikke gider andet end at køre rundt i deres biler og spise flæskesteg. Vi glemmer, at det er vores egne onkler, kollegaer, naboer og bekendte fra folkeskolen, vi kalder idioter

Ditte Ahlgren/iBureauet

23. juni 2015

ESSAY – Vi er hyklerisk verdensfjerne her højt mod nord. Vi lever ved siden af hinanden i forgyldte bobler, ingen ønsker sprængt. Den parlamentariske virkelighed bærer præg af det. Diskussionerne om samfundet bærer præg af det, og valgets to store yderpartier har den til fælles: vi ønsker ikke direkte at deltage i den verden, der ligger uden for vores egen. På den ene side har man Tulle og DF- Danmark, der mener, det er klar tale at lukke grænserne, at tale om de fremmede som en defineret masse, der truende nærmer sig, og som vil føre til fuldkommen sammenbrud, vold, overgreb og armageddon i sovsekanden. Det er åbenbart logik, at man ønsker at løse flygtningeproblemerne i et ikkested, man kalder nærområderne, og det er klar tale, at man vil skære i ulandsbistanden for at give alle de velfærdsfede endnu mere foder.

Det er den form for klar tale, der gør det nemt for mig at erklære mig hundrede procent uenig med det racistiske DNA, der ligger til grund for Dansk Folkeparti, og som Venstre og Socialdemokratiet desværre bliver ved med at lefle for. Et DNA der ikke muterer til det bedre, bare fordi folket køber intolerancen. Men det er også klar tale, at de fleste politikere i Danmark kæmper for mere velfærd og rigdom til dem, der i forvejen har nok. Hvis der var et parti, der sagde det modsatte, ville jeg straks stemme på dem. Ikke mindst fordi det er ufatteligt, at man kan tale så lidt om verden og så meget om sig selv, om »os«, om noget vi kalder Danmark, uden at erkende og forstå hvor små vi er, og hvor velstillet og trygt vores samfund er.

Myter

I det hele taget er der noget uerkendt i vores kollektiv. Der er noget, der ikke rigtig kommer op at vende på fællesmødet. Nemlig de myter, vi lever på. For en stor del af befolkningen bliver det yderste højre svaret. Det er fastholdelsen af den lille, lokale verden. Fastholdelsen af sig selv som en ansvarlig, reel borger, der står op om morgenen og passer sit. Det er et glimrende ideal men også meget nemt. Det vil sige, nemt på en måde hvor man glemmer sit ansvar for at sætte sig ind i tingene. Det ansvar vores demokrati er funderet på, nemlig at vi insisterer på viden og lærdom til den enkelte, for at vi som samfund kan bliver stærkere og stærkere. Det er et ansvar, mange løber fra. Man undlader at tage viden til sig, undlader at forholde sig til realiteterne, undlader at forstå det, der ikke er en selv og som måske synes uoverskueligt eller ufatteligt.

Til alle os, der begræder, at DF har fået magten, og som i store, bedrevidende vendinger skælder ud på den fremmedfjendske, intolerante og indebrændte retorik, må jeg minde om, at vi selv, dagligt, deltager i et racistisk, undertrykkende og urimeligt overgreb mellem den rige og den fattige verden. Vi deltager dagligt i et ressourceoverforbrug, en destruktiv adfærd over for kloden og økosystemerne. Vi deltager i massernes ignorance, og set i det lys er en bom i Padborg eller dagpenge i Velfærdsdanmark en ufattelig bagatel.

Overgrebet er konkret og stort, og i øvrigt ikke skjult, snarere meget tydelig og reelt, ikke mindst på vores mange rejser rundt i verden, hvor vi spadserer lige henover halenegrene og deres irriterende fattigdom. Overgrebet findes, og vi tager alle del i det med vores attitude og forbrug. Det, der er voldsomt deprimerende ved valg i Nordeuropa, er, at det ikke nævnes. Faktisk har de to mest alvorlige trusler været fuldkommen ignoreret i valgkampen, nemlig klima og den globale fattigdom. Måske er det, fordi begge emner knytter sig til vores eget overforbrug og vores historisk betingede skyld?

Vi ønsker ganske simpelt ikke at konfrontere os med vores skam over at vide uden at handle. Medierne må holde for her, for det er et godt spørgsmål, hvorfor man fra de politiske redaktioners side igen og igen vælger at gå hånd i hånd med folkestemningen og altså debattere populistiske emner i stedet for at insistere på at sætte dagsordenen? Det ville være så nemt for DR og TV 2 at sige til politikerne, at de diskussioner, der bliver taget på deres platforme, bestemmes af journalister og hverken af de folkevalgte eller deres hær af spindoktorer. På den måde ville den almindelige dansker blive konfronteret med den virkelighed, vi hele tiden forsøger at ignorere. Vi ville understrege alvoren og kompleksiteten i verden og udfordre det nemme, populistiske svar om mere velfærd eller lukkede grænser.

Splittelse

Når det er sagt, og den høje moralske anfægtelse er formuleret, må man naturligvis anerkende splittelsen i samfundet som en trist og afgørende negativ faktor i forhold til at skabe en bedre verden.

I en Tweet skrev Informations Moderne Tider redaktør Lotte Folke: »en elite, der repræsenterer en ikke-elite. Det passer vel fint med definitionen på en politiker i et demokrati«.

Det kan jeg kun give hende ret i. Årsagen var DF’s fremgang ved samtlige valg siden deres stiftelse. Årsagen var den tydelige kulturelle kløft, hvor en svært defineret elite står over for et lige så svært formuleret folkedyb.

Dette modsætningsforhold er der ikke noget nyt i. Der er heller ikke noget nyt i, at kløften bliver dybere og dybere. Det har længe været som at råbe i en spand at trænge igennem med den dagsorden. Årsagen er naturligvis den enkle, at vi i stigende grad bor i bobler og ghettoer, og ingen rigtig synes at interessere sig for, hvad der foregår på den anden side af den mentale hæk, der gror vildt på kryds og tværs af Danmarkskortet. Det er f.eks. ikke nogen hemmelighed, at man fra den urbane elites side dybest set er lige så ligeglad med den store gruppe i samfundet, der står tidligt op om morgenen og går på arbejde, som selvsamme morgenduelige blå Danmark er med Afrika og resten af verden. Der er af samme grund en stor og voksende gruppe, der føler sig talt ned til og/eller overset. Det er den gruppe, der betaler skat til et system, hvis administratorer dybest set foragter dem. En foragt, der trænger igennem via medier, kunst og kulturtilbuds indhold og vinkel.

F.eks. er der langt mellem de bøger, film, tv-serier eller udstillinger, der forholder sig til den fundamentale forandring, den danske arbejderklasse står over for i disse år. Der er utrolig mange mennesker, der lever i usikkerhed for, om det system, de tror på, virkelig holder hånden under dem, når deres verden føles truet. Danmark minder om et godt slidt ægteskab, hvor man ligger i samme seng, men med en verden imellem sig. Sengene bliver skilt ad på et givent tidspunkt, og inden længe har man hver sit soveværelse. Når det sker, og man dybest set lever to liv i sammenbidt vane, går samlivet i stå. På samme måde risikerer samfundet at gå i stå, hvis vi ikke begynder at være nysgerrige igen, hvis vi ikke søger at forstå og vise vilje over for hinanden.

Intolerance

Mange mennesker føler sig altså udenfor, samtidig med at de dybest set ser sig selv som repræsentanter for »det rigtige Danmark«. Et Danmark, hvor man forsager viden, fordi man godt ved, hvordan skabet skal stå. Det er et Danmark, hvor man så glemmer, at man selv lever på bagkant af et par hundrede års klassekamp, en kamp, der handlede om at trække proletariatet op, at give folk ansvar for eget liv og gennem det ansvar, ligestilling med borgerskabet.

Nu er man selv blevet borgerskab, og så er de mennesker, der kommer til landet for at arbejde, en gruppe man over en kam kalder De fremmede. Man vil helst have dem ud af landet igen, så man slipper for at forholde sig til den fattigdom, de repræsenterer, når de foretrækker at tage til Danmark for at samle flasker eller gøre rent på vores skoler under kummerlige forhold frem for at blive hjemme i Rumænien eller Togo.

Modsat findes der et forkert Danmark, et drømmersamfund bestående af akademikere, kunstnere, mediefolk og skolelærere. Det er biologer, der kommer rendende med deres kvoter i fiskeriet, det er humanister med deres snak om den gode tone, det er SKAT, der kun er ude på at suge pengene ud af borgernes lommer, et system, der består af misundelige mandslinge, alle dem der fik buksevand i skolen, og som nu skal hævne sig på den ærlige almindelige, sortarbejdende borger, ved at indføre misundelsesafgifter på alt, hvad der er sjovt. Det forkerte Danmark tror på viden og åbne grænser. De tror på det multikulturelle, og på at homoseksuelle skal have lov til at lave børn på statens regning.

Problemet er, at det forkerte Danmark glemmer at formulere sig. Glemmer at dele ambitionen og den nye vej i den nye verden med deres kritikere, med det rigtige Danmark, der så pludselig føler sig udenfor og kørt over.

Vi er holdt op med at håbe på, at vi kan have noget til fælles med alle idioterne, der ikke gider andet end køre rundt i deres biler eller spise flæskesteg, hvis de altså ikke står og hejser dannebrog i deres stenhaver, hvor ligusterhækken og alt andet, der vokser, for længst er fældet og erstattet af granitskarver og sortlakerede jernlåger.

Via den ligegyldighed fjerner vi os fra hinanden. I den her svært definerbare gruppe, kaldet kultureliten, glemmer man, at det er ens egne onkler, kollegaer, naboer og bekendte fra folkeskolen, man kalder idioter. Det er mennesker, der dybest set er til at tale med, hvis man gider, der udgør det store flertal af DF’s vælgere. Det er ikke rabiate racister, intolerante båtnakker og smålige kællinger. Ikke kun i hvert fald. Men hvis man isolerer sig i bobler og ghettoer, på de sociale medier, i gentrificerede kvarterer i byerne og glemmer at tage en tur ud i provinsen, bliver man selv intolerant og fordomsfuld. Det er simpelthen så banalt og simpelt, at man kun kan undre sig over, hvorfor mennesket bliver ved med at glemme det.

Vi skal bygge vores samfund sammen. Ikke bryde det ned. Vi skal understøtte og huske, at vores forfædre har skabt et stærkt og rigt samfund gennem begreber som forståelse, og via den tillidskultur vi er verdensmestre i. Vi skal krydse de mentale grænser og gøre mere for at deltage i de andres liv. Vi skal simpelthen lære at forstå hinanden igen, og til at fatte, i det hele taget, at vi er ufatteligt rige, ufatteligt privilegerede, ufatteligt velstillede i en verden, der ser helt anderledes ud for de fleste.

Peder Frederik Jensen er forfatter og bådebygger

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jeppe Lauridsen
  • Jakob Silberbrandt
  • Rasmus Kongshøj
  • Thomas Soja
  • HC Grau Nielsen
  • Keld Albrektsen
  • Philip B. Johnsen
  • Viggo Okholm
  • Carsten Mortensen
  • Steffen Gliese
  • Herdis Weins
  • Jeppe Tang
  • Bjarke K. Hansen
  • Joakim Rasmussen
  • Jan Svenson
  • Ib Jørgensen
  • Kjeld Smed
  • Toke Andersen
  • Torsten Jacobsen
  • Ervin Lazar
  • Hans Frost
Jeppe Lauridsen, Jakob Silberbrandt, Rasmus Kongshøj, Thomas Soja, HC Grau Nielsen, Keld Albrektsen, Philip B. Johnsen, Viggo Okholm, Carsten Mortensen, Steffen Gliese, Herdis Weins, Jeppe Tang, Bjarke K. Hansen, Joakim Rasmussen, Jan Svenson, Ib Jørgensen, Kjeld Smed, Toke Andersen, Torsten Jacobsen, Ervin Lazar og Hans Frost anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kære Peder Frederik Jensen,

Dit debatindlæg rammer bare så meget plet, at du tager ordene ud af min mund og den opfordring, jeg selv er ved at skrive til Lars Løkke.
Jeg vil påstå, at dit budskab er så vigtigt, at H.M. Dronning Margrethe II burde gøre det til et krav til Lars Løkke Rasmussen, at der nu dannes en regering, der repræsenterer hele folket.
Hvis vi som befolkning og samfund skal blive i stand til at løse landets opgaver, skal det gøres sammen !
Blokpolitikken skal standses og erstattes af en regering hen over midten og så skal den første regeringsbeslutning være, at vi omgående fjerner grænsebommene ved Storebælt.

Vibeke Hansen, Viggo Okholm og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg forstår vist godt årsagen til det favnende 'vi' i opsangen.
Men det bliver for flimrende, for ukonkret, for undvigende og flagrende, dette 'vi', som skal rykke sammen i ægtesengen.
'Vi' har jo ingen platform at tale sammen på,
andet end de sociale medier, hvor folk så oven i købet lukker sig inde i meningsfællesskaber (og nej, jeg er ikke et hår bedre end andre i den henseende)
Når de bedtrestillede del af min nærhedskreds har penge i overskud, så tager de på ferie. Og når 'vi' er på ferie skal man sgudaikke ødelægge den gode stemning med at diskutere fattigdom eller politik.. vel?!

Læserbreve og andre diskussionplatforme i aviserne er det sparsomt med.
Vælgermøder er uinteressante al den stund, at de er iscenesatte og sufflerede af spinagentere.
Bolig-kvarterene er efterhånden pænt udrensede for variationer i indtægtsgrundlag.

'Vi' er separerede og taler kun sammen gennem vores advokat

Jens Thaarup Nyberg, Rasmus Kongshøj, Vibeke Rasmussen og Dorthe Jørgensen anbefalede denne kommentar
Palle Bendsen

Spot on, Peter Frederik Jensen, med analysen/beskrivelsen af afstanden mellem forskellige grupper.

Og spot on mht. den kæmpestore FÆLLES blinde vinkel i forhold til klima og den globale fattigdom.

Spot on også med udpegningen af mediernes store medansvar for at sætte - og løbe med på - populistiske dagsordener.

I 1983 skrev Peter Sloterdijk i "Kritik af den kyniske fornuft": "At handle mod bedre vidende, det er den globale måde at forholde sig på i dagens overbygning."

I 1998 skrev Peter Turrini: "Aldrig før har der eksisteret et så velinformeret, men samtidig så intetanende samfund som i dag."

I 2015?
Der er stor modstand mod at forstå, hvor hurtigt verden skal afvænnes fra fossile brændsler, skovrydninger og ødelæggelse af biodiversiteten.
Bådflygtningene på Middelhavet skyldes 'menneskesmuglere'??!!

Rasmus Kongshøj, HC Grau Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ib Jørgensen

Efter det meste af min hidtidige tilværelse at have satset på rationaliteten, som den bedste vejleder for vore handlinger, er jeg nu kommet til den overbevisning, at der er behov for en åndelig vækkelse. For 20-30 år siden ville jeg have grinet overbærende af enhver, som ville være kommet med et sådant udsagn. Men nu mener jeg at kunne se, at når rationaliteten har drevet os hen hvor vi nu befinder sig, så er det fordi den ikke i tilstrækkelig grad har været modereret af den følelsesmæssige side af vore handlingstilskyndelser. I en vis grad, ja - velfærdsstaten er udtryk for dette. Men sigtet har været for snævert. Bl.a. fordi den kristne kirke har svigtet sin opgave, hvorfor de fleste af os har svigtet/forladt den. Fordi den opfordrede til lydighed mod en gud, i stedet for oprør mod rationalitetens voldsherredømme, med kapitalismen i spidsen. Når nu paven opfordrer til besindelse på vort overforbrug og den deraf følgende undertrykkelse af store dele af menneskeheden, så kan det forhåbentlig tages som tegn på, at man er ved at vågne op. At man er ved at indse, at man har forsømt at promovere det hellige budskab, at appellere til de hellige tilskyndelser, som er en del af vort væsen. En tilskyndelse som jeg vil vove at påstå ligger bag Peder Frederik Jensen opråb. Min konklusion er derfor, at den kamp der skal føres for at vende den udvikling, der truer os, den må OGSÅ bestå i en kamp for at gøre mennesker opmærksomme på deres følelsesmæssige potentialer, deres medansvar for det hellige ved livet. Hvordan dette kan ske, det kræver stor opfindsomhed og medvirken fra mange sider. Ikke mindst fra de etablerede kirkers. Indenfor såvel human- som naturvidenskaberne samt ikke mindst i filosofien er der stadigt stærkere strømninger, som fremhæver de risici som vor kulturs entydige satsning på rationaliteten har medført. I varierende omfang anbefaler man derfor en øget opmærksomhed omkring følelse og intuition som væsentlige led i vor personlighed. Vi må opfordre til, at disse stemmer gør sig mere gældende i den offentlige debat. Her bærer ikke mindst vore medier et stort medansvar. I en alder af 82 år er det begrænset hvad jeg selv kan bidrage med. Men på mine blogs www.dethellige.blogspot.dk og www.bricklayer.blogspot.dk prøver jeg at indsamle og sammenstykke elementer til en fortælling, som måske kan bidrage til at skabe indsigter om det hellige ved vores tilværelse.

David Zennaro, Carsten Mortensen, Steffen Gliese, Karsten Aaen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Morten Østergaard

"I den hændervridende kulturelite er vi holdt op med at håbe, at vi har noget til fælles med alle idioterne, der ikke gider andet end at køre rundt i deres biler og spise flæskesteg."

Det er en grov generalisering. Jeg er en del af kultureliten, OG jeg elsker at køre rundt i min bil og spise flæskesteg.

Britt Kristensen, Vibeke Rasmussen, Anne Schøtt, David Zennaro og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Morten Østergård

Er du nu sikker på du ikke er "har været" med den udtalelse?

I den hændervridende kulturelite er vi holdt op med at håbe, at vi har noget til fælles med alle idioterne, der ikke gider andet end at køre rundt i deres biler og spise flæskesteg. Vi glemmer, at det er vores egne onkler, kollegaer, naboer og bekendte fra folkeskolen, vi kalder idioter.

Der er jo så meget vi glemmer. http://www.dr.dk/bonanza/serie/danmarkshistorier/forureningens_historie.htm

Jens Thaarup Nyberg og Britt Kristensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Både så rigtigt og så forkert. Separationen går langt tilbage, til tiden op til oktober 1987, hvor vi fik TV2, der kronede værket for det borgerlige Danmark og standsede bestræbelsen på den demokratisering, der ligger i udbredelsen af det ypperlige til alle, også dem, der ikke har råd eller er født ind i de sociale og kulturelle forudsætninger for at kunne påskønne.
Men alt ægte demokrati, al ægte medindflydelse har altid haft som forudsætning, at folk blev bibragt viden og indsigt i, hvad der gør kunst, viden og folkelig deltagelse til samfundets kerne.
I stedet fik vi den mest urimelige forbrugerkultur, hvor alverdens lort og barnedrømme fra Anders And-bladet kom på hylderne i supermarkederne - for mig eksemplificeret i de amerikanske postkasser, Dansk Supermarked forhandlede som et knæfald for en sentimental infantilisme i det små, og som uanstændigt store biler til dem, der måtte trøste sig over ikke at været nok over bøgerne i skolen til at få sig et liv med dybde og indhold.

Britt Kristensen, Thomas Krogh og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Kære Ib Jørgensen, fornemt! Men jeg tror nu, at du vil kunne gå ind i de fleste danske kirker og høre et budskab i søndagens prædiken, der opfylder de ønsker, du formulerer - selvom der selvfølgelig også fortsat er et lille mindretal af præster, der holder fast i mere hændervridende læsninger, og det også er dem, der har sværest ved at forstå besindelsen på dagligdagen, der ligger i toregimentelæren, er det oftest dem, der kommer til orde, fordi de er så dejligt polemiske, småtskårne og småforløjede.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

"Problemet er, at det forkerte Danmark glemmer at formulere sig. " - hvordan kom du frem til den? Det, du så morsomt vælger at kalde "det forkerte Danmark" - det består af mennesker, der ikke laver andet end at formulere sig.
I stedet var det måske en idé at lytte. At prøve at forstå, hvad der er galt.
Det er nemlig ikke bare noget, fremskridtspartiets vælgere "føler", det med at de er set ned på og overset. Man "føler" ikke, at den sociale sikkerhed bliver mindre - den er blevet det.
Det er såmænd ikke for at slippe for at "forholde sig til den fattigdom, de repræsenterer" man er utilfreds med at se fremmede folk gøre "rent på vores skoler under kummerlige forhold frem for at blive hjemme i Rumænien eller Togo".
Det er fordi, det job man er udrustet til at udføre - det for øvrigt helt nødvendige job - det er blevet til noget, der bliver udført under kummerlige forhold af migrantarbejdere. Til en løn, man ikke kan etablere en familie for i Danmark, og i et tempo, ingen kan holde til igennem et helt arbejdsliv. Uden pensionsbidrag.
Jeg ville have meget større respekt for den såkaldte elites glæde over globaliseringen, for den store tolerance, for åbenheden og mangfoldigheden, hvis det var deres egen levestandard, der skulle begrænses for at give mere til omverdenen. Det er det jo bare ikke - tænk, hvis man ikke kunne komme på sin dejlige, åbne udlandsrejse hvert år! - så man nøjes med at begrænse dagpengeperioden, og mulighederne for flexjob, og muligheden for at være længere om et studium - og lader SOSU-assistenter, pædagoger og lærere løbe hurtigere. Herregud, bliver det for dårligt for patienterne/børnene - så har vi jo råd til at betale en privat ordning.
Skattelettelser er vi da NØDT til at have - det er der konsensus med hele det dannede Europa om. Skidt med, at globaliseringen ikke giver øget solidaritet med de uuddannede i andre lande - skidt med, at det betyder, at de akademisk uddannede fra Rumænien og Bulgarien migrerer og gør rent for ISS til en løn, så de ikke har råd til flyrejser hjem.
For globalisering er fint, og det er meget finere at gå ind for geografisk fællesskab mellem "eliter" end fællesskab mellem forskellige socialklasser.
For øvrigt findes der et parti, der går ind for solidaritet med såvel de lavtlønnede dele af Danmark som med folk i omverdenen. Det hedder Enhedslisten. Så¨du behøver ikke at mangle et parti at stemme på, Peder Frederik!

Jens Thaarup Nyberg, Britt Kristensen, Rasmus Kongshøj, Bo Johansen, Steffen Gliese og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Undskyld - jeg menet naturligvis ikke Fremskridtspartiet - jeg mente DF. Man er ved at blive for gammel ...

Karen Helveg

Kronikken hamrer desværre nogle klicheer fast. Den ene er den om eliten. Hvad er den? Hvis vi taler om magtapparatet, er det ganske få, der er medlem. Og i hvert fald ikke hvert og et folketingsmedlem, der kun er medlem af eliten, hvis man definerer det sådan. Hvis højereuddannede er 'eliten', så er der efterhånden mange i den. Og mange af dem opfører sig bestemt ikke som elite med dybere indsigt eller har (påstået arrogant) kulturradikale holdninger. Tværtom, hvis vi kigger på den udøvende kulturelle elite, render den efter alt muligt smart og flimrende. Masser i eliten ligefrem praler af deres flirt med ret så populære tv-serier og fantasy-film. Og mange i eliten, dvs. akademikere, bedreaflønnede osv praler af, at de gider ikke 'det der Afrika' for nu lige at tage et eksempel. Så personligt er jeg mere rystet over den såkaldte elites mangel på viden og forståelse end jeg er over resten af befolkningens holdninger.
Og folk på landet eller i udkants- og vandkantsdanmark følger jo også med. Der er meget færre forskelle på det niveau. Problemet er, at Danmark i udkanten dør for økonomisk liv. De steder, der ikke har turister, der kommer væltende om sommeren, mangler arbejdspladser og liv defineret af en form for meningsfuld aktivitet. Jo, der er virksomheder i visse områder, og der sker også en masse, når man kigger efter, men jo ikke nok. Unge vil ikke være der. Så prøv at analysere valget og tendenserne i forhold til folks tilknytning til samfundets reproduktion. Så bliver billedet en del klarere.
Ikke desto mindre vil jeg fastslå, at jeg i det bedre borgerskab ofte møder holdninger, der ligner en karikatur af en DF'ers. Problemet er på det sæt mest den såkaldte elites mangel på ansvar og seriøsitet.
Så: både såkaldt elite og ikke-elite er ret så overfladiske, hvis man skal generalisere. I mellemtiden kører tingene efter en logik, folk har svært ved at begribe. Og da man hellere vil personalisere tingene, skyder man skylden på hinanden og sætter stråmænd om elite vs. non-elite op mod hinanden.

Claus G. Jørgensen, Grethe Preisler, Vibeke Rasmussen, Niels Duus Nielsen, emil groth og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Karen Helveg

Kronikken hamrer desværre nogle klicheer fast. Den ene er den om eliten. Hvad er den? Hvis vi taler om magtapparatet, er det ganske få, der er medlem. Og i hvert fald ikke hvert og et folketingsmedlem, der kun er medlem af eliten, hvis man definerer det sådan. Hvis højereuddannede er 'eliten', så er der efterhånden mange i den. Og mange af dem opfører sig bestemt ikke som elite med dybere indsigt eller har (påstået arrogant) kulturradikale holdninger. Tværtom, hvis vi kigger på den udøvende kulturelle elite, render den efter alt muligt smart og flimrende. Masser i eliten ligefrem praler af deres flirt med ret så populære tv-serier og fantasy-film. Og mange i eliten, dvs. akademikere, bedreaflønnede osv praler af, at de gider ikke 'det der Afrika' for nu lige at tage et eksempel. Så personligt er jeg mere rystet over den såkaldte elites mangel på viden og forståelse end jeg er over resten af befolkningens holdninger.
Og folk på landet eller i udkants- og vandkantsdanmark følger jo også med. Der er meget færre forskelle på det niveau. Problemet er, at Danmark i udkanten dør for økonomisk liv. De steder, der ikke har turister, der kommer væltende om sommeren, mangler arbejdspladser og liv defineret af en form for meningsfuld aktivitet. Jo, der er virksomheder i visse områder, og der sker også en masse, når man kigger efter, men jo ikke nok. Unge vil ikke være der. Så prøv at analysere valget og tendenserne i forhold til folks tilknytning til samfundets reproduktion. Så bliver billedet en del klarere.
Ikke desto mindre vil jeg fastslå, at jeg i det bedre borgerskab ofte møder holdninger, der ligner en karikatur af en DF'ers. Problemet er på det sæt mest den såkaldte elites mangel på ansvar og seriøsitet.
Så: både såkaldt elite og ikke-elite er ret så overfladiske, hvis man skal generalisere. I mellemtiden kører tingene efter en logik, folk har svært ved at begribe. Og da man hellere vil personalisere tingene, skyder man skylden på hinanden og sætter stråmænd om elite vs. non-elite op mod hinanden.

Ib Jørgensen

@Peter Hansen: Tak - hvad jeg (bl.m.a.) efterlyser er, at præsterne kommer ud af kirkerne og i en diskussion med offentligheden gør rede for hvorledes det hellige efter deres mening kan være basis for en kritik af samfundsudviklingen.

Steffen Gliese

Dér er jo ikke mindst Københavns biskop dejligt aktiv, Ib Jørgensen.
Jeg har også indtryk, at der i Vartov-sammenhæng foregår rigtig meget af den diskussion, men det problematiske er jo her, at det, der tidligere var mainstreaim-medier, som f.eks. Højskolebladet, i dag lider under den segmentering, alle dele af samfundet synes at være forpestet med.
På samme måde er det en konstatering, at prædikestolen er ved at genvinde sin status som massemedium, simpelthen fordi der kommer flere og flere kirkegængere igen.
Det er selvfølgelig et velkomment opgør med den åndelige forhudsforsnævring hos det åndeligt forkrøblede Tidehverv, vi oplever.

Dennis Laursen

Jaa, jer i eliten kunne jo starte med at nedbryde jeres ghettoer, og droppe jeres pubertære foragt for forstæderne og provinsen. Det er jer, ikke underklassen, der har skabt ghettoerne og det polariserede samfund.
Handlinger rykker mere end hensigtserklæringer - og antropologiske studier samt "U-landsarbejde" i "socialt udsatte boligområder".

Steffen Gliese

Men, Dennis Laursen, det er jo ikke helt forkert, når Peder Frederik Jensen sætter det på spidsen:
"Modsat findes der et forkert Danmark, et drømmersamfund bestående af akademikere, kunstnere, mediefolk og skolelærere. Det er biologer, der kommer rendende med deres kvoter i fiskeriet, det er humanister med deres snak om den gode tone, det er SKAT, der kun er ude på at suge pengene ud af borgernes lommer, et system, der består af misundelige mandslinge, alle dem der fik buksevand i skolen, og som nu skal hævne sig på den ærlige almindelige, sortarbejdende borger, ved at indføre misundelsesafgifter på alt, hvad der er sjovt. Det forkerte Danmark tror på viden og åbne grænser. De tror på det multikulturelle, og på at homoseksuelle skal have lov til at lave børn på statens regning.

Problemet er, at det forkerte Danmark glemmer at formulere sig. Glemmer at dele ambitionen og den nye vej i den nye verden med deres kritikere, med det rigtige Danmark, der så pludselig føler sig udenfor og kørt over."

Ja! Det er i høj grad dem, der i skolen blev ålet for ikke at "være med noget sjov", der kunne ødelægge de kedelige matematiktimer eller får lærerinden til at græde i lige dele ophidselse og opgivelse, som endelig i voksenlivet har fået belønningen for at stå drilleriet igennem. Jo før, man kunne komme fra dette indelukkede og beklumrede, jo bedre - og i dag er det jo helt forandret med masser af kulturelle tilbud og en betydeligt højere andel af befolkningen med intellektuel kapacitet, også her på Lolland.

Philip B. Johnsen

Thora Hvidtfeldt Rasmussen, der er godt skrevet, men virkeligheden kalder på projektet.

Jeg kan lide, at blive glad, jeg opmuntres af læsning, af flere indlægge i denne tråd, jeg vil også være med, tro på det bedste i mennesker, vinder over selvtilstrækkelighed, tro på en bedre verden, for mine børn og en dag, forhåbentlig, børnebørn, men hvad har jeg at have det i, hvis ikke udfordringerne bliver belyst og offentligt diskuteret, lad mig sætte sagen på spidsen.

Danmark er demokrati for danskerne, aldrig over midten!

Danskerne har tilbøjelighed til, at tage patent på sandheden, at ignorere det indlysende uretfærdige og være sig selv nok.

Eksempel:

'En hær uden mordere er intet værd, man kan bombe sig til demokrati, det er i en god sags tjeneste, så den aktivistiske udenrigspolitik, er ubestridt rigtigt og derfor, 'ikke' til diskussion.'

Hvor bliver der plads, til forandring, når danskerne/politikkerne, slå voksne og børn ihjel, uden det har den mindste betydning for danskernes demokrati, når danskerne skal vælger ny regering, emnet dansk krig, dansk overforbrug og den der af afledte ulighed, syntes helt væk, hvornår kommer der budskaber, ud fra folketinget, der beskriver den virkelige verden, hvor mennesker dør og flygter fra volden, i kølvandet på, 'helt unødvendig fattigdom.'

'Hvornår bliver der sat en fed streg under, at fattigdom og følgerne der af, er et demokratisk politisk valg!'

De 80 rigeste mennesker i verden ejer lige så meget, som hele den fattigste halvdel af jordens befolkning. (Oxfarm 2015)

Link: http://www.dr.dk/nyheder/penge/moed-jordens-10-rigeste-mennesker

Hvis sandheden skal frem, skal den siges højt!

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Philip B. Johnsen: Hvis det, du mener er, at vi skal ændre politik - så er vi enige.
Vi kan starte med at holde op med at sende bombefly ud - vi behøver ikke i den grad at tækkes koalitionsparterne; det er endnu aldrig lykkedes at bombe et land til demokrati.
Dernæst kunne vi spare udgiften til nye kampfly.
Vi kunne så sige fra overfor EU's spiral mod bunden i retning af lavere selskabsskat, kamp mod fagforeningerne, accept af at give endda offentligt arbejde til entreprenører uden dansk overenskomst - og de andre, ulighedsskabende tiltag.
Vi kunne i EU insistere på retten til at indføre foranstaltninger, der beholder ufaglærte jobs inden for grænsen - selvom lønningerne er lavere andre steder.
Her tænker jeg ikke på foranstaltninger, der bremser for fremmede - men for foranstaltniunger, der forhindrer, at penge, tjent på den skattebaserede danske infrastruktur, i al hast formelt kan flyttes rundt i Europa til lavestlønnede og lavestbeskattede sted - hvorefter der fortsat kan tjenes på kapitalen i Danmark, nu dog med sultelønninger til de ansatte (ja, det ER sultelønninger, mange af de ansatte får i fx Metrobyggeriet. Kun på baggrund af fusk kan man leve af dem i Polen - og bidrage til det fælles i form af skatter kan man ikke).
Så vil vi have råd til øget hjælp til de lande, der har behov for det - og tilbud til flygtninge, vi kan være bekendt.
Det meste af dette vil kræve ændringer af EU's politik, det ved jeg godt. Det er en del af pointen.

Philip B. Johnsen

Når Danmark deltager på vilkår af globaliseringen, må svar på udfordringerne, relatere til den virkelighed, ellers giver det ingen mening.

Realistisk konkret behandling, af de grundlæggende problemstillinger, der påvirker vores liv i den globaliserede verden.

Hvor er den politiske kritik, af den manglende håndtering?

Egon Maltzon

Hvor ynkeligt at denne halve erkendelse først kommer efter at man har tabt magten.
De tilstande arbejderen nu har gjort op med, har jo eksisteret de sidste 25 år.
Nemlig de 25 år der er gået siden dføfferne fik overtaget i Socialdemokratiet.

Lennart Kampmann

Essayet forklarer egentlig hvorfor der er problemer:
En intellektuel tilgang til konkrete problemer.
Dansk Folkeparti oplever fremgang fordi: Der er tonsvis af indbrud der ikke bliver opklaret, der er pressede danske familier, der får at vide at de skal stramme ballerne, mens de kan læse om rundhåndede ydelser til andre der ikke strammer dem. Endvidere tales der kraftigt ned til "almindelige mennesker", hvilket opleves som foragt.

Derfor stormer DF frem. Ikke på grund af racisme. Det er en fejlagtig konklusion på analysen. De stormer frem på grund af intellektuelles arrogante og nedladende attitude. Hvad efterspørger Sønderjylland? Politi og arbejdspladser. DF stormer frem fordi de ser ud til at være det eneste parti, der vil i den retning (uagtet om DF så var med til at fjerne både politi og arbejdspladser).

Det intellektuelle København har svigtet randområderne, og ikke leveret de basale ydelser. Derfor kommer oprøret. At intellektuelle så efterrationaliserer og udråber sig selv som de største humanister er yderligere en hån.

Almindelige borgere med en begrænset økonomi vil gerne hjælpe, men de vil også gerne vide med hvor meget og hvor længe og om det nytter. At stille dem i udsigt at de skal tage imod "uendeligt" mange, vil ganske forudsigeligt medføre protester.

Den intellektuelle cartasis der opleves i essayet gør ikke sagen lettere at sluge for den nedre middelklasse. Den intellektuelles selvhudfletning og påtagede skyld for verdens triste tilstand er en hån.

Den nedre middelklasse har svært ved at forstå de intellektuelles konklusion om at vi er ufatteligt rige, når der knapt er råd til at gå til tandlægen eller datteren ikke kan få en læreplads.

Med venlig hilsen
Lennart

Søren Sørensen

Citat:
"...glemmer man, at det er ens egne onkler, kollegaer, naboer og bekendte fra folkeskolen, man kalder idioter. Det er mennesker, der dybest set er til at tale med, hvis man gider, der udgør det store flertal af DF’s vælgere. Det er ikke rabiate racister, intolerante båtnakker og smålige kællinger."

Utallige julefrokoster har altså gennem tiderne vist at de der onkler og tanter rent faktisk er lige præcist de intolerante båtnakker og smålige kællinger "kultureliten" (som i virkeligheden bare er lidt mere oplyste mennesker) siger de er.

Og nej, de er netop ikke til at tale med, for deres fordomme og holdninger bunder i uvidenhed og den dermed følgende totale argumentresistens.
Man skal jo kunne forstå en problemstilling bare rudimentært for at kunne reagere med andet end ryggraden, og det er der vitterligt mange mennesker der slet ikke evner...

Lennart Kampmann

@ Søren Sørensen
Problemet med folket er at de ikke altid gør som lederen vil have dem til at gøre. Det må jo være dumhed.
Du rammer det ømme punkt, der er forskellen mellem demokrati og oplyst enevælde. En gang i mellem lyder det som om man savner sidstnævnte.

Med venlig hilsen
Lennart

Søren Sørensen

Lennart Kampmann
Problemet er faktisk at de tåbeligste dele af folket netop kan fås til at gøre som lederne vil have dem til at gøre.

Det er grundlaget for alt diktatur - at man har en flok kvæg man kan få til at følge sig, uanset hvor umenneskelig en politik man fører.

Lidt mere Umberto Eco, lidt mindre Ekstra Blad, tak.

Lennart Kampmann

@ Søren Sørensen
Har det netop afholdte valg ikke vist at "de tåbeligste dele af befolkningen" har gjort oprør mod den eksisterende ledelse? DF's fremgang er jo udtryk for demokratiet i aktion. Det er en afvisning af lederne. Endvidere sagde vælgerne: Nej til de radikales intellektuelle ondskab mod de "dumme", nej til LLR, der gik mange personlige stemmer tilbage. Nej til SF's svigt for de svage.
De viste at markedsføring virker, da det lykkedes S at kapre nye stemmer ved en massiv markedføringsindsats fra februar til juni.

I oplyst enevælde afhang nationens ve og vel af monarkens kvaliteter. Et dumt folk kunne ledes til noget stort. I vores nuværende demokrati har store grupper af vælgerne netop sagt: Vi vil have ideologi (socialisme, liberalisme, nationalisme) i stedet for populisme.

Nå men tilbage til hvem der har gjort hvad man ville have dem til at gøre:
SF solgte deres politiske sjæl for regeringsmagt, resultat: halvering (og tak for det)
Radikale gennemførte deres politik, resultat: mere end en halvering (og tak for det)
S overlevede, og har nu endeligt indset værdien af marketing.
Folkets dom: ud med dem. Skal vi ikke som minimum sige at folket måske ikke er helt så tåbeligt som eliten måske gerne vil have det til at tage sig ud?

Med venlig hilsen
Lennart

Søren Sørensen

Lennart Kampmann
Lad os bare være enige om at mange af DFs stemmer sikkert er proteststemmer. Folket lægger skam mærke til at det bliver trådt på, korrekt nok.

(Det er jo lidt som når man hugger en regnorm over med en spade, dens få neuroner reagerer jo også på den påvirkning.
Ikke at jeg med denne lille analogi kunne finde på at antyde at DF-vælgere har så få neuroner som en regnorm altså...)

Problemet er så at "folket" tydeligvist ikke har fattet hvem der træder på det, hvilket så betyder at de stemmer på et parti der godt nok er erklæret tilhænger af blå blok - altså den blok der udtrykkeligt går ind for en politik der netop træder på folket, til fordel for de fås berigelse - fordi dette parti sælger dem den lette løsning med at hvis vi bare lukker grænserne og får muslimerne til at spise frikadeller, så bliver alt ligesom i de "gode gamle dage" igen.

Desværre tror jeg ikke bare at folket er tåbeligt, jeg tror oven i købet at vi ikke engang har set begyndelsen til det virkelige omfang af tåbelighederne endnu...

Jens Thaarup Nyberg, Niels Duus Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

@ Søren Sørensen
Det er vanskeligt at blive klogere med forankringen i rød og blå blok. Men i min optik træder rød og blå blok lige hårdt på folk. Jeg kan ikke forlige mig med opdelingen.

Men i modsætning til dig, er jeg optimistisk med hensyn til folket. Der er blevet givet mandat til at gøre noget andet end før, og de mulige konstellationer kan blive overraskende. Demokrati er nu en gang den mindst ringe styreform.

Med venlig hilsen
Lennart

Herdis Weins

@ Søren Sørensen -
der har været 4 mulige partier for folk at "proteststemme på".
LA er nok FOR liberale for de fleste - hvilket da giver lidt håb.
EL er fro rabiate tilden anden side - du får fandme ikke folk i al almindelighed til at stemme på nogle, der vil afskaffe den private ejendomsret - og som i øvrigt lige som DF operer med det nostalgiske,luftige og i bund og grund idiotiske begreb "folket" i deres partiprogram.
Alternativet har mange ikke rigtigt nået at opdage endnu - og for mange anses liste Ås ideer for luftige. Det er først, når de selv går ned med stress eller vandstanden permanent er højere end Højer sluse kan klare det, at de opdager, der nok alligevel er noget om det, de siger. Det er sørgeligt.
Så er der kun DF, sofaen eller en blank stemmeseddel tilbage som mulighed.
Personligt er det mig fuldstændigt ubegribeligt, at nogen vælger DF. Men der er faktisk en del, der vælger dem udelukkende på grund af deres ældrepolitik eller pengene til Inges kattehjem. Andre gør det på grund af modstanden mod EU. Og så er der nogle, der gør det, fordi de er nogle båtnakker, der tror det vælter ind med muslimer - og de er farlige. Men det er altså ikke alle DF-vælgere.

Lennart Kampmann

Informations læsere må hurtigst muligt bringes til forståelse af at DF ikke er et forbipasserende fænomen, der kan forklares med at folk er dumme eller xenofobiske. Valgresultatet viser hvor stærkt DF står næsten overalt. DF's fremgang er udtryk for en grundlæggende forskel mellem de der bestemmer og de der lever med konsekvensen af det bestemte. Med snilde vil Thulesen Dahl opnå flertal ved næste valg. Hvem kan tilbyde et realistisk alternativ?
Bor man på Nørrebro, kan man jo næsten ikke finde en DF'er, og så antager man måske at resten af Danmark ligner Nørrebro. Men der er vældige forskelle. Man skal huske at komme rundt til alle egne en gang i mellem.
Verden er af lave, selv Frederiksberg er blevet socialdemokratisk/venstre højborg, kun 5,9 procent konservativt. Tiderne skifter....

Med venlig hilsen
Lennart

Søren Sørensen

Lennart Kampmann
Altså, et af problemerne er jo netop at der realpolitisk ikke findes en rød blok - altså en blok der faktisk har tænkt sig tage hensyn til de nederste lag af samfundet og sørge for at disses levevilkår ikke bliver forringet.

Det giver selvfølgeligt anledning til at stemme i protest.

Det der så er problemet er at "protestpartiet" der påstår at ville tage fat i de problemer folk oplever rent faktisk selv er et parti der med fuldt overlæg (de er altså erklærede blå) gennem deres førte politik skaber netop de problemer folk oplever.

Og DF's vælgere er tydeligvist ikke kloge nok til at gennemskue det.

Lennart Kampmann

@ Søren Sørensen
DF's vælgere ved lige præcis hvad de siger ja til. De forventer at deres parti kan levere en vare, hvor de andre partier har fejlet. Problemet handler jo også om at der ikke er andre der har løsninger på indbrud i grænselandet og mangel på arbejdspladser i fx. Haderslev...

For rød blok er problemet er at socialisme er udskiftet med et sammenrend af godhed under overskriften rød. Det fjerner fokus fra den egentlige magtkamp.
Som jeg oplever det er både rød og blå blok skyldige i at fratage borgerne deres frihed, deres privatliv og deres penge, for dernæst at påtvinge os alle løsninger vi ikke er tjent med.
Uden privatliv, frihed og penge har borgerne ingen vetoret i samfundet. Mit standpunkt er at staten er til for borgerne, ikke omvendt.

Med venlig hilsen
Lennart

Søren Sørensen

"DF's vælgere ved lige præcis hvad de siger ja til. De forventer at deres parti kan levere en vare, hvor de andre partier har fejlet."
Disse to sætninger modsiger jo sig selv.
DF har skam leveret en vare allerede, nemlig i VKO tiderne.

Hvis man på baggrund af den dér førte politik forventer at DF pludseligt har skiftet kurs er man da mere end almindelig optimist. For nu at sige det pænt.

Man bør altså ikke glemme at noget der virkeligt har forårsaget store problemer for mange, nemlig dagpengereformen er god DF politik... (det er så endnu bedre politik at kunne glide af på den og få vælgerne til at tro på at man slet ikke mente det, da man fandt på det...)

DF er ikke, og bliver ikke foreløbigt, socialdemokrater "af den gamle skuffe", selv om det er det de dygtigt har formået at fremstille sig selv som.

Finn Dalgård

Man er jo ikke idiot, bare fordi man er fejlinformeret og derfor hopper på hvad som helst, som politikere finder på at indynde sig med.
Man er heller ikke idiot, fordi man er egoist og stemmer ud fra egne kortsigtede interesser. Fx fordi man er sur over resultatet af sin seneste overenskomstforhandling.
Men man er ret træls at dele Folketing med...