Klumme

Ikke mere eller mindre – bare bedre

Valget består af endeløse debatter for og imod en større offentlig sektor. Det giver ingen mening, for den offentlige sektor er hverken en genial eller en ubetinget ringe opgaveløser
15. juni 2015

Nå – så er der tre dage til. Røde Helle eller Blå Lars. Vælgerne er simpelthen så flinke ved de politiske journalister, at det ser ud til dødt løb. Det er fint for pressen, for så er det hele mere spændende. Og det er i øvrigt også super fab for de permanent kriseramte papirmediers annoncebudgetter, der jo i sidste ende er med til at betale overtegnedes usle løn, så tusind tak for det derude i folkehavet.

Men bortset fra disse detaljer er det op ad bakke at sidde i USA og følge den danske valgkamp. Ikke fordi der er noget i vejen med at bruge oceaner af tid på at diskutere troværdighed, personangreb og potentielle løgnehistorier – det sker skam også hele tiden i USA, og til sammenligning er de danske politikere da i øvrigt de artigste skolepiger m/k. Jeg ville bare ønske, at der blev brugt langt mere tid på at tale kvalitet, når man så langt om længe når til det politiske.

Lad mig give et eksempel. Økonomi og velfærd (især sundhed og sygehuse) er ifølge målingerne fortsat de vigtigste emner for vælgerne, skarpt forfulgt af udlændingepolitikken. Sådan er det også her i USA. »Det er økonomien, din dummernik,« blev Bill Clintons gamle spinmeister James Carville verdensberømt for at vrisse, da han for 117. gang blev spurgt om, hvad der ville afgøre præsidentvalget.

Men når politikerne så rent faktisk taler om økonomien – og det vil i en dansk optik sige balancen mellem offentligt og privat forbrug, går det galt. Diskussionen ender altid som varianter af ’mere eller mindre’. Helt konkret: Vil vi have 0,6 procent vækst? Socialdemokraternes bud på mere af det samme, så vi kan beholde »det Danmark du kender«, som sloganet visionsløst, men vældigt tryghedssøgende messer. Eller vil vi holde det niveau, vi kender i dag? Venstres lige så defensive variant af samme budskab. Længere til højre finder man budskabet om, at den offentlige sektor skal være mindre, så det private kan få lov at blomstre.

Der er vitterlig ikke mange visioner i den holmgang. Man taler i stedet systematisk ned til vælgerne. For hvorfor skal det enten hedde sig, at den offentlige sektor er genial og garanten for tryghed, eller at den offentlige sektor er problemet, fordi væksten (og dermed velfærden) i sidste ende udelukkende skabes i den private sektor?

Det interessante budskab må være mere sammensat – men ikke umuligt at formidle politisk: Nemlig at der i Danmark – som i resten af Skandinavien – findes en række gode, velfærdsproducerende, toptunede dele af den offentlige sektor, som omverdenen med rette beundrer, og som vi skal passe på. Der er vitterligt en grund til, at store dele af verden diskuterer f.eks. både den danske arbejdsmarkeds- og daginstitutionsmodel samt vort børnesyn, som jeg på opfordring har holdt oplæg om i forskellige amerikanske sammenhænge utallige gange i de snart otte år, jeg har boet i Washington.

Samtidig findes der også dårlige og dyre løsninger, hvor man har formået at klientgøre eller umyndiggøre dele af civilsamfundet med tunge og unødvendige lag af kontrol. Og her levnes der ikke plads til entreprenører og iværksætteres virkelyst.

Den politiske udfordring både før og efter valget er at sortere. Så vi forbedrer kvaliteten. Spørgsmålet er med andre ord ikke, om vi skal have regulering – alle stater regulerer deres økonomier, i USA reguleres der også i den helt store stil, uanset at vi taler om Guds eget liberalistiske paradis. Udfordringen er mere avanceret:

Kan vi finde formularen for den intelligente og fremadrettede regulering? En ny variant af det danske velfærdssamfund – med skelen til borgerinddragelse, digitalisering og nye balancer mellem arbejds-, uddannelses- og fritidsliv. Ville det ikke være dødinteressant, inden valgklokken ringer ind om tre dage, lige at få et bud på det?

Eller sat på slogan – det er så populært, når der er valg: Ikke mere eller mindre, men bedre. Her ville vi have at gøre med en debat, hvor politikerne talte vælgerne op – ikke ned. Og en dialog, hvor borgerne er i stand til at levere tonsvis af input til deres folkevalgte. Også efter valget.

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington DC.

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Rehhoff
  • Hans Jørn Storgaard Andersen
Søren Rehhoff og Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu