Læsetid 6 min.

Ophæv den kriminelle lavalder for retssikkerhedens skyld

Når unge under 15 år ikke kan stilles for retten og dømmes for kriminalitet, går det ud over deres retssikkerhed. Samtidig lægger det urimeligt pres på sagsbehandlerne, der også skal agere dommere
Når unge under 15 år ikke kan stilles for retten og dømmes for kriminalitet, går det ud over deres retssikkerhed. Samtidig lægger det urimeligt pres på sagsbehandlerne, der også skal agere dommere
Freja Hougaard Bagge/iBureauet
16. juni 2015

KRONIK – I dag løftes bevisbyrden ikke af et uafhængigt og retfærdigt retssystem, når unge under den kriminelle lavalder mistænkes for kriminalitet. I stedet er det op til den unges sagsbehandler at tro på politiets mistanker og ud fra det drage konsekvenser af den unges påståede kriminalitet. Men hvem ønsker, at ens sagsbehandler skal fælde dom over én, hvis man bliver mistænkt for noget kriminelt?

De unge kan i allerværste konsekvens blive anbragt på en døgninstitution i årevis i den modsatte ende af landet med begrænset mulighed for at se deres familie, selv om der ikke er skyggen af bevis for deres udåd. En praksis, som ellers kun bruges af lande, vi absolut ikke ønsker at sammenligne os med. Ved at ophæve den kriminelle lavalder sikrer man lighed for loven uanset alder. I stedet for at skele til alderen bør man se på, hvilken kriminalitet den unge begår.

Uden for rækkevidde

Helt grundlæggende er det en fejl at betragte en ophævelse af den kriminelle lavalder som en straf for de unge. I stedet skal det forstås som en reel håndsrækning, idet det åbner mulighed for, at også unge kan blive behandlet retfærdigt i det juridiske system, og for at de, der har behov for det, kan fastholdes i nødvendig behandling.

Samtidig er det afgørende, at vi har et effektivt system, der systematisk tager ansvar og sørger for at få unge kriminelle på rette vej, inden de skaber flere ofre, eller deres kriminalitet udvikler sig yderligere.

Uanset hvor mange fine intentioner og tiltag det socialpædagogiske felt forsøger sig med, vil der altid være hardcore unge, som er uden for normal pædagogisk rækkevidde. De begår alvorlig personfarlig kriminalitet som drab, voldtægt, røveri, vold og brandstiftelse. Dem når man kun ved hjælp af det strafferetslige system, fordi det kan sikre, at de modtager behandling, uanset om de ønsker det eller ej.

Når alarmklokkerne ringer, nytter det ikke, at berøringsangsten tager over og efterlader det sociale system handlingslammet i pædagogiske teorier om, at unge skal mødes udelukkende med dialog og frivillighed.

For der er en del unge, som under ingen omstændigheder frivilligt ønsker at indgå i dialog med henblik på forandring. Forestillingen om, at man kan nå dem udelukkende med tiltag, de accepterer frivilligt, er direkte naiv og et tydeligt tegn på, at man reelt ikke ved, hvilken type unge man har med at gøre.

Presset sagsbehandler

Når det er de unges sagsbehandler, der fælder dom over de unge, lægges der selvsagt et voldsomt pres på sagsbehandleren, fordi hun både skal agere sagsbehandler og dommer. Det ved de unge selvfølgelig, og de udnytter det til fulde i forsøget på at ændre den mulige sanktion. De har ikke noget at miste, og af og til har de faktisk held med at ændre sanktionen fra for eksempel en døgnanbringelse til nogle timers ugentlig kontakt med en kontaktperson i deres lokalmiljø. Sagsbehandleren kan nemlig ændre sanktionen, som det passer hende, ud fra Servicelovens bestemmelser, der blot dikterer, at en anbringelse skal bringes til ophør, så snart omstændighederne muliggør det.

Hvis der i stedet var tale om en dom fra et retssystem, som sagsbehandleren skulle effektuere som en del af hendes job, ville et pres fra den unges side være komplet uden virkning, for sagsbehandleren ville ikke have den egentlige magt til at ændre dommen. I stedet ville den unge være tvunget til at samarbejde med sagsbehandleren.

Ungdomsdomstole

For at tage hensyn til de unges alder bør man oprette ungdomsdomstole med personale, der er uddannet til at varetage de unges interesser. Derudover skal der tages hensyn til generelle forhold som den unges mentale udvikling og selvfølgelig også graden af kriminalitet. De domme, der skal kunne udstikkes, skal spænde vidt fra løftede pegefingre, bøder eller krav om at passe sin skole, udbedre hærværk, have løbende kontakt med en kontaktperson, gennemgå misbrugsbehandling, udføre samfundstjeneste, gennemføre efterskoleophold. Endelig kan et kortere eller længere ophold på åbne og sikrede døgninstitutioner indgå i sanktionskataloget. Ungdomsdomstolen bør tage sig af alle unge op til det fyldte 18. år.

Dommene skal selvfølgelig differentieres afhængigt af, om den unge laver mildere former for kriminalitet som små rapserier eller meget alvorlig personfarlig kriminalitet som mord. Helt milde former for kriminalitet som butikstyveri og lignende skal som nu klares uden om retssystemet, da det ikke giver mening for en forseelse, som i almindelighed klares med et bødeforlæg.

Unge, som får en dom, skal hverken i fængsel eller passes af hårdkogte fængselsbetjente. En ungdomsdomstol skal ikke erstatte det sociale systems muligheder for behandling og opdragelse. Derimod skal det retslige system sikre, at alle unge får en rimelig og fair behandling, samt at det sociale system får mulighed for at arbejde med de unge, som ikke ønsker forandring.

Det sociale system skal stadigvæk varetage de unges daglige interesser, og det skal opretholde sanktionen fra dommen, uanset om den består i få timers ugentlig kontakt eller i en døgnanbringelse. Den opgave skal varetages af socialfagligt uddannet personale med ordentlig forstand på unges udvikling. Men domstolene skal sikre, at behandlingen lader sig gøre.

De unge er helt bevidste om, at de er under den kriminelle lavalder, og at de dermed ikke kan dømmes efter straffeloven for den kriminalitet, de begår. Det udvikler deres kriminelle identitet, og efterhånden som den bliver mere og mere forankret, vanskeliggør den i stigende grad behandlingen. Det siger sig selv, at det er nemmere at arbejde med en ung, som lige har påbegyndt sine kriminelle aktiviteter, frem for en ung, der har begået kriminalitet de seneste mange år.

Endelig er der et hensyn at tage til ofrene. De har krav på sikkerhed for, at der er et system, som tager ordentlig vare på den unge og sikrer, at kriminaliteten har konsekvenser for gerningsmanden, samt at den unge får den rette behandling, så ny kriminalitet undgås.

Endelig bør man som en håndsrækning til de unge udvikle en fleksibel straffeattest, som forbliver ren ved førstegangskriminalitet eller ved mindre kriminalitetsformer som f.eks. hærværk, hvis den unge erkender det forkerte i kriminaliteten, samarbejder med det sociale system, og efterfølgende undlader at begå ny kriminalitet. For en plettet straffeattest kan i den grad lægge hindringer i vejen for et ungt menneske, som reelt ønsker at leve et normalt liv uden kriminalitet.

Erkend virkeligheden

Man kan blive ved med at undslå sig virkeligheden og påstå, at de kriminelle unge kan favnes i det sociale system. Og man kan lukke øjnene for det urimelige i, at unges retssikkerhed ikke beskyttes. Resultatet er blot, at det naive tankesæt og de floskelløse argumentationer fastholder en gruppe unge i urimelige vilkår. Det er virkelighedsfjernt at bilde sig selv og andre ind, at man ved at ophæve den kriminelle lavalder og oprette ungdomsdomstole skader de unge yderligere. Det er ingen skade til at vide, at ens handlinger får konsekvenser, og det gør ingen skade at blive behandlet hverken i det retslige eller sociale system.

Helt grundlæggende handler ophævelse af den kriminelle lavalder og oprettelse af ungdomsdomstole om, at man giver de unge den chance i livet, de endnu ikke har fået, eller i al fald ikke har været i stand til at modtage. Samtidig undgår man også at skabe flere af de ofre, de unge i stor stil genererer med deres kriminelle handlinger.

Troels Gamst er pædagog og forhenværende afdelingsleder på en døgninstitution for kriminelle unge

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Poul Erik  Jacobsen
    Poul Erik Jacobsen
  • Brugerbillede for Jørgen M. Mollerup
    Jørgen M. Mollerup
Poul Erik Jacobsen og Jørgen M. Mollerup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Bill Atkins

Troels Gamst er et bevis på, at der for at forstå den pædagogiske opgave i børneopdragelsen, skal mere til, end blot et bestået pædagogisk pensum.

Karsten Aaen, Anne Eriksen og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torsten Jacobsen
Torsten Jacobsen

Underlødig argumentation af en mand med en sag.

Et lille eksempel:

Når alarmklokkerne ringer, nytter det ikke, at berøringsangsten tager over og efterlader det sociale system handlingslammet i pædagogiske teorier om, at unge skal mødes udelukkende med dialog og frivillighed.

Med stråmænd af den størrelse er det svært ikke at ramme plet.

Carsten Mortensen, Simon-Matti Hørlyck Campbell, Bill Atkins, Anne Eriksen, Karsten Aaen, Bent Hansen, Felix Austin og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Felix Austin
Felix Austin

Børn er børn og skal ikke bedømmes efter love for voksne, men skal sandelig heller ikke have egne domstole som efterligning af voksnes.

Bill Atkins, Anne Eriksen, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans K Hansen
Hans K Hansen

Man er nødt til at forholde sig til om børns retssikkerhed varetages bedst af domstole eller, som i dag, af sagsbehandlere. Hvis svaret er sagsbehandlere, varetages voksnes kriminalitet så bedst på samme betingelse?

Konsensus er to forskellige måder at varetage strafferetslige og retspolitiske spørgsmål. Begrundelserne er ikke konsistente. Handler det om retssikkerhed/straf eller om metodevalg i henhold til resocialisering? Er der reel forskel på effektivitet for børn og voksne, eller sagt på en anden måde, er sagsbehandlere bedre end domstole til at varetage problemstillingerne?

Med andre ord, har domstolssystemet spillet fallit, inklusiv forsvars/anklageadvokater/dommere, eller er børn/voksne/samfundet bedre stillet med sagsbehandleres vurderinger?

Jeg kan se mange fejl ved domstolsmetoden, men ligeså mange med sagsbehandlerenes. Udgangpunket for straf/retssikkerhed er under alle omstændigheder politikernes lovgivning. Derfor er ethvert strafferetsligt spørgsmål altid underlagt politisk vedtagede love.

Det har overordnet set, næppe meget med repræsentativ demokratisme at gøre, at overlade sådanne afgørelser til sagsbehandlere. Det har det heller ikke når dommerstanden ikke folkevælges. igen er det, helt overordnet, et politisk/demokratisk spørgsmål.

Er det repræsentative demokrati i det hele taget demokratisk? Når man overlader beslutningsprocessen til politikerne, så er det jo ikke befolkningen der bestemmer lovgivningen. Er politikerne overhovedet dygtige nok til at varetage den politiske beslutningsproces?

Fremtiden vil konkludere, at i et demokrati er det befolkningen der har beslutningsprocessen. Ikke politikere og ikke sagsbehandlere, men i det konkrete spørgsmål om hvorvidt der bør oprettes en børnedomstol, forfatningsdomstol m.v., så må man gøre op med sig selv hvem og hvordan systemet bør indrettes bedre end det sker i dag.

Brugerbillede for Jørn  Petersen
Jørn Petersen

Troels Gamst du er en skændsel for dit fag, mage til håbløst nonsens er sjældent hørt.

Du er ligeså lidt egnet til at være pædagog eller pædagogisk leder som Lars Løkke er egnet til at være statsminister, Stein Bagger ville være mere kompetent end jer to tilsammen.

Hvis du tror at børn er egnede til at blive stillet til ansvar for en dommer burde du få dine lærepenge tilbage ( nånej du har ikke betalt ) men som sagerne står har du intet empirisk belæg for at påstå den kriminelle lavalder sat ned, det har du grebet ud af den blå luft for at pleje dine karriere muligheder, såfremt de neoliberale løber med magten.

Den kriminelle lavalder på 15 år er lavt sat som det er og i en ideel verden burde vi ikke sætte folk for en domstol før deres hjerne som det mindste er fysiks færdigudviklet.

Du burde vide dette.

Sagsbehandlerne i dette land dømmer ikke børnene, men agerer inde for de rammer og muligheder der er fastsat og det betyder i langt de fleste tilfælde børn og unge forsøges hjulpet igennem det rod de er endt i, også dette må være dig bekendt.

Man må håbe du ikke selv har børn.

Steffen Gliese, Carsten Mortensen, Karsten Aaen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans K Hansen
Hans K Hansen

Felix Austin
Den måde du tænker på er fuldstændig traditionel.
Hvis det er sandhed, så er voksenbehandlingen falleret. Dermed sagt at børn ikke bør have en forsvarsadvokat, fordi sagsbehandlere er bedre egnede end retssystemet for voksne.

Naturligvis er børn ikke udviklet i samme grad som voksne, men er de bedre stillet uden en forsvarsadvokat, dvs overladt til sagsbehandlere og institutioner?

En eventuel børnedomstol er ikke nødvendigvis en replikeret voksendomstol. Det afhænger helt af politikerne forståelse og vedtagelser. Jeg er noget af den opfattelse, at politikernes forståelse ikke er specielt imponerende ...

Brugerbillede for Bill Atkins

Hvis du tror at børn er egnede til at blive stillet til ansvar for en dommer... ...for ikke at tale om tilrettelæggelse af sagen sammen med en forsvarsadvokat; fortielser, "glemsomhed", osv. ...
...og nu skal enhver over tolv år lære at sige: " Jeg udtaler mig ikke før jeg har talt med en advokat." ...i øvrigt, er tilbageholdelse i 24 timer en del af pakken?

Forrykthedens runddans.

Brugerbillede for Niels Peter Jensen
Niels Peter Jensen

Tak Troels Gamst for at bringe emnet op. Jeg kan ikke forestille mig noget mere skræmmende end, at blive dømt af en socialpædagog, uden mulighed for at anke.

Nogle tror straks, at det eneste en dommer kan finde ud af at dømme, er fængsel. Sådan er det ikke.

Brugerbillede for Hans K Hansen
Hans K Hansen

Jørn Petersen

Naturligvis skal børn lære ansvarsfølelse. Har et individ begået kriminalitet, uanset alder, så skal de selvfølgelig opleve omgivelsernes reaktion. Spørgsmålet er blot hvordan.

Om det er en sagsbehandler, dommer, eller en forældre, er mest et spørgsmål om metode. Hvis ikke børn lærer ansvarsfølelse og konsekvens af deres handlinger, især for de i forvejen institualiserede, og mest drengebørn fra patriarkalske overreligiøse samfund ...

Igen, hvis voksensystemet ikke er egnet til børn, er den så i det hele taget egnet til voksne? Er der tale om at replikere domstolssystemet, eller er der tale om at oprette en børnedomstol?

Brugerbillede for Jørn  Petersen
Jørn Petersen

Hans K Hansen

Der er mange børn og unge som bliver tidligt skadet i vores samfund.

Vejen til et liv for dem er ikke noget der foregår foran en dommer.

Der er intet belæg for at ændre på de veje vi allerede betræder i forsøget på at rette op på og afhjælpe de skader som er påført mange børn og unge.

De fleste af de børn og unge som bliver hjulpet af vores sociale system, kommer ud i den anden ende som gode voksne, uden at være blevet forhærdet i et domstolssystem som der ikke er nogen empiri for, skulle være bedre.

Erfaringerne med de femten årige som man slæber for den ene dommer efter den anden er ikke opløftende, det skaber trods og modstand ikke at forstå de unge og hjælpe dem på deres præmisser.

Det her er barnelærdom for enhver humanist for pokker.

Brugerbillede for Hans K Hansen
Hans K Hansen

Jørn Pedersen

Det er korrekt at mange børn skades, også i dag. Du glemmer blot at det sker under det eksisterende sagsbehandlersystem. De skades på trods, eller måske på grund, af den politisk besluttede metode af humanister.

Det er barne forståelse, for pokker, som du siger, men den nuværende status er også et resultat af at humanisterne ikke er lydhøre. De tror de er så kloge. Sandheden er måske snarere, at humanisterne forsøger at være gode. Det er bare ikke det samme som de er intelligente.

Humanisme og intelligens behøver ikke være hinandens modsætninger, men det vil de blive hvis ikke man er i stand til at udvikle eksisterende systemer.

Som sagt sker der mange fejl. De sker under nuværende sagsbehandler vælde. Hvad kan gøres bedre?

Brugerbillede for Hans K Hansen
Hans K Hansen

Prøv at høre Jørn. Vi er alle interesserede i at gøre ting bedre. På nær middelalder tænkere selvfølgelig.

Man retsforfølger ikke børn idag. Det behøver heller ikke være konsekvens af at børns retssikkerhed varetages af en børneadvokat og børnedomstol, men de mange fejl du selv nævner sker, og tidligere skete, hvor alle ved at institutionsbørn er specielt udsatte, netop sker fordi de ikke har deres families nærvær og kærlighed. Den er overtaget af pædagoger de ofte ikke respekterer.

I det mindste kan man sørge for de repræsenteres af juridiske funderede, såvel som er kriminaliteten alvorlig nok, en straf under politisk vedtaget ansvar. På sidste punkt er vi muligvis enige. Jeg mener ikke politikerne er egnede til ret meget, andet end deres egne interesser, for nu at sige det kort.

Brugerbillede for Hans K Hansen
Hans K Hansen

"Når unge under 15 år ikke kan stilles for retten og dømmes for kriminalitet, går det ud over deres retssikkerhed. Samtidig lægger det urimeligt pres på sagsbehandlerne, der også skal agere dommere"

Påstanden er sand.

Det har intet med tredeling af magt at gøre, at lade samme person agere politi, forsvarer og dommer. Derfor har det ikke noget med fortolket demokrati at gøre. Blot set fra et juridisk demokratisk synspunkt.

Humanisterne er derfor i dilemma. Uanset hvordan man indretter doms/forsvarspolitik, så kan det ikke erstatte sund forældrekærlighed, der ikke bygger på middelaldertraditioner, der har ganske meget tilfældes med sagsbehandleres håndtering. Man kan højest opnå bedre resultater end de nuværende.

Brugerbillede for Jørn  Petersen
Jørn Petersen

Hans K Hansen

Når børn flyttes fra deres hjem er det vurderet det er bedst af hensyn til barnets tarv, det besluttes højt i systemet og som en konsekvnes af alarmerende rapporter, ofte er skaden sket.

Børn har absolut bedst af deres omsorgsfulde forældre det er vi da enige om.

Din vrede mod humanister og sagsbehandlere forstår jeg ikke.
Sagsbehandlernes opgave ligger i at finde de rigtige tilbud ikke at dømme nogen.

De mennesker som disse udsatte børn kommer i pleje eller behandling hos er ofte pædagoger som påtager sig et svært arbejde, iøvrigt til en sulteløn, og som giver utroligt meget af sig selv i håbet om at disse børn får en masse positivt med sig.

Det er de mennesker som er uddannet til at tage sig af de børn og unge som skal gøre det.

Hvis man flytter omsorgen for de helt unge ind til en domstol, overlader vi vores børn til eliten og deres forgodtbefindende, det ville være en katastrofe som vi ser med de unge på femten og frem som ikke er færdigudviklede.

Som du selv så rigtigt udtrykker, er der ingen grund til at mene politikkerne er egnet til ret meget andet end hæve deres løn og pension men det gælder også i store træk også det elitære embedsmands apparat.

Så selv om du er sur på humanister og sagsbehandlere er det langt at foretrække frem for retssystemet, i denne sammenhæng.

Brugerbillede for Peter Nielsen
Peter Nielsen

Indeholder forslaget om at sænke den kriminelle lavalder ikke noget om at sikre unge under 18 deres retssikkerhed og at give mulighed for sanktioner ift. Iovovertrædelsens karakter? Hvornår er man voksen nok til at tage en straf ? Er det 14 år og morder eller 18 år og bankrøver? Hvordan og hvornår skiller man? Hvad er det det nye forslag ikke kan ift det eksisterende?

Brugerbillede for Anne Eriksen
Anne Eriksen

Empati og en humanistisk tilgang er udmærket, når man ikke kan få det bedste som gode forældre.
Men - det er ikke et spørgsmål om intelligens/ små hjerner - men om nødvendigheden af en konsekvent, ærlig tilgang - så de unge kender præmisserne.
Det vil de fleste respektere også selvom det er nyt for dem - men det kræver andet end skæld ud og formaninger - det kræver ærlige, stærke voksne.

Brugerbillede for Bill Atkins

Hans K Hansen: Naturligvis skal børn lære ansvarsfølelse... Om det er en sagsbehandler, dommer, eller en forældre, er mest et spørgsmål om metode.

Så afgjort uenig. Hvis forældrene af en dom kobles af opdragelsen er det til stor skade for familien og barnet ...og på sigt ikke mindst samfundet. Vær vis på det.

Ole Frank, Anne Eriksen og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels Larsen
Troels Larsen

Kunne det tænkes - og vil godt fra starten indrømme, at jeg ikke har kastet mig ud i en statistisk analyse - at det sociale arbejde med børn og unge har lidt under skattestop, nulvækst og hvad diverse programmer ellers har været kaldt?

Kan da så sige at i Jens Erik Strarups link (http://www.dansk-politi.dk/artikler/2013/oktober/institutioner-paa-herre...) ovenfra kan findes følgende:

- Sammenbruddene [i anbringelse af unge] skyldes først og fremmest:
- Skift af sagsbehandler.
- Manglende økonomiske ressourcer i kommunen.
- At sagsbehandleren på grund af få ressourcer ikke kan lægge tilstrækkelig tid og kræfter i arbejdet.

Hvis det nuværende budget skal bruges på at sætte jurister, dommere og andre (som formentlig skal have højere løn end en eksempelvis en pædagog) på sagen, så betyder det vel færre mennesker til at arbejde med samme antal børn og unge? Ikke at jeg kan sige det er godt eller dårligt, for det er der vist ingen data til at understøtte hverken den ene eller anden vej.

Brugerbillede for Mi Phuna

Når der har været snak om at sætte den kriminelle lavalder ned, er det selvfølgelig specifik målrettet de fremmede. Totalt psykopater er de, stjæler gamle damers håndtaske håndtaske og voldtager dem, de skal straffes straffes STRAFFES!!!

Når skribenten her forslår at ophæve den kriminelle lavalder - af lutter omsorg - har jeg svært ved at se det som andet end et forsøg på at kamuflere et knytnæveslag som et kærtegn. Lidt lige som de mange der får afslag på førtidspension fordi det bare ville være sund at parkere dem på passiv forsørgelse.

Brugerbillede for Peter Nielsen
Peter Nielsen

Mi Phuna, ja du har ret. der står nemlig på side to at dette lovforslag kun gælder unge med en hudfarve der er mørkere end elfenbenshvid.det er dejligt at se at racismekortet ikke bliver trukket pr. refleks.
Jeg har ladet mig fortælle at man også pønser på at lave specielle love der kun gælder for folk fra Afrika, Asien og Sydamerika - herunder hvilke bænke og busser der må benyttes af de respektive befolkningsgrupper. Lovgivning angående seksuelle præferencer og religiøse tilhørsforhold tages også snart under behandling.
Din kommentar er virkelig berettiget.

Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

Peter Nielsen, lad nu være at spille dummere end du er. Har du slet ikke fulgt med i valgkampen, hvis to hovedtemaer har været indvandrere og de såkaldte socialnassere.

Tvindloven og Rockerloven gik til kanten af, hvad der er muligt, når man bekender sig til et system, hvor alle forventes at være lige for loven.

Politikerne er ikke glade for at lave den slags særlove, fordi de alt for tydeligt udstiller den diskriminering, de har gang i. Derfor forringer de i stedet forholdene for alle de ringest stillede, for derigennem at ramme den oprindelige målgruppe.

De mest kyniske af dem glæder sig endda i det skjulte, for på denne måde slår man jo to fluer med et smæk. Jeg gætter på, at du er en af dem, der glæder sig; men jeg kan jo tage fejl.

Så ja, Mi Phunas kommentar er skam berettiget. Og jeg er ikke sarkastisk.

Brugerbillede for Mi Phuna

Peter Nielsen, der findes altså to slags racisme:

Den ene slag er den åbenlyse, grupper der sætter ild til moskeer, hitler-heilen, osv. Rendyrket aggresion, hvor hadet udbasuneres som et slags provo-statement.

Den slags racisme forsøger at pakke tingene ind, gøre det stuerent. Så her skal man være klar til at læse lidt mellem linierne. Som for eksempel DF's uddeling af flæskesvær, som udelukkende handler om at muslimer ikke spiser gris.

De vælgere der er tilhængere af en sænkning af den kriminelle lavalder, tænker specifikt på kriminelle fremmede. Det var politikerne klar over da de fremsatte forslaget. Men de har selvfølgelig ikke nogen interesse i at udbasunere dette.

Brugerbillede for Peter Nielsen
Peter Nielsen

Mi Puhna og Niels Nielsen, jeg giver jer jo ret i at dette lovforslag er møntet direkte på kriminelle unge med anden etnisk baggrund end arisk. Skal vi ikke bare kalde dem perkere, så vi kan trække fronterne skarpt op. vi ved jo alle sammen at når lille Ole eller lille Josef ( kan I se at det er lidt sjovt at bruge et navn der både kan være jødisk eller arabisk), skal ind foran en dommer så frikendes ariske Ole mens kulsorte Josef skal ind og ruske tremmer.
For lovforslaget er ikke noget vi gider at sætte os ind i. Det er meget lettere at trække racismekortet. Vi skal vel også have set på dommernes beklædning, her lægges der vel nok snart op til høj hvid spidshat, med dertilhørende hvid kutte.
uanset hvad, så er jeres påstand omkring racistisk forskelsbehandling, lige så intelligent som mine to seneste indlæg.

Brugerbillede for Peter Nielsen
Peter Nielsen

mht. stegt flæsk på menue, så skal det da stå folk frit for ikke at spise det. Vi behøver vel ikke nogen positiv forskelsbehandling for at tækkes nogen fremfor andre? Eller behøver vi det...?
jeg er f.eks. ganske glad for at spise racistiske svineskind med persillesovs og kartofler. jeg føler mig dog ikke hverken racistisk mens jeg spiser. det kan da godt være at der kommer en lille snigende skyldfølelse bagefter men den lever jeg så med.

Brugerbillede for Anne Eriksen
Anne Eriksen

Så fik jeg læst på politi.dk - Troels Gamst har så selv opgivet at være afdelingsleder på en sådan institution. Naturligvis kan man ikke blive både til børnehave og adfærdsvanskelige unge på 3-4 årig pædagogudd.
Selv ganske almindelige forældre kan have en opgave med halvvoksne unge.
Måske skulle man prøve at sætte sig i deres sted - sagsbehandlerne og pædagogerne og de manglende ressourcer?
Hvad nytter det også at føle sig ramt af, at rigtig mange er af anden etnisk herkomst?
Det man kunne håbe på var, at det endelig går op for politikerne, at sparekrav, reformer og halvgjort behandling af mennesker kun gør problemerne større!