Mine oplevelser, min film

Jeg håber, at folk vil se min film om min morfar, Gustaf Munch-Petersen, og danne sig deres egne indtryk af virkeligheden, før de lader sig farve af den såkaldte ekspert Asger Schnack
24. juni 2015

Forfatteren Asger Schnack har i Information den 20. juni beskrevet sit syn på Gustaf Munch-Petersen. Et syn der står i skarp kontrast til barnebarnets, mit syn, som kommer til udtryk i filmen Skyggen af en helt.

Schnacks indlæg handler mest om hans egne oplevelser med Gustafs enke, Lisbet, frem for det som filmen handler om, nemlig mine oplevelser med min mormor, Lisbet. Filmen handler ikke om, hvad Lisbet har talt med andre om, som der også står tydeligt i begyndelsen af filmen. Den handler om, hvordan jeg erindrer min familiehistorie. Så man kan spørge sig selv, hvorfor Schnack skriver et helt indlæg om sine egne brevudvekslinger med Lisbet, som han aldrig har mødt, og som ikke har så meget med filmen at gøre?

Schnack er en såkaldt ekspert, som har gjort en hel karriere ud af at tale om min morfar og andre digtere og gøre sig til herre over andres værker. Måske er han ked af at have brugt en hel dag på et interview til filmen, som kun kom meget lidt med i sidste ende, da filmen netop handler om en personlig familieoplevelse, der stikker dybere end diverse ekspertudtalelser. Måske er det for at holde fast i sin ’ret’ til historien om Gustaf som ’eksperten’ med alle sine foredrag?

I hvert fald kunne Lisbet ikke tale med sin datter, Ursula, om faren Gustaf. At Lisbet gerne har villet tale med andre om ham, frem for med sin egen datter, gør næsten kun historien endnu mere påtrængende. Det er bl.a. tankevækkende, at Schnack ikke spørger, hvorfor Ursula aldrig har følt sig velkommen hos sin mor? Hvorfor skulle nogen vælge at afskære sig fra sin egen familie, hvis alt var idyl?

På min tur til Gudhjem endte Lisbet med tøvende at fortælle mig, at Ursula lignede Gustaf. Måske mindede Ursula Lisbet om dét liv, hun aldrig fik med Gustaf? Måske var det derfor, at det netop var Ursula, som Lisbet ikke kunne tale om Gustaf med?

Et eksempel på dette er, at Ursula i en sen alder tilfældigt kunne læse i en artikel, hvorfor Lisbet havde givet hende navnet Ursula. Lisbet havde fortalt intervieweren, Ole Sohn, at hun havde valgt navnet, fordi det havde de samme vokaler som Gustaf. Det er sigende, at Lisbet aldrig har fortalt dette til sin egen datter. Og måske er det sigende for Schnack, at han dømmer andre folks oplevelse af en person, alene fordi han har skrevet et par breve med hende?

Ole Sohn, som medvirker i filmen ligesom Schnack, men som faktisk har mødt Lisbet og skrevet en bog om Gustaf og hende, har desuden en ganske anden opfattelse af filmen, han skriver bl.a., at den er »en stærk og bevægende oplevelse. Den kan stærkt anbefales.«

Toppen af isbjerget

Schnack kender heller ikke noget til de andre hemmeligheder, der gemmer sig under toppen af isbjerget i familien, som også kan have haft indflydelse på hans breve med Lisbet. Filmen har bevidst styret uden om de dele af isbjerget, der ligger efter, at Lisbet skabte en ny familie, netop for at skåne den del af familien. Og vi ønsker ingen videre offentlig familiedebat om dette, da filmen ikke handler om det.

Filmen er tænkt som et personligt og kærligt portræt af Gustaf og Lisbet og deres kærlighedshistorie oplevet gennem deres barnebarn. Filmen er et oprigtigt ønske om at beskrive konsekvenserne af denne kærlighedshistorie og Gustafs valg om at forlade sin gravide kone og lille datter uden at sige farvel, således at heltebilledet bliver nuanceret af den smerte, der efterfølgende har fundet sted, og som har farvet hele mit liv.

Alle film beskærer og forenkler, når en livshistorie skal ned på 90 minutter. Jeg har tidligere lavet filmen Skynd dig hjem om samme tema, bare i nutiden, da det optager mig dybt og ikke er mindre aktuelt nu med snakken om syrienkrigere og så videre.

Det er normalt, at familiemedlemmer oplever konsekvenserne af en splittet familie forskelligt, da de netop har været behandlet forskelligt. Måske har Lisbets åbenhed været afhængig af, hvor kritiske spørgsmål man stillede hende? Ursula er ikke den eneste, der har følt sig frosset ude af familien. Kun tiden kan vise, om filmens intention vil lykkes. Nogle gange går bølgerne højt, når der sættes spørgsmålstegn ved tabuerne.

Ligheder med Knausgård

Christian Monggaard, filmredaktør på Information, har læst Schnacks indlæg og skriver på Facebook, at »Laurits aldrig har påstået, at filmen kun handlede om morfaren. Filmen handler om den skygge, morfaren har kastet over familien, og om instruktørens forsøg på at frigøre sig og erobre en historie, der også er hans. Skyggen af en helt er i lige så høj grad, hvis ikke højere, en film om Laurits Munch-Petersen selv.«

Den norske forfatter Karl Ove Knausgård har gennem sin ven, forfatteren Geir Angell Øygarden, der blandt andet medvirker som en af karaktererne i Knausgårds romanværk Min Kamp, vist interesse for at se filmen, da de har hørt via flere af filmens anmeldelser, blandt andre i Information, at der er ligheder med Knausgårds temaer – således også med hensyn til den efterfølgende debat i pressen.

Knausgård beskrev blandt andet i en roman, hvordan faren havde boet to år hos sin mor, mens han drak sig ihjel, og blev efterfølgende beskyldt af sin farbror for at have overdrevet. Der var kun tale om et par måneder, hævdede farbroren. Det viste sig, at det var Karl Ove Knausgård, som havde ret. Vi husker ikke det samme, fordi vi ser historien fra forskellige steder.

Geir Angell Øygarden, som har set filmen, skriver: »Forstår hvorfor de som har sett filmen assosierer til Karl Ove. Som Min kamp var hans historie, er dette din. Det lyder enkelt og banalt, noen av de første ordene i filmen er også at dette er din families historie som DU erindrer den, likevel må mange gå noen runder med seg selv før det synker inn. Sånn er det bare.«

Jeg håber, at folk vil se filmen og danne sig deres egne indtryk af virkeligheden, før de lader sig farve af ’eksperten’ Asger Schnack.

Laurits Munch-Petersen er filminstruktør

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu