Klumme

Psykopaten i lygtepælen

For konkurrencestatens børn, der har lært at stramme baller, er fjendebillederne legio. Lallende firserbørn; hipstere, der alle har læst noget med filosofi; nasserøve, der vil have alting foræret; velfærdsmoderstaten; Udkantsdanmarks uvaskede vilde … og de ungliberale på valgplakaterne
Debat
10. juni 2015

Valgplakater er en glimrende måde at blive konfronteret med sine egne fjendebilleder på. Det måtte jeg sande, da jeg for et par dage siden pegede op på en plakat fra Liberal Alliance, og til min veninde halvt i spøg bemærkede, at det var pudsigt, som alle de ungliberale ligner statister i American Psycho.

Bagefter slog det mig, at det for første var en frygtelig ting at sige, og at det for det andet var påfaldende, at det var lige den reference, der faldt mig ind. Jeg mener jo ikke, at ungliberale er psykopater. Og Bret Easton Ellis har vel ikke patent på børsmægleruniformen. Men sådan er det med fjendebilleder: De er karikaturer, for det er svært at dæmonisere et helt menneske.

Og mon ikke, jeg primært peger fingre af de ungliberale, fordi jeg er bange for dem, og for at definere mig selv i modsætning til dem. For har jeg ikke en rem af huden? Vi er jo alle børn af samme mor: Konkurrencestaten, som har været definerende for os såkaldte millennials, der kom for sent til rigtig at være en del af 00’ernes forbrugsfest. Tilbage stod vi og følte os snydt. Firserbørnene fik lov at lalle deres ungdom væk, begå fejl, udskyde specialet og tage på rygsækrejse i Nepal. De festede så grundigt, at der ikke var mere tilbage, da det blev vores tur. Fjendebillede nummer ét.

Konkurrencestaten har fået sultne børn med spidse albuer og tårnhøje forventninger til både sig selv og omverden. Trætte af fællesskabstyranni og jantelov; du høster, hvad du sår, og frihed er retten til at være sin egen lykkes smed.

Vi glor mistroisk på hipstere, kunstnere og andre gøglere, der alle har læst noget med indianere, filosofi eller performance, og vi spørger hinanden: Har du sagt ja til at betale for det der?

Vi smiler indforstået og klapper hinanden på skulderen til networking-arrangementer, mens vi slås med næb og klør om de samme praktikpladser, studiejob og graduate-stillinger. »Der er ingen, der har givet noget til mig,« siger vi med bitter stolthed i stemmen. »Jeg har fandeme knoklet.«

Og det har vi. Konkurrencestatens børn har presset sig selv siden folkeskolen, og vores største fjende er nasserøvene, der vil have alting foræret. Alt det, som vi har måtte kæmpe for. Velfærdsflygtninge, arbejdsløse, misbrugere og førtidspensionister med diffuse sygdomme; alle kommer de og vil have en bid af vores kage. En kage, som vi for vores indre blik ser blive mindre og mindre, for hvem skal betale?

Og fjendebillede nummer to får følgeskab af den kontrollerende, altdominerende velfærdsmoderstat, der tager vores hårdt optjente penge op af lommen på os. Holder samfundets svage kunstigt i live, i stedet for at tvinge dem til at tage ansvar for sig selv. Hvorfor kan de ikke, når vi skal?

For hvis der er noget, vi har taget, så er det ansvar. Vi løber maraton, spiser stenalderkost og lægger strategier for vores liv, og vi definerer os selv i modsætning til de fede, dovne og uansvarlige. Fedme er ikke en sygdom, men en karakterbrist, og de overvægtiges manglende selvdisciplin provokerer os som intet andet.

Dårlige madvaner bliver indikation på social klasse, og vores indre karikaturtegner forbinder lynhurtigt overvægt, manglende uddannelse og dårlig økonomi. Det kreative København skuer mistrøstigt over Udkantsdanmark og de uvaskede vilde, der bor på faldefærdige husmandssteder, mishandler børn og dyr, køber konventionel mælk og lys pålægschokolade for deres kontanthjælp. Fjendebillede nummer fire.

Og på den anden side står konkurrencesstatens fortabte sønner og døtre: de unge håbefulde, der føler, at de gjorde alting rigtigt, og alligevel måtte sande, at det ikke var godt nok, for nogle gange slår høsten fejl, uanset hvordan du sår.

Vindersamfundets tabere, der bliver syge med stress og angst. Mennesker i frit fald, der ser deres sikkerhedsnet blive vekslet til skattelettelser, og deres fremtid blive ædt af neokapitalister. Og hånd i hånd med de svageste på bunden kigger de op på en ungliberal i børsmægleruniform og tænker, at manden må være psykopat. Fjendebillede nummer fem.

Mikka Tecza er studerende ved IT-Universitetet og medredaktør på DenFri.dk. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Det er jo ikke at tage ansvar, hvad de pågældende gør, det er at flygte fra det ansvar, der skal tages.

Torben Nielsen, Mark Strøm, Anne Eriksen, Henrik Petersen, curt jensen, Henrik Nielsen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Efter min mening en rigtig fin kronik.
Og jeg spekulerer også ofte på om visse politikere er psykopater, dog ikke begrænset til Liberal Alliance.
Og i nogle tilfælde mener jeg faktisk man bør overveje det alvorligt. Det er jo ikke ualmindeligt at psykopater sidder på magtfulde stillinger. Og de kan sagtens være ganske velfungerende - rent bortset fra deres blottelse for empati, hvorfor det kan være umiddelbart svært at spotte deres sygdom.

Anders Graae, Torben Nielsen, David Zennaro, lars abildgaard, Peter Knap, Jakob Silberbrandt, Gert Selmer Jensen, Tue Romanow, Dana Hansen, Anne Eriksen, June Beltoft, Jorgen Hansen, curt jensen, Henrik Nielsen, Britt Kristensen og Torben Selch anbefalede denne kommentar
erik mørk thomsen

Fin god artikel, der klart beskriver, hvordan de borlige ser på samfundet.
Det er de andre skyld!

Håber Mikka Tecza vil gå ind i politik ...

Dana Hansen, Peter Madsen og curt jensen anbefalede denne kommentar

Tandløst.

Mikka Tecza er muligvis et produkt af konkurrencestaten, men hvor han selv mener at han og det samfundssegment han identificerer sig med er noget unikt, og nyt, må jeg desværre skuffe ham.

De træk han opremser som karakteristiske er ganske almindelige småborgerlige. Der er hverken noget nyt eller unikt ved dem, vi har set det hele før og i overflod.

Og apropos dårlige madvaner: Stenalderkost ER en dårlig madvane. Ikke bare dårlig men også usundt, snobbet og naturligvis dyr, både i pris og omkostninger. Og så har den forresten ikke ret meget med stenalderen at gøre men er en marketingsstrategi og modedille som om et par år vil være glemt ligesom alle andre modediller.

Vibeke Rasmussen

Psykopati er efter min mening en alt for ekstrem – og skræmmende! – personlighedsforstyrrelse til, at man i flæng bør benytte betegnelsen som et skældsord om mennesker, man er uenig med, eller 'typer' man bare ikke kan li'. Overlad det hellere til ekspertisen at stille den diagnose.

Og curt jensen, Mikka Tecza er kvinde.

Dennis Hauge, Anne Eriksen og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar

Lette ofre for det verdensomspændende økonomiske svindelnummer, orkestreret af the Fed med USA som gorilla, hvor pengene søger til tops og resten bliver fattigere. Illusionen om, at det er knokleri der skaber personlig formue, kræver en vis indskrænkethed, men den bliver gavmildt uddelt af medier og andre autoriteter, der roser unødvendigt og/eller skadeligt arbejde. Alternativet tør melde en forbudt sandhed ud, produktiviteten er steget 280% på 30år, hvilket gør de økonomiske teorier, som de da også selv kalder drømme, til det rene vås, som små, blå politiske kandidater lærer udenad.

Dennis Jacobsen

Det er en ganske fin klumme,der desværre kun ALT for godt står mål med hvad jeg synes at se flere og flere steder idag...

erik mørk thomsen

Kære Vibeke
Er enig i, at man ikke bare skal bruge ordet, psykopat i flæng, men skriv lige, hvem mener du, er eksperter til at udtale sig om det.
Forhåbentlig mener du ikke psykiaterne!
For om dem, kunne jeg finde på at bruge psykopater om, i hvert fald nogle af dem.

Gert Selmer Jensen, Vibeke Rasmussen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Peter Madsen

Genialt skrevet!
Poesi omkring det unge Prækariats fremtidsudsigter.

Uddan dig så højt du kan, med motorsave på albuerne, fremad fremad, træd bare på de svage, men hvis du når i mål vil du indse at uanset hvor hårdt du har knoklet, er du ikke bedre stillet end dem på bistand. I det mindste har de sikkerhed, mens du har stress og hader dit liv.

Her er et foredrag om hvad der venter den nye generation af akademikere:
https://www.youtube.com/watch?v=FRNhtGtO9pg

Torben Nielsen, David Zennaro og Jeppe Lykke Møller anbefalede denne kommentar
Henrik Petersen

Hvis regnearket var opfundet i 1848, så havde man regnet på, hvad en afskaffelse af det enevældige monarki ville koste i følge 1860 planen - og planerne om demokrati ville være droppet.

Fin beskrivelse af, hvad der sker, når trædemøllelogikken erstatter drømmen om et bedre samfund.

David Zennaro, Peter Knap, John Christensen, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Slettet Bruger og Jens Kofoed anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Ja, psykopati er et træk hos mennesker, der er udviklet i grader og hvis man virkelig søgte et indblik i hvem, der i udpræget grad (altså kan betegnes som værende psykopat) ville der være mange overraskelser.
Selvfølgelig skal man ikke bruge det i flæng, men der er ingen grund til ikke at betragte det på linje med alle andre diagnoser som værende en del af mennesket.

Gert Selmer Jensen og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Hvem skal foretage udredningen, erik mørk thomsen? Godt spørgsmål … som man siger (undviger!), når man ikke har noget godt svar.

Via Google og altså rimeligt tilfældigt fandt jeg dette svar fra en amerikansk psykolog på, hvordan man kan diagnosticere. Ikke nogen helt nem eller for den sags skyld hurtig opgave! Og noget man i hvert fald som lægfolk bør afstå fra. Men jeg bliver dig svar skyldig.

Søren Kristensen

Det undrer mig at "hærværk" på valgplakaterne er så dilletantisk: et par brille, en sort tand, et skævt cykelstyr eller en påskrivning: svin! - som regel blot med en sort tusch. Hvor er de virkeligt sjove modifikationer? Interesserer grafittimalerne sig overhovedet ikke for politik?

Rasmus Aagaard

Blændende velskrevet, godt gået at forenkle så komplekse mekanismer uden at forsimple dem, skrevet med brod men uden bitterhed, - kom endelig igen!

Mikael Velschow-Rasmussen

Mikka skriver altid helt forrygende - prøv at læs hendes ting på denfri.dk !
Hendes anmeldelse af 50 shades filmen er total grineren - selvom man hverken har læst bogen eller tænkt sig at se filmen.

Jeg ville ønske, at jeg kunne udtrykke mig ligeså elegant på skrift, men sådan er der jo så meget ....
1 ting ... jeg lige prøver med alligevel:

- Spørgsmål ? .... Hvis der er ca. 30.000 unge der bli'r færdige med udddannelse pr. år (tal fundet fra Danmarks Statistik jeg ikke lige er helt sikker på om jeg tolker rigtigt - men lad os 'lege' at det er det rigtige tal). Hvor mange kan så være Nr. 1. ???
- Svar !!! ...... Éen !!!!

Ku' vi så ikke afskaffe 12-taller og konkurrence staten der er jo kun plads til 1 !

Dennis Hauge, Torben Nielsen, David Zennaro og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik Bjerre

Jeg er jo stolt over, at være blevet kaldt neoliberal - men nu kommer der så et nyt ord: Ungliberal!

Jacob Christensen

@Henrik Petersen

Det næste skridt i fremtidens Danmark bliver vel at afskaffe valg, da disse er en dyr fornøjelse at holde - det har vismændene selv regnet sig frem til! Ud med valg - ind med en regering, som vil blive stående i al evighed. Dette vil skabe stabilitet, arbejdspladser og samtidig spare det offentlige for udgifter til valg hvert 4. år. Disse penge kan så bruges på skattelettelser til de grupper i samfundet, der er de vigtigste....

Må indrømme jeg savner nogle politikere, som ikke kun følger neoliberale økonomers modeller, men også ser på andre 'skoler' indenfor økonomi. Hvor er Piketty, Sedlacek m.fl. henne? Medierne er langt fra hellige, de fleste bringer altid "ekspertudtalelser" om økonomien fra neoliberale økonomer. De har været med til at hjernevaske befolkningen, således at den neoliberalistiske tankegang nu gennemsyrer samfundet. Det er kommet så vidt, at det næsten er blevet en ret at have 2 biler, et stort hus ved vandet, den nyeste Iphone, Ipad og MacBook, hvis man er så heldig at være en af de første i racet her i konkurrencestaten. Det at andre sulter eller lever under meget trænge kår, well de kunne bare have taget sig sammen, brudt de onde cirkler.

Det er fint med kronikken, men det er ikke noget, jeg ikke har set før. Det er ikke noget, som der ikke har været oppe på Information før. Det er fint, vi herinde kan bekræfte os selv i at den er gal, men det løser bare ikke noget.

Gert Selmer Jensen

En "Ungliberal" , i børsmægler uniform, han må være psykopat.? Nej det tror jeg egentlig ikke.!
Men meget sandsynligt, manisk/bipolar.
Har selv arbejdet under en succesfuld "Bipolar" chef, i en årrække, ( Meget spændende ).!!
Han er her ikke længere, men han var en god mand.!
Med et helt abstrakt energiniveau.

John Christensen

Nu er selv valgplakaterne belagt med Teflon! - Sygt.

God dag der ude
Mikka du reddede min dag i går. Du skriver godt gør du.

Anne Eriksen

John Christensen - der synes at være stor forskel på papskiltene - men hvad det teflon koster, ved jeg ikke.
Det er svært at finde på andet end briller, skæg og horn i panden - på plakaterne.

Torben Nielsen

Var det med vilje, Peter Madsen? At du skriver om motorsavsalbuer og linker til en tale fra McCulloch center.

Om det er Simon Ammitzbøll, eller Nicolae Ceauşescu der klynges op i lygtepælen, er det stadig totalt irrelevant.!

Når rovdyrene har tilstrækkeligt nok af resursene, bliver de gerne dovne og ligegalde.
Når byttedyrne har spist alt græsset, bliver de gerne kreative og flytter på sig.

Og hvem ændre lige på det.?