Klumme

Ridder af Poulsgaard

Dronningen bør snarest gøre en forsømt gerning god
Dronningen bør snarest gøre en forsømt gerning god

Ditte Ahlgren

19. juni 2015

I tilbageblik over denne valgkamp kan man ikke sige andet, end at humanismen er tyndet effektivt ud af dansk politisk debat. Modsætningen til oplysningstraditionens tolerance og medmenneskelighed bidrager nu efter årtiers borgerlig dominans til en anderledes dansk selvforståelse, snart sagt defineret ved modsatte værdier af oplysningens ideale fordring. Landets toppolitikere med bemærkelsesværdigt få undtagelser demonstrerede i deres retoriske udfoldelser, hvor konsekvent udraderet det fælles menneskelige ansvar forekommer i politisk forstand. Humanismen er forvist til den kolde sne, og en ny politisk korrekthed afviser enhver slinger i valsen om, hvem der kan bagtale fremmede og afvise flest flygtninge. Kampen for en grænseløs verden er forbi, grænsebom-folket vandt. En aviskulturredaktør fremhævede for et års tid siden i tv Søren Krarup som vor tids betydeligste danske konservative filosof. Filosof? Det er så meget sagt, Krarups tænkning er ikke dyb eller original, men en krasbørstig repetition af gammeldanske højrestandpunkter om Gud og fædreland baseret på den reaktionære, i vore dage glemte kritiker Harald Nielsens forestillinger om det vederstyggelige i indført radikalt idéstof og Georg Brandes i særdeleshed. Her over for står en uimodsigelig national rød og hvid forsvarsvilje, Dannebrog og lutheransk kristendom. Det sidste som eneste sande troslære. Løs er kun fremmed tale. Det filosofiske er hurtigt overset.

Krarups forlorne korstog

Men indflydelsen kan man ikke tage fra Søren Krarup. I den forstand at denne teologiske tidehvervsagitator, der af velfunderet kritik oprindeligt blev afvist som fantast, over godt et dusin år blev Dansk Folkepartis mest markante ideologiske slagsbror med en heraf følgende enorm betydning for højrefløjens retorik og begrebsudvikling. Krarup fandt aldrig sin styrke i tankens klarhed, men i det politiske potentiale i enkle hyppigt gentagede temmelig fanatiske opråb, enhver måtte forstå. Her lå fremtiden for et tankegods, der sjældent bestod en kildekritisk prøvelse. Netop denne afviste Krarup leverede sit parti, dets ledere og tilhængere sit guldrandede aflad for infamt fremmedfjendske udfald mod alle modstandere, omhyggeligt indstøbt i forloren folkelighed og vammel fædrelandskærlighed. Succesen var i hus.

Hovedmodstanderen måtte i Krarups optik netop blive humanismen, den falske gudsdyrkelse, som ville ophøje mennesket i Guds sted og i tankegangens forskruede konklusion bane vejen for Gulag og Auschwitz. At ville menneskeheden det godt var at ville menneskene det onde. Shit happens, som man siger. Men at medmenneskelighed og godgørenhed eller blot godhed i denne nidkært lutheranske dogmatiske – ifølge fagfolk misforståede – teologi bliver til selve dødssynden: gerningsretfærdiggørelse, og gerningsretfærdiggørelse pr. automatik fører til kz-lejre, kræver betydelige miljøskader for at begribe.

Baggrunden for afvisning af den almene godhed er vel sagtens god gammeldags nærighed. Gerningsretfærdiggørelsen, den kætterske tilskyndelse til at gøre det gode for sine medmennesker – i højtidelige stunder menneskeheden – ved at donere penge eller slumretæpper til nødstedte for derved at blive god selv og opnå syndsforladelse, er jo lifligt at få løftet af skuldrene af en stålsat præst. Ikke mindre hvis Himlens port åbnes, når man holder på pengene i den vederstyggelige gerningsretfærdiggørelses navn. Nærighed og teologisk korrekthed går op i en praktisk højere enhed.

Nok om det.

Klummisten er i den akavede situation at skulle aflevere til en deadline før valget og kan i skrivende stund ikke ane, hvordan det vil gå, dog i overensstemmelse med målingerne gætte at DF får et rimeligt valg – og formentlig i læsende stund er blevet større. Derfor dette tilbageblik på DF.

Den ravjyske fodermester

Forleden brokkede en af partiets forfædre, fodermester Kristen Poulsgaard, sig over, at han trods 17 år som MF og fire år i Folketingets Præsidium ikke er blevet slået til ridder. Yngre læsere: Kristen Poulsgaard, nu 80 og fra Vestjylland, så det kan høres, blev tidligt medlem af Mogens Glistrups forstyrrede flok. I dette grotesk uhomogene parti besvimede partiets egne bytosser af grin over ravjyden, der gik som i en bundfrossen plovfure og talte som en parodi på æ bindstouw.

»Arltså, am jeg fartter, hvard den marnd siger!« kaglede en af partiets nyvalgte Hellerup-fruerne, og presselogen savnede undertekster, når Poulsgaard besteg Folketingets talerstol. Var logen bemandet, svingede han sig op i hvinende udfald mod »de fiiiin (e)«. Ingen forstod et ord, men hørt blev han. I hurtigt erhvervet bevidsthed om sine virkemidler, repræsenterede Poulsgaard småfolket i Glistrups oprørske, kyniske parti. Hertil anduvede en ung hjemmehjælper. Senere, da det gik op for de mere snedige, at Gistrup og hans skattenægterfis var netop, hvad det var – i en hornlygte, stiftede hjemmehjælperen det levedygtige danske Folkeparti, og Poulsgaards dage var talte. Det hjalp ham ikke at få et hysterisk anfald, da Fremskridtspartiet blev sprængt, og Kjærsgaard, Thulesen Dahl og Skaarup brød ind i fremtiden.

Det kunststykke trekløveret præsterede, var at udrense de åbenlyse tumber til fordel for en topstyret enevoldsorganisation, et olieret politisk firma, som de kunne leve af, og som var leveringsdygtigt på alle paratfordomme, halve sandheder og forslidte myter om danskhed og rødgrød med fløde. Aldrig har så megen varm luft båret et luftkastel så langt så længe. I lige dele gæld til hhv. Krarup … og Poulsgaard.

Giv ham nu, Høje Dronning, det ridderkors. Når fabrikant Schur kan få en fin rød uniform med nøgle på numsen, kan Poulsgaard vel også få et sølle ridderkors. Det skader da ingen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steen Sohn
Steen Sohn anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu