Læsetid: 1 min.

Så er der fest!

Samtlige danske journalister har nu forsøgt at presse Tulle ind i regering med Venstre, men Tulle vogter klogt om sin dyd
Debat
18. juni 2015

Stemmerne er stort set optalt. Regeringen bliver blå. Nu skal der festes!

Både på Klamydiaslottet, i Snapstinget og i Deadline, hvor kommentatorerne er vågnet af deres dvale. Alle er enige om, at S vandt valget, men tabte magten. Ingen forstår dog, hvor DF-vælgerne kom fra. De må være fra Jylland, siger Twitter.

Imens er statsministerkandidaterne gået i flyverskjul. Erkan Özden belejrer Helle Thornings bolig på Østerbro med beundringsværdig entusiasme, der under andre omstændigheder nok ville have kostet et polititilhold. Lars Løkke er pist forsvundet.

Heldigvis behøver vi ikke træde vande længe, før den magentafarvede Morten Østergaard-mobil af en bus, som Ask Rostrup så malerisk kalder den, ruller op til de Radikales valgfest. Glæden er dog kort, idet DR1 vælger at føje spot til skade ved at klippe væk halvvejs gennem Morten Østergaards tale.

I den konservative lejr har Jakob Rosendal af uransaglige årsager taget et foto af Poul Schluter med til Brian Mikkelsen. Imens overvejer halvdelen af den konservative valgfest at stemme på Søren Papes bodyguard.

I den boble af kreativitet, frisind og varm luft, som er Alternativets valgfest, træder Uffe Elbæk i land fra kanalrundfartsbåden og strør om sig med Emma Goldman-citater, mens publikum eksploderer i en sky af grøn spandex og konfetti.

Anders Samuelsen og Simon Emil må slå damerne fra livet, da de entrerer Børsen til tonerne af James Brown for at sparke liv i kongerigets meste liberalistiske fest siden 00’erne. Simon Emil hylder Anders, der hylder partiets Darth Vader.

Tulle når lige at sætte et sidste nyrehug ind mod SF. Sejren er total.

Læs hele Mikkas valgaftensdækning her:

Så er vi i gang! og Valgstederne er lukket! Exitpolls til alle! og Nu lugter vi blod!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

georg christensen

Når valgte politikere, med deres uvidenhed om "Embedsvældets" magtbegær, ikke er i stand til at styre disse, kan det kun gå galt.

Embedets enevældige "magtbegær" må ikke styres af uvidende politikere, men styres af folkevalgte politikere.

Mit håb er , at DF, tør tage opgaven alvorligt og seriøst tør sige "nej" tak, vel nok er vi nye, men "VI" er af folkestyret valgt.

Til "DF", om I tilhører rød eller blå blok er ligegyltig, men sørg for at Danmark i sin helhed forstår hinanden, og ikke længere bare lader sig styre af "embedslederne", som for længst har vis sig som "terroister" overfor folket.

NB: Det er ikke "de offentlige ansatte" jeg har i tankerne, men deres manglende lederes "leder evne", samt alt for "dumme" politikere, jeg protesterer imod.
Det er ikke toppen, som skaber arbejdspladser , det er bunden som skaber nyudviklingen og fremtiden, det er den vi i fællesskab bør satse på.