Kronik

Jeg har sagt mit job op for at få plads til at leve

Jeg gider ikke at leve for at arbejde. Hvis politikerne vil det, er det fint med mig, men de skal ikke tvinge alle os andre ind i deres forestilling om, hvordan livet bør leves. Jeg vil arbejde lidt og leve mere. Mit liv skal ikke være fyldt med tvang
’Næsten alle er begejstrede ved tanken om bare at sige deres job op og gøre noget andet,’ siger Eskil Andreas Halberg, der nu dropper sit gymnasielærerjob.

Marie Hald

Debat
10. juni 2015

Jeg har lige sagt op fra mit arbejde som gymnasielærer. Det var på mange måder et rigtig fint arbejde, hvor jeg mødte en masse unge mennesker og fik lov til at undervise.

Men det var også et arbejde, der fuldstændig havde magten over min hverdag. Alle andre aktiviteter i mit liv var bestemt af mit arbejde. Og selv om mange vil give sin højre arm for det job, jeg havde, var der noget i mig, der blev ved med at føles forkert.

Jeg er i begyndelsen af 30’erne og fire-fem år inde i mit arbejdsliv, der med lidt hurtig hovedregning nok bliver til omkring 40 år på arbejdsmarkedet. Med mindre der sker noget uforudset. 40 år på arbejdsmarkedet. Det er, hvad jeg kan se frem til. 40 år med hverdag, med cykeltur til arbejdet kl. 7.30, hvor alle på gaderne ser ud, som om de hellere ville være i deres seng. 40 år med skiftende elever og kolleger, men overordnet 40 år, der ligner hinanden. Årene kan gå, uden at man lægger mærke til det.

Jeg har på fornemmelsen, at livet kan være noget andet og mere end det. Livet kan for eksempel handle om at kæmpe for et andet liv. Et liv, som man selv har magten over. Et liv, som man magter.

Derfor sagde jeg op. Mit liv skal ikke handle om at gå på arbejde, og jeg vil prøve at indrette mig, så jeg ikke behøver at arbejde så meget. Ikke at alle har det sådan, eller at alle burde have det sådan. Men for mig er arbejde, noget man gør, så man kan leve. Derfor vil jeg gerne arbejde lidt og leve mere.

Et liv uden for arbejdslivet

Hvordan får man tilkæmpet sig den frihed?

Det er svært. Livet uden arbejde forbinder jeg med utryghed. De par gange, jeg har været arbejdsløs på dagpenge eller på kontanthjælp, har jeg ikke kunnet holde det ud i mere end nogle måneder. Det bliver anstrengende i længere tid at skulle forklare venner og familie, at man ikke har arbejde. Og hvad skal man egentlig lave i den tid, hvor de andre arbejder?

Når jeg har sagt op, er det, fordi jeg har på fornemmelsen, at der findes et bedre liv uden for arbejdslivet. Et liv, hvor man ikke er træt, når man kommer hjem om eftermiddagen; hvor man kan organisere sit liv på en måde, så man i højere grad kan lave det, man gerne vil. Uden en chef og uden institutioner, der betinger ens liv som et arbejdsliv.

Men hvordan gør man? Hvilke andre muligheder har jeg og andre overhovedet for et andet slags liv?

Det afgørende, når man er arbejdsløs, er, at man ved, hvad man skal lave. Det lyder underligt, men det er vigtigere at vide, hvad man har gang i, når man ikke har et arbejde, end når man har et. Hvis man har arbejde, behøver man ikke selv at tilskrive sit liv mening. Meningen gives udefra. Arbejde er meningen. Når man fylder sin dag med aktiviteter, der ikke er arbejde, skal man selv gøre det meningsgivende.

Det paradoksale ved livet uden for arbejdet er, at det på mange måder fortsat er bestemt af arbejdslivet. Man skal hele tiden forklare sig som nyttig. Både over for andre, men især over for sig selv. Det er ikke helt let. Slet ikke hvis man er alene.

Når man er uden arbejde, opdager man, hvor meget arbejdslivet bestemmer, hvad der er meningsfulde aktiviteter. Børnepasning i hjemmet, intensive filosofiske studier, film- og seriekiggeri, foreningsarbejde, bogskrivning, kunstnerisk udfoldelse, kartoffeldyrkning, svampejagt, gåture og andre aktiviteter, der ligger uden for lønarbejdet, er vanskelige at give værdi. Derfor er det vigtigt at have motivation og styrke til selv at tilskrive sine aktiviteter noget meningsfuldt.

Når man er arbejdsløs, opdager man, at aktiviteter, som man ikke kan tjene penge på, ikke betragtes som ligeværdige med lønarbejde. Arbejdsløshed betragtes som midlertidigt eller som ren og skær dovenskab. Ikke som et mål. Dette på trods af, at næsten alle har en hemmelig drøm om at trække stikket og slippe for hverdagens trivialiteter.

’Det lyder sgu da fedt’

Da jeg skulle fortælle mine kolleger, at jeg havde sagt op, og jeg i øvrigt ikke var sikker på, hvad jeg skulle bruge min frie tid til, var der mange reaktioner, men især én var interessant: Mange af mine elever og kolleger syntes, det lød som en god idé at sige op uden at have et job eller vide, hvad man skulle. Der var mange, der blev helt glade på mine vegne: »Det lyder sgu da fedt!« sagde de.

Det slog mig, at næsten alle er begejstrede ved tanken om bare at sige deres job op og gøre noget andet. Selv politikerne må ind i mellem tænke: »Fuck det, jeg skrider.«

Men hvorfor er der så ikke flere, der lever uden for arbejdslivet med glæde? Det skyldes, tror jeg, at det er umådeligt vanskeligt at leve uden for arbejdsmarkedet. Det ses tydeligt på dem, der ikke har et arbejde, men gerne vil have et. De lider under et enormt pres fra samfundets arbejdsmoral, og er samtidig holdt udenfor. Alle vil gerne arbejde, som Enhedslisten siger. Det, tror jeg, er rigtigt, men grunden er, at det er meget besværligt at være arbejdsløs. Man har ingen penge, man kan ikke stifte gæld, man underlægges alverdens former for tvang og kontrol, og ens liv er totalt bestemt af det arbejdsliv, man selv er udelukket fra.

Det absolut mærkværdige er, at politikerne ser arbejde som et mål i sig selv: »Min ambition: tre mio. danskere i arbejde,« som der står på siden af busserne. Radikale Venstres mest afgørende budskab for vores fælles liv er, at vi skal arbejde. That’s it. Men jeg gider ikke at leve for at arbejde. Hvis Morten Østergaard vil det, er det fint med mig, men han skal ikke tvinge alle os andre ned i sin forestilling om, hvordan livet bør leves.

Gæld er den største trussel

Jeg har tjent en del penge på at arbejde. Jeg har været så heldig, at jeg har fået mig en lang uddannelse, der i vores samfund betragtes som meget værdifuld, og derfor er meget godt lønnet. Det har været mit held – selv om jeg grundlæggende synes, det er noget pjat, at en universitetsuddannet får mere i løn end en håndværker.

Min timeløn har de seneste år været høj. Jeg har fået ca. 16-17.000 kroner udbetalt hver eneste måned. Det er mange penge. Af dem har jeg vel haft 6-7.000 kroner i faste udgifter med fagforening, husleje osv. Derfor har jeg kunnet spare op til mit liv uden arbejde. Det er selvfølgelig ikke en permanent løsning. Men det giver en god begyndelse på et andet liv.

Jeg har aldrig boet et sted, hvor der ikke boede mindst fire andre. Det har selvfølgelig holdt mine udgifter til mad og husleje lidt længere nede end hos andre, der bor i deres egen lejlighed eller hus. Jeg har ingen bil og ingen børn. Desværre har jeg gæld fra min studietid. Gæld er det største problem for et liv uden arbejde. Gæld betyder, at man skal arbejde. Gæld er stavnsbåndets genindførsel. Derfor er et liv uden arbejde et liv uden gæld. Først når jeg er gældfri, kan jeg rigtigt tage fat på mit nye liv.

For nogle virker mit nye liv uforståeligt. For andre næsten forkælet. En mindre gruppe synes, at det er underligt, at jeg ikke vil arbejde så meget. De forklarer det ofte med, at jeg bare ikke har fundet ’det rigtige arbejde’. For mig handler det om, at mit liv ikke skal være fyldt med tvang.

Det afgørende for mig må være, at et godt samfund er et samfund, hvor der findes mange forskellige måder, man kan leve sit liv på. Arbejdslivet er kun en blandt andre. Vi ved ikke, hvordan man ellers kan leve, men det vil jeg gerne prøve at finde ud af. Forhåbentlig sammen med andre. Hvis jeg bliver ensom, må jeg resignere og trave med bøjet nakke tilbage i arbejdslivet.

Eskil Andreas Halberg er snart arbejdsfri

Serie

Modarbejde

Hvordan får vi flere danskere i arbejde?

Det har været et af de dominerende spørgsmål i de seneste fire år på Christiansborg. Og det fortsætter, for partiernes valgoplæg bugner af ideer til, hvordan vi får flere til at arbejde mere.

Men hvorfor er en +37-­timers arbejdsuge endt med at blive prototypen på det rigtige og lykkelige liv? Passer den idé om lønarbejderlivsformen overhovedet til det moderne samfunds behov? Og er det muligt at få lov at springe af hamsterhjulet uden at blive opfattet som en nasserøv?

Det stiller denne kronikserie skarpt på i anledning af det forestående folketingsvalg.

Seneste artikler

  • Industrisamfundets tankegang modarbejder det moderne arbejdsliv

    12. juni 2015
    Selv om antallet af løsarbejdere stiger, anerkender arbejdsmarkedets institutioner, velfærdsstaten og samfundsnormerne fortsat kun industrisamfundets lønarbejde som rigtigt arbejde. Det bremser innovation og virkelyst
  • Kun folk i arbejde er ligeberettigede samfundsborgere

    6. juni 2015
    Vi har alle måttet lære at elske lønarbejdet. Det tog nogle 100 år, inden dem, der stod uden forsørgelsesgrundlag, accepterede rollen som dem, der skulle ’udbyde’ arbejdskraft i konkurrence med andre. Der skulle disciplinering til lønarbejde til. Det skal der åbenbart igen
  • Jeg deler ikke drømmen om fast arbejde

    3. juni 2015
    Jeg har fravalgt uddannelse og bruger min tid på projekter, der umiddelbart interesserer mig. Jeg bidrager ikke til statskassen, for min indtægt er mindre end beløbet på frikortet. Jeg lever på en sten, og det passer mig udmærket. Det omgivende samfund er knap så begejstret. Man skal jo have et ’rigtigt’ arbejde, siger normerne
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Nørgaard

Arbejde adler sagde ridefogederne
Adelen arbejdede ikke sagde trællenes børn
Arrhh siger den nye adel i 423 og VL klubberne
First we´ll take Cayman Islands then we´ll take their kids

John S. Hansen, Gert Selmer Jensen, Per Torbensen, Steffen Gliese, Felix Austin, Lise Lotte Rahbek og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

Det er ikke en naturlov, at arbejde, ikke kan være, både sjovt, og på flere måder, livsberigende,
udover hyren, hver den første. Men alene det at vægte ovennævnte, højt, er i dagens Danmark,
nærmest kætteriske tanker.! Neej... vi snakker RIGTIGT arbejde, og det skal ikke være hverken
sjovt, endsige livsberigende.! ( Jeg er desværre nødt til at understrege, at det livberigende ikke
kun handler om Kr.og Ører).! Ellers bliver jeg misforstået, af Neoliberalisterne.!
Det Danmark," vi kender nu", er ikke det positive arbejds-Danmark , nej det er Slave-Danmark.!
For sjovt... det skal det dælemig ikke være. Så tæller det jo slet ikke.
I 70èrne, bød arbejdet på gode oplevelser, meget begrænset stress, ikke så mange rundsavs-
albuer, mere samarbejde omkring den gode løsning, på de givne opgaver, så alle kunne være
tilfredse med resultatet. Tyranni og topstyring, var bandeord.! Det er nogle der også påstår idag,
men det er kun varm luft, uden hold i dagens virkelighed.
Man må konkludere at "arbejdsmarkedet", har været på en stejl deroute, lige siden. ( Og jeg køber ikke den med at det er Polakkerne og Kinesernes skyld ).
Og endeligt. ! Så kan det ikke undre at nogle/mange mennesker er ved at brække sig/ bukke under, for tidens herskende "Slaveånd".!
Hvad er et godt liv.?

Egon Stich, Robin Frederiksen, Ebbe Overbye, Steffen Gliese, Felix Austin og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Anne Schøtt

Deltidsjob kunne være løsningen for mange, måske for en periode. For der er tidspunkter i folks liv, hvor et fuldtidsjob er vanskeligt at forene med resten af livet. Jeg ved ikke om Eskil har børn, men det er vigtigt at være der for dem og i sidste ende samfundsnyttigt. Sygt er det at 37 timers arbejdsuge er normen for alle og altid - er man f.eks enlig forsørger til tre børn og skal stresse rundt i hamsterhjulet fra 8-16 med transport,kø og uden hentenetværk er det ikke ligefrem opskriften på et lykkeligt liv.

Mikkel Madsen, Steffen Gliese og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Peter Nielsen

Jeg har faktisk altid været glad for mit job og mine kollegaer. Da jeg nu er arbejdsgiver er jeg glad for at jeg forhåbentlig kan være med til at skabe lige så gode rammer for mine ansatte som jeg selv har oplevet. Hvilket måske gør at de , modsat andre, er glade også d. 15. I måneden.

Torben Skov, Mikkel Madsen, Felix Austin og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
Peter Nørgaard

Mange mennesker er skabende. Andre er skabsdespoter. De fleste er virksomme. Nogle med kunst for eksempel. Andre med svindel. Hvem opfandt ordet arbejde..? Alle er en virksomhed. Hvorfor hedder det ikke en arbejdsomhed..? I Afrika siges, når et gammelt menneske dør, at "der døde et helt bibliotek.". Hvad siger vi, når børnene dør i Afrika..? At tjene ærlige penge kan være rart. Det synes svindlerne åbenbart ikke. Hvorfor mon..? "Jorden kan klare alle grundlæggende behov. Ikke al grådighed.", sagde M. Ghandi og blev myrdet af en politisk modstander. "Den der siger sandheden, må have den ene fod i stigbøjlen." er et tyrkisk ordsprog. Kurderne er nok gladere efter valget dér, end vi bliver efter valget hér. Hvem siger sandheden..? Der er hverken heste eller stigbøjler i syne. Jeg afleverer en blank stemmeseddel, ligesom 158.000 mennesker gjorde i 2013.

Gert Selmer Jensen

Peter Nielsen-22:59-
Du lyder som en ganske fornuftig mand.! God vind.!

Ahmed Mannouti

Kunne i ikke indrette jer med et to-delt Danmark? Dem der gerne ville arbejde kunne bo i den ene del af landet, og alle dem der ikke ville kunne bo i den anden.

Dem der ikke gad arbejde kunne så leve deres liv uden at skulle se på andre arbejde eller høre at de var dovne, og dem der godt gider arbejde kan slippe for at betale, og lægge læger, lærere, håndværkere og andet, til de der ikke gider.

Win-win. :-)

Carsten Mortensen, Peter Nielsen og Mikkel Madsen anbefalede denne kommentar
Felix Austin

Ahmed Mannouti

Den opdeling har fundet sted, bortset fra at den ikke er streng geografisk og at "de dovne" aldrig selv har valgt at blive valgt fra.

Egon Stich, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Ebbe Overbye, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

If a man does not follow the same rhythm as all the other men, maybe it is because he is listening to a different drummer.

B Pedersen, Anne Eriksen, Carsten Mortensen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvem er de dovne - folk, der skal have penge, før de yder en indsats, eller folk, der sætter virke højere end løn?

Steffen Gliese

Alle ligger under for den samme misforståelse: at hvis vi ikke arbejder, får vi ikke penge, og så er der ikke råd.
Men pengene er kun det middel, der organiserer aktiviteten - det handler om, hvem der skal bestemme i vores eget liv! Vi har skabt en logik, der tilsiger, at andre skal tage stilling til vores arbejde og vores indsats, før den er noget værd; men det var måske mere hensigtsmæssigt at tænke i, at folk vælger det at lave i deres liv, som er mindst belastende og/eller mest udfordrende på den positive og udviklende måde. Så bliver pengene pludselig irrelevante, så bliver landbruget måske også mere dyrevenligt og et mere sundt miljø at leve i for bonden selv?
Allerede i dag vælger læger og sygeplejesker at tage for Læger uden Grænser ud og yde en humanitær indsats for en brøkdel af professoren med det eksklusive speciale eller blot den alment-praktiserende læge med de 2.000 patienter i kartoteket.
Folk vil gerne virke, håndværkeren, der kan få lov til at gøre sit arbejde ordentlig færdigt, vil også - og hellere det end noget, der trækker andre veksler på ham. Hvad folk ikke vil er at slide uden et objektivt mål udover det at overleve.
I debatten på facebook får Eskil Andreas Halberg mange hug for at have taget en "dyr" uddannelse, betalt af "alle os andre"; men man kan ligeså godt sige, at en uddannelse - især som hans til sociolog - er stort set gratis. Den faglige formidling, organiseret som undervisning på universitetet ville være foregået alligevel under en eller anden form, han ville have modtaget noget til sit underhold under alle omstændigheder, som i hvert fald ville være mere end rigeligt finansieret af det, hans slægt over årene har bidraget til samfundet med. Det er jo velfærdsstatens grundlag: at alle altid har betalt på forhånd, og: at alle stort set uanset aktivitet i samfundet bidrager, om det så er ved at købe en pakke gær.

Dorte Nielsen, emil groth, Niels Duus Nielsen og Mikkel Madsen anbefalede denne kommentar
Pórto Qisuk

Danskerne kan jo slet ikke arbejde. Det har jeg set i en fabrik. Det er så ineffektive. Da en kvindelig rumæner og nogle pakistanere kom til, så skete der noget. Effektiviteten og produktiviteten steg betragteligt.
Nej, hvis du vil have en effektiv arbejdsplads så skal du undgå at ansætte ineffektive danskere. Danskerne er simpelthen for dovne.
Danskerne er meget bedre til at underholde sig selv med smertestillende piller og lykkepiller. Jeg forstå godt at arbejdsgiverne ikke vil ansætte danskere. Det vil helst have effektive Østeuropæere.

Kim Houmøller

Pórto Qisuk - Dine fordomme kan du passende beholde for dig selv. Andre mener østeuropæere er kriminelle. Tror du er gået forkert.

Pórto Qisuk, der er intet beundringsværdigt i at komme her i sin bedste alder, og morakke i en periode til en løn, som, på grund af de lave leveomkostninger, - husleje og basisfødevarer - i det post-kommunistiske hjemland, er tre gange højere end lønnen hjemme. Vi andre skal kæmpe med det kapitalistiske omkostningsniveau hele livet.

Og så har jeg set østeuropærer der er blevet sluppet løs på byggepladser, hvor sikkerhedsræpræsentanter eller kvalitetskontrol har standset arbejdet, og danske sjak har måttet tage over. Og der er jo en grund til at danske specialfremstillede knowhow industri- og eksportprodukter har en så høj værdi, at arbejdslønnen i mange tilfælde kun udgør 10-15% af prisen.

John S. Hansen, Egon Stich, Torben Skov, Gert Selmer Jensen, John Christensen, Anne Schøtt, Per Torbensen, Felix Austin, Mikkel Madsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ahmed Mannouti

Peter Hansen

Jeg siger ikke de er dovne. Jeg siger bare at de kan slippe for det ry, hvis man lavede den opdeling af landet.

Er det ikke en god ide? Lav en frizone hvor ingen behøver at arbejde men hvor resten af landet så heller ikke er forpligtet til at bidrage til dem. No?

Mikkel Madsen

@Ahmed Mannouti: God ide - det ville være den ultimative lakmustest for Eskil har "røv i bukserne", eller om det bare er mund det hele, så at sige.

Fordelen ved den afgrænsning, du foreslår, er jo netop at man så kan få testet om Eskils valg virkelig har gang på jorden, hvis det blev udført i storskala. Det kunne det såmænd godt, hvis bare folk var indstillet på en lavere materiel levestandard. Jf. f.eks. Thylejren.

Mikkel Madsen

Lidt mere om om artiklen, der i øvrigt er meget interessant, fordi den rummer nogle helt grundlæggende modsætninger og paradokser i et samfund som det danske:

Hvis det holder, at han har sparet op og ikke skal have dagpenge eller kontanthjælp, så er det måske svært at have noget imod hans individuelle valg. Det er han i sin gode ret til at gøre, selvom man selvfølgeligt kan argumentere for at det er moralsk uforsvarligt.

Men lad os køre den lidt ad absurdum: Halvdelen af den arbejdende befolkning gør det samme, halvdelen af alle hjernekirurger, vejarbejdere, butiksassistenter, lokomotivførere, rengøringsdamer, skolelærere og embedsmænd. Så er det lige pludseligt ikke et kuriosum mere, men en reel trussel mod velstanden i Danmark. Hvis 50 pct. af os lever en art autonom tilværelse, hvor vi godt nok ikke får offentlig understøttelse, men heller ikke leverer et input til samfundskagen (i form af klassisk 37t/uge arbejdskraft), så kan vi i hvert fald se frem til et væsentligt anderledes og materielt mindre velstående samfund.

Kogt helt ind til essensen er der et paradoks på spil her: Man kan sagtens leve med at 1-2 pct. af borgerne går "off the grid" på den måde, Men (her kommet paradokset): HVIS alle levede sådan, så kunne Eskil IKKE leve sådan. Og det er til syvende og sidst måske det mest kritisable ved hans valg; at det ikke kan lade sig gøre, at alle gør det, hvis vi ønsker at opretholde Det Danmark Vi Kender (c).

Mikkel Madsen

"Den faglige formidling, organiseret som undervisning på universitetet ville være foregået alligevel under en eller anden form, han ville have modtaget noget til sit underhold under alle omstændigheder"

Ikke hvis halvdelen eller 2/3 af de ansatte på universitetet gjorde det samme som Eskil:-)

Anders Andersen

Jeg har været gymnasielærer også. Jeg stoppede, og har stort set været arbejdsfri de sidste 10 år. Det var netop fordi jeg ikke vil spilde mine gode år. Man kan vægte "værdien" af sine livs-dekader. 10-20, 20-30, 30-40 osv. De aller vigtigste år 20-50 spilder de fleste mennesker på arbejde, altså på at samle andre menneskers dippedutter, eller undervise deres ubegavede børn.
Som jeg ser det, så er den bedste strategi at have fri til at leve i de vigtige år. De vigtigste år i livet er ikke dem efter 70. Var der nogen år jeg ville undvære var det dem efter 70. Af samme årsager er det også en livs-strategisk fejl med penssionsopsparing. Man spare op på det vigtigste tidspunkt i livet til, det tidspunkt hvor det ikke er så vigtig.

John S. Hansen, Jens Kofoed, Niels Duus Nielsen, Mikkel Madsen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens Peter Madsen

Tak for en god og tankevækkende kronik - jeg forstår du er beredt til mange besværligheder og spørgsmål - men svaret er jo lige til for vi har jo det skønne og befriende ord "selvstændig" som ovenikøbet også bærer en tradition i sig som række langt ud over lønarbejdets svøbe og lænker.
Når folk spørger hvad du er, så kan du bare svare selvstændig, så vil langt de fleste kigge med respekt og anerkendelse. Lidt senere vil nogle måske spørge interesseret, hvad sælger du? Og så er svaret også lige for hånden "livskvalitet" og når den virkeligt interesserede spørger. Kan man leve af det? Og så kan du jo lidt frækt svare - man kan dårligt leve uden! Så slipper du for den pinlighed og medlidenhed som mange arbejdsløse møder, og som langsomt men sikkert undergraver deres selvtillid og personlige udstråling. Jeg tog selv turen i 2008, sagde farvel til et fast job som seminarielektor og blev selvstændig i det som jeg kunne og var god til, mundtlig fortælling. Kan man leve af det bliver jeg tit spurgt af folk som ser undrende og misundelige på mig. Og jeg kan med stolthed svare . Nej det bliver man ikke rig af - men jeg lever jo og i dag kan jeg ikke leve uden fortællingen. Held og lykke med dit forsøg - håber det lykkes for dig - og mange andre som synes at livet må være mere og andet end stress og tidlig nedslidning.

John S. Hansen, Egon Stich, Torben Skov, B Pedersen, Peter Nørgaard, Jørn Petersen, Carsten Mortensen, Mikkel Madsen, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Du overser, Mikkel Madsen, at det lige præcis er aktiviteter som dem, der foregår på universitetet, han vil bruge sin tid på, når han skriver "bogskrivning" som en af sine prioriteringer.
Samfundets problem, som ikke lader sig løse generelt, er jo, at nogle funktioner kræver højt specialiseret arbejdskraft, som kun nogle få besidder og vil kunne besidde, f.eks. hjernekirurgen. Det bedste, man også her kan håbe på, er at maskinerne vil blive endnu mere præcise - ligesom maskinerne i høj grad vil tage over og muliggøre Eskils valg.
Man skal også huske på omstændighederne: at en række af gymnasiereformer har gjort det stort set umuligt i dag at være den type entusiastisk elsker af sit fag og del i den nationale faglige oprustning, der udgår fra bastionerne på universiteter over hele landet. Tabet af autonomi kan ikke begrædes nok, og det vil føre til dårligere og dårligere undervisning og udvikling af den type selvberoende, tænkende og reflekterende borgere, der er det grundlang, vores demokrati har brug for for at overleve.

Steffen Gliese

Ting, der foregår i frihed, er som regel aldrig en byrde.

Torsten Jacobsen

'At bidrage til samfundet'. Hvad vil det sige? Er det muligt ikke at bidrage til samfundet? At stå uden for samfundet? Jeg tror det ikke.

'At bidrage positivt til samfundet'. Hvad vil det sige? Læser man kommentarerne i denne tråd, synes der at være en udbredt opfattelse af, at det vil sige at tjene penge, så man over skattebilletten kan bidrage positivt til samfundet. Det følger jo så umiddelbart at jo flere penge man tjener, jo mere bidrager man positivt.

En sådan kvantitativ forståelse og opgørelse af et individs bidrag til samfundet er naturligvis naiv udi det absurde. Skatteadvokaten og manden bag tobaksreklamen bidrager i et sådant lys særdeles positivt til samfundet. Det samme gør mennesker med lange uddannelser udi effektiviseringens kunst. Faktisk bidrager alle i lønansættelse positivt til samfundet. Set i dét lys.

Og der er åbenbart ikke andre lys at orientere sig efter. Ikke lys man uden videre kan godtage. For så kunne man jo i sidste ende, som hårdt arbejdende menneske, blive nødt til at stille spørgsmålstegn ved værdien af eget bidrag. Denne værdi kunne sågar blive draget i tvivl, man kunne miste en flig af sin hårdt tilkæmpede selvrespekt, selvtilfredsheden og rethaveriskheden kunne blive udfordret, ja man kan ved det lys forestille sig alt. Et helt andet samfund, tilmed.

Det må for enhver pris undgås. Man forstyrrer ikke ustraffet gode menneskers søvn.

Esben Lykke, peter fonnesbech, Slettet Bruger, Carsten Mortensen, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Men, Torsten er virkeligheden ikke under henvisning til historien, at hvis ingen, ad Mikkel Madsens absurdium 09:08, deltager i opretholdelsen af samfundet, så flytter nogle andre ind i landet?

Torsten Jacobsen

Så flytter nogle andre ind? Sådan helt bogstaveligt forstået, eller hvordan? Jeg er ikke sikker på jeg forstår hvad du mener?

Mikkel Madsen begår den fejl, at han ikke gennemfører hele regnestykket. Selv om han godt nok skriver at vi vil få et væsentligt anderledes samfund, så er det som om han ikke rigtig kan slippe forestillingen om, at dette anderledes samfund skal holdes op mod det eneste virkeligt eksisterende samfund (det nuværende, status quo).

men der er kun ét samfund. Det til enhver tid eksisterende. Hvis mange flere gjorde som Eskil ville det nu eksisterende samfund forgå, og med det alle de for nuværende gældende værdimål. Som nu det særdeles tvivlsomme: 'materiel velstand'.

Esben Lykke, Lise Lotte Rahbek og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Sagen er, som Torsten Jacobsen påpeger, at det sgu da ikke er evnen til at betale skat, men det, man rent faktisk GØR, der er af værdi. Når vi kan påstå, at ting "koster noget", er det, helt bogstaveligt, fordi vi sætter priser på dem. Det er et system, der hierarkiserer, og som desværre er uhensigtsmæssigt derhen, at en masse energi, arbejdskraft m.m. spildes på at fremstille det rene lort under et tyndt påskud om at give folk et valg. Man er nået dertil, hvor man kan finde ud af at begrænse menneskers frihed, men man kan ikke sætte grænser op for, hvor dårlige produkter man vil acceptere.

Anne Schøtt, Anne Eriksen og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Mikkel Madsen

@Peter Hansen: Personligt vil jeg da synes, at det er fint, hvis han bruger sin (nyfundne) tid på at reflektere og skrive en eller flere bøger, der kunne give ny viden til os andre.

Det har jeg ikke tid til, pga. mit arbejde, så jeg er glad og taknemmelig, hver gang en person giver os ny viden.

Min seneste læste bog er en (meget personlig, men også meget god og reflekterende bog) af Suki Kim, en koreansk-amerikaner, der tog til Nordkorea for at undervise elitens 18-20 årige sønner der i engelsk. Hun kunne have tjent mere på et alternativt job i USA, men så ville vi andre ikke have fået et unikt indblik i Nordkorea.
Link: http://www.penguinrandomhouse.com/books/207216/without-you-there-is-no-u...

Enig i, at gymnasie- og folkeskolereformerne har fjernet meget autonomi fra lærerne, Jeg er personligt ikke nogen stor tilhænger af Corydons mindset i den forbindelse, der synes at kombinere det værste fra den socialdemokratiske beton med det værste fra fordismens samlebånd.

Jeg ved ikke med håbet om bedre maskiner til specialiserede funktioner som f.eks. hjernekirurgi. Jeg vil se det, før jeg tror på det, og indtil da, så er der i de fleste tilfælde stadig brug for menneskelig medvirken til rigtigt mange arbejdsopgaver her i landet...:-)

Anne Eriksen

Vi arbejder - fremstiller/ hjælper/ underviser og transporterer for at tage et par muligheder.
Værdien og selvrespekten er også afhængig af omgivelserne, men må aldrig accepteres som noget, der tæller mere end vore egen vurdering.
De ting, som må rettes og genvurderes i vores arbejdsliv er afhængig af de strukturer, som "magten" giver os - hvilket er en stor del af problemet!

Anne Eriksen

Pórto Qisuk - jeg forstår, at du er på vej til østeuropa, ønsker dig god rejse!
Hvis disse folk var vokset op her, ville der ikke være væsentlige forskelle.

Grethe Preisler

Fjernsynet flimrer - smut lige ind og sluk for Bedstes respirator!
(Mad Magazine 1968)

Torben Skov, Gert Selmer Jensen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Torsten, jeg tror du skal forestille dig at ingen kæmper for det vi kalder dansk kultur (og som jo er så nært forbundet med vestlig forbrugerisme), så tro jeg ganske automatisk at tomrummet fyldes ud af andre udgaver af forbrugerismen (vores virksomheder sygner hen og markedet overtages af udenlandske virksomheder og danskerne bliver lønslaver i eget land) lidt ligesom Østeuropa hvis du husker?

Grethe Preisler

Kløgt, på spidsen sat, er dumhed
Fejheds blomst, i knop, er grumhed
Sandhed, i sin overdrift, er en bagvendt visdomsskrift
(Henrik Ibsen)

Anne Eriksen

På hospitalet er der fyldt op med gamle mennesker.
De er stuvet sammen - de har ofte brækket leddene eller vredet halsen om på lårene.
(Pernille 7 år)

Christian Bøggild Schuster

"Næsten alle er begejstrede ved tanken om bare at sige deres job op og gøre noget andet".

Nej tak, jeg springer over.

Eskild giver dog et interessant perspektiv på arbejdsmarkedet og samfundet som hele. Godt for ham, hvis projektet lykkes, om end jeg ikke selv ville finde glæde i at sige mit arbejde op for at beskæftige mig med "noget andet". Når Eskild - som de fleste andre - har fået stillet muligheden for uddannelse gratis til rådighed er det selvfølgelig ærgerligt, at han tilsyneladende ikke har valgt en vej, der giver ham mulighed for at arbejde indenfor et felt han synes er sjovt og giver ham glæde i hverdagen. Et lønmodtagerjob behøves selvsagt ikke være en sur pligt og uden glæde.

Eskild mangler dog at uddybe det mest essentielle af alle spørgsmål, nemlig hvad han har tænkt sig at leve af når opsparingen slipper op. Såfremt han gør sig fri af offentlig forsørgelse vil jeg ønske ham alt muligt held og lykke med sit nye liv - og anbefale følgende artikel som inspiration til et nyttigt virke, når kantarellerne er plukkede:

http://www.information.dk/535951

twan manders

Det er da fint at du ikke vil arbejde mere. Det betyder så bare at vi andre må arbejde mere for at du kan få din dagpenge / kontanthjælp samt alle de andre ting du sikkert gerne vil nyde godt af. Et eller andet sted er det samfundsmæssigt ikke meget anderledes end hvad Liberal Alliance gerne vil. Vælger man den maksimale frihed må man et eller andet sted betale hele gildet selv.

Der findes andre muligheder end et enten eller .

Mikkel Madsen og Christian Bøggild Schuster anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det overses, at Eskil rent faktisk giver udtryk for at ville gøre nøjagtig det, han er uddannet til, nemlig at skrive bøger. Det er sådan set det, en universitetsuddannelse er beregnet på at føre til.

Den frihed Eskil tager sig i forhold til samfundet (under forudsætning af at hans frihed er selvfinansieret), falder vel ind under det, vi i Vesten hylder den personlige frihed. Det undre mig at handlingen falder så mange for brystet.

John Christensen, Søren Kristensen, Mikkel Madsen og Felix Austin anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

"Jeg arbejder, jeg betaler skat og jeg kan dokumentere min nytteværdi overfor samfundet med klare tal. Og derfor kan jeg være mig selv og min eksistens bekendt "

Siden hvornår er det kommet såvidt ?

John Christensen, Mikkel Madsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jeg gad godt at have lært livet at kende i omvendt rækkefølge, først lære at overleve og så leve efterfølgende med en mere uafhængig tankegang.

Fælden ved kun at leve er risikoen for tomgang og floskler, sidder jeg dag ud, dag ind og ser aftenshowet, ved jeg godt inderst inde, at samfundet har sejret, og jeg har tabt:-)

georg christensen

At "LEVE", er at arbejde og udvikle LIVET . Når jeg så hører på forskellige "propagandisters" (prædikanters), politiske som religiøses, som de nu opfatter sig "SELV", (i sig selv), som demokrater eller diktatore og deres værdiløse udsagn, kan jeg kun få kvalme.

Det nuværende såkaldte demokrati, hvor værdien af arbejdsydelsen , først skal sendes på børsen for at blive "værdi bedømt" minder om "illusionsforvirring" og vejen til en selvdestruktions proces. Hvis det så er hvad LIVET vil, så er det bare sådan. At det så er sådan, betyder ikke at det fortsat vil være sådan. Det er det forunderlige ved livet , det er i stand til at forny sig, ud over alle grænser. Demokratier og diktature forgår , men LIVET består, så længe alles LIV tages alvorligt.

Peter Nørgaard

Når der er et interview i tossekassen, med en virksomhedsejer (stort set er alle mennesker vel virksomme, huh..?), står der ofte et navn og derefter "selvstændig" på skærmen. Hvorfor står der så ikke "uselvstændig", når en ikke-virksomhedsejer bliver interviewet..?

Torsten Jacobsen

Bill Atkins (10:45):

Det tomrum du omtaler er jo allerede en realitet, i og med at 'den danske kultur' er og forbliver et indholdstomt begreb, hvis ikke den indeholder andet end et knæfald for globaliseringens ubønhørlige logik, dvs. Den af neoliberalister så

Mikkel Madsen

@Torsten: "Mikkel Madsen begår den fejl, at han ikke gennemfører hele regnestykket. Selv om han godt nok skriver at vi vil få et væsentligt anderledes samfund, så er det som om han ikke rigtig kan slippe forestillingen om, at dette anderledes samfund skal holdes op mod det eneste virkeligt eksisterende samfund (det nuværende, status quo)."

Kan ikke lige se hvor min "fejl" ligger....
Selvfølgelig forstår jeg (og alle andre) da sagtens det. Der er tale om to alternative samfundsindretninger, der hver har sine fordele og ulemper. Grunden til, at jeg ikke følger op med alle mulige og umulige udregninger, er at det egner en online-debatspalte sig ikke ret godt til.

Torsten Jacobsen

Bill Atkins (10:45):

Det tomrum du omtaler er jo allerede en realitet, i og med at 'den danske kultur' er og forbliver et indholdstomt begreb, hvis ikke den indeholder andet end et knæfald for globaliseringens ubønhørlige logik, dvs. den af neoliberalister så italesatte 'nødvendighedens politik'.

En 'dansk kultur' præget af defaitisme i en kraftesløs kamp for at opretholde en uholdbar materiel levestandard, mens der bygges mure mod folkevandringernes tidevand, er ikke værd at bevare. Efter min ringe mening, naturligvis. Har vi vitterligt ikke andet at byde ind med? Det tror jeg vi har, men det kræver jo så at nogle forsøger at ændre kulturen. Som nu tekstens Eskil, der, i øvrigt meget fornuftigt, starter med at ændre på sig selv og sin måde at leve på.

Torsten Jacobsen

Mikkel Madsen,

Faren ved tankeeksperimenter er, at man nemt kommer til at bedømme det man forestiller sig, ud fra kriterier gældende for det eksisterende. Men hvis det forestillede blev realiseret ville sådanne tidligere gældende kriterier måske ikke længere have samme vægt, fordi virkeligheden så ikke længere er den samme.

Ikke ulig forestillingen om al den lyksalighed en markant stigning i materiel velfærd vil føre med sig. Eller forestillingen om den evige lykke, hvis blot den af hjertet udkårne kunne blive min. Illusioner og blændværk. Eller rettere, paradoksalt nok: der er i forestillingen ofte mangel på fantasi.

En 'dansk kultur' præget af defaitisme i en kraftesløs kamp for at opretholde en uholdbar materiel levestandard, mens der bygges mure mod folkevandringernes tidevand, er ikke værd at bevare.

Torsten, jeg tror du fokuserer for meget på eliten i bredeste forstand. Hvis Danmark pludselig står afklædt - efter en økonomiske nedtur eksempelvis - og der ikke er råd til velfærd for alle der har behov, og timelønnen er i frit fald pga. løndumping, Staten sælger ud af hospitaler, plejehjem, børnehaver, vandværker, jernbaner, motorveje og broer, og pensioner halveres (kort sagt græske, ukrainske og rumænske tilstande), så tror jeg, der er et flertal blandt middel- og arbejderklassen, der midt i deres (småborgerlige men i deres øjne nødvendige) fokusering på job og arbejde, føler sig godt og grundigt narret af globaliseringens og skattesænkningernes fortalere. Den danske kultur du siger ikke findes hos eliten, den findes stadig hos middel- og arbejderstand - på trods af deres falske bevidsthed.

Ahmed Mannouti

Et eller andet sted må alle de gode idéer vel komme an på en prøve. Jeg mener faktisk man burde lave eksperimentet så langt hen ad vejen det kan lade sig gøre i praksis.

Lave et samfund hvor ingen arbejder mere end fx 10 timer om ugen eller helt ikke hvis de ikke vil det. Uanset om de er læreren, overlægen, hjemmehjælperen, forfatteren, økolandmanden eller buschaufføren. Alle tilpasse deres privatforbrug til realiteterne og velfærdsamfundet må tilpasses til hvad der nu kommer ind i fælleskassen. Både privatforbrug og velfærdsstat må så skære voldsomt ned, men måske er det en god ting?

Måske giver det nogle udfordringer men nok også nogle andre syn på verden og prioriteterne?

Ahmed Mannouti, det vil nok overraske dig, men de østeuropæiske socialistiske lande havde faktisk den samfundsfilosofi, at huslejer og dagligvarepriserne ikke måtte stige og det eksisterende arbejde blev fordelt til alle, således at der ikke var nogen arbejdsløshed.

Ahmed Mannouti

Bill

Det ved jeg godt, men det ændrede ikke ved at stort set alle havde stive arbejdstider og lange arbejdsdage.

Det jeg taler om er et system der går en 3. vej som jeg tror mange her fisker efter. Går det op til hver enkelt hvormeget - og om - vedkommende vil arbejde, go så indretter samfundet efter det, i stedet for omvendt.

John Christensen

Tankevækkende at så mange har ondt i r.... over individer der ikke bidrager og betaler skat, samtidig med at virksomhederne tillades at unddrage samme bidrag til samfundet!, uden at de Får samme tur i meningsmaskinen.
Ellers ville bekæmpelse af skattely vel have en mere central placering i valgkampen.
DF foreslår i deres økonomiske plan at vedtagne selskabsskattelettelser udskydes. Det virker da i Grunden som en fornuftig ide, især når så mange virksomheder snyder på vægten (ikke ulovligt, men.....det må det så gøres!)

Egon Stich, peter fonnesbech, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Sider