Kronik

Tillykke til tjenestepigerne! Hvad med au pairerne?

For 100 år siden fik tjenestefolk stemmeret. For nutidens tjenestefolk er der fortsat meget at kæmpe for. Selv pæne værtsfamilier glemmer over tid, at deres au pairer er ligeværdige mennesker. De ser en funktion, som skal udnyttes bedst muligt. Sådan går det, når man har magten over andre menneskers liv
Før jeg kom til Danmark, var jeg hushjælp hos en velhavende familie i Hongkong, og når jeg fortæller danskere, at jeg faktisk ikke oplever den store forskel mellem at være i huset i Hongkong og være au pair i Danmark, ryster de fleste på hovedet

Før jeg kom til Danmark, var jeg hushjælp hos en velhavende familie i Hongkong, og når jeg fortæller danskere, at jeg faktisk ikke oplever den store forskel mellem at være i huset i Hongkong og være au pair i Danmark, ryster de fleste på hovedet

Nanna Kreutzmann

Debat
4. juni 2015

KRONIK – På en smuk sommerdag er 28-årige Maria i fuld gang med den faste rengøring hos sin danske værtsfamilie i en pæn villa i en af Københavns nordlige forstæder. Moderen i hjemmet har meget specifikke krav til, hvordan huset skal gøres rent. Alle pyntegenstande – og det er mange – skal stå med millimeterpræcision på faste pladser, der skal tjekkes for edderkopper i hver en krog, og de skal indfanges med støvsugeren. Og når der skal støvsuges i entreen, skal de tunge kasser med sko, støvler og vintertøj flyttes, så der ikke er en plet på gulvet, der undgår støvsugeren.

Maria er før blevet skældt ud, når værtsmoderen ikke har været tilfreds med hendes rengøring, så hun er meget grundig. Da de tunge kasser skal flyttes, gør hun en forkert bevægelse, og pludselig har hun stærke smerter i det ene knæ.

Efter et besøg på skadestuen viser det sig, at hendes knæskal har forskubbet sig, og at hun ikke må lave fysisk arbejde de næste otte uger. For enhver anden på det danske arbejdsmarked ville det have betydet en sygemelding, men for Maria betød det en fyring, tab af opholdstilladelse og en kort frist til at forlade landet – helt uoverskuelige konsekvenser for den filippinske au pair, men helt lovligt og helt efter reglerne.

Sådan er vilkårene nemlig her i år 2015 for de ca. 4.500 au pairer, der hver dag laver husligt arbejde og passer børn i danske hjem.

De har rettigheder, men de rettigheder eksisterer kun så længe au pairen har en kontrakt med den danske værtsfamilie, og den kontrakt kan til enhver tid opsiges med kun 14 dages varsel. Sker det, forsvinder alle rettigheder som dug for solen, og den bevidsthed sidder i baghovedet fra det øjeblik, man som au pair træder ind over dørtrinnet i ’sit nye hjem’ i Danmark. Angsten for at blive fyret, miste indtægten og blive sendt hjem er hele tiden til stede, og det gør som udgangspunkt forholdet mellem au pair og værtsfamilie meget ulige, ganske som forholdet mellem tyende og husbond var det for 100 år siden.

Så slemt som i Hongkong

Jeg ved det og kender følelsen, for jeg har selv været au pair i en dansk familie. Før jeg kom til Danmark, var jeg hushjælp hos en velhavende familie i Hongkong, og når jeg fortæller danskere, at jeg faktisk ikke oplever den store forskel mellem at være i huset i Hongkong og være au pair i Danmark, ryster de fleste på hovedet. Naturligvis må det da være bedre i Danmark, vi har jo alle hørt om, hvor groft rige familier i Asien og Mellemøsten behandler deres tjenestefolk, og sådan er vi jo ikke her i landet.

Men som au pair i Danmark eller hushjælp i Hongkong er bevidstheden om, at man mister alt, hvis man gør sig upopulær hos sin arbejdsgiver faktisk den samme, så selv om der givetvis er dårligere forhold for flere tjenestefolk ude i verden, end der er for de fleste au pairer i Danmark, er oplevelsen af, at man ikke rigtigt har nogen rettigheder tæt på at være den samme.

I dag er jeg ikke længere au pairer. Jeg hjælper og rådgiver andre au-pairs med alle de problemer og spørgsmål, der kan opstå, når man ankommer fra for eksempel Filippinerne til Danmark. Det gør naturligvis, at jeg hører flere dårlige historier end gode. Så lad mig tage et forbehold nu. De fleste au pair-ophold i Danmark forløber godt, uden væsentlige problemer og uden den store utilfredshed hverken hos au pair eller værtsfamilie

Men det skyldes ikke, at danske familier er gode mennesker, der helt af sig selv behandler deres au pair-piger godt. Årsagen er, at au pairerne er tilbageholdende med at kræve deres ret på grund af angsten for en fyreseddel.

Fra menneske til funktion

Det ulige magtforhold påvirker ikke kun au pairen, jeg tror også, det påvirker familierne. Det ser ud til, at mange af de rigtig grimme sager om dårlig behandling af au pairer sker i familier, der har haft au pair før, måske en to-tre-fire gange før. Det gør ikke noget godt ved selv pæne mennesker at få den type magt over et andet menneske, som man som værtsfamilie har over sin au pair. Jeg tror, at man ganske langsomt holder op med at se sin au pair som et rigtigt ligeværdig menneske, og i stedet ser en funktion, som det gælder om at få mest muligt ud af.

Det er på dét tidspunkt, at værtsfamilierne f.eks. begynder at kræve, at au pairen tiltaler dem med ’sir’ og ’madam’, eller at au-pairen skal bære uniform, når vedkommende arbejder i hjemmet. Eller der, hvor arbejdsmængden bliver skruet op til langt over de 30 tilladte ugentlige timer, og kommer til at indeholde hårdt fysisk havearbejde, arbejde i stalden eller i familiens virksomhed. Det er der, værtsfamilierne hen over hovedet på au pairen sender mails til fagforeningen for at melde ham eller hende ud igen, tilbageholder breve fra myndighederne eller misinformerer om au pairens rettigheder. Eller der, hvor familierne ’låner’ au pairen ud, når vennerne skal have stor fest og har brug for lidt ekstra serveringspersonale. Eller beslutter, at et rum uden vinduer med en åben bruser i hjørnet er et fint sted at bo for den nye au pair.

Det hjælper heller ikke, at der er meget få konsekvenser ved at overtræde reglerne som værtsfamilie.

Reglerne siger, at værtsfamilier kan få karantæne, og dermed være forhindret i at få tilladelse til en ny au pair i en årrække, hvis reglerne bliver overtrådt groft. Det sker bare utrolig sjældent, og slet ikke i et omfang, der svarer til det antal problemer, jeg hører om gennem mit arbejde. I den tid jeg har arbejdet med området, har jeg kun hørt om tre familier, der var registreret i karantæne, og det virker ærligt talt som et meget lille antal.

Det er den eneste sanktion, der eksisterer over for værtsfamilier, der ikke overholder reglerne, og den bliver altså uhyre sjældent taget i brug.

Naturligvis kan forholdene også være så grelle, at au-pairen selv siger op. Så står familien uden au pair, og det kan jo være besværligt, men konsekvenserne af en opsigelse er meget større for au pairen selv. Opholdstilladelsen forsvinder, og au pairen skal forlade landet inden for meget kort tid. Langt størsteparten af au pairer i Danmark kommer fra tredjeverdenslande, så tabet af ophold og indtægt er ikke noget, man vælger frivilligt.

Langt fra kulturudveksling

Forleden vedtog Folketingen en revision af reglerne for au-pairs. De nye regler skærper kontrollen med arbejdstid og fritid, sikrer lidt mere i løn, og en række andre forbedringer. Det er glædeligt.

Au pair-ordningens væsentligste problem bliver der dog ikke taget hånd om – reglerne handler stadig om forhold, der faktisk ikke eksisterer i virkeligheden. Udgangspunktet er fortsat et »kulturudvekslingsophold« for en ung udlænding i en dansk familie, men antallet af au pairer, der kommer til Danmark i dag for at lære om den danske kultur og det danske samfund kan tælles på ganske få hænder. Au pairer rejser tværs over kloden til Danmark og Vesten for at arbejde og tjene penge og majoriteten af de danske værtsfamilier tager en au pair ind for at få hjælp til det praktiske i hverdagen. Det er et arbejdsforhold, og ikke ret meget andet.

Derfor kan jeg ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet, når jeg ser de 100 år gamle billeder fra de danske stuepigers kamp for rettigheder. Au pairer har ikke brug for stemmeret eller uddannelse, men vi har – ganske som de fortidige tjenestepiger – brug for, at vores arbejde bliver taget alvorligt og at vores rettigheder bliver knyttet til os som personer, og ikke til vores ansættelse.

Jean Gocotano er talsperson for au pairerne i FOA

Serie

De Fem F'er

For 100 år siden fik folkehold og fruentimmere valgret. Siden da er grupper som forbrydere, fjolser og fattiglemmer i stigende grad blevet en del af demokratiet.

I anledning af 100-års-dagen for grundlovsændringen af 1915 har Information bedt en repræsentant for hver af grupperne skrive en grundlovstale.

Seneste artikler

  • Kvindekampen klæber til kroppen

    5. juni 2015
    Fejringen af kvindernes valgret kan ikke skjule, at kvinden endnu ikke har opnået den basale ret til at bestemme over egen krop. Sociale, juridiske og arbejdsmæssige landvindinger betales med flere restriktioner på kvindekroppen, dens udseende, seksualitet, form og funktioner
  • Engang havde I ondt af os, i dag foragter I os

    2. juni 2015
    Alle kender de hjerteskærende historier om vores barndom. Om vanrøgtede børn, hvis forældre er narkomaner eller alkoholikere. Børn, der udsættes for overgreb og kastes fra institution til institution. Nu har vi mere eller mindre fast adresse i fængslet, og medynken er for længst forsvundet
  • På bunden er vi holdt op med at tro på demokratiet

    30. maj 2015
    I dagens Danmark taler man ikke længere om det fælles ansvar. Magter du ikke at følge med, jamen så må du jo gå til grunde. Den besked forstod jeg først for alvor, da sygdommen ramte, og fattigdommen blev min følgesvend
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Leif Kajberg

En tryksag, der promoverer Jakob Engel-Schmidt (V) lå i postkassen her til morgen. Forudsigeligheden og trivialiteten til at tage og føle på. Jeg har ikke smidt den ud endnu, den ligger her på computerbordet. Jakob vil please boligejerne, have mere politi på gaden, lette skatten og sende flere på privathospitalerne. Men det er da en tovlig måde at kommunikere på, at distribuere samme budskab til alle i forstæderne. Ingen målgruppe-nuancering. Jeg savner i øvrigt en stillingtagen fra Jakob til tyendet, de tjenende ånder i forstæderne. Fast udlændingepolitik og "hjælp bådflygtningene i nærområderne", istemmer Jakob, men au pairerne er velkomne til at trælle for borgerskabet og dem med ild i rumpen i Sjangtofte og andre nordlige forstæder. Dem nævner Jakob ikke. Præcis og vedkommende kronik.

Eufemismer er en fantastisk ting, ikke?
I Sydstaterne hed det en "house nigger"; I Gentofte hedder det en "au pair".

Hvorfor hyrer de velhavende ikke overenskomstdækket rengøring? De har jo råd til det. Men de hænger måske stadig fast i Victoriatiden, der oppe i Nordsjælland? De skide skal jo lære at blive civiliseret, og det må de civiliserede nordsjællandere jo sørge for...

Henrik Bjerre

"The difference between a flowergirl - and a Lady - is not how she is, but how she's treated!"
G.B. Shaw, Pygmalion, 1913

Lars Bo Jensen

Hvis kontanthjælpen bliver sat langt nok ned, behøver man slet ikke til østen for at finde billige tjenestepiger. Indrøm det nu, vi savner jo Laura og Agnes lidt.

Robert Kroll

Hvad med at afskaffe au pair ordningen helt ? Den er i for mange tilfælde moderne slaveri.

I stedet kunne man tillade fradrag i den skattepligtige indkomst for udgifter til løn,atp mv for en voksen person ansat til overenskomstmæssig løn (ved lavere løn gives altså ikke fradragsret til arbejdsgiverfamilien).

Så er der dermed også garanteret arbejdsskadeforsikring, sygedage, ferie, opsigelsesvarsler o s v.

Henrik L Nielsen

Der har gennem årene været mange dårlige eksempler fremme. Men politisk har de store partier aldrig villet gå ind i det. Så vi kommer nok til at vente meget længe på en afskaffelse af dette til tider slaveri lignende cirkus.

ulrik mortensen

Fritz og Poul ville blive kede af det, hvis au pair pige ordningen blev afskaffet:
https://www.youtube.com/watch?v=136LVKNA9W4

Mads Kjærgård

Vi har ellers nogle dyrt betalte ligestillings konsulenter her I landet, som sidder med I FN og alle mulige tænkelige råd. Her var der da en opgave for dem, som var værd at tage fat på! Men au pair er jo ikke akademikere, så det er nok så som så med interessen! "Millimeter præcision" det må da være konen til en Gullas baron! Så megen herskesyge er da sygeligt, men man ser det tit, har været i forskellige forældrebestyrelser, giv folk en lille smule magt, og de går fuldstændig amok! Så prøv at tænke over, at man har magten helt og aldeles over et andet menneske. Sygt! Virkeligt sygt! Man bliver helt deprimeret!

Henrik Bjerre

@Robert Kroll

Det er meget svært og dyrt at give fradrag for private udgifter.

Hvis der skal være fradrag for au pair. Hvad så med en håndværker, skal der også være fradrag for ham? Og bilmekanikeren? Og gartneren der dyrker grøntsagerne? Og fiskeren og jægeren? En stor husstand der producerer meget til eget forbrug - bliver bedre stillet end en lille husstand der køber disse varer i butikkerne.

Der er desværre en enten-eller status i Danmark.

Enten betaler jeg "bare lige" et par hundrede kontant for at naboens kone gør rent, mens hun stadig får sin kontanthjælp, eller jeg får en au-pair på slavemarkedet, eller også betaler jeg et "rigtigt" rengøringsfirma, hvor langt de fleste af pengene forsvinder i administration og skat.

Overgangen fra, at naboens kone bare hjælper os lidt, og vi bare giver lidt penge som tak, og til et formelt system, den er ikke glidende, og det er meget uheldigt.

Verden bliver rigere, hvergang vi køber og sælger serviceydelser.

Verden bliver rigere, hvergang nogen har frihed til kun at arbejde lidt ved siden af.

I stedet for at importere au-pair kunne vi hæve skatten på jord, og give et stort bundfradrag på privat servicearbejde. I USA giver erhvervs-centre hjælp og vejledning til start af bittesmå firmaer.