Kommentar

Usandhed på usandhed

Information lod sig i 1970-1980’erne bruge som redskab for Jørgen Dragsdahls desinformation. Er det ikke snart på tide, at avisen ophører med at være ukritisk talerør for den tidligere medarbejder og holder op med at trykke usandheder om undertegnede?
17. juni 2015

Ulrik Dahlins polemiske kommentar af 12. juni om offentliggørelsen af fotokopier af PET-dokumenter, hvor han slutter med at fastslå, at pilen peger på mig som den ansvarlige for offentliggørelsen, nødvendiggør en række berigtigelser. Som så ofte før er Ulrik Dahlin ikke i stand til at holde sig til sandheden. Han fylder sin kommentar med urigtige påstande, selv om han udmærket er klar over, hvordan tingene hænger sammen.

Jeg har følgende kommentarer til teksten:

Det er usandt, at jeg på anbefaling af tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i sin tid blev clearet til at få indsigt på allerhøjeste niveau i myndighedernes, herunder PET’s, arkiver fra Den Kolde Krig. Tror Dahlin virkelig, at han kan bilde avisens læsere ind, at statsministeren blander sig i sådanne ting? Mener han også, at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) anbefalede sine embedsmænd at afvise samtlige mine anmodninger til Statsministeriet om at få afklassificeret oplysninger i ministeriets arkiv – oplysninger, som skulle indgå i bogen Ulve, får og vogteres beskrivelse af Den Kolde Krig i Danmark? Eller at justitsminister Morten Bødskov (S) anbefalede sine embedsmænd, hvad de skulle beslutte i forhold til mig? Hvor primitiv kan man være?

Det er ligeledes usandt, når Dahlin skriver, at jeg reagerede på PET’s oplysning til mig om, at der i en artikel i Jyllands-Posten fra 2007 indgik oplysninger, der ikke kunne bringes, ved at svare, at det ville jeg tage med »oprejst pande«. Tværtimod fulgte jeg PET’s henstilling og slettede disse oplysninger.

Endelig er det usandt, at jeg citerede flittigt fra ikke-afklassificerede PET-dokumenter i to oplæg, som jeg offentliggjorde på Center for Koldkrigsforsknings (CFKF) hjemmeside i 2010. De pågældende dokumenter var blevet afklassificeret af PET ved skrivelse af 19. maj 2009 underskrevet af Jakob Scharf med henblik på at skulle indgå i CFKF’s forskningsprojekt om Den Kolde Krig i Danmark. Derfor var det naturligvis helt efter bogen at anvende disse dokumenter i CFKF’s skriftserie.

Det er derimod rigtigt, at Scharf i 2010 bag min ryg forsøgte at få min sikkerhedsgodkendelse fjernet. Hvis denne manøvre var lykkedes, ville jeg ikke have kunnet fortsætte som leder af CFKF. Desværre for Scharf glemte han at fortælle, at han selv havde afklassificeret dokumenterne. Hans sabotageforsøg faldt derfor ynkeligt til jorden.

Dahlin mener, at »kun Bent Jensen (er) tilbage som den ansvarlige for det mulige regelbrud« (offentliggørelse af fortrolige PET-dokumenter, red.). Hvorfor har han ikke spurgt mig, før han udslynger denne påstand?

Talerør for Dragsdahl

Dahlin er en dygtig journalist, som holder den journalistiske etik i hævd: Det lykkes ham i en kort artikel at få presset hele fire løgne ind i teksten.

Et spørgsmål til den dygtige og etiske journalist: Hvis Retsplejelovens glasklare ord om, at offentlig gengivelse af, hvad der forhandles under lukkede retsmøder, er forbudt, var det så ikke Dragsdahl forbudt at gengive uddrag af PET-dokumenter på Facebook den 12. maj?

Dragsdahl fortalte ganske vist, at han af hensyn til Retsplejeloven havde været nødt til at slette nogle afsnit. Disse afsnit var morsomt nok dem, der indeholdt stærkt negativ omtale af Dragsdahl.

Information lod sig i 1970-1980’erne bruge som redskab for Dragsdahls desinformation. Er det ikke snart på tide, at avisen ophører med at være ukritisk talerør for den tidligere medarbejder?

 

Bent Jensen er dansk historiker, dr.phil. og professor emeritus

Information har følgende bemærkninger til Bent Jensens gennemgang af fakta:

Det var Statsministeriet, der i 2004 gav Bent Jensen en vidtgående adgang til en række af statens arkiver, herunder hos FE og PET.

PET’s souschef Vibeke Schmidt refererede i et senere delvist offentliggjort PET-notat en telefonsamtale, hun den 13. januar 2007 havde med professoren, hvor han blev orienteret om, at en offentliggørelse af den planlagte artikel i Jyllands-Posten kunne få konsekvenser for hans arkivadgang hos PET, og til det svarede han, at det ville han tage med oprejst pande.

Det står fast, at Bent Jensen citerede flittigt fra de P-bilag, som han havde fået adgang til i forbindelse med sin forskning, og offentliggjorde citaterne i notatet Fodnote 4 samtidig med, at injuriesagen begyndte ved Retten i Svendborg.

At Bent Jensen logisk set må være ansvarlig for offentliggørelsen af en række sider fra P-bilagene følger af, at hverken advokat Karoly Németh eller juraprofessor Ole Hasselbalch påtager sig ansvaret, hvis man kan tage deres udtalelser for pålydende. Tilbage blandt de, der har haft lovlig adgang til P-bilagene, er derfor kun Bent Jensen. red.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Klaus Flemløse

I Guder...

Et stykke hen ad vejen har Bent Jensen ret i at Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Venstrefløjen opførte sig uklogt under den kolde krig, men deres opførsel var for størsteparten inden for et demokratis rammer med ytringsfrihed og fri meningsdannelse. Der var rationelle argumenter herfor, som dog helt er forsvundet i debatten. Det kræver ikke millioner kr. af forskningspenge for at foretage denne vurdering.

Man må være klar over, at der efter 2.verdenskrig var en usikkerhed om hvorvidt Vesten eller Østblokken vil få overtaget. Derfor er det forståelig, at nogen vil have at Danmark førte en politik, der uanset udfaldet ville stå på god fod med sejrherren. Desuden kunne det være en fordel i en forhandling med Østblokken at lægge sig i en mellemposition som formidler. Der kan også være elementer af klassik oppositionsdrillerier i fodnotepolitikken.

Danmarks udelukkelse fra NATO samarbejdet, som følge af fodnotepolitikken, er selvfølgelig et af flere mulige scenarier, men det er ikke særlig sandsynlig, idet Lenin er citeret for at sige, ”at man understøtter Socialdemokraterne på samme måde som rebet understøtter den hængte”.
Ved en samlet vurdering af betydningen af fodnotepolitikken skal man undgå at tillægge de mest ekstreme enkelte personer og synspunkter for meget vægt og gå efter en balanceret vurdering. Man må hverken lytte til det ekstreme venstre eller det ekstreme højre. Hverken DKP eller DKU på ene side og Bent Jensen eller Bertel Haarder på den anden side bør benyttes i denne forbindelse. Min samlede vurdering er imidlertid er, at der var noget om snakken uden det dog ville føre til en udelukkelse fra NATO-samarbejde og at jeg var meget uenig i fodnotepolitikken, men også at der var rationelle argumenter bag fodnote politikken, som ikke kan afvises.

I 1970’erne og 1980’erne har jeg selv smagt Venstrefløjens chikane og det har kostet mig ansættelse på grund af min politiske modstand mod DKP, DKU, DSU, KAP, SAP, etc. Derfor kunne nogen mene, at jeg i dag skulle være en varm tilhænger af Bent Jensen, Bertel Haarder, Anders Fogh, Lars Lykke, De Sorte Fætre, Lars Hedegård og hele det borgerlige kleresi, men i Guder. Ingen kan tage mere fejl.

Jeg har tidligere læst en del af det, som Bent Jensen har skrevet og har troet på ham ord for ord indtil sagen om Dragsdahl. I denne sag har Bent Jensen ikke kunnet dokumentere påstanden om Dragsdahl og har afsløret sig selv om en fusker af værste skuffe. Med sit samarbejde med PET og CIA under den kolde krig, har Bent Jensen selv lagt spor ud i arkiverne om bl.a. Dragsdahl, således at han med sikkerhed vidste, at der var dokumenter i PET’s arkiver, der viste at Dragsdahl var KGB-agent. Det vil være korrekt at hævde, at Bent Jensen ”høster hvor han selv har sået” – i denne sammenhæng ikke en rosende beskrivelse. Bent Jensen burde indklages for UVVU på linje med Bjørn Lomborg og Penkowa. I øvrigt burde Bent Jensens samarbejde med PET/FET/CIA kortlægges. Det er uforståeligt selv for Guderne, at Bent Jensen, som en meddeler for PET, kan få bevilliget penge til at stå for en koldkrigsundersøgelse.

Det værste er efter min mening, at Bent Jensen blev finansieret af den borgerlige regering, som en reaktion på, at DIIS-undersøgelsen ikke gav det ønskede resultat. Det man ønskede var, at sætte Socialdemokratiet og Venstrefløjen i et dårligt lys af hensyn til en valgkamp.

Det er en magtfordrejning, der vil noget.

Derfor har Bent Jensen ingen troværdighed hos mig længere. I samme omgang er hele troværdigheden af det borgerlige kleresi forsvundet. De fremtræder som uduelig og utroværdig under nogen form for forsvar af de borgerlige frihedsrettigheder, som også burde gælde for de gamle fodnotepartier/personer/Venstrefløjen også selv om man er vildt uenig med dem. Det er helt utilstedeligt, at man i det hele taget har givet nogen adgang til efterretningstjenesten arkiver på nuværende tidspunkt. Langt værre er det, at give ensidig adgang til arkiverne.

Et resultat af retssagerne mellem Bent Jensen og Jørgen Dragsdahl er, at jeg Jørgen Dragddahl fremstår som en meget dygtig og vidende journalist, som man må vise al mulig respekt, men som jeg var politisk uening under den kolde krig.

Jeg er ifølge den gamle venstrefløjs sprogbrug ”pisse borgerlig” og er glad for denne betegnelse, men jeg var stort set den eneste, der stod op og forsvarede Dragsdahl i Jyllandsposten, da Bent Jensen og det borgerlig kleresi kørte hetz mod ham. Der burde have været flere der gjorde dette. Dette er en skamplet på hele det borgerlige Danmark, specielt på Bertel Haarder, der ud over at have bevilliget penge til Bent Jensen også står som de borgerliges chef-ideolog og stifter af Bent Jensen foreningen. De liberale guder kan næppe se i nåde på Bertel Hårders laden hånt om alle liberale holdninger og retsprincipper...

Det er helt OK, at jeg er registreret i PET’s arkiver grund af mit studenterpolitiske engagement i 1960’er og i 1970’erne og mit daværende tilhøreforhold til partiet Venstre og på grund af min tidligere ansættelse i centraladministrationen. Men det er ikke OK, at Bent Jensen har mulighed for og sandsynligvis har trævlet PET’s arkiver og måske CIA’s arkiver igennem for at finde noget på mig på grund af nogle artikler og blogindlæg vendt mod ham. Hvis det kan bevises, at Bent Jensen har kikket i mine papirer, burde der rejses straffesag mod Bent Jensen. Jeg håber på, at PET vil undersøge dette og handler derefter.

Endnu et paradoks:
Som skæbnens hån overfor det borgerlige kleresi står Enhedslisten i dag, som et af de få partier, der forsvarer de borgerlige frihedsrettigheder. Tak for det.

I Guder, hvor der er vendt op og ned på alting.