Valgtests truer demokratiet

De burde forbydes, de evindelige valgtest, der florerer på samtlige medier i disse valgtider. Erklærer man sig mere eller mindre enig i 10-20 forskellige spørgsmål, fortæller de én, hvilket parti man skal stemme på. Nogle af dem giver dig sågar navnet på den kandidat, du er mest enig med.

Man kunne jo vælge at opfatte dem som en god omgang underholdning, men desværre tror jeg, at de har ret meget magt. Min teori: Christiansborg er fyldt med meget kloge og meget veluddannede mennesker, og derfor foregår den politiske diskussion ofte på et plan og i et sprog, som mange ikke kan følge med i – de står af. Helt af. Og her dukker valgtesten op som den frelsende engel, der nemt og bekvemt guider blyanten i stemmeboksen. Under kommunalvalget i 2013 oplevede jeg indtil flere journalistkolleger, der var så travle i deres hverdag, at de ikke havde tid til at sætte sig ordentligt ind i hverken kommunalpolitik eller kandidater, så de stemte ud fra, hvad en eller anden given test havde vist.

Det er kun, når vi ryger ud af den blok, vi normalt opfatter os selv som en del af, at alarmklokkerne ringer. Min gymnasieveninde interesserer sig ikke for politik, men hun har to dagsordener, hun sætter sit kryds ud fra. Dyrevelfærd og ældreomsorg. Hun er altid mest enig med Dansk Folkeparti i valgtestene, men kunne aldrig finde på at stemme på dem.

En lignende skepsis ville være passende for mange af os andre, der blåstempler testresultatet, hvis blot det er i tråd med vores umiddelbare selvbillede. For mange af os har det nok i virkeligheden som min gymnasieveninde: Vi interesserer os for nogle særlige dagsordener, men ikke dem alle. Valgtestene er ofte sammensat af alle mulige forskellige temaer ud fra devisen, at lidt af alt skal med. Jeg kan snildt forestille mig, hvordan det foregår ude på redaktionerne: »Jamen, vi skal også have et spørgsmål om dagpenge, retspolitik, udlændinge, velfærd, EU, skat, asyl, miljø, ligestilling og bla bla bla .«

Men det er vel de færreste af os, der går op i det hele? Vi har vel alle – som min veninde – nogle udvalgte temaer, vi sætter vores kryds efter? Men det tager testene kun i ringe grad højde for.

Over et glas portvin en søndag aften er jeg og en anden veninde, der er ved at lægge sidste hånd på sin ph.d. i journalistik, lettere rundforvirrede over en række af spørgsmålene i et par forskellige test.

»Dagpengeperioden i Danmark bør være to år i stedet for fire år.« Jamen, dagpengeperioden er da allerede sat ned til to år?

I andre spørgsmål mangler vi at få baggrunden og præmissen forklaret: »Der bør skabes flere job i den offentlige sektor?« Muligvis, men hvor i den offentlige sektor? På bekostning af hvad? Hvilke typer af job er der tale om?

Mens helt andre spørgsmål bliver for nichenørdede og uden for vores interessesfære: »Danmark skal have et nationalt testcenter for vindindustrien, hvor der kan afprøves prototyper af meget store vindmøller.«

Med tvivl og mangler af den kaliber er det da klart, at selv to relativt oplyste borgere går fejl af disse valgtest. Problemet er bare, at vi normalt ikke vil opdage det, så længe vi bare havner i den blok, vi forventede at havne i.

Et par medier som Altinget.dk og dr.dk har dog uddybet deres spørgsmål i valgtestene med baggrundsinformation, hvilket hjælper lidt på vej. Mens TV 2’s valgtest lover, at det »kun tager 2 minutter« og vupti, så ved du, hvad du skal stemme.

Og jo, det positive ved valgtestene er, at man i nogle af dem bliver præsenteret for kandidater, man ikke kendte i forvejen eller vidste, man var lidt enig med i nogle spørgsmål, men det opvejer ikke den kæmpe fejlmargin, de rummer. Slet ikke.

Så kære medier, for demokratiets skyld lad være med at lave disse halvhjertede og ikkegennemtænkte valgtest – også selv om det koster dyrebare klik på jeres hjemmeside.

Tina Splidsboel er journalist.

Klummen er udtryk for skribentens egne holdninger