Klumme

Og wupti, blev Kina et demokrati

Kinas kommunistparti har skabt et parallelunivers, hvor velkendte begreber bliver udvandet og får nye betydninger. Og vupti, så er Kina pludselig et demokrati, et land styret ved lov og et sted, hvor menneskerettigheder respekteres
16. juni 2015

Er kineserne misundelige på vores danske demokrati, som vil blive fremvist ved Folketingsvalget på torsdag? Næh, for kineserne lever jo allerede selv i et demokrati.

»Vi har længe været et demokrati,« påstod Wang Yiwei, en fremtrædende professor ved Folkets Universitet og et medlem af kommunistpartiet, da jeg talte med ham for et stykke tid siden. Men Kina er jo en etpartistat, svarede jeg. Politiske modstandere bliver fængslet. Der er ingen fri presse eller uafhængige domstole. Er landet så ikke et diktatur? Ikke ifølge Wang Yiwei.

»Det er rigtigt, at kommunistpartiet dominerer,« erkendte han, »men inde i partiet er der et bredt spektrum af holdninger. Vores system er et demokrati med kinesiske karaktertræk,« slog han fast.

Javel, Kina er et demokrati. Det påstår Kinas kommunistparti også. Og en forbløffende stor andel af kineserne er faktisk enige. Kun 1,3 procent af dem mener, at Kina ikke er et demokrati. Langt flere – nemlig over 18 procent – er overbeviste om, at Kina er et fuldt udbygget demokrati. Og lige under 60 procent anser Kina for at være et demokrati med mindre eller større mangler.

Det viser en undersøgelse fortaget af to akademikere, Tianjian Shi og Jie Lu fra henholdsvis Duke University og American University i USA.

Ifølge en vestlig definition er Kina jo selvfølgelig langt fra et demokrati, og når størstedelen af Kinas befolkning åbenbart alligevel ser det som et, så kan det også kun lade sig gøre gennem en omgang leg med ord fra det kinesiske styres side.

Præsident Xi Jinping og hans støtter beskriver landets styreform som et ’konsultativt demokrati’. Det system har ikke uafhængige institutioner, der beskytter individers rettigheder over for regeringsmagten. Og det sikrer ikke folks ret til at vælge deres ledere. I stedet er det en slags formynderskabsstyre, der i teorien er karakteriseret ved et lederskab sammensat af retskafne og kompetente politikere, der lytter til folkets stemme og fastsætter kursen på folkets vegne. Men i virkeligheden er det et system, der har ført til en stor grad af magtmisbrug, korruption og undertrykkelse.

Alligevel kalder kommunistpartiet systemet for demokratisk. Partiet har i det hele taget skabt et parallelunivers, hvor vestlige begreber bliver udvandet og får nye betydninger. Styret er dermed i stand til at tale et sprog, der lyder behageligt, hvis man tror, at ordene bliver brugt i den vestlige betydning. Når partiet eksempelvis taler om, at det beskytter menneskerettigheder, så handler det ikke om frihedsrettigheder, men hovedsageligt om økonomiske rettigheder. Og når Xi Jinping taler om, at Kina skal være et land styret ved lov, så mener han ikke, at loven skal beskytte borgerne mod overgreb fra statsmagten, men derimod at den skal bruges til at styrke kommunistpartiets magt over folket.

Flere undersøgelser viser, at kommunistpartiet gennem propaganda i medierne og indoktrinering i skolerne har fået store dele af befolkningen til at tage sine alternative definitioner af begreberne til sig. Et akademisk studie fra sidste år viste, at regeringen ved blot at ændre på landets gymnasiers undervisningsplan var i stand til at få landets unge til at se markant mere positivt på deres lands politiske system og opfatte det som demokratisk.

At være i stand til at ændre begreberne til sin egen fordel er et vigtigt redskab for kommunistpartiet til at kontrollere den offentlige diskurs. Og at få befolkningen til at tro på, at Kina er et demokrati, kan også fungere som et bolværk mod netop krav om demokratisering. For hvorfor skulle kineserne kæmpe for noget, som de tror, de allerede har?

Som professorerne Tianjian Shi og Jie Lu skriver i deres undersøgelse, så kan regeringens succes med at mislede befolkningen om sin sande natur »være som et skjold, som landets autoritære ledere kan bruge til at afværge et potentielt pres for demokratiske ændringer«.

For det kan godt være, at Kinas ledere beskriver deres styre som demokratisk, men demokrati ønsker de ikke.

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kina har sit at slås med - og mod. Også herhjemme og i andre vestlige labnde har politikerne haft stort held med at italesætte vores styreform som udpræget demokratisk og helt igennem folkelig. Verden vil bedrages!

"I stedet er det en slags formynderskabsstyre, der i teorien er karakteriseret ved et lederskab sammensat af retskafne og kompetente politikere, der lytter til folkets stemme og fastsætter kursen på folkets vegne."

Det ligner nu langt hen af vejen den gamle kinesiske legalisme som blev udviklet der for mere end 2300 år siden end nogen anden styreform filosoferet om her i Vesten.