Kronik

Apolitisk feminisme er ligegyldig

KVINFO’s hyldest til Pia Kjærsgaard giver anledning til at spørge, om en hyggeversion af feministisk samfundskritik har erstattet den ubekvemme politiske konfrontation
Pia Kjærsgaard indtager på billedet pladsen som Folketingets formand, men kan en feministisk institution som KVINFO hylde en kvinde, der omtaler sig selv som antifeminist?

Pia Kjærsgaard indtager på billedet pladsen som Folketingets formand, men kan en feministisk institution som KVINFO hylde en kvinde, der omtaler sig selv som antifeminist?

Anders Rye Skjoldjensen

10. juli 2015

KRONIK – I begyndelsen af måneden hyldede KVINFO Folketingets nye forkvinde. På Facebook skrev Danmarks videns- og udviklingscenter for køn, ligestilling og mangfoldighed, at Pia Kjærsgaard har skrevet »ligestillingshistorie«. At Dansk Folkepartis tidligere forkvinde har skrevet politisk historie, er vi alle sammen enige om – men ligefrem ligestillingshistorie?

Som svar på den efterfølgende kritik har KVINFO meldt ud, at man står ved bemærkningen på Facebook: Man hylder alle kvinder, der indtager en vigtig stilling for første gang, uanset politisk tilknytning. Men er det så nemt?

KVINFO er en selvejende institution under Kulturministeriet og dermed direkte afhængig af sympatien fra de politiske beslutningstagere. At KVINFO derfor ikke vælger en bestemt politisk side er forståeligt. Men spørgsmålet er jo, om et videns- og udviklingscenter for køn, ligestilling og mangfoldighed med visionen om at skabe et mere lige og mangfoldigt samfund overhovedet kan tillade sig at være upolitisk uden at gøre sig selv overflødig. Kan der argumenteres for feministiske værdier og visioner uden at være politisk?

Det mener jeg ikke. Frem for at tage Pia Kjærsgaards valg til forkvinde for Folketinget som et tegn på ligestilling, skulle vi snarere diskutere, om en feministisk institution kan hylde en kvinde, der omtaler sig selv som antifeminist? Bør et videnscenter for mangfoldighed fejre en politiker alene på grund af hendes køn, når hun samtidig, igennem hele sin politiske karriere, har nægtet at give lige rettigheder til mennesker, som ikke hører til den etnisk danske og heteronormative inderkreds, som hendes parti værner om? Og handler ligestilling i dag kun om, hvor mange kvinder der sidder på topposterne?

Mere end topposter

En af feminismens stærkeste sider er dens vilje til selvkritik, og ifølge den amerikanske filosof og feminist Donna Haraway er situeret viden – altså det at tage højde for ens eget normative ståsted, mens man øver kritik – grundlæggende vigtig og afgørende for feminisme. Det private kan derfor ikke skilles fra det politiske, og det politiske er dybt forbundet med det private.

Ligestilling, forstået som lige rettigheder, pligter og muligheder for kvinder og mænd, er en af feminismens centrale anliggender. Feministisk oprør og politisk aktivitet er grundet iagttagelsen, at samfundet – i hvert fald i den vestlige kapitalistiske verden – baserer sig på patriarkatet, forstået som et system af sociale strukturer og praksisser, hvorigennem mænd dominerer, undertrykker og udnytter kvinder. En måde at måle denne undertrykkelse på er at tælle, hvor mange afgørende stillinger i samfundet, der er besat af kvinder. Ser vi på Danmark, kan vi konstatere, at Danmark er et samfund, hvor mænd besætter de fleste af disse stillinger, og hvor arbejds- og uddannelsesmarkedet er stærkt kønsopdelt: Kun cirka 37 procent af de nuværende folketingsmedlemmer og kun cirka 19 procent af bestyrelsesmedlemmerne i danske aktieselskaber er kvinder. Og uanset hvilken løngruppe, man kigger på, tjener mænd i gennemsnit mere end kvinder. De fleste mænd arbejder i den private sektor med høje lønninger, mens kvinderne fortrinsvis arbejder i den offentlige sektor, hvor lønningerne er lavere. Mænd vælger uddannelser som økonom, ingeniør, og it-specialist, mens kvinder vælger omsorgs-, pleje- og kontorarbejde.

Men spørgsmålet om ligestilling er mere kompliceret end en simpel optælling af antallet af kvinder og mænd på topposter. Og at vi har fået en Folketingsforkvinde er ikke nødvendigvis det samme som et fremskridt for ligestilling og mangfoldighed. KVINFO forstår sig selv som Danmarks førende institution, når det gælder spørgsmål om køn, ligestilling og mangfoldighed. Visionen er »en fri, ligestillet og mangfoldig fremtid«, som man kan læse på centrets hjemmeside. Derudover går KVINFO ind for »et intersektionelt og normkritisk perspektiv«, hvilket vil sige, at man ikke kun betragter spørgsmål om ligestilling med et snævert blik på køn, men med et udvidet syn på, hvordan køn i samspil med andre socialt virksomme kategorier – som for eksempel alder, klasse, etnicitet, eller seksualitet – gør en forskel i ligestillingsspørgsmål. KVINFO har ligefrem sat sig selv det særlige mål »at drive hele samfundet i en mere progressiv og mangfoldig retning« i perioden 2015-2017.

Snævert blik på køn

Pia Kjærsgaards politiske karriere er bygget på det helt modsatte. Her kommer et par milepæle i Dansk Folkepartis kamp mod mangfoldigheden: I 2000 kom Kjærsgaard sammen med Peter Skaarup og Kristian Thulesen Dahl med et lovforslag om at afholde en folkeafstemning om, hvorvidt Danmark skal udvikle sig til et multietnisk samfund. Et forslag som Skaarup, Thulesen Dahl og Kjærsgaard begrundede med, at Danmark ikke kunne tåle den nuværende mangfoldighed. I 2012 stemte Dansk Folkeparti imod vedtagelse af loven om, at partnere af samme køn kan gifte sig i kirken. Og i 2013 fortalte Pia Kjærsgaard i et interview med Berlingske om sin holdning til feminisme: »Jeg er så langt væk fra at være feminist, som man overhovedet kan komme, og jeg kan ganske enkelt ikke holde feminisme ud«.

Når man tager den feministiske arv af selvkritik og situeret viden til sig, så savner man i det her tilfælde KVINFO’s vilje til at tage det emancipatoriske og politiske projekt, der er forbundet med ligestilling og mangfoldighed, alvorligt. Feministerne har altid måtte kæmpe for et mere lige samfund – politisk, intellektuelt og privat. Men den feministiske kamp om et mere lige samfund synes at være gået fortabt i KVINFO’s bekymring om politisk sympati og velvilje. En hyggeversion af feministisk samfundskritik har erstattet den ubekvemme politiske konfrontation. Denne udprægede længsel efter hygge kan forundre, særligt når valget af Pia Kjærsgaard til Folketingets forkvinde egentlig skulle have givet anledning til at markere vigtigheden af et mere lige og mangfoldig samfund over for den politiske overmagt på højrefløjen.

Når KVINFO så stædigt holder fast i, at Pia Kjærsgaard har skrevet ligestillingshistorie, så giver det anledning til at reflektere over, hvad kampen for ligestilling egentlig er for noget, hvordan den hænger sammen med feminisme og ikke mindst, hvilken rolle KVINFO har i denne dynamik.

For nu kan man som feminist kun håbe på, at Danmarks videns- og udviklingscenter for køn, ligestilling og mangfoldighed i fremtiden vil tage sine egne visioner og værdier til sig og vil hylde dem, der faktisk har gjort en indsats for ligestilling og mangfoldighed – uanset køn og uanset politiske farver.

Sebastian Mohr er adjunkt på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørgen Steen Andersen
  • Jakob Silberbrandt
  • Ingrid Uma
  • Hans Larsen
  • Peter Nørgaard
  • Dorte Sørensen
Jørgen Steen Andersen, Jakob Silberbrandt, Ingrid Uma, Hans Larsen, Peter Nørgaard og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Enig. Feminisme har et ideologisk ophav som stikker dybere end den praktisk kamp for ligestilling. Som jeg skrev andetsteds: Alle mennesker, uanset tro, sexualitet, etnicitet og køn, er en del af et større fællesskab. Vi skal styrke de bånd der binder menneskeheden sammen. Den cosmopolitiske tro på fællesmenneskelig forståelse tager mange former, heriblandt multikulturalisme og feminisme. Hvis man som feminist ser igennem fingre med racisme, øver man vold mod selve feminismens progressive fundament.

Jørgen Steen Andersen, Asiya Andersen, Anders Kristensen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Søren Furbo Skov

"En måde at måle denne undertrykkelse på er at tælle, hvor mange afgørende stillinger i samfundet, der er besat af kvinder. Ser vi på Danmark, kan vi konstatere, at Danmark er et samfund, hvor mænd besætter de fleste af disse stillinger, og hvor arbejds- og uddannelsesmarkedet er stærkt kønsopdelt: Kun cirka 37 procent af de nuværende folketingsmedlemmer og kun cirka 19 procent af bestyrelsesmedlemmerne i danske aktieselskaber er kvinder. "

Hvor mange procent kvinder skal der være før der er ligestilling? 50%? Indenfor den statistiske usikkerhed? Accepterer vi, at en der kan være forskel på hvad mænd og kvinder ønsker, som kunne være en del af forklaringen på forskellen, eller antager vi, at folk er ens fra fødslen? Hvis vi antager det, har vi så data at bakke det op med?

"Og uanset hvilken løngruppe, man kigger på, tjener mænd i gennemsnit mere end kvinder. De fleste mænd arbejder i den private sektor med høje lønninger, mens kvinderne fortrinsvis arbejder i den offentlige sektor, hvor lønningerne er lavere. Mænd vælger uddannelser som økonom, ingeniør, og it-specialist, mens kvinder vælger omsorgs-, pleje- og kontorarbejde."

Må vi så også se på den ugentlige arbejdstid? Og når vi finder, at den er markant højere for mænd end for kvinder konkludere, at Danmark er et matriarki, hvor kvinder udnytter mænd, så kvinderne får mere fritid?

Asiya Andersen, Morten Pedersen, Jakob Bonde, Bo Carlsen, Jesper Hansen og Mikkel Madsen anbefalede denne kommentar
Birgit Brunsted

I radioprogrammet Bagklog optrådte sidste lørdag oberst Lars Møller, som havde en mening om det meste og nok vidste, hvordan tingene hang sammen. Om Pia Kjærsgaards udnævnelse sagde han, at han ikke begreb, at alle de kvindesagskvinder der ellers råbte op om ulighed , ikke var henrykte over, at en kvinde blev Folketingets formand (citeret efter hukommelsen). Hørte jeg rigtigt, omtalte han os som 'halvhjerner'. Hermed demonstrerede obersten med al ønskelig tydelighed, at han godt nok har hørt et eller andet om ligestilling, men ikke har fattet, at det ikke drejer sig om at få en masse kvinder ind på høje og lave poster, uanset kvalifikationer, men at gøre opmærksom på, at der findes masser af kvalificerede kvinder, som samfundet har brug for. For dér hvor det batter, er der underskud af kvinder. Men at Pia Kjærsgaard er blevet formand for Folketinget er en skændsel.

Vibeke Hansen, Sascha Olinsson, Peter Nørgaard, Per Klüver og peter juhl petersen anbefalede denne kommentar
Heidi Pedersen

Feminisme handler også om demokrati, hvis man tænker på det er ordet "Feminisme" måske lettere at sluge for nogle. Det er et grundlæggende demokratisk problem at halvdelen af landets befolkning i så stor grad er sat udenfor indflydelse, når det gælder den måde vi driver vores land, virksomheder, skoler og institutioner på. Det har ikke noget med magtkamp eller køn at gøre, det handler om demokrati. Og hvis f.eks Pia Kjærsgaard er med til at styrke traditionen om at holde kvinder udenfor indflydelse, så skader hun ikke bare "kvindesagen" hun skader demokratiet.

Dorte Sørensen

PS: mon den gamle forkvinde for KVINFO var kommet med den udtalelse - jeg tror det ikke.

Er det ikke snart på tide at nedlægge KVINFO?
De har ikke bidraget med noget som helst relevant i årevis.
KVINFO modtager 30 millioner årligt fra den danske stat.
Selvom det selvfølgelig er pebernødder i det samlede statsbudget, er det vel lige lovligt meget at spendere på - INGENTING.

Kim Olsen, Troels Ingvartsen, Bo Carlsen, Claus E. Petersen, Mikkel Madsen og peter juhl petersen anbefalede denne kommentar

Ja, lad os hylde fordomsfuldheden, indskrænketheden og intolerancen, bare de bor i en kvindekrop...

Skal man le eller græde?

Sascha Olinsson, Niels Ebbesen, Flemming Berger, Bo Carlsen, Claus E. Petersen, Ture Nilsson, Mikkel Madsen og peter juhl petersen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

"Kan der argumenteres for feministiske værdier og visioner uden at være politisk?"

Gør KVINFO da dét? Argumenterer for feministiske værdier?

"[E]n feministisk institution …"

Er KVINFO da det? En feministisk institution?

"En af feminismens stærkeste sider er dens vilje til selvkritik …"

Selv om det så også skulle være sandt, hvorfor skulle det så hindre KVINFO i at lykønske den første kvinde, der har opnået posten som formand for Folketinget?

"Men den feministiske kamp om et mere lige samfund synes at være gået fortabt i KVINFO’s bekymring om politisk sympati og velvilje. En hyggeversion af feministisk samfundskritik har erstattet den ubekvemme politiske konfrontation."

Igen: Hvilken 'feministisk kamp', er det KVINFO angiveligt har taget på sig? Hvilken 'politisk sympati' afsløres? Og hvorfor burde institutionen være politisk konfrontatorisk?

"Når KVINFO så stædigt holder fast i, at Pia Kjærsgaard har skrevet ligestillingshistorie …"

Lige så "stædigt" som Sebastian Mohr holder fast i, at det har hun altså bare overhovedet slet ikke fordi, fordi, fordi … feminismen! Æh?

Kvinfo har en antikveret og udemokratisk holdning.
En opgave for den nye regering : Fjern tilskuddet.
Giv det til de almene sociale hjælpe organisationer, som støtter kvinder (og mænd) i nød.

Calle Hansen, Tino Rozzo, Kim Olsen, Bo Carlsen, Claus E. Petersen, Mikkel Madsen og peter juhl petersen anbefalede denne kommentar
Mikkel Madsen

"Feministisk oprør og politisk aktivitet er grundet iagttagelsen, at samfundet – i hvert fald i den vestlige kapitalistiske verden – baserer sig på patriarkatet, forstået som et system af sociale strukturer og praksisser, hvorigennem mænd dominerer, undertrykker og udnytter kvinder."

Jeps, Merkel, Golda Meir, Brundtland og Thatcher er/var alle fanget af de her usynlige "strukturer og praksisser" som strukturelle feminister altid taler om.

Hvad med at aktivere lidt af den selvkritik, som du mener feminismen er i besiddelse af, Sebastian. Den kunne godt bruges her.

Peter Nørgaard

Apropos såkaldte politikere, kvindelige som mandlige.:
"Det betyder ikke noget, at du har løjet for mig. Det store problem er, hvordan jeg skal kunne stole på dig fremover".
Nietzsche

Jørgen Steen Andersen, Per Klüver og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Og nu forholder det sig jo ikke engang sådan, at KVINFO er gået ud med fuld musik og har lykønsket. Tværtimod! På sin Facebookside(!), og angiveligt først efter et indlæg fra Anne Sophia Hermansen, hvori hun påtaler den udeblevne lykønskning, skriver de:

"KVINFO ønsker Pia Kjærsgaard tillykke …"

Kort og godt … efterfulgt af en helt nøgtern, faktuel beskrivelse af udnævnelsen. På hjemmesiden er der ikke så meget som antydningen af et "tillykke". Så hvad er det egentlig Sebastian Mohr hidser sig så voldsomt op over mht KVINFOs reaktion? Er det ikke snarere lidt – politisk, hvis vi nu endelig skal ind på dét! – suspekt, at institutionen overhovedet ikke bringer en lykønskning på hjemmesiden? Ferielukket eller ej!

David Zennaro, Morten Pedersen, hans lemming og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Jesper Hansen

At Dansk Folkepartis tidligere forkvinde har skrevet politisk historie, er vi alle sammen enige om – men ligefrem ligestillingshistorie?

Ja, selvfølgelig. Men hvorfor er det lige at vi skal bruge en så ekstrem stigmatiserende og nedvurderende betegnelse, som "forkvinde", om folketingets formand, bare fordi hun er kvinde? Det har Pia Kjærsgaard aldrig bedt os om, vel? Hun er altså folketingets FORMAND! Kan vi så virkelig ikke respektere venligst hendes ret til at blive anerkendt som sådan, eller skal vi bare være nogen mandschauvinist-røvhuller?

Anne M. Lassen, Kim Olsen og Troels Ingvartsen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Angående betegnelsen 'forkvinde', og at den skulle være at foretrække i den aktuelle situation, må, som i øvrigt det meste af dét, der påstås i ovenstående artikel, bl.a. at KVINFO skulle være en feministisk institution, helt stå for Sebastian Mohrs regning.

Martin Kristensen

Selvfølgelig kan man ikke have en statslig organisation der gør forskel afhængig af politisk ståsted....

Hele debatten viser at feminisme ikke (længere) handler om ligestilling mellem kønnene, men simpelthen er vildledende markedsføring for et altomfavnende sæt af velfærds- og livsstyringsværdier.

KVINFO bør koncentrere sig om kvindeforskningen og lade resten være - eller fratages støtte og klare sig på lige fod med alle andre politiske pressionsgrupper.

Kaj Spangenberg

Betegnelsen "forkvinde" er det rene nonsens. Titlen er formand, uanset om formanden er kvinde eller mand. Ordet er gammelt, og "mand" har altid haft betydningen "menneske". Det skal man ikke gøre vold på ved at vrøvle om "forkvinder".
På engelsk betyder "man" både mand og menneske. Derfor hedder kvinde "woman"
Min mormor arbejdede på fabrik og ledede et hold. Hends titel? Formandinde!
Den titel har for mig altid ramt plet.

Vibeke Rasmussen

'Formandinde', hæ. :-)

Min yndlings-'kønsbetonede titelfordrejning' er at kalde en mandlig guvernante for guvernør. '-)

Peter Nørgaard

I det cirka 500-årige mandlige bogbinder fag, fandtes også branchen bogbinderjomfru, bemandet (jeps...) med kvinder - nogle mere jomfruelige end andre.

Så kom arbejdsløsheden blandt de mandlige bogbindere for fyrre år siden, og en del blev bekvindet (nemlig...) hos bogbinderjomfruerne. Men bogbindersvendene var ej så happy for, at benævne sig som jomfruer, og branchen ændrede navn til bogbinderassistenter.

Pia Kjærsgaards stillingsbetegnelse kan inspireres af bogbinderfagets ligestilling og skifte til folketingsassistent. Om det er en mere stueren titel , er det jo ikke relevant at indrage her, vel..?

Søren S. Andersen

Jeg synes, at den form for feminisme, som KVINFO praktiserer, er afskyelig. Det hele er ikke andet end én stor massiv omgang tilsvining, mistænkeliggørelse, latterliggørelse og dehumanisering af den mandlige befolkning. Den tid er forlængst forbi, hvor feminisme tilsigtede at bekæmpe diskrimination af kvinder.

I dag drejer det sig bare om at nedgøre og diskriminere mænd mest muligt - f.eks. har der på KVINFOs hjemmeside være artiker, hvori der argumenteres for, at mænd skal betale en særlig skat, fordi de er mænd, og det betragtes som helt selvfølgeligt, at mænd skal diskrimines på arbejdsmarkedet I forbindelse med ansættelser og forfremmelser, hvis kvinder er underrepræsenterede.

Det mandlige seksualitet bliver af KVINFO betragtet som det rene svineri, og frivillige seksuelle forhold mellem mænd og kvinder anses som vold mod kvinder. I det hele taget bliver alt, hvad mænd foretager sig, betragtet som enten udslag af dumhed eller medfødt ondskab. Det er derfor forståeligt, at Valerie Solanas, der i ramme alvor argumenterede for, at kvinder bare skulle slå mænd ihjel, af KVINFO beskrives som en stor kunstner. Som bekendt skød hun i 1968 Andy Warhol, som dog overlevede attentatet.

KVINFO opfører sig også decideret antidemokratisk ved ustandseligt at beklage sig over, at der i demokratisk sammensatte organer vælges flere mænd end kvinder. Enten respekterer man resultaterne af demokratiske valg, eller også er man modstander af demokrati. Andre muligheder gives ikke.

Så vidt jeg ved, er det eneste parti, der er modstander af statstilskuddet til KVINFO, Liberal Alliance. Da jeg ikke er liberal, stemte jeg ikke på Liberal Alliance, men da jeg ikke kan drømme om at stemme på et parti, ønsker at yde statsstøtte til KVINfO, valgte jeg at være sofavælger. Jeg ønsker simpelt hen ikke at være en del af et samfund, som støtter de synspunkter, som KVINFO, står for.

Jørgen Steen Andersen, Tino Rozzo og Asiya Andersen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

SAK: "Ingen bryder sig om at gå med en gammel hat - så hvorfor gå med en gammel mening?"

Det er kvalmende at staten betaler for meninger - og det er ynkeligt at nogen lader sig betale.

Bo Carlsen, Jørgen Steen Andersen, Markus Hornum-Stenz, Asiya Andersen og Søren S. Andersen anbefalede denne kommentar
Karla F. Fontane

Jeg synes det er flot, at hun blev folketingsformand. Feminisme er noget lort. Jeg kan ikke se, hvorfor det gør nogen forskel, at der pludselig sidder en kvinde bag styret. Hvorfor er det så vigtigt? Er det ikke det vigtigste, at det er en god politiker som kommer til at sidde der? Og det har vi jo fået. Ærlig talt: Pia Kærsgaards søn arbejder på et plejehjem for handicappede udlændige, så at påstå at hun er "udlændigefjendsk" er en løgn. Hun har blot fået igennem, at udlændige ikke skal få flere penge end SU; hvilket jo heller ikke er mere, end de "Ariske Danskere" får. Så jo, hun kommer med noget retfærdighed her.

Lederen af KVINFO, Nina Groes, er gift med SD-politikeren Magnus Heunicke. Hans parti støttede, at Pia Kjærsgård skulle være forkvinde for Folketinget. Er der en sammenhæng her, nemlig at Groes ikke vil gå imod sin mands parti?
Vil Groes heller ikke sige fra - med udsigt til at KVINFO mister off. tilskud? At KVINFO ikke vil løbe risikoen for at blive hængt ud som smagsdommer, for den slags koster jo som bekendt?

Hvorfor havde SD ikke en modkandidat, sådan som det er kutyme ved andre valg?
I de senere årtier har vi gang på gang set at SD lægger sig ned for DF, bøjer af, udvander deres forslag, og vedtager dem so oder so.

Per Klüver, Peter Nørgaard og Kim Olsen anbefalede denne kommentar

Jeg synes at et af de mere alvorlige anker mod Pia Kjærsgaard er, at hun stædigt nægter at tage afstand fra vold mod (indvandrer)kvinder. De provokerer, fordi de går med tørklæde, så de er selv ude om at blive udsat for chikane og vold. Ja det har hun sgu virkelig sagt! Hun har også villet foreskrive, hvilke sprog der tales indbyrdes, hvilke fjernsynnsprogrammer vi skal have lov at se og hvordan vi (mere præcist kvinder) skal være klædt.

Sascha Olinsson, Jørgen Steen Andersen og Peter Nørgaard anbefalede denne kommentar

Jævnfør min forrige kommentar: feminisme er blot en enkelt opblomstring der får næring fra et dybere progressivt ideal. Det kommer også til udtryk i KVINFO's mangfoldighedsstrategi:

"KVINFO vil være med til at sikre, at alle uanset køn, race og etnicitet kan udfolde deres livspotentiale og deltage i samfundet på lige fod, uden at fordomme og negative forventninger bremser den personlige udfoldelse, indflydelse eller selvbestemmelse."

Vibeke Rasmussen

Kalder, ikke jorden men, Sebastian Mohr og Informations redaktion:

1) Hvor kan man se den "hyldest" KVINFO angiveligt skulle have tildelt Pia Kjærsgaard? Det er kun lykkedes mig at finde et enkelt "tillykke" på institutionens Facebookside.

2) Hvorfor kalder forfatteren Pia Kjærsgaard for "forkvinde" for DF og nu Folketinget? Det er ikke en betegnelse hverken hun eller andre benytter/ påberåber sig.

3) Hvor kan man se eksempler på, at KVINFO argumenterer for feministiske værdier og visioner? Links?

4) Hvorfor skulle et ligestillingsorgan ikke lykønske – "hylde" kan man ærlig talt dårligt kalde det, der står på Facebooksiden! – en person, der som den første repræsenterer sit køn i en position, der altid tidligere har været besat af en person af det modsatte køn?

5) … og hvilken betydning har det overhovedet om denne person erklærer sig som feminist eller ej?

6) Har feminismen nu også, som det påstås i artiklen, vilje til selvkritik?

7) Stiller Information ukritisk – uden smålig skelen til fakta eller beviser for de anførte påstande – spalteplads til rådighed for hvem- og hvadsomhelst, når bare der udtrykkes stor nok foragt for "dem", "vi" ikke kan li'?

Angående sidste spørgsmål har jeg på det seneste haft en ubehagelig, og stadig voksende, fornemmelse af, at Information bevidst lefler for laveste fællesnævner – godt nok den politisk korrekte! – og prøver mere at få stodderen end kongen i læserne/debattørerne i tale. Den mindst ringe? Tjah, det kan diskuteres. Men, jeg lover: Ikke et ord om at man skulle forsøge at gå 'Nationen!' i bedene. :(

Peter Jensen

Som offentligt finansieret institution, burde KVINFO vel ikke have holdninger til noget som helst, men kun skabe og formidle viden. At de kan tillægges feministiske kønspolitiske holdninger - og det indrømmer de vel nærmest selv, når de erklærer at ville »drive hele samfundet i en mere progressiv og mangfoldig retning« - betyder det altså reelt, at bestemte holdninger skal støttes med skattekroner. Hvis man forestillede sig de samme tilstande på den økonomiske politiks område, ville det nogenlunde svare til, at CEPOS var offentligt finansieret!

Peter Nørgaard og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

Vibeke Rasmussen4) Hvorfor skulle et ligestillingsorgan ikke lykønske – "hylde" kan man ærlig talt dårligt kalde det, der står på Facebooksiden! – en person, der som den første repræsenterer sit køn i en position, der altid tidligere har været besat af en person af det modsatte køn?

Der er sket to ting der begge er relevante for KVINFO:

1) Danmark har fået en folketingsformand af hunkøn.
2) Danmark har fået en folketingsformand som modarbejder alt hvad KVINFO står for - hun er anti-feminist, og er vist heller ikke fan af kulturel mangfoldighed.

Når KVINFO udtaler sig positivt om (1), har de bevæget sig ind i debatten. Men alligevel lader de som om (2) ikke er en del af deres virkelighed. Det er ærlig talt vattet. Hvis de så i det mindste havde taget tyren ved hornene og argumenteret for hvorfor de finder (2) irrelevant ... men nej, de smyger sig bare udenom.

Vibeke Rasmussen

Mi Phuna, hvis fx … Kristian Thulesen Dahl var blevet udpeget til Folketingets første mandlige formand, efter over 60 år med total kvindelig dominans på posten, ville jeg også forvente et 'tillykke' fra KVINFO – organet for Køn, Viden, Information og Forskning. Og jeg ville forvente, at spørgsmålet om, hvorvidt han var feminist, chauvinist, noget helt tredie eller ej, ville være fuldstændig irrelevant for den lykønskning.

Peter Nørgaard

Kønnene er er ikke kønne at betragte, når - uanset køn - de politiske ledere sender regningen til de dårligst stillede.

På et tidspunkt vil Magteliten - m/k - være så selvfede, at den ikke bemærker oprøret. Det bliver morsomt, at betragte.

ps

Støt demokratibevægelsen i Tunesien - dér hvor Det Arabiske Oprør begyndte. Mon den nyudnævnte formand for Udenrigspolitiske Nævn, stiller sig i spidsen for den støtte..?

Hans K Hansen

Hvis kvinfo udvikler sig til tværpolitisk kønsorganisation, hvor selve feministbegrebet indtager sin retsmæssige semantiske betydning, hvilket jeg bare ikke tror på før de har bevist det igen igen ..., så er der håb for uvildig kønspolitik.

Imens vil de øvrige feministiske, ofte røde, feministorganisationer fortsat opføre sig helt ligeså militant chauvinistiske, som den traditionelle mandschauvinist.

Hvis feminister vil gøre sig håb om at få flere potentielt velvillige mænd med på uvildig praktisk kønspolitik, f.eks. ved opgør med frimurerbevægelsen, så skal feministerne under ingen omstændighed fortsætte forsvar for uligestilling til fordel for kvinder.

De skal opgive deres kvotepolitik, deres kriminalisering af mandlige sexkunder, og i særdeleshed deres forsøg på at sikre moderen ubetinget forældreansvar ved skilsmisser.

Man er nærmest naiv hvis man tror feministerne har tænkt sig at indføre udført anti-chauvinisme i kvindeligt favør ...

Hans K Hansen

Peter Nørdgaard

"Støt demokratibevægelsen i Tunesien - dér hvor Det Arabiske Oprør begyndte. Mon den nyudnævnte formand for Udenrigspolitiske Nævn, stiller sig i spidsen for den støtte..?"

Har ikke specielt meget med artiklen at gøre, men du har ret til dit lyserøde håb. De oprigtige demokratiske muslimer du nævner, kan ikke, på nogen måde måle sig med islamisterne, hverken i Tunesien eller andre steder i den islamiske verden, når det handler om fredelig sameksistens og frie valg.

Ellers er jeg enig i at de bør støttes, moralsk. I praksis vil det desværre stadig blive vestligt venligtsindede diktatorer, der bedst sikrer imod ISIS infiltration, hvis ikke Vestlige politikere fortsat er dumme nok til at slå dem ihjel..

Peter Nørgaard

Øhhh.: "... lyserøde håb", Huns..? Søren Espersen - de dårligst stilledes modige ridder - vil da helt klart støtte den tunesiske demokratibevægelse. Han holder bare sommerferie lige nu. Og når ferien er ovre, gjalder 700.000 danske demokratiske folkepartisters muntre stemmer i kor.:

"Støt også demokratiet i Tunesien".

Og.: "De oprigtige demokratiske muslimer ... kan ikke måle sig med islamisterne etc. og etc.". Sorte håb en glædelig mandag morgen..?

Peter Nørgaard

Og lige på morgenkaffens faldereb dette.:

At en helt nødvendig støtte til demokratibevægelsen i Tunesien, "ikke har specielt meget med artiklen at gøre", kan tolkes som om du ikke ved, at kvinderne i Tunesien er en drivende kraft der. Eller..?

KVINFO har indtil nu ikke har bemærket dette, da den organisation også glimrer ved sin manglende aktive støtte - både til kvinder og til mænd, der kæmper for demokratiet i Tunesien med livet som indsats.

Vibeke Rasmussen

1. juli 2015, stod det klart, at der blandt Folketingets partier ville være flertal for at udnævne Pia Kjærsgaard til tingets – første kvindelige – formand.

Inden den officielle udnævnelse et par dage senere, ønskede EL dog at markere sig og forlangte helt ekstraordinært en afstemning i Folketingssalen først. For at få deres modstand og utilfredshed ført til protokols, må man gå ud fra, da afstemningen ingen betydning ville få for udfaldet. Denne markering kan give mindelser om, hvordan man på amerikanske High Schools opererer med begrebet 'de populære piger', her personificeret ved 'Johanne', 'Pernille' og 'Trine', der ikke tillader, at hvem som helst, i dette tilfælde 'Pia', sætter sig ved deres bord. 'Pia', på den anden side, inviterede anderledes favnende (hæ!) 'Trine' til i fremtiden at sidde med ved sit bord og ønskede hende velkommen dér.

Også Alternativet stemte imod, med begrundelsen, udtrykt af den politiske ordfører, nyvalgte Rasmus Nordqvist, at "vi ikke ser Pia Kjærsgård besidder de kompetencer, der kræves for at være formand. Vi synes, at formanden skal være en samlende kraft, der bygger bro over forskelle. Vi mener derfor ikke, at hun er oplagt til formandsposten, hvorfor vi stemte nej." Dagen inden havde man kunnet følge en anden af partiets folketingsmedlemmer ind i salen for første gang, hvor hun erklærede, at hun ville afholde sig fra at bruge sin fremtidige taletid på at kritisere andre politikere og partier, men ville fokusere på i stedet at fortælle om sit eget partis politik. Lidt forvirrende signaler fra liste Å, men måske ikke overraskende? Sådan er politik tit så … æh, underholdende.

Samme dag, 1. juli 2015, kritiserede Anne Sophia Hermansen på Facebook Dansk Kvindesamfund og KVINFO for ikke at lykønske Pia Kjærsgaard. Hun skrev bl.a.:

"Kvinfo har begrædt på Facebook, at der er færre kvindelige politikere i Folketinget end ved forrige valg, og Dansk Kvindesamfund har beklaget, at der er udnævnt færre kvindelige ministre. Ingen af dem har i dag fejret, at vi har fået en kvindelig formand for Folketinget. Pia Kjærsgaard er ellers den første kvinde på den post nogensinde."

"Kære Kvinfo og Dansk Kvindesamfund, var der ikke noget med, at I kæmper for flere kvinder i magtfulde stillinger? Eller er det kun for de rigtige kvinder i magtfulde embeder. Tag jer sammen og drop hykleriet."

3. juli kl. 03:42 – i øvrigt pudsig tidsbestemmelse, ordlyden taget i betragtning, da det er skrevet næsten et halvt døgn inden afstemningen fandt sted! – skrev KVINFO på Facebook, angiveligt som reaktion på ovenstående indlæg:

"KVINFO ønsker Pia Kjærsgaard tillykke:

Et flertal i Folketinget har i dag peget på Pia Kjærsgaard som formand for Folketinget. Dermed skriver Kjærsgaard ligestillingshistorie - for anden gang. Første gang var som første kvindelige partistifter, og denne gang er det som første kvindelige formand for Folketingets Præsidium. Pia Kjærsgaard har været medlem af Præsidiet siden oktober 2012."

Altså bare et enkelt, nøgternt "tillykke". Ingen "hyldest". Herefter linkedes til hjemmesiden, hvor man samme dag kunne læse følgende ligeledes helt nøgterne indlæg, dette endda blottet for så meget som antydningen af en lykønskning endsige nogen form for "hyldest"(!):

"Nu er det officielt: Pia Kjærsgaard er første kvindelige formand for Folketinget

"Et flertal i Folketinget har i dag peget på Pia Kjærsgaard som formand for Folketinget. Dermed skriver Kjærsgaard ligestillingshistorie - for anden gang. Første gang var som første kvindelige partistifter, og denne gang er det som første kvindelige formand for Folketingets Præsidium. Pia Kjærsgaard har været medlem af Præsidiet siden oktober 2012.

Pia Kjærsgaard har siddet i Folketinget siden 1984. Først som politisk leder i Fremskridtspartiet og siden 1995 som medstifter og formand for Dansk Folkeparti. I 2012 trådte Kjærsgaard tilbage som formand, og overlod posten til Kristian Thulesen Dahl.

Ved valget d. 18. juni 2015 fik Pia Kjærsgaard 26.583 personlige stemmer, og placerede sig dermed på en tredjeplads over flest stemmer blandt opstillede kvinder."

10. juli 2015, får disse mildest talt tamme indlæg så Sebastian Mohr op i det røde felt over … KVINFO! Og institutionens angivelige "hyldest"!

Forfatteren H.C. Andersen beskrev i sin tid, hvordan en enkelt uskyldig fjer igennem sladder kunne vokse til uanede proportioner. Den politiske feminist(?) Sebastian Mohr viser i sin, hvordan en enkelt uskyldig, men af ham inderligt uønsket, lykønskning (ikke "hyldest"!) med hjælp fra debattører kan vokse til uanede proportioner af et på det nærmeste korstog mod KVINFO. Kan man tale om 'karaktermord' på en institution? Selv direktøren er undervejs blevet mistænkeliggjort. På grund af … sin mand!

Og senest – men næppe sidst? – er forargelsen så mundet ud i noget med Tunesien, hvor KVINFO, hmmm, nok også har en finger med i spillet. På en eller anden måde. Men i så fald afgjort ikke på nogen positiv måde.

Hvad bliver mon det næste? "Fasten your seatbelts …" og find popcornene frem. :-/

Peter Nørgaard

Det er jo tilladt - i al fredsommelighed - når et enkelt tema tages op, at perspektivere KONKRET med et bette skvulp. Uden en "forarget" tone i øvrigt ...

I dette tilfælde et skvulp til Kvinfo, om AKTIVT at støtte demokratibevægelsen i Tunesien, hvor diktaturet stadig ville råde, hvis kvinderne ikke var - og stadig er - en ledende kraft.

Det grænser til det pinlige, at se hvordan selvoptagetheden gror i de bedre stilledes, m/k, bobler ...

Skvulp..!

KVINFO repræsenterer den ovenfra kommende, vi alene vide holdning, som de ønsker, at befolkningen skal rette ind efter.
Herhjemme eksempelvis udtrykt ved kravet om kvoter her og der.
Ude omkring udtrykt ved indblanding i andre landes kulturer.
For skatteyderpenge, derfor parallellen til staten.
Var det en stat, var det en fascistisk tankegang. Desværre er der en direkte parallel til big-brother statsstyret, samme tankegang hos de bedrevidende herskende klasses arrogante holdning til den barnlige befolkning, der ikke selv kan tænke.
Indblanding i dagliglivet - i privatlivets fred.

Godheden er indiskutabel. Som godheden hos missionærerne, der drog ud og fortalte de ugudelige halenegre, at deres liv var forfejlet.
Mon ikke det er på tide at introducere betegnelsen : Neofeminismen !

Ligestilling er kommet langt i Danmark, og det kan vi alle være stolte af.

Problemet med Pia Kærsgård er jo ikke at hun er kvinde, men at hun er et på alle måde modbydeligt, foragteligt og helt utroligt dumt og inkompetent individ, der således ikke bare er beskæmmende og skadende for kvinder men for alle danskere, ja alle mennesker, med ambitioner på artens vejne.

Det udstiller en kultur i frit fald at et så anløbent menneske kan opnå så meget magt og indflydelse.
Men det glædelige er så at samme også gælder for rigtigt mange mænd i vores samfund - Det er også en slags fremskridt.

Vibeke Rasmussen

Nej netop! Det har jo aldrig udgjort noget større (samfunds)problem, at "anløbne" mænd gennem alle tider har kunnet opnå magt og indflydelse. Men når en kvinde efter over 60 år med total mandlig dominans, som den første kvinde bliver udnævnt til formand for Folketinget, er det, må man forstå på den uendelige jammer og klage udnævnelsen har medført, 'enden på civilisationen som vi kendte den'! For joh, selvfølgelig vil 'vi' da gerne have kvinder i topposter, også i formandsædet i Folketinget, men … "bare ikke dén kvinde"! Mage til hykleri!

Næh, den dag man om Kristian Thulesen Dahl, Pia Kjærsgaards gennem alle årene tro væbner i tykt og tyndt, meninger og holdninger og nu topfiguren i deres fælles projekt/parti, når man om ham offentligt kan – og vil! – sige/skrive, at han er "et på alle måde modbydeligt, foragteligt og helt utroligt dumt og inkompetent individ" – eller bare noget tilnærmelsesvist lignende! – dén dag kan vi eventuelt så småt begynde at tale om en form for ligestilling! Og 'fremskridt'.

Keld Albrektsen

@ Vibeke: Hvorfor skal det nu gå ud over Thulesen Dahl? Er det ikke tilstrækkeligt, at Claus Hjort Frederiksen får (nogenlunde) den beskrivelse her i diverse kommentarspor? For der bliver da ikke lagt fingre imellem. Eller skal det være en DF'er, for at det gælder? Kan vi så ikke tage fat i præsterne eller Mogens Camre - de har da også fået grove hug i tidens løb?
Eller Mogens Henriksen - han får da også tæv herinde...

Vibeke Rasmussen

Fordi, Keld Albrektsen, Kristian Thulesen Dahl, som nu er DFs leder, til trods for at han står for nøjagtig den samme politik som Pia Kjærsgaard, ikke på noget tidspunkt er blevet, eller bliver, 'hånet, spottet og latterliggjort' – og det der er langt værre! – i en grad som hun, ideligt, er blevet og bliver det. Han bliver ghm ovenikøbet omtalt med sit kælenavn!

For mig er det ikke et spørgsmål om, at det skal "gå ud over" nogen, eller for den sags skyld et spørgsmål om parti. Og måske heller ikke køn? I holdningen til Venstre fx er kønsligestillingen ganske udtalt: Her bliver mandlige så vel som kvindelige politikere lobhudlet i præcis samme grad uden smålig skelen til køn. Det er for mig mere et spørgsmål om: Hvorfor denne forskel i omtale og kritik af DFs leder? Hvorfor denne tilsyneladende håndskyhed over for DFs nu mandlige leder, en holdning som i den grad står i modsætning til hvordan den tidligere kvindelige leder blev omtalt? Forskellen både interesserer og undrer mig, uden at jeg dog har kunnet finde et tilfredsstillende svar.

Og ville Sebastian Mohr mon være blevet lige så ophidset over KVINFOs ifølge ham "hyldest" til Pia Kjærsgaard, hvis det i stedet havde været Kristian Thulesen Dahl, der var blevet udnævnt som den første mandlige formand for Folketinget efter over 60 år med udelukkende kvinder på posten? Jeg har mine tvivl, men heller ikke her (naturligvis) noget svar.

Vibeke Rasmussen

Hm, og mit eget brug af begrebet 'lobhudle' var da godt nok noget af en misforståelse. Det var det stik modsatte, jeg mente. :-[

Keld Albrektsen

@Vibeke:
Jamen, det må Martin Henriksen virkelig undskylde! Det må have været Camre, der sad fast i mit tastatur :-)
Kan forklaringen ikke være den simple, at Thulesen Dahl bliver omtalt anderledes, fordi han har en anden fremtoning og en anderledes personlighed end Pia Kjærsgaard? Jeg kunne godt skrive en markant anderledes fremtoning - han står for de samme ting, men han ER en anden person.
Han er efter min mening bedre til at sælge DF's politik uden at træde andre over tæerne.
Pia Kjærsgaard fremstår derimod (ofte) selvretfærdig, selvhævdende, bedrevidende og flere mindre pæne ting. Jeg tror, at det er derfor hun ofte omtales lidet flatterende. Ikke fordi hun er en kvinde.
Hvordan er man plejer at skrive? Sommetider er en cigar bare en cigar...

Vibeke Rasmussen

Du har nok ret: "Man sætte Ølse for, man sætte Ølse bag,
Pølsen beholder dog sin Smag"
, men 'sætte' man Kristian Thulesen Dahl både for og bag, glider den lettere ned … for vælgerne.

Det der gik galt med min brug af 'lobhudle', var vist, at jeg i skyndingen fik forvekslet ordet med hudflette. Og dén fejl kan jeg dårligt bortforklare med at en cigar sommetider bare er en cigar. '-)