Klumme

Den digitale generations kernenedsmeltning

Tænk, hvis Facebook en dag offentliggjorde samtlige profiler, du har klikket ind på. Dine chatudskrifter, dine opslag i hemmelige grupper. Hvis Gmail offentliggjorde dine mailkorrespondancer, hvis Google offentliggjorde din søgehistorik, og Snapchat offentliggjorde dine nøgenbilleder (igen)
Debat
16. juli 2015

Har du skrevet noget på Facebook, som din kæreste ikke må læse? Dine venner? Din chef? Selvfølgelig ikke; du kunne jo lige så godt have råbt det fra Rundetårn. Men hvad med dine private Facebookchats?

Et eller andet sted ved vi jo godt, at intet er hemmeligt på internettet. Men private chatrooms giver os illusionen af samtale under fire øjne. Af fortrolighed. Muligheden for at tale frit om emner, der ikke nødvendigvis angår samtlige mennesker på kloden. Muligheden for at lufte tanker uden selvcensur.

Forleden spurgte jeg ud i min omgangskreds: Hvad ville du helst se offentliggjort? Dine patientoplysninger eller indholdet af dine Facebookchats? Omtrent 90 procent svarede patientoplysninger. Uden tvivl. Det hele – og mere til – står jo alligevel i chatudskrifterne, lød en af begrundelserne.

Jeg er i øvrigt enig. Omverden måtte snarere få indblik i min sygehistorik, eventuelle sagsakter fra Statsforvaltningen og sågar udskrifter fra terapisessioner end indholdet af mine private Facebookchats. Det pudsige er jo, at disse førnævnte oplysninger (i teorien) er fortrolige, mens vores chatudskrifter ejes af en amerikansk virksomhed med et særdeles afslappet forhold til brugernes privatliv. De fleste har vel opdaget på egen krop, at Facebook lystigt dataminer i vores private chatrooms. Det er ikke unormalt at blive præsenteret for reklamer og sponserede opslag om emner, man sekunder forinden har diskuteret i private samtaler.

Nu er det selvfølgelig ikke bare Facebook. Den hullede sikkerhed på stort set samtlige digitale platforme er efterhånden alment kendt. Din smartphone er en sladrehank, der aldrig sover. Alt bliver registreret. Vi ved det udmærket, og alligevel benytter vi ufortrødent disse tjenester til alt fra skriftestol til sexchat. Teknologien er vævet ind i vores liv og faciliterer langt det meste af dagligdagens kommunikation. Men tænk, at vi ikke stiller større krav til sikkerheden omkring denne kommunikation.

Hele dit liv er på internettet. Ikke blot det liv, du viser til andre, men det liv, du lever, når du tror, ingen kigger med. Ville du have en fortrolig samtale på en telefonforbindelse, du vidste var usikker? Ville du have den samme samtale på medhør? Har du nogensinde sagt noget, der kunne misforstås ude af kontekst? Noget, der kunne misbruges? Ville du overhovedet sige de ting højt, du har ytret i private chatrooms?

Tænk, hvis Facebook en dag offentliggjorde samtlige profiler, du har klikket ind på. Og hvor ofte. Tænk, hvis Facebook offentliggjorde dine chatudskrifter, dine opslag i hemmelige grupper. Hvis Gmail offentliggjorde dine mailkorrespondancer, hvis Google offentliggjorde din søgehistorik, og Snapchat offentliggjorde dine nøgenbilleder (igen).

Får du koldsved i nakken og trang til at slette dine profiler på samtlige sociale medier? Det gør jeg. Et kort sekund i al fald. Den store datalækage er den digitale generations kernenedsmeltning. En konstant, diffus trussel; måske usandsynlig, men langt fra utænkelig.

Da jeg var teenager, var det populært at stjæle hinandens telefoner for at kigge indbakken igennem efter inkriminerende sms’er. Det skulle selvfølgelig helst være noget seksuelt. Et moderne svar på at læse hinandens kærestebreve op i klasselokalet. Formålet var at ydmyge hinanden; for det er netop ydmygende at få afsløret intime detaljer fra sit privatliv. Hvis vi ser bort fra borgerrettigheder, Grundlov og demokratiske principper, så kan man hente meget i den helt naturlige reaktion, at der fandeme er nogle ting, der ikke rager andre.

Alt dette ved du selvfølgelig godt, og ligesom jeg har du sikkert allerede fortrængt det igen. Man skal ikke undervurdere vanens magt. Jeg selv har indtil flere sikre chattjenester installeret på min telefon. Bruger jeg dem? Næh, mine venner er jo på Facebook og Twitter. Så langt størstedelen af os fortsætter med at lægge vores inderste hemmeligheder i hænderne på nogen, vi stort set ingen tiltro har til. Uden krav eller forsikring. Personligt håber jeg bare, at en eventuel lækage er kollektiv, så vi i det mindste går ned i samlet flok. Mutually assured destruction.

Mikka Tecza er studerende ved IT-Universitetet og medredaktør på DenFri.dk. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Benno Hansen
Steffen Gliese

Noget af det skønne ved at blive ældre er, at ideen om hemmeligholdelse i høj grad går fløjten. "Burde jeg have holdt kæft med det? Nej, hvorfor skulle jeg dog det."

Carsten Søndergaard, Michael Reves og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
Peter Andersen

Get a Life !

Michael Reves, Peter Hansen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

"En konstant, diffus trussel; måske usandsynlig, men langt fra utænkelig."

Aldeles ikke usandsynlig, derimod yderst aktuel. For nyligt blev over 20 mio. amerikaneres info fra job-sikkerhedstjeck hacket. Når virksomhederne bestemmer love og regler er det pr. grunddefinition fascisme, kunne det tænkes at man ville overveje at indføre demokrati på internettet?

Linda Madsen

Alt det her skal jo betales, der skal en forretning ud af at stille tjenester til rådighed. Brugere af internettet har i årevis vist, at de ikke ønsker at betale for tjenester med penge, så de betaler med information om dem selv og bekendte i stedet.

"Hvis du ikke betaler for en ydelse, så er du ikke kunden, du er derimod produktet, der bliver solgt."

Præcis som slagtesvin eller lignende, der jo som bekendt heller ikke betaler for hverken foder eller husly.

Nille Torsen, Michael Reves, Peter Hansen, leif voetmand og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Tænk, hvis Facebook en dag offentliggjorde samtlige profiler, du har klikket ind på. Dine chatudskrifter, dine opslag i hemmelige grupper. Hvis Gmail offentliggjorde dine mailkorrespondancer, hvis Google offentliggjorde din søgehistorik, og Snapchat offentliggjorde dine nøgenbilleder (igen)

Og hvad så.?
Nej tænk du hvis den endelige digitale kernenedsmeltning kommer, så er fremtidens generationer på røven.

Frank Hansen

"Det er ikke unormalt at blive præsenteret for reklamer og sponserede opslag om emner, man sekunder forinden har diskuteret i private samtaler."

Den tror jeg ikke på. Så skulle vi konstant blive bombarderet med reklamer for porno - fra Facebook og Amazon. Den dag vil jeg vente på.

Jeg fik en mail fra Dropbox, som præciserede, at det er ulovligt ar bruge tjenesten til at opbevare uartige billeder. Jeg skrev tilbage og spurgte, hvem der afgjorde, om et billede er uartigt og hvis der er uenighed om dette, hvilket lands retssystem, der kan appelleres til. Jeg gjorde også opmærksom på, at selv meget seriøse danske aviser undertiden bringer billeder, som i Amerika anses for pornografiske. Betyder dette, spurgte jeg, at Dropbox fraråder brugerne at benytte tjenesten til at opbevare danske aviser?

Jeg venter stadig på svar.

Børge Rahbech Jensen

Det mest tankevækkende med sådanne kritiske artikler om sociale medier er, at de formidles af nyhedsmedier, som ikke vil fortælle den undrende offentlighed, hvordan de vælger sine historier, men har ret til at beskytte sine kilder, så offentligheden ikke har en chance for selv at vurdere dem.

De samme kilder har mistet markedsandele, men er samtidig ikke alene blevet mere ensartede men også mere afhængige af den lovgivende magt. Det giver gode motiver til at ønske, at flest muligt lukker sine profiler på sociale medier, så de traditionelle medier kan genvinde sit monopol på nyhedsformidling. Det er et godt skridt på vejen mod en totalitær stat, når medier, som påstås at være uafhængige, ikke alene citeret hinanden flittigt men også fortrinsvis bruger lovgivere som kilder. Et andet logisk skridt ad den vej kan være motivation af befolkningen til kun at stole på disse kilder.

Børge Rahbech Jensen

"De fleste har vel opdaget på egen krop, at Facebook lystigt dataminer i vores private chatrooms. Det er ikke unormalt at blive præsenteret for reklamer og sponserede opslag om emner, man sekunder forinden har diskuteret i private samtaler."

Jeg har ikke, måske fordj jeg sjældent bruger private chatrooms. Til gengæld har jeg oplevet både at få reklamer på Facebook fra andre sider, jeg havde besøgt, og nogle interessante begrænsninger i Facebook.

I flere tilfælde, hvor jeg søgte efter noget på fx. Amazons el. Hiltons hjemmesider, fik jeg reklamer for det, jeg havde søgt. Modsat har jeg også oplevet nogle begræsninger i forhold til Hilton og Facebook. Den ene var, at Hiltons fordelsprogram blev vist som sponsored på Facebook, selvom jeg havde "liked" det i forvejen. Den anden var, at udover enkelte af de destinationer, jeg selv havde søgt på Hilton.com, fik jeg reklamer for nogle af hotelkædens hoteller fx. i USA og Asien i stedet for nogle af de destinationer, jeg har "liked" på Facebook. Jeg synes, det antyder, at mine aktiviteter på Facebook ikke bruges til valg af reklamer på Facebook.

Henrik Breilev

Det er naivt at tro, at FaceBook og lignende sociale massemedier kan lave forretning på dine individuelle, personlige oplysninger i den detaljegrad, du antyder. Det kan de ikke. De kan kategorisere dig i større grupper ud fra dine generelle valg. Du husker ikke alle de steder, du kommer forbi i løbet af en måneds tid - det gør FaceBooks databasedestillation - så derfor kan du tilfældigvis blive præsenteret for en reklame, der matcher det, du lige har talt privat om. Du taler jo oftest privat om dine præferencer også.
Jeg synes, din frygt skyder helt ved siden af. Det skræmmende er ikke, om vi får vores private fetishes udstillet. Det skræmmende er den viden, virksomheder, politikere og medier kan købe omkring vores generelle adfærd, holdninger og underliggende psykologiske folkeprofiler. Det giver dem mulighed for at vælge subtile veje til hundesnorene, vi villigt eller mindre villigt følger, men aldrig nægter. Dette er den ægte kontrol i et "demokratisk" samfund - og vi ser dagligt resultaterne.

Liliane Murray

Det værste der kunne ske tilbage i tresserne, når man besøgte venner var, at værten hentede lydbillederne eller fotoalbummet frem, for nu skulle gæsterne da se deres ferie eller familiebilleder.

Det var horror, for det var der alligevel ingen der gad. Dagligt at fortælle hvad man havde fået til middag, var der heller ingen der gad høre, hvorfor? Fordi med sådanne mondæne dagligdags hændelser, har vi hver vores historie, lige så uinteressant for andre, som vores er for dem.

For 10 dage siden tog jeg beslutningen Facebook skulle være et lukket kapitel for mit vedkommende. 95% af dem der breder sig ud på facebook, har helt og aldeles uinteressante statiske liv, og intet andet at sige for dem selv. Det er helt naturligt, alle forsøger at bilde sig selv ind at man er mere interessant end naboen, og alle vil gerne at de i det mindste har en lille betydning, der kan give et lillebitte stykke mening med livet. Men siden facebook er alle i verden også blevet eksperter, i alt mellem himmel og jord. Og alle er så overbeviste om egen fortræffelig og uovertrufne ekspertise.

Det var den bedste beslutning jeg nogensinde har taget, jeg er stadig på internettet, men min tid bruges nu på at læse interessante artikler fra virkelige eksperter, om interessante emner af dybdeborende journalister. Hvor man efter endt læsning, kan søge og finde den videnskabelige forskning der ligger bag.

Men også tonen på facebook og sikkert også på andre sociale medier er også rå og hensynsløs, designet til at fælde modstanderen, for på facebook er alle modstandere, som modarbejder hinanden, den konstruktive og udviklende debat eksisterer ikke på facebook, men så intelligent er den manipulation vi alle ligger under for, at de fleste af os på et eller andet tidspunkt er sprunget på vognen.

Nuvel, jeg er sprunget af igen.

John Robert Parkins

Reading between the lines
Surveillance and the risk of wrong conviction by the police is not acceptable.
Politicians are for their own politically correct authoritarian purposes.
piling on the police and social services a quite unnecessary extra burden.

Thomas Faisst

Frank Hansen

Det svar vil jeg også gerne høre :)

Arne Kruse Nielsen

Tjae ... Hvor mange tænker over ... alle de offentlige data om borgerne de ikke engang aner forefindes - eller har digital tilgang til - nu de IKKE engang foreligger på papir. Ofte først opdages når nogle faktuelle ANDRE ting forestår eller er kommer en RYKKER - på afgørelser hvor indsigt før det kom så vidst kunne ændre eller have betydning. Kort version ... afgørelser hen over hovedet på implicerede. Ofte også kun halve og kvarte hentydninger - om der forestod sagsbehandling.