Kommentar

Vi har fejet den danske slavehistorie ind under gulvtæppet

Jeg håber, at flere danskere vil åbne øjnene for, hvad vores kolonihistorie bragte med sig af afskyeligheder – for vi har brug for at lære af den. Heldigvis er film som ’Guldkysten’ et skridt på vejen
11. juli 2015

I sidste uge var det 167 år siden, at Danmark som kolonimagt tog det endelige opgør med slaveriet. Med ordene »Alle ufrie paa de danske vestindiske Öer ere fra Dags Dato frigivne«, gjorde den daværende generalguvernør Peter von Scholten d. 3. juli 1848 slaverne til frie mænd og kvinder. Når jeg som rundviser på Museet for Søfart i Helsingør navigerer mine gæster rundt i den danske søfartshistorie, nikker de fleste genkendende til denne del af den danske kolonihistorie. Men jeg møder ofte måbende blikke og overraskelsesudbrud af, når jeg fortæller dem den fulde historie.

Stik imod hvad mange tror, var Danmark bestemt ikke den første kolonimagt, der frigav sine slaver. Og da frigivelsen endelig kom, var den en reaktion på et slaveoprør, hvor de underkuede mennesker sagde fra over for deres horrible tilværelse.

Men denne historie er ikke en del af vores selvforståelse. Danskernes erindring om kolonihistorien følger en positiv fortælling til trods for de forfærdeligheder, den indeholder. Vi ser os blinde på de positive historier, der knytter sig til Danmarks kolonihistorie og fejer de negative ind under gulvtæppet. Og det er en farlig tendens. Hvis vi lader de mørke kapitler af den danske historie gå i glemmebogen, så går lektien tabt og vores undertrykkelse af mennesker på baggrund af herkomst og hudfarve risikerer at gentage sig.

Det sure med det søde

Men måske er der ved at ske noget. I sidste uge havde Daniel Denciks film Guldkysten premiere, og den sætter fokus på Danmarks kolonihistorie.

Titlen henviser til den danske koloni af samme navn, der ligger i det nutidige Ghana, hvorfra slaverne blev opsamlet og sejlet over Atlanten til De Danskvestindiske Øer. En rejse, der bragte både lidelse og død med sig, men som blot var en forsmag på den tilværelse, der ventede dem som slaver på sukkermarkerne. Jeg håber, at filmen vil blive startskuddet til en fornyet debat om den måde, vi i Danmark behandler vores historie på. Jeg håber, den vil åbne flere danskeres øjne for, hvad den danske kolonihistorie bragte med sig af afskyeligheder, og hvad vi kan lære af den.

Den fejlagtige forestilling om Danmarks frigivelse af slaverne beror på en misforståelse. Der kom ganske vist en lov i 1792, men den forbød ikke slaveriet – kun handel med slaver. Det var ganske vist den første lov i verden, der forbød slavehandel, men slaveriets forfærdeligheder fortsatte flittigt 52 år endnu. Men flere stater i det nordlige USA gav ’allerede’ slaverne deres frihed i løbet af 1780’erne, mens Frankrig forbød slaveriet i 1794, og England fulgte efter i 1834.

Hvad vedkommer det i det hele taget den enkelte dansker, at Danmark var en slavehandlende kolonimagt, kan du så spørge. Bør vi alle stå til ansvar for vores forfædres afskyelige handlinger? Både ja og nej. Nej, det er ikke din skyld, at slaverne blev dårligt behandlet. Nej, du skal ikke gå rundt og have dårlig samvittighed på baggrund af andres handlinger på den anden side af Atlanten for over 150 år siden.

Men jo, vi har bestemt et ansvar for at kende vores historie. Vi har et ansvar for at skille myte fra sandhed. Vi har et ansvar for at huske det sure med det søde og ikke blot se os blinde på den glorværdige del af den danske historie. Vi husker, at slaverne fik deres frihed, men glemmer, at vi først tog den fra dem. Vi kender til de danske vejnavne på øerne, men glemmer den forfærdelige historie, der har lagt navn til dem. Vi vender det døve øre til den ubekvemme sandhed om vores horrible handlinger som slavehandlende kolonimagt.

Forskelsbehandling

Så der er desperat brug for, at flere fortællinger som Guldkysten når ud til et bredt publikum i Danmark. I min optik var valgkampen er tydeligt eksempel på, at vi ikke har taget tilstrækkeligt ved lære af den danske kolonihistorie. Den altoverskyggende dagsorden – indvandrerdebatten – og dens klare skelnen ’os’ og ’dem’ giver mig ubehagelige associationer til fortiden og bange anelser for fremtiden. Særligt når regeringen i sin nye asylaftale har institutionaliseret denne skelnen mellem mennesker baseret på herkomst som udgangspunkt for en økonomisk forskelsbehandling i sociale ydelser.

Lad kolonihistorien være os en huskekage, der skal minde os om, at vi ikke skal forskelsbehandle, marginalisere eller diskriminere på baggrund af hudfarve og etnisk herkomst.

Mikkel Fredslund Jacobsen er studerende og omviser på M/S Museet for Søfart i Helsingør

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Palle Yndal-Olsen
  • Emil Jacobsen
  • Leif Koldkjær
  • Ulla Blok Kristensen
  • Christian Mondrup
Palle Yndal-Olsen, Emil Jacobsen, Leif Koldkjær, Ulla Blok Kristensen og Christian Mondrup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian Mondrup

Jeg opfordrer Informations redaktion til at holde skarpt øje med, om Mikkel Fredslund Jacobsen i dagene og ugerne herefter forbliver omviser på Museet for Søfart. Han har efter min opfattelse udvist betydelig civilcourage ved at offentliggøre sin perspektivering af den danske slavehandel. Museet er givetvis i et eller andet omfang afhængig af offentlige tilskud, så ...

Herdis Weins

Christan Mondrup - den danske slavehistorie er beskrevet i adskillige skolebøger og i litteraturen. Og det har den såmænd været i mange, mange år. Så ... civilcourage er vist for stort et ord.

Christian Mondrup

Jeg har skam også læst noget af den litteratur du henviser til. Forfatterens civilcourage kommer til udtryk i indlægets afsluttende afsnit, "Forskelsbehandling". Tænk på hvordan det gik

Christian Mondrup

Jeg fik utilsigtet afsluttet min kommentar. Jeg prøver igen

Jeg har skam også læst noget af den litteratur du henviser til. Forfatterens civilcourage kommer til udtryk i indlægets afsluttende afsnit, "Forskelsbehandling". Tænk på hvordan det gik dissidenter under Anders Foghs regime.

Peter Nørgaard

Og i bunken med telegrammer - på en 20. plads - omtales der endnu et overgreb i diktaturet Kina. Et diktatur magteliten lefler for og handler med ...