Klumme

Gæld, ulighed og dårlige betalere

Hver tirsdag i Luksusfælden kan vi se, hvordan nemme, men risikable kviklån smadrer i forvejen udsatte danskeres økonomi – og liv. Lånene er med til at øge uligheden i samfundet og skriger på politisk indgriben
20. juli 2015

Der er dem, der kan betale, og så er der dem, der ikke kan. Sådan kan samfundet deles op i to grupper af borgere. Den sidste gruppe – skyldnerne – er en stadigt stigende størrelse, for knap en kvart million danskere er registreret i skyldnerregistret RKI som dårlige betalere, og tilsammen skylder de mere end 17 milliarder kroner væk.

Nogle af dem havner i programmer som ’Luksusfælden’, der her i sommerperioden rågenudsendes på TV3. For de læsere, der ikke kender det populære gældsprogram, er her et kort oprids: Danskere, som hverken har overblik over minus på kontoen eller styr på antallet af rudekuverter, der vælter ind ad brevsprækken, får hjælp til at komme ud af deres gældsproblemer af ’Luksusfælden’s privatøkonomiske eksperter. Programmet kører vist nok på 12. sæson, og det ses af flere hundredtusinder, når det tirsdag efter tirsdag ruller over skærmen i bedste sendetid.

Der er desværre forgældede prygelknaber nok til at fortsætte med at lave gælds-tv længe endnu.

For danskerne er vilde med såkaldte kviklån med skyhøje renter, der blot er et par klik væk på telefonen. Det er dem, der er skyld i eksplosionen af skyldnere og dårlige betalere. Konkurrencestyrelsens tal viser, at antallet af kviklån er tredoblet i perioden fra 2010 til 2013.

Men hvad rager naboens dybt forgældede kriseøkonomi egentlig os andre? Jo, en hel del. For det er typisk de svageste grupper og dårligst lønnede, der optager kviklån og dermed risikerer at ende i en ond gældsspiral. Det er med til at øge uligheden i samfundet, og derfor skriger det på politisk indgriben for at stoppe denne kedelige tendens, der kan smadre i forvejen udsatte danskeres økonomi – og liv i det hele taget.

Jeg savner, at politikerne tager ansvar for, at vi tilsyneladende har en række økonomiske analfabeter blandt vore borgere eller folk, der desværre er så desperate i deres liv, at de tyer til den nemme, hurtige, men risikable låneløsning. Her er et par forslag:

1. Reklameforbud. Hen over sommeren har jeg set flere tv-reklamer for kviklånsfirmaer med obskure navne som Vivus. Man kunne helt forbyde at reklamere for kviklån, ligesom det er forbudt at reklamere for tobak og alkohol.

2. Renteloft. Nogle af låne- firmaerne er så beregnende, at de ligefrem har baseret deres forretningsmodeller på de dårlige betalere. Så selv om de taber penge på nogle af kunderne, så får de til gengæld astronomisk høje renter tilbage på andre. Derfor kan jeg kun bakke op om Forbrugerrådets anbefalinger om, at der fra Christiansborg bliver sat loft over de risikable lån, hvilket man har gjort i flere andre EU-lande.

3. Kreditvurdering. Ydermere er den helt gal, når man på to minutter via sin smartphone kan indgive en låneansøgning – og blive godkendt. For således ender en række borgere i RKI på baggrund af lån, de aldrig burde være bevilget. Derfor bør der stilles krav til en mere grundig kreditvurdering.

4. Uddannelse. Da det især er de 20-30-årige, der lader sig friste af hurtige penge, tyder noget på, at unge ikke ved, hvad de går ind til, når de kviklåner. Kunne man derfor forestille sig et obligatorisk forløb i folkeskolen om privatøkonomi, der lærer de næste generationer om renter, lånetyper, ÅOP og de vidtrækkende konsekvenser ved at være registreret i RKI?

Vi kan også bare glemme de fire punkter ovenfor og forbyde kviklån i det hele taget. Det vil gøre det hele meget nemmere for os alle. For uligheden, for samfundet og ikke mindst for de familier, der så ikke ender i bundløs gæld, fordi muligheden for kviklån slet ikke er der.

Selv om det er underholdende tv, så håber jeg et eller andet sted, at der aldrig kommer flere sæsoner af ’Luksusfælden’, fordi det ikke var muligt at finde flere cases, der har smadret deres liv på at optage svimlende dyre kviklån. Men det er vist bare ønsketænkning. Desværre!

Tina Splidsboel er journalist. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • lars abildgaard
lars abildgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

lars abildgaard

" En ny rapport fra Rådet for Socialt Udsatte peger på, at socialt udsattes gældsproblemer er en betydelig barriere for at komme ud af fattigdom.

Rapporten er udarbejdet for Rådet af Advokaterne Foldschack & Forchhammer. Hovedforfatteren, advokat Line Barfoed, er én af landets førende eksperter på området. Rapporten indeholder foruden et juridisk overblik forfatterens anbefalinger til, hvordan de samfundsmæssige problemer med socialt udsattes gæld kan afhjælpes."
http://www.udsatte.dk/dyn/resources/Publication/file/6/66/1414599241/end...

Steffen Gliese

Men det løser ikke problemet med, at folk rent faktisk mangler penge.

Brian Larsen, Henriette Bøhne, Torben Nielsen og Anders Kristensen anbefalede denne kommentar
Jonas Ahm Kristensen

Kviklån er ikke folk der egentlig mangler penge. Det store problem med kviklån er, at det er forbrug man låner til. Når så lånet skal tilbagebetales 6 mdr senere og beløbet endda er dobbelt så stort som det man lånte til køb af tv så er det svært at finde nye penge... eller måske man så bare kan tage et nyt kviklån og på den måde er ens personlige økonomi snart tæt på græske tilstande.

Jens-Ole Kyhl Klitgaard

Kære Tina Splidsboel (og andre debattører)

Da jeg har indsigt i branchen tillader jeg mig at kommentere på din klumme.

Jeg har været med til at starte VIVUS.DK, som du er så venlig at nævne i dit indlæg, og som jeg er direktør for her i Danmark. Før jeg startede i branchen var jeg selv meget skeptisk – for ikke at sige ekstremt uforstående. Dertil vil jeg også nævne, at vi nu har det låneprodukt i Danmark med mest tilfredse kunder: VIVUS.DK er blevet scoret til 9,4/10,0 på Trustpilot af mere end 2.200 kunder.

Herunder mine kommentarer til dine beskyldninger af både politkere og kreditgivere.

Om dårlige betalere:

Når man snakker dårligere betalere så findes der to typer:
1. Betalere med manglende betalingsevne
2. Betalere med manglende betalingsvilje

Vi arbejder på at undgå begge typer. Lad mig konkretisere:

Borgere med manglende betalingsevne arbejdes der hele tiden på at vores kreditvurderingsmodeller skal kunne afsløre. Dem skal man på en anden måde sagt, ikke låne ud til da man taber penge på disse kunder. Disse kunder får samtidigt en dårlig oplevelse og ikke kommer tilbage og låner en anden gang. Vi lever af de kunder der kommer tilbage (da vores første lån er gratis, og da vores lån er kortfristede).

Borgere med manglende betalingsvilje kan man undgå ved at have et serviceniveau der er uovertruffent. Indføre mere enkle måder at betale tilbage på, lave reminder-opkald, sende SMS’er med betalingsinformation og så videre. Vi har så sent som i 2015 indført Dankort-betalinger direkte på kundernes profilsider, så kunderne kan betale uden at skulle ind i deres netbank, og vi arbejder også på at optimere denne del yderligere.

Derudover skal det nævnes, at vi ikke låner ud til borgere der er i RKI – og i alle de låneselskaber jeg har kendskab til, har jeg aldrig set lånevilkår hvor dette er muligt. RKI er en beskyttelse for kreditgivere og borgere. Kreditgiveren undgår at give kredit til en person der ’de facto’ ikke betaler sine regninger og borgeren undgå flere regninger som han/hun ikke kan betale. Så snart borgeren har betalt sin regning er borgeren ikke registreret længere, og kan nu starte på en frisk.

Om kviklån:

Lad os gå videre til næste tema: Kviklån.
Man kan i 2015 låne 2.000 kr med sit NemID og blive skilt med sit NemID. Dette skyldes digitaliseringen, og dette sætter nye rammer til det samfund vi lever i. Det skal også lige nævnes at der på alle kreditaftaler i Danmark er 14-dages fortrydelsesret – ved ikke om det samme er gældende for skilsmisse-produktet hos borger.dk.

Alle lånetyper er ved at blive kviklån. Det skal ikke nemmere være besværligt at optage lån, og det sørger digitaliseringen for. Dermed ikke ment at det skal være nemt at låne, men det skal være en mere gnidningsfri proces og med en mere transparent præsentation af vilkår og priser. Denne proces er bankerne også igennem lige pt. Det er der egentlig ikke noget ulækkert i, og dette vil øge konkurrencen for lån i Danmark – selvom det bliver hurtgere for borgerne at optage lånene.

Alle der giver kredit har et ansvar: At lave en passende kreditvurdering (og i øvrigt behandle sine kunder med respekt). Det vil sige, hvis man udlåner 2.000 kr., så skal man lave en passende kreditvurdering til dette beløb - og hvis man udlåner 2.000.000 kr., ligeså.
Jeg oplever ikke, at nogen i branchen for kreditgivning, ikke er interesserede i at få en lavere andel af dårlige betalere og optimere deres kreditgivning. Dette har alle en kommerciel interesse i, og det kan godt være at det lyder hokus-pokus agtigt at kunne kreditvurdere på ét milisekund, men med nutidens adgang til data kan det faktisk lade sig gøre på denne tid der er langt bedre end en ’grundig’ gennemgang af kundens årsopgørelse.

Konsekvensen af de kreditgivere der laver dårlige kreditvurderinger er (heldigvis) også tydelig i markedet: Vi har de senere år set lukning af flere (kviklåns-)konkurrenter der ikke var stærke nok til at kreditvurdere – og med de tab de havde, kunne de simpelthen ikke drive en rentabel forretning. Disse firmaer fik desuden også høvl af deres kunder (= dårlige brugeranmeldelser, etc.).

Dermed er der ’shared value’ i at kreditvurdere ordentligt: Det giver lånevirksomhederne lavere tab, en ansvarlig forretning og kunderne en (forhåbentlig) god oplevelse.

Lad mig kommentere på dine forslag til politisk regulering af markedet for udlån:

1. Reklameforbud:
Et reklameforbud vil mindske konkurrencen på markedet for udlån, så jeg kan ikke helt forstå forslaget, hvis man også ønsker at kreditter skal blive billigere – og at der kommer nye spillere på markedet som kan skabe fornyelse og give bedre kundeoplevelser.
Vi reklamerer lige pt. med at man kan låne gratis hos os i 30 dage: Kviklån bliver ofte fremstillet som at være dyre, men kan ikke se problemet i at tilbyde et produkt gratis – og det fortæller vel også noget om konkurrenceniveauet.
Hvis du mener at det skal være forbudt at låne penge i Danmark eller at der skal være monopol på udlån (fx én stor nationalbank), så kan jeg se at forslaget giver mening.

2. Renteloft:
Det kan godt give mening at sætte et loft for hvad man som udbyder må tager for at låne penge ud. Dettte skal dog tage hensyn til lånetypen – og da fx et lån på 10 dage kan give en ÅOP på flere millioner procent (pga. den matematiske model der ligger bag ÅOP), så er det altså ikke ÅOP man skal sætte et loft for, men fx de samlede kreditomkostninger – altså det kunden i kr. og øre betaler for lånet.
Jeg mener dog at konkurrencen i Danmark er ved at bevæge sig hen mod et niveau, hvor et loft sagtens kan laves, men ikke vil ændre noget til det bedre – men man kan risikere at alle udbydere så bare sætter prisen ved loftet (denne effekt er set i lande, hvor der bliver sat loft).

3. Kreditvurdering:
Det har jeg kommenteret på. Alle arbejder på at blive bedre til at kreditvurdere, og gør man ikke det, så driver man som kreditgiver ikke en rentabel virksomhed. At man i 2015 kan kreditvurdere på ét milisekund skyldes adgangen til data og digitaliseringen – og det burde vi vel egentlig være glade for i stedet for at nedgøre dette.
I forhold til kredutvurdering, så kunne vi i Danmark have et tilsyn der årligt kunne undersøge om kreditgiverne arbejder konstruktivt med at forbedre kreditvurderinger – hvis man har så lidt tillid til at kreditgiverne rent faktisk har et naturligt incitament til at optimere deres forretning.

4. Uddannelse:
Gennemsnitsalderen for en kunde hos VIVUS.DK er 35 år. Ja, der er nok flere mellem 20 og 30 der har brug for 2.000 kr. i 25 dage end mellem 45 og 65 år – og er der noget underligt i det? Et liv består af forskellige faser, og i nogle af de faser kan privatøkonomien være mere svingende end andre.
Vi oplever ikke at kunderne er unge, uansvarlige og ikke aner hvad de laver – som man fx nogle gange ser i Luksusfælden. Vi oplever at der er en efterspørgsel efter kredit i nogle gange 5 dage, og at vi kan levere denne kredit på en tilfredsstillende måde. Man kan sagtens komme med en masse argumenter om at det er ufornuftigt at låne 1.000 kr. i 5 dage som koster 90 kr. – men det samme kan vel siges om at købe en flaske Kildevæld i 7/11. Det vigtigste er at forbrugeren er bevidst om sit valg, og det oplever vi i høj grad at borgerne i Danmark er. Lavt- såvel som højtuddannede.

Vi savner en saglig tilgang til udlånsmarkedet i Danmark. Og især et mere nuanceret perspektiv på hvad det vil sige at låne penge ud i år 2015. Forbrugerrådet består af ansatte med begrænset konstruktiv interesse i markedet, så de udtalelser der kommer fra den front trækker desværre altid medierne i en retning der omhandler alt andet end et sundere kreditmarked. For at give eksempler på Forbrugerrådets mangel på interesse kan jeg nævne at jeg har kontaktet Anja Philip for en dialog omkring hvordan de mente vi kunne lave et bedre produkt for borgerne uden nogensinde at få et svar tilbage – end ikke en afvisning.

Som afsluttende kommentar vil jeg blot nævne: Videnskabsteoretisk ville det (forhåbentligt) ikke blive anbefalet at basere lovændringer på et TV-program med enkeltstående cases i et marked der består af ca. 4.000.000 kunder. Ved udlån er der desværre altid en procentdel af kunderne der ikke kan betale – da fremtiden er svær at forudsige, selv for den kreditgiver der gør sig allermest umage. Jeg er sikker på at Luksusfælden også ville have været fuld af gode cases på borgere med for megen kredit i Stenalderen, selvom alting selvfølgeligt var langt bedre ’i gamle dage’.

Mange hilsner
Jens-Ole Kyhl Klitgaard
Direktør 4finance ApS (der ejer VIVUS.DK)

Henrik Brøndum

Tak til Jens-Ole Kyhl Klitgaard for et omhyggeligt indlæg - det er rart at se nogen slås for deres forretning med solide argumenter - der står stærkt i forhold til Tina Splidsboel's meningsstrøm (inklusive en enkelt klar faktuel fejl - man må gerne reklamere for alkohol i Danmark.

Det undrer mig nu at denne debat hidtil helt har overset Par.282 i Straffeloven: "Ågerparagraffen" - der er altså noget der allerede er forbudt - men hvornår der er tale om åger - og om kviklånene i nogle tilfælde burde betragtes som åger - burde der vel redegøres for på netop disse sider?

Et andet interessant aspekt - hvordan man har set på renten igennem historien - og i forskellige religioner ville også være velkomment. Indtil videre kan enhver frit kigge her:

https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%85ger

En stort andet problem er at alle banker sætter renterne og gebyrerne op på deres boliglån til mennesker, som uforskyldt havner i arbejdsløshed eller sygdom. Derved underminerer de de arbejdsløse og syges økonomi og skubber mennesker ud over kanten, som ellers ville have klaret skærene. En "no-win" situation, som ingen har glæde af. I stedet for normale renter, så bliver den arbejdsløse eller syge pålagt ekstremt høje renter.

Torben Arendal

Borgerne skal selv tage magten med skabelsen af penge. Banker er fortid!

Borgerne skal låne og spare op hos hinanden. Lave renter, ingen gebyr og borgerne får glæde af overskudet. Alt rigdom skal fordeles blandt alle borgerne og ikke tilfalder de 0,01%.

Eksisternde banker ville visne stille og roligt.

Kviklån ågerrenter vil være fortid.

Keld Albrektsen

@Torben Arendal:
Du får mig til at tænke på min salig oldefar, der i 1920 (ca.) var med til at starte en sparekasse. Det var jo i bund og grund en konstruktion, som du beskriver.
Han blev i øvrigt kasserer (i en alder af 60), og sparekassen havde åbent en eller to halve dage om ugen. Hvis der kom nogen og ville hæve penge omkring lukketid, hvor kassen var gjort op, så hev han portemonnæen op af inderlommen, og så blev det ordnet alligevel.
Men hvordan gik det så med sparekassen - jo, den blev opkøbt af en lidt større "kasse", og nu er dén så fusioneret og blevet til en bank. Det går den forkerte vej.

Kim Houmøller

At vi ser forskelligt på den verden der omgiver os er uomtvisteligt. Personligt mener jeg udbyderne af Quick lån burde befinde sig i Horserød til afkøling. Ågerparagraffen har de klart forbrudt sig imod. Forbyd reklamer samt læg loft over udlånsrenten. Skulle ågerkarlene lukke vil de ikke være savnet.