Kommentar

Hvordan kan vi elektrificere Afrika?

Forudsætningerne er til stede for en kulstoffattig energirevolution på det afrikanske kontinent, og det er der god brug for: To tredjedele af afrikanerne lever uden adgang til el
Debat
3. juli 2015

Forestil dig, at du en morgen vågner op uden adgang til elektricitet. Du har hverken køleskab, komfur eller aircondition. Efter solnedgang kan dine børn ikke lave lektier. Du kan ikke oplade din mobiltelefon.

Velkommen til de frakoblede afrikaneres verden. Og velkommen til et markedssvigt, der smadrer menneskelige udviklingsmuligheder i episk skala.

Næsten 150 år efter at Thomas Edison opfandt elpæren, må 620 mio. afrikanere undvære daglig adgang til elektricitet. Et desto større antal bruger biomasse til madlavning, og i landdistrikterne i Malawi, Tanzania og Mozambique er det så mange som 90 pct. af befolkningen, der anvender halm, gødning og brænde. Forurening fra disse husstande bidrager til 600.000 dødsfald årligt, halvdelen af dem børn under fem år.

Det internationale samfund har opstillet som mål, at universel adgang til elektricitet og moderne energi skal være en realitet i 2030. Men antallet af mennesker uden adgang til strøm i Afrika syd for Sahara stiger. Fremskrives de nuværende tendenser, vil der om 15 år være 15 millioner flere mennesker uden elektricitet i dette område.

De fattigste betaler

Afrikas fattigste må ikke bare betale med deres helbred, men også med meget begrænsede indkomster. I Power, People, Planet – den seneste Africa Progress Panel-rapport (som jeg er hovedforfatter for) – anslår vi de samlede udgifter til energiprodukter for mennesker, der må leve for under 2,50 dollar om dagen, til 10 mia. dollar årligt.

Det afrikanske marked for energi er ineffektivt og socialt skævvredet. Mens det mindretal af afrikanere, der er tilsluttet de nationale elnet – hvoraf de fleste tilhører overklassen – kan drage fordel af billig, stærkt subsidieret elektricitet leveret gennem statslige forsyningsselskaber, må de frakoblede betale ca. 10 dollar pr kilowatt-time energi leveret i form af trækul, batterier, stearinlys og petroleum. Gennemsnitsamerikaneren betaler 15 cent for det samme. Med andre ord betaler nogle af verdens fattigste mennesker nogle af verdens højeste priser på energi.

Ifølge African Progress Panels skøn vil fattige afrikanske husholdninger kunne spare 58 dollar om året i gennemsnit ved at installere solpaneler. De virksomheder, der leverer panelerne, vil selvfølgelig kunne drage store fordele af dette nye marked.

Ikke høj prioritet

Hvorfor har markedet for solenergi så ikke materialiseret sig? En del af problemet er, at de fattige husholdninger dårligt har råd til etableringsomkostningerne. Selv om prisen på solpaneler på to år er faldet til under det halve, koster en startpakke stadig 150 dollar – uopnåeligt for personer, der må leve for under 2,50 dollar om dagen.

Den gode nyhed er, at innovative virksomheder er i gang med at udvikle nye forretningsmodeller. I Nairobi har virksomheden M-KOPA – som har tilsluttet over 200.000 husstande i Kenya, Uganda og Tanzania til solenergi – for eksempel gjort det muligt for kunder at købe en startpakke mod et mindre depositum. Husholdningerne afbetaler herefter via en pay-as-you-go-ordning over mobiltelefonen, indtil de ejer systemet.

Markedet for vedvarende energi udvikler sig langsomt i Afrika – især når man betænker, at Bangladesh over de sidste fem år har leveret 3,5 millioner små solcelleanlæg til slumkvarterer og fattige landområder. Nøglen til Bangladeshs succes var statsprogrammer, der skabte et gunstigt miljø for private investeringer gennem mikrokreditter og installationstilskud.

At levere energi til overkommelige priser til fattige er ikke noget højt prioriteret mål for Afrikas statslige forsyningsselskaber, der alt overvejende er indrettet på at levere billig elektricitet til de rige, hvilket gøder jorden for klientelisme, hvis ikke ligefrem – som i Tanzania – for institutionaliseret tyveri. Få afrikanske regeringer har en troværdig national plan for at levere billig energi til almindelige borgere.

Ingen tid at spilde

Der er brug for en alternativ fremgangsmåde, der drager fordel af Afrikas rigelige vandkraft, solenergi, vind og geotermiske ressourcer, og sætter gang i en kulstoffattig energirevolution. Denne revolution er så småt begyndt i lande som Etiopien, Kenya, Sydafrika og Rwanda, hvor det nationale elnet allerede leverer vedvarende energi til konkurrencedygtige priser.

Mere må gøres for at opfylde potentialet i vedvarende teknologier, der kan levere strøm til fattige gennem decentrale systemer. De afrikanske regeringer kan begynde med at konvertere de 20.000 mio. dollar, de bruger på at subsidiere velhavende medborgeres energiforbrug, til investeringer, der gør grøn el tilgængelig for fattige husstande.

I Afrika Progress Panel opfordrer vi til oprettelse af en ’global opkoblingsfond’, der kan finansiere de risikogarantier, kreditgivning og andre markedstiltag, som er nødvendige for at støtte innovative forretningsmodeller, der kan levere energi til de fattige. Med de rette lovrammer og ordentlig finansiering kan nye kulstoffattige energiteknologier gøre for energisektoren, hvad mobiltelefoner gjorde for telekommunikation. Afrikas fattigste vil kunne få et kæmpeløft, samtidig med at kontinentet bliver rigere og grønnere. Når vi betænker, i hvor høj grad mangel på adgang til el hæmmer vækst, jobskabelse og fattigdomsbekæmpelse, er der ingen tid at spilde.

© Project Syndicate og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Henrik Højbjerg

der er himmelvid forskel på at vågne en morgen og være uden el, når man er vant til at have det og så at vågne en morgen og være uden el, når man aldrig har haft det.
det er nået vås at formulere det på den måde.

nh

Lise Lotte Rahbek

Selvfølgelig skal den afrikanske befolkning have afgang til grøn enrgi. Det kan kun gå for langsomt.

Men jeg kløjs, når jeg læser at jobskabelse er et mål... jobskabelse?? Gad vide hvad det er for job, der skal skabes - og med hvilket formål.

Hvis folk lever for under 2,5 dollar om dagen, må deres arbejdskraft være meget billig.Så løsningen er at lade dem bygge deres egne energiforsynings-systemer.