Kommentar

Hvorfor vil Danmark lege ’jorden er giftig’?

Når borene dundrer i den nordjyske undergrund, bliver vi nødt til at spørge os selv: Tør vi gamble med vores og fremtidige generationers drikkevand, landbruget og det globale klima? Mange lande har allerede sagt fra, og Danmark kan stadig nå det
Debat
18. juli 2015

Danmark er eksemplarisk. Sådan spiller musikken sødt, når vi år efter år ligger i toppen af diverse demokrati- indeks. Men vores demokratiske selvopfattelse er blevet en sovepude. Kun få insisterer på at stille spørgsmål ved politikernes arbejde, og før vi ved af det, leger Danmark ’jorden er giftig’ med det franske gas- og olieselskab Total.

I 2010 fik Total, med VK-regeringen og den daværende energiminister Lykke Friis (V) ved roret, efterforsknings- og udvindingstilladelse i Danmark. Den 7. juli 2015 afslørede TV2 Nord, at Energistyrelsen hverken havde nævnt skifergas eller den risikofyldte udvindingsmetode fracking for Folketingets Energi- udvalg før afstemningen i 2010. Energistyrelsen snød også EU, der har stillet en række minimumkrav til medlemslande, der ønsker at udvinde skifergas. Medlemslandene skal blandt andet svare på, om der har været fuld offentlighed omkring de nationale projekter.

Energistyrelsen løj. De havde valget mellem at svare: »Ja«, »Nej« eller »Delvist«. Styrelsen valgte at svare: »Ja«.

Katastrofale konsekvenser

Udvindings- og efterforskningstilladelsen har givet Total et smuthul til 12 pct. af den danske undergrund i hele 30 år. Total har været i gang med prøveboringer i Dybvad i Nordjylland siden sidste vinter.

Nordjyderne er bekymrede, og det med god grund. De frygter, at Total, selvom det ikke er nævnt i tilladelsen, også vil testfracke. Testfracking forårsager frackingrevner, der er omkring 100 meter dybe. Revner, der vil forurene vores grundvand med giftstoffer fra frackingvæsken og radioaktivitet fra skiferet.

Fracking vil have katastrofale konsekvenser for både den danske befolkning, vores grundvand, vores landbrug og vores omkringliggende natur og klima. Skifergasboringerne udleder nemlig metan, som bidrager 25 gange mere til drivhuseffekten end CO2. Gemmer gassen sig i undergrunden, mangler Total kun en enkelt miljøtilladelse fra Miljøstyrelsen, før udvindingen af gassen begynder.

Ifølge det amerikanske nyheds- og markedsdatabureau Bloomberg giver en overvejende del af skifergasbrøndene underskud, og det er før, konsekvenserne medregnes. Sidste år brød en af Stat-oils boringer i staten Ohio i brand. 70.000 fisk døde, nærmiljøet blev ødelagt og 24 familier fra området måtte flygte fra hus og hjem.

Hvis vi tillader Total at blive i Danmark, vil et tilsvarende scenario kunne udspille sig. Politikerne kunne have taget ved lære af problemerne i USA, men det gjorde de ikke, og Total havde ikke boret i mere end én dag, før de brugte kemikalier, de ikke havde tilladelse til. Deres argument var, at det var de nødt til.

Befolkningen må sige fra

Med skifergas er det knald eller fald. Når først skaden er sket, og vores drikkevand er forurenet, kan det ikke gøres om. Der er ingen fortrydelsesret. Alligevel har flere politikere givet udtryk for, at de ikke er interesserede i at stoppe Total. Tidligere Miljø- og klima-minister Rasmus Helveg (R) udtalte 18. maj i år, at det er umuligt at ophæve de licenser, der allerede er blevet givet til Total. Han mener, at en ophævelse vil hæmme investeringslysten for udenlandske virksomheder, og Danmark risikerer, at Total søger om erstatning, hvis licensaftalen trækkes tilbage. Men skal vi prioritere vores drikkevand eller samarbejdet med Total? Selv hvis Danmark skulle betale et engangsbeløb i erstatning til Total, ville det være småpenge sammenlignet med omkostningerne ved et Danmark uden rent drikkevand.

Når boretårnet dundrer ned i Nordjydernes undergrund, og mange familier deroppe ikke kan sove om natten, ser det sort ud herhjemme, men retter vi blikket udenlands, er der stadig håb. Regeringer i flere lande har sat punktum, før det gik galt. På grund af massiv folkelig modstand har lande som Skotland, Holland, Bulgarien, Wales, Rumænien, to delstater i Tyskland, en række distrikter i Canada og Australien, mange delstater i USA og Totals eget hjemland, Frankrig, vedtaget et forbud mod fracking til at udvinde skifergas.

Skal vi være progressive, bør vi undersøge alternativer til skifergas, som ikke ødelægger og forurener vores undergrund og drikkevand. Senest har Enhedslisten foreslået den alternative metode geotermi, som Island får al sin energi fra. En metode som Energistyrelsen og direktør for Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen, hilser velkommen. Men, som med så mange andre kampe, kan venstrefløjen ikke vinde kampen mod Total alene. Nu er det op til os, borgerne, og spørgsmålet er simpelt: Tør vi spille hasard med vores og fremtidige generationers drikkevand, landbrug og det globale klima? Valget er vores. Så lad os sammen vise, at oplysning og demokrati kan sejre. Legen med Total må høre op, vores jord må ikke blive giftig.

Jonas Marslev 24 år ufaglært gartner, og Kirstine Rysbjerg Munk 19 år nyudklækket student fra Aurehøj Gymnasium

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

olivier goulin

Dette er, sammen med Dong-salget, de største forbrydelser de seneste års regeringer har begået mod det det danske folk.
Det er ganske enkelt utilgiveligt.
Danmark er blevet kuppet af en bande infame og hensynsløse forbrydere + en masse underkuede medløbere.
Det er skelsættende - og formentlig begyndelsen til en lang glidebane ned i Helvede; et Danmark med udrikkeligt grundvand.

/O

Felix Austin, Anne-Marie Krogsbøll, Jens Lysdal, Anne Eriksen, John Victor Lorck, lars abildgaard, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek, John Hansen, Peter Knap og Jacob Jensen anbefalede denne kommentar
Jens Voldby Crumlin

Den tidligere miljøminister Kirsten Brosbøl lovede en uvildige undersøgelse af de miljømæssige konsekvenser af en evt. skifergasproduktion i Danmark. Der skulle inddrages både nationale og internationale eksperter og erfaringer. Undersøgelsen skulle sættes igang her i foråret i Naturstyrelsens regi.
Senest har Lars Christian Lilleholt sagt i en artikel i Jyllandsposten at han vil afvente resultatet af en større undersøgelse af erfaringerne omkring udvinding af skifergas i både Danmark og internationalt.
»Det arbejde er sat i gang, og så vil vi se på de erfaringer,« siger klima- og energiministeren.
Men når man spørger i naturstyrelsen får man følgende svar : Undersøgelsen blev ikke sat i gang på grund af valget. Hvornår den kan komme i gang, ved vi endnu ikke. Citat pressechef Kenneth Bo Jørgensen .
Som Information påpegede i sin leder : Kampen for en skifergaslov den 10 april 2015 bør Danmark også få sig en lov, der regulerer , om og hvordan vi skal bore efter skifergas. For så skal vi også debattere, om det nu også er det, vi ønsker.
Tilsyneladende er der altså ikke den store lyst, fra de ledende politikere, til seriøst at foretage det nødvendige forarbejde og tage en reel demokratisk diskussion af hele problematikken omkring skifergas, her få måneder før resultaterne af prøveboringen i Dybvad foreligger. Tilgengæld har den nye regering været hurtigt ude med at Bjørn Lomborg skulle på finansloven igen fordi man ønskede en mindre elitær klima debat.
Bjørn Lomborg er stærk fortaler for skifergas og er i brede forskerkredse berygtet for sin uvidenskabelige tilgang til de emner han udtaler sig om.
Meget tyder på at den nuværende Venstre regering vil følge stilen fra sidste regeringsperiode med løgn og fortielse omkring hele skifergasspørgsmålet.
Vi må gøre alt for at støtte op om Alternativets Skifergaskonference på Christiansborg d. 24 okt. og sørge for at den er med til at tvinge regeringen, til at tage vores berettigede bekymringer og modstand mod skifergas alvorligt.

Torben R. Jensen, Felix Austin, Anne-Marie Krogsbøll, Jens Lysdal, Elisabeth Andersen, Preben Haagensen, Axel Bluhme, Anne Eriksen, lars abildgaard, Connie Brask Jensen, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek, peter fonnesbech, Hans Paulin, Peter Knap og Jacob Jensen anbefalede denne kommentar
john andy houbo Pedersen

Der har været protest mod gågader fra kbh til Skagen, mod Dankort, broer, computere m.m hvorfor da ikke her, vi må ud fra alle andre er idioter.

Hanne Koplev

Den danske jord bliver også giftig af de ca. 2000 tons kobbersulfat, som der bruges årligt til svineproduktionen.

Felix Austin, Anne Eriksen, Karsten Aaen og John Hansen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Det giver da god mening: Der er penge i det, og USA gør det. Er det ikke to af de vigtigste kriterier for, at Danmark gør noget?

Jens Lysdal, John Victor Lorck og Peter Günther anbefalede denne kommentar
Søren Frederiksen

Vi ved ikke i dag om det er naturgas i skiferlag i Danmark. Og hvis der er skiferlag med naturgas vil det være i lag i 3000-4000 meters dybde. Drikkevand kan vi finde i lag ned til ca. 150 meters dybde. Mellem lagene med fersk drikkevand og skiferlagene i 3000-4000 meters dybde er der tætte lag af ler og sandsten med meget salt vand, som ikke kan bruges til drikkevand. Så hvordan skal "100 meter dybe" revner der laves i skiferlag i 3000 meters dybde kunne forurene drikkevandet? Det synes jeg artiklens forfattere skylder et svar på. Mig bekendt er der ingen eksempler på, at der er sket forurening af drikkevand fra selve fraktureringen af skiferlag i de dybder som skiferlagene ligger i Danamrk. De største risici for forurening af drikkevandet er fra spild på overfladen eller fra ukorrekte udførte boringer hvor foringsrørene ikke placeres korrekt eller er utætte så der kan ske forurening af drikkevandet den vej. Korrekt udførte boringer kan overvåges så man minimerer risikoen for udledning til omgivelserne.
Forfatterne priser udnyttelse af geotermisk energi, hvilket ser er helt enig i. Boringer til udnyttelse af geotermisk energi udføres med anvendelse af samme boreteknologier som skifergas boringer. Og geotermiske boringer skal lige som skifergas boringer være tætte så der ikke kan ske udsivning til drikkevandet Det varme geotermiske vand er nemlig meget salt, og ville kunne forurene drikkevandet hvis boringerne ikke var tætte.

Anne Eriksen

Når alle de ovennævnte lande kan finde ud af det, hvorfor kan et lilleput-land som Danmark ikke?
Er vi (eller rettere de politikere, som vender det blinde øje for en kortsigtet fortjeneste, som måske ikke engang bliver andet end det modsatte - mange udgifter til forurening og genopretning?)

Et kæmpemæssigt land som USA til sammenligning med Danmark, der i forvejen er udnyttet med over halvdelen af jorden til landbrug - også med forurening til følge.
Salg af Dong og andre - udnyttelse af pelsdyr, som også er forbudt i mange lande - alt for ussel mammon.
Engang var det vindenergi og økologi, nu drejer det tilbage gr. stupiditet, rent ud sagt...

Flot formuleret af de to unge mennesker. Skal/ vil den ældre del af befolkningen se passivt til?
Der skal mere end underskrifter til - Vil Miljøstyrelsen lade sig presse?

Anne-Marie Krogsbøll

Lægerne (i hvert fald nogle af dem) er også bekymrede: http://ugeskriftet.dk/debat/helbred-boer-undersoeges-ved-skifergasboring

Sascha Olinsson

@ Søren Frederiksen
Der er historier fra USA om naboer til skiferboringer hvis vand i vandhanerne der kunne sættes ild til- så fyldt af gas var vandet. Det må da vist kaldes drikkevands forurening der vil noget!