Kronik

Kald mig ikke en af ’de perfekte piger’

I min klasse var vi tre, der fik over 11 i gennemsnit. De to andre var drenge, og de blev sjovt nok ikke beskyldt for at have lavt selvværd. Næh, det var ’bare smadder godt gået knægt! Der har sgu altid siddet et godt hoved på dine skuldre’
Når studenterne i Sønderborg afslutter deres sidste eksamen med et 12-tal, ryger de en tur i springvandet på gågaden. Dagens kronikør er træt af, at de kvindelige studerende med høje karakterer ofte omtales som ’perfekte piger’ med lavt selvværd, der higer efter anerkendelse.

Når studenterne i Sønderborg afslutter deres sidste eksamen med et 12-tal, ryger de en tur i springvandet på gågaden. Dagens kronikør er træt af, at de kvindelige studerende med høje karakterer ofte omtales som ’perfekte piger’ med lavt selvværd, der higer efter anerkendelse.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Debat
7. juli 2015

KRONIK – Jeg er træt. Træt af at blive stigmatiseret som en stakkels usikker pige, der har ondt i selvværdet. Hvor er det dog trist, at mit snit skal tales ned. At mit dedikerede arbejde gennem tre år angiveligt kun udspringer af mit desperate behov for at føle, at jeg er noget værd. Jeg bliver så træt. Kan det virkelig passe, at det er så forbandet forfærdeligt at være en af de berygtede og berømte, perfekte 12-tals piger – præstationsprinsesserne, som I åbenbart kalder os. For så må det næsten betyde, at mit selvværd er tæt forbundet med mit snit, og at jeg bør gå til psykolog.

Svaret er nej – jeg er faktisk temmelig velfungerende og tilfreds, selv om jeg er en af ’dem’.

Hvorfor er mit snit ikke bare fantastisk flot og godt gået? Hvorfor hører jeg kun om de negative effekter ved at en være ung, ambitiøs pige? Hvorfor er mit køn overhovedet relevant i den sammenhæng?

Jeg har hørt det mange gange. Flot, du er nået hertil, men fra nu af … nu bliver det svært, så sæt forventningerne til dig selv ned, og regn ikke med at gøre det bedre. Det siges sikkert i en den bedste hensigt, men er det kun mig, som kan høre det, der bliver sagt mellem linjerne? For I går jo og venter på, at de porcelænspiger, I selv har skabt, bryder sammen og går i 1000 stykker, så I kan samle dem op og lime dem sammen (selvfølgelig ikke med superlim) og sende dem til psykolog, så de kan lære, at høje ambitioner, præstationer og intelligens ikke er noget, vi vil have i Danmark. Kunne vi ikke forsøge at se på pigerne som andet end færdige slutprodukter, der, hvis de ikke allerede er brudt sammen, helt sikkert snart gør det. Forhåbentlig. Så kan de lære lidt om den raffinerede danske jantelov.

Fastlåst jantelovstankegang

Min tilgang til gymnasiet var, at jeg ville have frihed til at kunne vælge hvilken som helst uddannelse, jeg havde lyst til – derfor gik jeg taktisk efter et så højt snit som muligt. Nu sidder jeg langt inde i mit sabbatår og har netop søgt optag på medicin på Københavns Universitet. Og for dælen, hvor jeg glæder mig. Helt vildt! I modsætning til mange, jeg kender, behøver jeg overhovedet ikke bekymre mig om, om mit snit er højt nok til at komme ind. Og jeg priser mig lykkelig for min arbejdsindsats i gymnasiet.

Jeg tror ikke, at eksperterne tager fejl, når de siger, at vi presser os selv, os 12-talspiger. Men gymnasiet er studieforberedende, og vi yder en aktiv indsats for at lære at studere. Men desværre virker det lidt som om, at det er meget sejere ikke at knokle. Vi sætter barren virkelig lavt, når det er mere socialt acceptabelt at sidde og spille Tetris på bagerste række end at interessere sig for fagligt stof.

Men alligevel er det mig, der er noget galt med. Jeg læste en kommentar på Facebook, som handlede om DR’s dokumentar ’De perfekte piger’. Der stod: »Gad vide, om 12-talspigerne bliver kede af det, når de bliver ældre og kigger tilbage på gymnasiet?« A-hva-for-noget?! Helt ærligt, Danmark. Er vi virkelig så fastlåste i vores jantelovstankegang, at vi ikke kan kalde en god bedrift for en god bedrift? Flotte præstationer bagatelliseres. Og bevæggrunden for motivationen, siger I, er forankret i et næsten sygeligt behov for anerkendelse. Og så er vi også asociale og ude af stand til at samarbejde!

Er det faldet jer ind, at det kan handle om noget andet? Er det faldet jer ind, at vi er målrettede, ambitiøse, videbegærlige og nysgerrige på livet. At vi er smarte og taktiske, og at vi er i gang med at skubbe til jeres fastforankrede ’laveste fællesnævner’-vanetænkning. I min klasse var vi tre, der fik over 11 i gennemsnit, og to af dem var drenge. Men deres præsentationer er ikke blevet stigmatiseret. Her er der ingen, der taler om manglende selvværd. Næh, det er »bare smadder godt gået knægt! Der har sgu altid siddet et godt hoved på dine skuldre«. Til deres studentergilder blev der brølet og hujet af fædre, der slog sig stolt på brystkassen. Der stod ikke psykologer i baggrunden og nippede hvidvin, mens de sagte over glasset hviskede til hinanden, at det nok i virkeligheden var udtryk for dårligt selvværd, der fik drengene til at levere de flotte resultater.

Triste robotter

Måske skulle vi i stedet vende diskussionen på hovedet og spørge os selv, hvorfor vi har sådan et stort behov for at tale pigernes præstationer ned og drengenes op.

Og måske skulle vi spørge os selv, om vi ikke blot er med til at gøre de usikre piger med lavt selvværd endnu mere kede af det. For jeg skal da lige love for, at medierne gør, hvad de kan, for at vi skal føle os ramte, forkerte og utilstrækkelige. Nu er det nemlig heller ikke godt nok at være dygtig længere – nu er det også skidt.

Men mig får I ikke med ned i sumpen. For jeg er pissehamrende stolt af mit høje gennemsnit, og når jeg tænker tilbage på gymnasiet, vil jeg også tænke på fællesskabet, rusturen, venskaberne og festerne. For det var altså også en del af min gymnasietid, selv om du helst ikke vil tro det. Du vil sikkert helst tro, at jeg sad alene på mit værelse fredag aften og græd over mit 10-tal i min spansk aflevering.

Når jeg tænker tilbage på min gymnasietid, bliver jeg glad indeni. Og jeg forestiller mig, at når jeg bliver ældre, vil jeg være endnu gladere, fordi mit hårde arbejde gav mig pladsen på mit drømmestudie og senere mit drømmejob.

Jeg er strukturfascist med stort S, jeg er grundlæggende herredårlig til forandringer, og jeg er ekstremt kompetitiv. Men jeg er ikke et usundt menneske, hvis jeg selv skal sige det (måske lige bortset, fra når jeg spiller ludo). Jeg synes det er et tyndslidt og stærkt generaliserende argument, når I postulerer – for andet er det ikke – at jeg ikke føler, jeg er god nok. Det gør jeg faktisk. Men kald mig ikke for en af ’de perfekte piger’. For let’s face it – I mener det jo ikke. Lige under jeres ordvalg ulmer en forlorenhed og sarkasme. Vi er perfekte – så perfekte, at vi ikke er mennesker, men robotter, triste, kedelige, grå robotter, der stræber efter anerkendelse i det ydre rum. Så ind i mellem bryder vi sammen, og så kan I bekræfte hinanden og sige: Hvad sagde jeg! Men jeg har lært hjemmefra, at bæredygtig anerkendelse kun kan hentes et sted, og det er i os selv.

Hey, jeg er pisse sej

Så lad mig afslutningsvis opsummere mediebilledet en gang til: Alle piger, der er dygtige, er det kun, fordi de har et lavt selvværd. Det er i hvert fald det ensidige billede, der er ved at blive malet – særligt af DR. Jeg synes det er en fejltagelse af dimensioner. Og det er forbandet, at jeg – fordi jeg er kvinde, målrettet og dygtig – skal underlægge mig janteloven og vide, at jeg ikke er ligeså meget værd som de af mine studiekammerater, der prioriterede det sociale på bekostning af det faglige.

Men hey, jeg er pisse sej, jeg klemte ballerne sammen og strukturerede mig ud af gymnasiet. Det viser sig, at jeg er mere end et gennemsnit. Så kan vi ikke sige tillykke til alle de piger og drenge, der får huen på i år – med 12-taller eller ej – i stedet for at blive ved med at sige, at de sikkert vil fortryde gymnasietiden, fordi de ’spildte’ den på lektierne. Det argument er jo dybt godnat, og det er faktisk lidt sigende for vores samtid. Du må gerne være ambitiøs, men ikke for ambitiøs; dygtig, men ikke for dygtig. Det er en forbandet raffineret måde at bruge janteloven på.

Men hvor ville det være befriende, hvis vi forsøgte at glæde os lidt på hinandens vegne – på en anerkendende måde vel og mærke.

Sofie Nellemann Kryger er 19 år gammel og blev student fra Helsingør Gymnasium i 2014

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Sofie Nellemann Kryger

Yes - way to go.

Lise Lotte Rahbek

Hvorfor får du ikke den anerkendelse, du har fortjent?
Det er sandelig da heller ikke i orden.
Der burde jo opstilles en buste af dig i gymnasiets aula og strøes rosenblade, hvor du går.

Væn dig til det. Det er en del af at blive voksen.
Fra nu af vil alle mennesker være mindre imponerede over dine præstationer, end du kunne ønske.
De er nemlig optaget af at spekulere over, hvorfor de ikke får den anerkendelse, de selv synes de fortjener.

Mads Kjærgård, Jørn Andersen, Vivi Rindom, Lasse Lawaetz Hansen, Carsten Wienholtz, Lone Trunte, ulrik mortensen, Morten Jespersen, Niels Duus Nielsen og Birgitte D Pedersen anbefalede denne kommentar
Rikke Daugård

rigtig god artikel. bæredygtig anerkendelse, som man finder i sig selv, ligger godt i munden, men hvor mange er det forundt at kende den følelse?. Derfor skal dem som formår at kende den vel ikke ligge under for janteloven eller misundelse fra andre.

Claus Sølvsteen

Hvor mange 12-taller må en pige få, før hun bliver stemplet som psykisk syg og behandlingskrævende?
Hvor mange 12-taller må en dreng få, før han bliver stemplet som psykisk syg og behandlingskrævende?
Der findes piger, som lider under perfektionskrav og lavt selvværd. Der findes også drenge, der lider derunder. Og kvinder. Og mænd. Men hvorfor stemple alle dygtige piger som behandlingskrævende, blot fordi der er enkelte dygtige piger med problemer? Og hvis man absolut skal i gang med stemplingerne - hvorfor er kønnet så relevant?

Julie Moberg, Lars Peter Simonsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Lise-Lotte Rahbæk

Rolig nu, der er ingen grund til det nedladende svar til Sofie Nelleman Kryger.
Sofie er teenager endnu - og selvfølgelig skal hun da erobre verden.

Sådan skal det være.

Lise Lotte Rahbek

Jeg er ikke spor nedladende, Lindegaard.
Jeg synes man skulle opstille buster af alle de studerende, som bruger 3 år af deres liv på at opnå topkarakterer.. eller nej, hvorfor ikke alle de unge, som gennemfører gymnasiet. Problemet er blandt andet, at der ikke er plads til alle de buster, hvis der også skal være plads til at sidde ned og blive undervist og dygtige og leve op til kravene om at være dygtige.

Jeg synes da bestemt at alle skal anerkendes for deres fortræffelige evner til at bestå eksaminer, både teenagere og midaldrende og sådan set også de gamle, hvis de går til eksamen..
Faktisk synes jeg at selve overlevelsen er noget af en præstation for alle (levende) mennesker. Men nu vrinske mine kæpheste højlydt og jeg må ud og fodre.

Leif Kajberg

Jamen, kan Information da blive med at bringe kronikker skrevet af og om 12-talspiger? Nu kan der da snart ikke være flere facetter at afdække i forbindelse med gymnasietilværelsen og vejen mod det perfekte liv og den perfekte karriere. Men når 12-talspigerne får denne massive bevågenhed fra redaktionel side, er der andre emner og udviklinger, som forsømmes eller forbigås på kronikkens plads. Endvidere et paradoks, forekommer det mig, at så mange unge og yngre i kronikform herigennem kommunikerer problemstillinger og emner til bl.a. en grånende skare af abonnenter, der vel for manges vedkommende jævnt hen er over 60 (som jeg selv). Et indtryk som bekræftes, når der er møder for læsere mv. i Informations kantine. Det er jo ikke de unge, der holder betalingsaviser.

Morten Østergaard og Mads Østergaard anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Nu er det jo forbundet med ret stor social anseelse at klare sig godt i skolen. Holdes stilen videre ud i livet, vil denne sociale anerkendelse endda som regel udmøntes ret konkret, i form af en god løn og måske endda et interessant arbejde medmulighed for personlig og faglig udvikling, og en rimelig grad af medbestemmelse.

Hele vores samfund er indrettet på en sådan måde, at flittige og konkurrencevillige mænd og kvinder, kontinuerligt og rundhåndet præmieres. Især dem der løber hurtigst og hopper højest. Dem som forstår at tilpasse sig, som forstår at 'strukturere' [sic] sig ind i de for tiden mest favorable positioner. Charme og selvtillid (selvtilfredshed) er selvfølgelig et plus i dét spil, lige som en 'disciplineret' krop kan signalere den helt rigtige forståelse for og anerkendelse af samfundets forventninger og krav til det veltilpassede individ.

Du vil trives som en fisk i vandet her, Sofie Nellemann Kryger. Det er bygget til dig. Du skal bare lige leve op til det. Og det går jo tilsyneladende fint.

Så stil nu den stråmand hen i skabet igen. Du er ikke et offer. Du er en vinder. Helgenkåret på forhånd af både politikere og erhvervsliv i dette forunderlige, lille land. Hvorfor ikke bare læne sig tilbage og nyde det?

I bæredygtig anerkendelse!

Thomas Oxvig, Ture Nilsson, Jørn Andersen, Vivi Rindom, Lasse Lawaetz Hansen, Carsten Wienholtz, Lise Lotte Rahbek, Morten Jespersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Mads Østergaard

Naiviteten skinner igennem når Sofie skriver, at hun hermed kommer direkte ind på drømmestudiet og ender i drømmejobbet. Det er meget sandsynligt, at hverken studiet eller jobbet er som hun forventer. Det kan være hun bliver rigtig glad for det, og det håber jeg da. Men det er ikke sikkert. Det kan lyde som om Sofie har fundet sin motivation i idéen om, hvor fedt det bliver at komme ind på dette studie, og selvom den motivation kan være baseret på noget naivt, så er det kun godt at hun har været motiveret. Det er godt at have noget at se frem til.
Og det er godt, hvis Sofie har nydt sin gymnasietid. Og det anses også ofte som godt at have mange muligheder.

Grunden til, at DR godt kan lide at fremstille 12-tals piger som et problem kan også skyldes at det sælger. Det er ligeledes næppe for at uddanne vores befolkning, at DR sender X-factor. Drama sælger. Og den her artikel sælger, fordi den går ind under kønsdebatten. Det er i langt højere grad kønsdebatten vi er interesseret i, for her rammes manges følelser.

Kære Sofie?

Der er noget ved din aggressive, defensive tone, der gør mig lidt skeptisk mht om du er så afklaret inderst inde, som du gerne vil give udtryk for.
Hvis du virkelig var det, havde du vel ikke behov for at fremhæve dig selv så meget.

Men til lykke med de flotte resultater - glæd dig over dem i stedet for at synes, det er synd for dig.

Mvh.
T.R.

Tor Thrysøe, Jørn Andersen, Lasse Lawaetz Hansen og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

Stærkt gået af Sofie.
Det virkelige problem i det danske skolesystem er det lave ambitionsniveau.
Med venlig hilsen
Lennart

Jannek K. Sommer

Generaliserende uden belæg, fordomsfuldt og aggressivt. Sjovt nok det samme kronikken angriber. Afsporet feminisme, som ikke skulle have haft spalteplads. Men måske lærer man at råbe højt på gymnasiet - på universitetet lærer man til gengæld at argumentere, noget som forfatteren for brug for på medicinstudiet. 12-tallet på gymnasiet synes udhulet, men det opdager man før eller siden.

Steffen Gliese

Jeg vil foreslå, at de næste tre årgange i gymnasiet bevidst arbejder på - i indbyrdes solidaritet - at få gennemsnit på mellem 5 og 7 - simpelthen for at gøre en ende på adgangsbegrænsningen. Det er det eneste, karaktererne kan og bliver brugt til. Og det tigger og beder om en opstand.
Det må være folks interesser og evner, der bestemmer deres uddannelsesvalg - men til gengæld må der så også være faglige krav, der er indfriet, før man kan optages på gymnasiet.

Peter Jensen

Først får vi læssevis af artikler der hylder de ambitiøse og dygtige piger i uddannelsessystemet, der stormer forbi drengene. Dernæst får vi en lang række artikler, der bekymrer sig om disse såkaldte 12-tals piger velfærd og velbefindende. Og endelig er vi så nået til de artikler der ærgrer sig over denne bekymring, og gerne vil holde fokus på den rene og ubetingede hyldest til de dygtige piger.

Det er kun tilsyneladende, at disse artikler står i et modsætningsforhold til hinanden. De er alle en del af nøjagtig den samme tendens, der alene er interesseret i pigernes skæbne og muligheder. Fællesnævneren er en underforstået agenda om, at pigerne skal klare så sig godt som muligt på uddannelsesområdet, og helst klart bedre end drengene. Der er så nogle der bekymrer sig om, at stress og selvværdsproblemer kan blive en hæmsko i denne proces. Dette betyder selvfølgelig ikke, at man mener at pigerne bør være mindre ambitiøse men, at de måske skal have en eller anden form for særlig omsorg. Denne tankegang imødegås så af dem der mener, at man alene bør koncentrere sig om at heppe på pigerne. Således kan man diskutere frem og tilbage, som om at det er den naturligste ting i verden, at det hele kun skal handle om pigernes succes og trivsel i uddannelsessystemet.

Fælles for hele denne diskussion er, at den medfører så ensidig en koncentrering om pigernes forhold på uddannelsesområdet, at konsekvensen er ren chauvinisme.

Karsten Aaen

Og nu er det jo så ikke det som hele den problemstilling handler om. Selvfølgelig er der mange unge kvinder, som er dygtige og som fortjener at blive hyldet, fordi de 12-taller. Og som kæmper en hård kamp med bøgerne og teksterne deri for at få deres 12-taller. Problemstillingen handler om at der nogle unge kvinder, som bryder sammen mentalt, psykisk og socialt, hvis de ikke altid får 12. Fordi de anser karakteren de får for en opgave som værende en del af deres identitet. Derfor bliver deres identitet slået i stumper og stykker, når de ikke altid får 12 for en opgave. Og det er det som det her handler om, ikke om at andre unge kvinder ikke må udstille og være glad for deres 12-taller.

Michael Kongstad Nielsen

At prale af sig selv i en aviskronik er ikke ualmindeligt i dagens Danmark.

Lasse Lawaetz Hansen

Det er da rigtig ærgerligt for dig at du ikke kan glæde dig over dit tårnhøje snit, gode gymnasietid og at du kan vælge hvilken som helst uddannelse du lyster. Men det er måske netop et symptom på den kultur du er en del af - at intet er godt nok. Hvis intet aldrig er godt nok, bliver mennesket slidt op. Det er vel det kritikken af "stræbermentaliteten" går på. Mange mennesker skal stadig vænne sig til at pigerne er begyndt at køre drengene over uddannelsesmæssigt og at det ikke længere giver mening at tale om "det stærke køn". I det civiliserede samfund er kvinderne mindst lige så stærke som mænd. Det kan forekomme banalt at sige, men slet ikke alle har vænnet sig til tanken om at pigerne kommer til at stå forrest på mange punkter og forsøger derfor at undskylde drengenes "uduelighed".

Hvis information stiler efter et 12 tal, så har de forbandet langt igen.

Lige hvad jeg tænkte efter at have set " Historien om de perfekte piger" på DR. Jeg kan godt genkende forfatterens forundring over den paradoksale mangel på store forhåbninger til hende og andre studiner, der gennem gymnasietiden beviser et solidt fagligt niveau. Den (bl.a. Licens financierede) bagvaskelse af deres formåen bliver særlig problematisk, når det tages med i betragtningen at gymnasiet jo for mange professioner kun er en indledende manøvre. Målrettet talentudvikling ville være en mere rationel reaktion fra samfundets side. Det må vi så håbe på kommer med tiden. Som ny-uddannet læge vil jeg ønske en kommende kollega god vind fremover!

Soren Andersen

I skal ikke sige jeg er nervøst anlagt og mangler selvværd- I skal sige jeg er ligeså dygtig som drengene!!!! Nu!

Det er som om, visse kommentatorer bevidst eller (forhåbentlig) ubevidst misforstår Sofies pointe, og læser hendes indlæg som et råb om personlig anerkendelse. Jeg forstår godt, at Sofie er frustreret på sit køns vegne, for i virkeligheden går der jo en lige linje fra denne kunstige debat om 'de perfekte piger' til en tid, hvor kvinder var forment adgang til uddannelse blandt andet med det argument, at deres skrøbelige psyke og fysik slet ikke tålte, at de beskæftigede sig med lærdom: http://videnskab.dk/kultur-samfund/livmoderen-tager-skade-af-uddannelse. En anden kilde til frustration i den forlorne bekymring for 'de stakkels dygtige piger' er, at det alt andet lige må kræve langt større anstrengelse af en kvindehjerne at opnå gode resultater end af en mandehjerne (se samme link), og at de arme piger umuligt kan holde til det i længden. Fortsæt det gode arbejde, Sofie.

Lars Peter Simonsen, Rikke Nielsen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar

En gennemgående pointe hos Sofie er vel den, at hun bare ikke føler sig ramt af snakken om de stille piger; og det giver hun en del gode grunde til.

Og så er det sjovt at se, hvilke aggressioner det vækker. Hvordan en del kommentatorer har travlt med at sparke hende ind i foldel efter "hun ved det ikke selv" devicen. Hvilket kun understreger en anden af hendes pointer - at man dæl'me ikke slipper let afsted med at præster på niveau med drengene.

Mvh.

ulrik mortensen

Det kan jo også være lidt op ad bakke at være dreng i uddannelsessystemet idag ...
http://www.independent.co.uk/news/education/education-news/female-teache...

Rikke Nielsen

Sofie Nellemann Kryger, super relevant indlæg og fuldstændig enig i din jantelovs udlægning.

Vi lever stadig i det middelmådige og smålige bondesamfund, hvor andres lykke og dygtighed kun giver anledning til misundelse. Narcissistens projektion af egen uduelighed.

Og desværre er det dybt begravet i vores kultur, at kvinder ikke må være lige så dygtige eller dygtigere end mænd. Din dygtige kvindelighed bliver en rød klud i hovederne på de selvudvalgte normsættere - akkurat som det tørklæde de muslimske kvinder bærer om hovedet.

Du er ikke comme il faut - ligesom den muslimske kvinde med tørklædet - og derfor skal du tales ned.

Tillykke med din eksamen - det er pisse godt gået!!!
Husk at grine hele vejen til banken, når du hæver din høje hyre.

Lars Peter Simonsen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Jeg bliver altid betænkelig, når vindertyper blander deres trang til at sole sig i egen medaljehøst med offermentalitet, når nogle få, mere lavt scorende typer stiller spørgsmålstegn ved vinderens motiv og betydning. Det er selvfølgelig dejligt at dyrke sin succes og være omgivet af rygklappere, men det bekymrer, når vinderen så let lader sig slå af pinden af en let brise, fra dem der ikke klapper tilstrækkelig intenst, og må bruge jantelovskortet for at få det endelige overtag, og endeligt distancere sig fra taberne.

Tor Thrysøe, Ernst Enevoldsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

@ Rikke Nielsen
Det handler kun om dygtighed - kønnet er ikke vigtigt. Det muslimske tørklæde er heller ikke relevant i denne sammenhæng.
I forbindelse med Sofies karrierevalg i retning af medicin er det interessante spørgsmål om hun for alvor bliver dygtig så det kommer andre til gavn.

Med venlig hilsen
Lennart

Thomas Oxvig

Underligt behov for at fremstille et problem i offer rollen, når du ikke selv er en del af det.
Ambitioner er gode, de er lystdrevne( som oftest). Det er godt gået med din eksamen, du udviser flid og dygtighed i skolen. Det er bare ikke alle der evner dette i samtlige fag, lige meget hvor meget de tager sig sammen. Nogle finder deres niché, som vist også er det universitetet går ud på.
Gymnasietiden (i hvertfald det almene) handler om at introducere den studerende til forskelligr fag og muligheder der findes i livet. Ved samtidig at oparbejde en menneskelig og samfundsmæssig forståelse. Væk med det "adgangsgivende" gymnasie, og ind med det almen dannende / introducerende gymnasie til samfundet.

Bare der også er plads til 7 tallerne i vores samfund. Karakter inflationen er endnu ikke på sit højeste. Lad os håbe systemet krakker, og så introducerer vi stedet endnu flere motiverede kvote to ansøgninger! Det er her andre sider, end de faglige bliver afgørende og der kan gives plads til dem, som ikke kunne leve op til 10-12 i samtlige fag.

Held og lykke med medicin!

Søren S. Andersen

Mediernes sygeliggørelse af dygtige gymnasiepiger siger ikke ret meget om pigerne, men temmelig meget om det fladpandede niveau, vi i Danmark har i vores latterlige medier.

Et ligeså latterligt mediefænomen som sygeliggørelsen af 12-talspigerne er den nedsættende omtale af drenge, der er dygtige til naturfag, som "nørder"

Blandt almindelige halvdumme danskere, er det en særdeles udbredt opfattelse, at man må være småskør eller halvsindssyg, hvis man er højtbegavet. Den opfattelse hører jeg gang på gang, når jeg har fortalt folk om bekendte, der klarede sig usædvanlig godt i uddannelsessystemet. Det er denne dødsyge fordom 12-talspigerne og "nørderne ligger under for.

Lars Peter Simonsen, Lennart Kampmann og Anna Haxen anbefalede denne kommentar
Annegrethe Rasmussen

http://www.information.dk/538084

Som jeg sagde det :-)

Tillykke med det flotte resultat!

Annegrethe Rasmussen

Mads Kjærgård

Og så er et 12 tal ikke engang et 13 tal! ;-) Men når vedkommende siger, at hun er dårlig til forandringer, så er nok så mange 12 taller ikke så meget værd, fordi forandringer er hvad dette samfund handler om. Har selv kendt en 13 tal gut engang og han kunne ikke engang besidde et butiksassistent job. Der er mange andre kvalifikationer, der tæller end karakterer i skolen. Adgangskravene til UNI er en ting, selv det at være der, noget helt andet. Personligt brugte jeg et halvt år på at lære at acceptere og lytte til andres meninger, uanset hvor fjollede jeg synes de var og uanset hvor lidt i overensstemmelse, de var med det jeg havde lært i samfundsfag. Men det var så også en lærdom for livet, som jeg aldrig fik karakter for! Men derfor er det flot at have fået så gode karakterer, men så har man vel også lært, ikke at lade sig gå på af medierne? De skal jo blot køre den gode historie! Nå lad gå, det har jeg heller ikke lært, så frisk nok, at stå frem! :-) Det kunne jeg squ også have lyst til! Way to go!

Lars Peter Simonsen

Offermentalitet? Ja, den ses hos visse af kommentatorerne her. Jeg synes Sofie har en helt klar og legitim grund til at poste denne artikel. Det vise sig jo faktisk, at pigerne klarer sig bedre - fordi og når de gør sig umage. Det er faktisk meningen med en videregående uddannelse, at man skal dygtiggøre sig og rent faktisk kunne noget, når man er færdig med den. At der så, af rent politiske årsager, er sket en forringelse af uddannelsernes kvalitet og faglighed er jo ikke de studerendes ansvar, men netop kundskabsforagtende bonderøve som er blevet valgt til at skulle forestille at være folkets tjenere. Osse kaldet ministre og parlamentarikere.