Klumme

Det land som alle børn kender

’Afrikaland’ er ikke harmløst, men et krampagtigt forsøg på at holde fast i et syn på os selv som hjertelige do-good’ere med et liv, der er essensen af det lykkelige, civiliserede og frie
21. juli 2015

I slutningen af sidste måned rejste der sig en mindre storm mod Djurs Sommerland. Først på de sociale medier og siden i en række nyhedsmedier. Anledningen var deres ’Afrikaland’ – et af flere temalande – hvor børn og barnlige sjæle kan tage en tur i forlystelser med navne som Hottentotkarrusellen og Kannibalgryderne komplet med karikerede figurer og diverse ’afrikanske’ rekvisitter. Racistisk, stereotypt og utidssvarende, lød kritikken. Den overvejende folkestemning synes at være, at det var totalt ude af proportioner. Harmløst og uskyldigt.

Debatten omkring Djurs Sommerland var noget af det første, jeg tænkte på, da jeg forleden var på Louisiana og se deres udstilling Afrika – arkitektur, kultur og identitet. For såvel udstilling som ’Afrikaland’ belyser på hver deres radikalt forskellige måde, hvordan vi betragter, forholder os til og taler om et kontinent, som er så stort, at det først og fremmest synes absurd at tale om det som et samlet hele.

Og der er faktisk en pointe i det med størrelsen. Afrika dækker et areal på størrelse med Spanien, Portugal, Belgien, Holland, Frankrig, Tyskland, Schweiz, Italien, Østeuropa, Indien, Kina, Japan og Nordamerika. Tilsammen. Kigger man på et verdenskort, reflekterer det overhovedet ikke dette. Her er Afrika betydeligt mindre end f.eks. Nordamerika. Det siger en del om, hvordan vi mener, at verden hænger sammen og fortæller os noget om, hvordan vi ser på kontinentet.

Det samme gør det sprog, vi bruger, når vi skal tale om Afrika. Et sprog som i den grad er præget af bistandsorganisationer og hjælpeprogrammer, som er toneangivende for, hvordan vi overhovedet kan tale om Afrika. Kaster man et kort blik på Udenrigsministeriets rejsevejledninger til afrikanske lande, er de overvejende præget af ord som terror, kriminalitet og en gennemtrængende ’pas på’-retorik. Nyhederne fortæller om hungersnød, katastrofer og terrorangreb. Ligesom stort anlagte indsamlinger som f.eks. Danmarks Indsamling fortæller os, hvordan vi kan give afrikanske familier en fremtid, og hvordan vi kan redde Afrikas unge fra at blive den tabte generation. De fastholder forestillingen om Afrika og afrikanere som noget og nogen, man skal hjælpe. Så vi pudser vores do-good’er-glorie, putter en ekstra 20’er i indsamlingsbøtten og får os et Plan-barn.

Det er påfaldende, at det, her omkring 50 år efter at størstedelen af de afrikanske lande fik selvstændighed, stadig er koloniale forestillinger om Afrika, der fylder stort set hele vores bevidsthed. I realiteten – hvilket værkerne på Louisianas udstilling også viser – er Afrika en overflod af vitalitet, kreativitet, energi og produktivitet. Unge afrikanere spiller heavy metal i Maputo, der er en blomstrende modescene i Dakar, og i Kinshasas gader spankulerer ulasteligt klædte sapeurs rundt. Det er et kæmpestort fuck you til vestlige forestillinger om armod og elendighed. Men det usynliggøres i sproget, for det er ikke sådan, vi taler om og forstår Afrika. Og det er ikke mindst sådan, vi taler om og forstår os selv i forhold til Afrika.

Og det er værd at forholde sig til, når vi betragter f.eks. ’Afrikaland’ som harmløst. Fordi vi i en krampagtig fastholdelse af vores sprog om, syn på og afbildninger af Afrika søger at holde fast på et syn på os selv som hjertelige do-good’ere og livet i vores del af verden som essensen af det lykkelige, civiliserede, frie og lige.

Men det er sgu tid til at ryste posen. Man kunne begynde med at åbne øjnene og se kritisk på ideen om afrikanere som ikke så meget andet end nogen, man skal hjælpe. Derefter kunne man se på afrikansk kunst og blive blæst bagover. Der er eddermame gang i den, i det der land, som alle børn kender.

Katrine Arnfred er cand.mag. og skribent.

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Troels Ken Pedersen
  • Jørgen Dragsdahl
Troels Ken Pedersen og Jørgen Dragsdahl anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Okkels

Kære Katrine Arnfred.
Du har desværre ret i, at mange af os næsten er på niveau med Sarah Palin, der for nogle år siden blamerede sig ved at omtale Afrika som et land.

Men Djurs Sommerlands 'Afrikaland' med Hottentotkarusellen er nok mere udtryk for manglende eftertanke end for egentlig hard core racisme. De fleste af os tænker i stereotyper om det, vi ikke ved noget om eller som bare er langt væk. Det gælder Kina, USA, Brasilien og 'Sydhavsøerne' - vores viden er rudimentær, og vores forestillingsverden ligner ofte mere Pearl S. Bucks romaner eller Peder Most-bøgerne (i hvert fald i min generation).

Men din næsten understregede pointe - den med størrelsen - får altså fingeren til at pege tilbage mod dig selv. Afrikas samlede areal er 30,2 mio. kvadratkilometer. De lande og områder, du nævner, har et samlet areal på 39,5 mio. kvadratkilometer. Så Verden hænger altså ikke sammen, sådan som du tror. Eller dit argument gør det ikke.
Med venlig hilsen,
Henrik Okkels
henrik.okkels@gmail.com

Henrik Okkels

Hej igen, Katrine.
Tilføjelse: Alene Kina, Indien, Mexico, USA og Canada har et samlet areal på 34,7 mio. kvadratkilometer. Alle de dèr europæiske 'småstater' løber altså samlet kun op i ca, 5 mio km2.
(;o)!
Mvh
Henrik.

Henning Vinther Rasmusen

Når Nordamerika på et verdenskort er tegnet større end Afrika skyldes det korttekniske forhold. Det er ikke muligt at vise en kugleoverflade helt korrekt når man kun har to dimensioner til rådighed. Afrika er naturligvis ikke gjort mindre fordi vi undervurderer kontinentet. Katrine Arnfred får det næsten til at lyde sådan.
Noget helt andet er at Afrika er fattigt, plaget af korrupte diktaturer og manglende udvikling. Forhold der vel nok til dels berettiger at vi i vores del af verden anser det for at være et kontinent der har brug for hjælp. At Afrika samtidigt er en mangfoldig størrelse, ændrer vel ikke på det.

Henning Vinther Rasmusen

Når Nordamerika på et verdenskort er tegnet større end Afrika skyldes det korttekniske forhold. Det er ikke muligt at vise en kugleoverflade helt korrekt når man kun har to dimensioner til rådighed. Afrika er naturligvis ikke gjort mindre fordi vi undervurderer kontinentet. Katrine Arnfred får det næsten til at lyde sådan.
Noget helt andet er at Afrika er fattigt, plaget af korrupte diktaturer og manglende udvikling. Forhold der vel nok til dels berettiger at vi i vores del af verden anser det for at være et kontinent der har brug for hjælp. At Afrika samtidigt er en mangfoldig størrelse, ændrer vel ikke på det.

Michael Holm

Louisianas kort som omtales i artiklen viser ikke Nordamerika inde i Afrika - kun USA. Pointen bliver på en måde kun endnu mere klar af, at folk læser USA som hele Nordamerika ...

Michael Holm

Med læser mener jeg her aflæser, for der er tale om et billede (billedet af USA indeholder også navnet USA). Billedet viser Afrika med en række lande inde i sig i skala 1:1 - heriblandt USA, Kina, Indien, Japan, Tyskland, Frankrig, Storbritannien ...