Kommentar

Vi mangler åbenhed om ligeløn

Så længe vi ikke mellem kønnene har ligeløn for lige arbejde, kan vi ikke tale om et ligestillet samfund. Så hvorfor er det ikke lovpligtigt for store virksomheder og offentlige institutioner at offentliggøre deres kønsopdelte lønstatistikker?
4. juli 2015

I Danmark har vi en ligelønslov. Men vi har ingen ligeløn. Løngabet på 17 procent viser med al tydelighed, at mænd fortsat tjener meget mere end kvinder. Selv når der tages forbehold for forskelle mellem f.eks. mænds og kvinders uddannelser, fordelingen mellem private og offentlige ansættelser, barselsfordelingen, de kønsopdelte erhverv, udgør det reelle løngab ca. 7 procent.

Værst af alt er, at løngabet overhovedet ikke er blevet reduceret i de seneste 20 år. Hvad er årsagen til, at der ikke sker nogen udvikling? Skyldes det fortsat høje løngab i Danmark manglende værktøjer til at bekæmpe uligheden, eller er der tale om noget så banalt som en kollektiv ligegyldighed og apati over for situationen?

Manglende ligeløn i Danmark er fortsat en kæp i hjulet på ligestillingen, fordi den viser, at kvinders arbejde, kollektivt såvel som individuelt, ikke værdsættes på lige fod med mændenes. Kvinder halter økonomisk efter mænd i hele den erhvervsaktive alder og kan også se frem til ringere pensionsordninger efter et aktivt arbejdsliv. Da lønforskellen øges på ledelsesniveau, er løngabet også med til at holde kvinderne fra samfundets ledelsesposter, fordi prisen for at påtage sig mere ansvar og arbejdstid er for høj.

En af de måder man konkret kan arbejde med at reducere løngabet er ved kønsopdelte statistikker, som Ligelønsloven pålægger de fleste danske virksomheder og offentlige myndigheder at udarbejde. Den tidligere regering gennemførte i 2014 en opstramning af loven der bl.a. betyder, at det nu er lovpligtigt at synliggøre de kønsopdelte lønstatistikker internt i organisationerne. Men er det nok med offentliggørelse internt i organisationerne? Kan vi overhovedet være sikre på, at der sker noget opfølgning på de private og offentlige arbejdspladser, når der opdages skævheder i lønstatistikkerne?

Gør som l’Oreal

Som aktionær i en række af de største danske børsnoterede virksomheder stiller vi i Aktionærforeningen Best. Women spørgsmål til virksomhedernes politikker for at fremme kvindernes ledelsesmuligheder, herunder også politikker om ligeløn. På Danske Banks generalforsamling i marts 2015 spurgte jeg ind til bankens ligelønspolitik, hvortil bestyrelsesformanden, Ole Andersen, svarede selvsikkert, at banken selvfølgelig praktiserer ligeløn for lige arbejde.

Men kan Danske Bank dokumentere, at den gennemsnitlige løn for f.eks. kvindelige bankassistenter eller cheføkonomer ikke afviger væsentligt fra mændenes i samme ansvars- og jobkategori?

Hvis praktisering af ligeløn kun begrænses til det at overholde overenskomstmæssige lønaftaler, så må bestyrelsesformandens svar forblive en sandhed med modifikationer. Det afgørende er selvfølgelig ikke, hvorledes lønoverenskomsterne tilsiger ligeløn, men hvorledes overenskomsternes principper om ligeløn udfolder sig i det virkelige liv i organisationen. Jeg har som aktionær ingen adgang til at se Danske Banks kønsopdelte lønstatistikker for at få verificeret bestyrelsesformandens udsagn. Hvorfor egentlig ikke?

Det kan faktisk godt lade sig gøre at lade offentligheden få indblik i arbejdet med at reducere løngabet på de enkelte arbejdspladser. Det franske kosmetikfirma l’Oreal arbejder eksempelvis med åbenhed om de kønsopdelte ligestillingsstatistikker og rapporterer løbende om udviklingen i at mindske løngabet mellem kvinder og mænd på en række fagområder i virksomheden. Man bør forlange det samme af store danske virksomheder.

Åbenhed udadtil forpligter. Hvis vi som samfund mener, at det er meget vigtigt at have ligeløn for lige arbejde, så bør virksomhederne og de offentlige myndigheder også give aktionærer, investorer, borgere og andre interessenter mulighed for at få større indblik i, hvorledes deres organisationer bidrager til udviklingen på området. Så længe vi ikke har ligeløn for lige arbejde mellem kønnene kan vi ikke tale om et ligestillet samfund.

Derfor mener jeg, at det er helt legitimt at gøre det lovpligtigt for de største virksomheder og offentlige institutioner at offentliggøre deres opfølgninger på de kønsopdelte ligestillingsstatistikker udadtil. Lad os nu få mere åbenhed.

Nicole Andersson er cand.polit. og formand for aktionærforeningen Best. Women

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ernst Enevoldsen

Og hvor skal ligelønnen så ligge i forhold til de andre parametre man bestemmer løn med ?
Feks. hvad man leverer for pengene.

Mads Jakobsen

Er I helt sikre på at det er en god plan at få erhvervslivet til at associere kvindelige medarbejdere med besvær, dårlig omtale, drama og bureaukrati?

Morten P. Nielsen

"Manglende ligeløn i Danmark er fortsat en kæp i hjulet på ligestillingen, fordi den viser, at kvinders arbejde, kollektivt såvel som individuelt, ikke værdsættes på lige fod med mændenes."

Jeg tillader mig, Nicole Andersson, at antage, at du kan påvise - helt konkret - at de kvinder, du taler om, leverer et arbejdsprodukt, der er lige så meget værd, som de mænd, der får mere i tilsvarende funktioner?

Det er nemlig meget vanskeligt for mig at forestille mig, at virksomhederne konsekvent underbetaler kvindelige medarbejdere som følge af deres køn.

Keld Albrektsen

... og straks bliver det fastslået, at der sandelig ikke er noget problem med ligeløn i Danmark - og skulle der være det, så er det helt sikkert fordi kvinden naturligvis ikke er i stand til at udføre arbejdet ligeså godt...
Hun skal sørme ikke komme her...
Skriver mændene :-)

Rikke Nielsen, lars abildgaard, Tina Sommer og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Man kan offentliggøre, ligestille og oplyse fra nu af og...
Der er altid plads til en "naturlig" forklaring og omskrivning af lønforskelle, så længe kulturen hænger fast i befolkningen!
Der er så mange opfattelser at iagttage i helt forskellige emner, at der ikke rigtig er nogen, der tænker over det.
Det lidt sjove er, at så snart kvinderne er i overtal - på universitetet, skolerne - institutionerne og i de gode karakterer, så kommer der protester fra mændene

Rikke Nielsen, Tina Sommer og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

For min skyld kan de kvotere lige så mange kvinder ind i direktørstillinger og bestyrelsesposter, som de vil. Hvis vi skal kønskvotere os ud af problemet med, at kvindernes andel af den samlede lønsum stadig er mindre end mændenes, til trods for at flere og flere kvinder uddanner sig til at overtage halvdelen af disse attraktive job, kommer vi til at vente længe på realiseringen af rationalet bag ligelønsdirektivet fra 1976.

Der er ingen vej uden om. Vi må begynde at kvotere nogle flere mænd ind i de 'traditionelle kvindefag', hvis vi skal gøre os håb om at komme videre med ligestillingen inden for en overskuelig tidshorisont. Så vær så god mine herrer:

Halvdelen af studiepladserne på lærerseminarierne, pædagogseminarierne, sygeplejeskolerne, social- og sundhedsassistent-uddannelserne, og hvad der ellers findes af tilbud til dem, der skal udfylde hullerne efter de uddøde hjemmegående husmødres bortgang, må reserveres til mandlige ansøgere.

Anne Eriksen

Er bange for, at kvoter, hverken den ene eller anden vej, vil gøre at ligestillingen bliver mere synlig og holdbar.
Vi kommer ikke udenom, at det er fra babystadiet, et menneskes erfaringer og kultur påvirkes af omgivelserne - lige fra forældre/ familie og alle andre.
De diskussioner, man vælter ind i, hver gang et køn fremhæves eller kritiseres viser tydeligt, at der er i tusindvis af kilometer til egentlig accept.
Det er som regel den "biologiske forskel", man havner i som sidste bastion. Mens man accepterer mange forskellige køns- og familieformer, så skal man blive i opfattelsen af styrke og omsorg i almindelighed som kønsbestemt.
Imidlertid ved mange godt, at her er det også kultur og opdragelse, der spiller ind og at vi rummer begge dele.
Kvoter i uddannelsen kunne lukke nogle spor, mænd bryder sig nemlig ikke om lavtlønnede jobs uden videre karrieremuligheder!

Det hedder ikke bare ligeløn. Det hedder ligeløn for lige arbejde.
Kvinder tager fortsat væsentligt mere barsel, tidlig fri for at hente unger og lignende der nedsætte deres arbejdsindsats og forhandlingsposition.
Der er også mange faggrupper hvor fysikken spiller en væsentlig rolle.

Men problemet er grundlæggende at vi har ladet markedet bestemme på dette og mange andre centrale områder i vores samfund.
Dette er egentlig ret humoristisk da enhver med 3+ hjerneceller kan regne ud at markedet har helt andre interesser end samfundet som helhed.
I følge markedet er den pris man kan overbevise en kunde om at betale - den rigtige pris.
Og i følge markedet er den løn man kan overbevise en ansat om at arbejde til - den rigtige løn.

Det ville være en fin styrkelse af vores demokrati hvis det blev lovpligtig for virksomheder og institutioner at offentligøre gøre deres lønstatistik, men det er svært at se hvad det skulle hjælpe i forhold til ligestilling.

I øvrigt. Ligesom forestillingen om markedet som effektiv regulerende mekanisme, er forestillingen om kønskvoter som andet end en bjørnetjeneste mod kvinder, bekymrende infantil og udtryk for en slags rationel kortslutning,

Så lad os i stedet ændre de strukturer der faktisk kan hjælpe - Det er så latterligt simpelt.
Det hedder øremærket barsel og det har vi vidst i 40 år.

Det kunne være 4,5 måneder til mor og 4,5 måneder til far.
Hvis far(eller mor) ikke vil så frafalder resten af perioden. Synes man alligevel at det er tidligt at smide lilleper i BH allerede efter 4,5 måneder ja så må man selv finansiere en længere period.
Vil man have offentlig støtte må man dele. Easy peacy, vi kunne gøre det i morgen.

ulrik mortensen

"Der er ingen vej uden om. Vi må begynde at kvotere nogle flere mænd ind i de 'traditionelle kvindefag'"
Eller hvad med at kvotere nogle flere kvinder ind i de 'traditionelle mandefag'? Det ville sikkert bringe jubel hos mange kvinder... Iøvrigt angående lønforskelle mellem mænd og kvinder, så havde Time Magazine en interessant artikel for et stykke tid siden. Lige et lille citat: "Over the last few decades men’s incomes have been slowly declining and women’s have been rising. Last year one in five men were not working, something economists call the biggest social crisis we will face...Meanwhile, women are moving in the opposite direction: In 2009 they became the majority of the American workforce for the first time ever. Now in every part of America young single women under 30 have a higher median income than young men". Det er en global tendens, læs mere her: http://time.com/179/men-are-obsolete/

Grethe Preisler

"Vil man have offentlig tøtte må man dele. Easy peacy, vi kunne gøre det i morgen"

Så er det godt nok mærkeligt, at vi ikke har kunnet finde ud af at gøre det endnu, "Mr. Know All" ;o)

Anne Eriksen

Ulrik Mortensen - der er skam en del kvinder i mandefag - men der råbes ikke om det - det er lidt som mandlige sygeplejersker.
Og uha, den største krise er, at nogle mænd ikke arbejder og at yngre kvinder har en højere løntærskel end mænd (de arbejder sikkert for det)?
Ikke rart, når det modsatte sker, vel?

ulrik mortensen

"Og uha, den største krise er, at nogle mænd ikke arbejder " ...
Arbejdsløshed rammer typisk mænd hårdere. Kenneth Reinicke, (kønsforsker, RUC): "Kvinder gifter sig ikke så gerne nedad, og på den måde kan det blive en tredobbelt marginalisering af mændene, hvor de både mister deres job, bliver forladt og har svært ved at finde partnere" ...
http://www.information.dk/183894

Mads Jakobsen

Anne Eriksen. Nu må du bestemme dig: er det et utryk for diskrimination når der er forskel på kønnene eller er det ikke?

Det er også min tanke Grethe. Jeg stemte ved sidste valg på nogle mennesker der påstod at de ville arbejde herfor, men de viste sig at være fulde af løgn.

Anne Eriksen

Mads Jakobsen - Har aldrig sagt diskrimination!
Det er skam et held, at der er forskel på kønnene (tænk også på børnene!).

Sagen er, hvad forskellen er og hvordan den er dannet (opfattelsen).
Men lige løn for lige arbejde modvirkes af gamle "patriarkalske" fragmenter, der stadig lever som en skjult kultur i vores samfund, idet vi rent faktisk ikke tænker meget over hvorfor.

Hans K Hansen

Spørgsmålet i artiklens kontekst er en feministisk manipulation.

Virksomheder har ret til, uanset køn, at forbyde medarbejdere at indbyrdes dele deres lønoplysninger. Det har intet med køn at gøre. Således kan en virksomhed forbyde to mandlige medarbejdere, eller to kvindelige, at vise hinandens lønsedler.

Spørgsmålet burde derfor være: Hvorfor kan en virksomhed forbyde medarbejdere at dele deres lønoplysninger.

Jeg skal gerne indrømme at jeg er dødtræt af feministisk forsøg på manipulation. Feminister tænker overvejende følelsesmæssigt. I mindre grad logisk. Derfor er deres tænkning, så godt som altid, chauvinistisk. Kvinder mig her og kvinder mig der, blottet for de egentlige problemstillinger.

En mandlig politi og en kvindelig sygeplejerske bruges som eksempel på uligeløn. man konkluderer at fordi politimanden tjener mere end den kvindelige sygeplejerske, så er der uligeløn.

Prøv at høre her. Hvad ville resultatet vise hvis kvinden var politi, og manden sygeplejerske?

Feminister er så fyldt med manipulation, så overordenlige kønsfikserede, at de for det meste er utilregnelige.

Grethe Preisler

Nå det gjorde du - hvem kan det mon have været, Gorm?
(og hvor ved du fra, at de ikke i det mindste har forsøgt at gøre noget ved det)
;o)

Mads Jakobsen

Så når kvinder får lav løn er det et produkt af "patriarkalske fragmenter" som kun du forstår at tænke over, og når mænd får lav løn så er det bare en kilde til hånlig fryd.

Så meget for ligestilling.

Grethe Preisler

Folk siger nok i herredet, at Jeppe drikker, men de siger ikke, hvorfor Jeppe drikker
(det er Nilles skyld alt sammen)

Rikke Nielsen

Gorm Lerche - 110% enig - øremærket (vel og mærke offentlig forsørget) barsel er katalysatoren for resten af ligestillingsarbejdet.