Kommentar

I medierne er kristendom lig med bibelfundamentalister

Skal man tro de danske dagblade, er kristendom kun for bibeltro traditionalister og ikke for kritiske, tænksomme mennesker. Debatten om videnskabsminister Esben Lunde Larsen er endnu et eksempel på mediernes tunnelsyn
Debatten om, hvorvidt det er acceptabelt, at Esben Lunde Larsen er minister for videnskab samtidig med, at han troende kristen bygger på opfattelse af, at kristendom er ensbetydende med en slags bibelfundamentalisme, hvor man forstår Biblen bogstaveligt og altså opfatter de bibelske skabelsesberetninger som noget, der forklarer, hvordan jorden blev til

Debatten om, hvorvidt det er acceptabelt, at Esben Lunde Larsen er minister for videnskab samtidig med, at han troende kristen bygger på opfattelse af, at kristendom er ensbetydende med en slags bibelfundamentalisme, hvor man forstår Biblen bogstaveligt og altså opfatter de bibelske skabelsesberetninger som noget, der forklarer, hvordan jorden blev til

Tine Sletting

15. juli 2015

KRONIK – Aviserne fremstiller kristendom som en fundamentalistisk, førmoderne religion med en skægget gud, der sidder et eller andet sted deroppe og dirigerer alt, som sad han med en remotekontrol. En religion, der ikke er en værdig diskussionspartner for et moderne menneske. Det viser jeg i en ny bog, Kristendomskritik i medierne, hvor jeg undersøger, hvordan fem store aviser, Berlingske, Information, Jyllands-Posten, Politiken og Weekendavisen, i de seneste fem år har dækket stofområdet kristendom.

Tag som eksempel debatten om, hvorvidt det er acceptabelt, at Esben Lunde Larsen er minister for videnskab samtidig med, at han er troende kristen. Nej, det er ikke okay, siger et par af de førende religionskritikere i Danmark, Jens-André P. Herbener og Mikael Rothstein i Politiken. For Esben Lunde Larsen »siger ligefrem, at der ikke hersker noget modsætningsforhold mellem religion og videnskab«, skriver kritikerne, som om det er en selvfølge, at der er et modsætningsforhold. Det er det imidlertid ikke. Det er kun en selvfølge, fordi de forudsætter, at kristendom er ensbetydende med en slags bibelfundamentalisme, hvor man forstår Biblen bogstaveligt og altså opfatter de bibelske skabelsesberetninger som noget, der forklarer, hvordan jorden blev til. Opfatter man dem sådan, står de naturligvis i et konkurrenceforhold til videnskaben. Så kan teorien om Big Bang og Biblen ikke begge være sande. Enten 13,7 milliarder af år eller syv dage. Men det er helt meningsløst at sige, at den læsning er kristendommens opfattelse. Det er alene set ud fra én bestemt kristendomsopfattelse.

Utallige generaliseringer

Det samme kan man sige om skribenternes brug af religionsbegrebet. Det er jo ikke alle, der ser religion som et system af forklaringer på verdens gang, hvor verden er drevet frem af guddommelige magter. Der findes også opfattelser af religion, hvor religion ikke tænkes som et forklaringssystem med et overnaturligt indhold. Religion er for eksempel også en umiddelbar oplevelse af livet som underfuldt og deraf en holdning præget af ærefrygt for livet. Som når man står over for et nyfødt barn og bliver grebet af en følelse af mødet med noget ’højere’. Når skribenterne helt selvfølgeligt mener, at religion og videnskab er modsætninger i indbyrdes konkurrence, er det, fordi de forudsætter et overnaturligt religionsbegreb.

Læs også: Skabelsesberetninger

Kommentaren kommer – tilsyneladende ubevidst – til at generalisere én bestemt variant af kristendom til at gælde selve kristendommen. Og eksemplerne er langt fra enestående, faktisk er det et almindeligt forekommende fænomen, at bagvedliggende fortællinger automatisk udløses, når kristendom kommer på tale. Og der er oven i købet en tendens til, at man ikke eksplicit står ved det.

For eksempel skriver Herbener og Rothstein også, at der ikke er »gnist af grund til at tage de kristne fantasier alvorligt«. Som om kristne forestillinger uden videre kan nedgøres til ’fantasier’. Ganske vist er kristne forestillinger menneskelige konstruktioner, men det er alle vores forestillinger, også de videnskabelige. Det i sig selv gør dem selvfølgelig ikke til fantasier. Samtidig kan der gives gode grunde til religiøse forestillinger, som for eksempel en teolog og filosof som K.E. Løgstrup har gjort det. Fænomener som kærlighed og barmhjertighed ser han som noget, der sætter sig igennem i vores liv, uden at vi selv kan fremkalde dem. De har karakter af magt. Den magt, som han altså mener, vi kan erfare, tolker han som Guds magt. Religiøse forestillinger kan altså godt hvile på ’empiri’. I virkeligheden er Herbener og Rothstein faldet i en fælde og er blevet essentialister; de mener, at kristendom har en bestemt essens som ren og skær fantasi og overtro. Og essentialisme – hvad er det? Det er, når det »bliver fremstillet, som om kristendommen nærmest er et væsen, der findes … Som om det er et noget, der står derude og handler og gør noget ved vores kultur« (Mikael Rothstein).

Den kritiske tolkning

Underbelyste tolkninger gør kristendom forenelig med modernitet: Det religiøse sprog om himmerige og Gud som fader kan forstås som et poetisk sprog; ikke som en beskrivelse af et faktum, men en metafor. Det mytologiske sprog om himmel og helvede og dæmoner og mirakler osv. forstås inden for denne tolkning som billeder. Også skabelsesberetningerne udtrykker således ikke noget om, hvad der evt. skete en gang, men noget om hvordan man her og nu kan tolke sin tilværelse som en gave, for der kunne lige så godt intet have været, alt kunne have været tomhed og øde, som det hedder i indledningen til den første beretning. Derved kommer kristendom til at fremstå som et bud på en eksistentiel forståelse af tilværelsen: det underfulde og uselvfølgelige ved den, dens karakter af gave, og hvorfor det for eksempel giver mest mening at sige, at det nyfødte barn er noget, man får og ikke noget, man selv skaber.

Kun ca. 18 procent af de kritiske omtaler i aviserne anerkender, at kristendom også findes i en moderne kritisk tolkning, mens kun ca. 30 pct. af omtalerne af forsvar for kristendom vedkender sig moderne tolkninger. I ca. 55 pct. af de kritiske omtaler og ca. 42 pct. med forsvar beskrives kristendom som dogmatisk lov frem for som en religion, der er åben for fortolkning.

Det er vigtigt at kritisere forestillinger, der tvinger moderne mennesker til at tage hovedet under armen – hvad enten disse forestillinger konstrueres af forsvarere (apologeter) eller af religionskritikere. Der er brug for en nuanceret kritik af kristendom og også en sans for kristendom som et frugtbart rum for refleksion over tilværelsen. Danske medier kan ikke være interesseret i, at et stofområde får lov at sejle. Har vi ikke alle – både ateister og ministre – brug for en kvalificeret debat om moderne menneskers forhold til tro og religion?

Preben Brock Jacobsen er pensioneret gymnasielektor og forfatter til bogen ’Kristendomskritik i medierne’ (Forlaget Systime)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Nørgaard
  • Henrik Brøndum
  • Jørn Andersen
  • Stig Bøg
  • Thomas Rasmussen
  • Elisabeth Andersen
  • Jørgen Steen Andersen
Peter Nørgaard, Henrik Brøndum, Jørn Andersen, Stig Bøg, Thomas Rasmussen, Elisabeth Andersen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Karsten Aaen

Men det er jo fordi det er en god historie; det at fremstille kristne som bibeltro fundamentalister og fundamentalister. Og det er til dels, tror jeg, fordi medierne har taget Christopher Hitchens og Richard Dawkins syn på kristendommen på sig, dels fordi ingen af journalisterne længere ved noget om kristendommen og dens historiske udvikling i DK. Eller i Europa for den sags skyld. Og det hjælper ikke at Jens Andre P. Herbener (fra Politiken) næsten hvert år og hver kristen højtid fremturer med mere eller sande og usande historier om kristendommens tilblivelse. Og om hvordan moderne, kristne, tænksomme mennesker ser på kristentroen i det her land. Og i Europa. Stort set alle mennesker i DK tror efterhånden at kristne, troende mennesker er som George W. Bush den Anden eller Søren Krarup eller visse kristne personer i Uganda og i Nigeria. Også selvom bl.a. jeg fortæller dem, at sådan forholder det sig ikke. Og at det bl.a. handler om at kristne i Europa ville finde ind til hemmelighederne som var Guds. Derfor fik vi, i Europa, i 1700tallet den tekstkritiske gennemgang af Bibelens tekster. Fordi man dengang, i 1700tallet, ønskede at Guds skaberværk skulle åbenbares for os. Derfor ville videnskabsmænd i 1600 og 1700tallet undersøge naturen, fordi de ville undersøge Guds natur, som den var blevet åbenbaret til os. Eller kort sagt: De ville undersøge Guds natur for at få en bedre forståelse af Gud.

Og når jeg - og andre -påpeger f.eks. Skt. Augustions store indflydelse på kristendommen i Europa, hvor man 1200 og 1300tallet forenede Gudstroen og fornuften, ja så bliver jeg affærdiget med 1) kun den katolske kirke bruger Augustin og 2) Augustin kan vi ikke bruge til noget i dag, fordi....

Mange journalister aner stort heller ikke noget om Luther. Og om at Luther mente at kirken, hans protestantiske kirke, skulle være et nødvendigt moralsk og etisk korrektiv til fyrsten, altså det vi kalder for staten i dag. Og at det var præsterne og biskoppernes pligt overfor fyrsten, altså staten, at påpege, når staten (fyrsten) ikke overholdt sin moralske, etiske, kristne forpligtelse overfor mennesker i nød f.eks. Præcis som biskopperne ofte gør det - i dag.

Og jeg tror ikke det er fordi journalisterne er onde eller på anden måde er ude på at få kirken til at se dårlig ud i andres øjne; de ved bare ikke nok om emnet. Og tiden i dag er så knap, så de ikke ved, hvilket ben de skal stå på. Og når selv Herbener og Rothstein ikke ved, at Esben Lunde Larsen ikke er kreationist, men en troende kristen, som stort tror på, hvad stort set alle kristne i Europa tror på, nemlig på en skabende opretholdende Gud, ja, så skal det altså gå galt. Og så har vi historien om en troende videnskabsminister....

som interessant udspandt sig i præcis de dage, hvor den nye V-regering genindførte integrations-ydelsen, ville lette tingene for landbruget, og ville lave ændringer i planloven mm. Statsminister Lars Løkke Rasmussen må have været yderst tilfreds....fordi Esben Lunde Larsen og den diskussion om ham for alvor tog opmærksomheden væk fra de planer, som den nye V-regering har....

Jens Thaarup Nyberg, Ole Sporring, Gro Havskov Kirk, Jon Enni, Jørn Andersen, Markus Hornum-Stenz, Stig Bøg, Flemming Berger, Elisabeth Andersen, lars abildgaard, Marianne Olesen, Jørgen Steen Andersen, Christian Sørensen, Sascha Olinsson, Annette Hjort Knudsen, Britt Kristensen, Steffen Gliese, Bodil Waldstrøm og Preben Haagensen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Så er det, jeg spørger hva' fa'en forskellen er på en ateist og en kristen? Det lyder i mine øren grangivenligen som om PBJ er blevet ateist. Hvad er problemet så i dag? Gør kirkerne til beboerhuse, tak!

Hans-Micael Søndergaard, Jan Weis og Toke Andersen anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

Det er så let: Benyt din egen definition af et begreb, så vi ikke taler om det samme. Hermed kan man altid fremstå rimelig og fornuftig.
Men sådan er livet ikke: Biblen er grundlaget for kristendom, og hvis man foretager analysen med udgangspunkt i en organiseret religion og ikke sin egen fortolkning af hvad kristendom er, vil billedet være anderledes.
I folkekirken fremsiger man trosbekendelsen. Hvis man tror på den, tror man på nogle ret overnaturlige kræfter og hændelser. Hvis man ikke tror på den, er man blot en "Pretender". Trosbekendelsen binder folkekirken sammen, og den er ikke sådan til fortolkning. Det er den fælles tro.
Så hold op med at undvige og diskutere kristendom ud fra egen forståelse, og tag i stedet fat på de organiserede udgaver. Der er nok tosserier at kommentere.

Med venlig hilsen
Lennart

Dana Hansen, Hans-Micael Søndergaard, Per Hansen, Preben Haagensen, Claus Oreskov, Tor Thrysøe, Hanne Ribens, Hans Peter Nielsen og Toke Andersen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Kiil

Hvis danske folkekirke kristne er så trætte af at blive kaldt dogmatiske og virkelighedsfjerne, så skulle de måske have været lidt mere på barrikaderne da Per Ramsdal i den grad blev irettesat og sendt til genopdragelse for sin metaforiske tolkning af Jesu genopstandelse.

Hans-Micael Søndergaard, Søren Bro, Gro Havskov Kirk, Einar Carstensen, Espen Bøgh, Tor Thrysøe, Hanne Ribens, olivier goulin, Toke Andersen og Lennart Kampmann anbefalede denne kommentar
Bodil Waldstrøm

Tak for dit gode svar, Karsten Aaen. Jeg har adskillige gange bemærket, hvor negative Herbener og Rothstein er, når de omtaler kristendom i diverse medier.

Hvorfor skulle det dog være umuligt både at tro på en skaber og at acceptere videnskab, der arbejder med at udforske det skabte? Jeg synes faktisk, at det er underligt, hvis man kan arbejde som videnskabsmand uden at opleve, hvor uendeligt fantastisk det skabte er. Naturlovene kan vi regne med – og alle himmellegemernes gang i universet – og vi ved, at hvis videnskaben har fundet frem til det rigtige resultat, så er det altid sådan (planeternes bevægelser f.eks.).

At nøjes med at sige, at Gud ikke eksisterer, fordi ”man” kan bevise, at mennesket stammer fra aben, er da slet ikke at se på hele skabelsen. For mennesker, der kender til reinkarnation, er det naturligt, at alle skabninger udvikler sig afhængigt af, hvilke erfaringer man gør sig, og hvilke valg man træffer, og at alle mennesker engang i tidligere liv var dyr (f.eks. abe).

Religionerne har i mange århundreder givet mennesker forklaringer, der var brugbare, da de blev nedfældet og lang tid frem. I vores tidsalder er åndsvidenskaben efter min mening bedre til at give det fulde billede uden dogmer, men med logik og helhedssyn, og bedst af alt: hvor den åndelige og den fysiske verden begge anerkendes, ja hænger uløseligt sammen.

Morten Pedersen, Jørn Andersen, Karsten Aaen, Flemming Berger og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

At holde fast i gud og skabelse når videnskaben tilbyder en mere nuanceret vej, er lidt som at holde fast i julemand og tandfe. Der er ikke noget der forhindrer dig i at tro, men (natur)videnskab afslører fejlene på en troværdig og uafviselig måde. Religioner har gennem historien været gode bud på at forklare det man ikke kunne forklare, men i takt med at vi bliver klogere, må man også acceptere at religionerne var spæde forsøg.
Dermed ikke sagt at naturvidenskaben har lagt gud endeligt i graven, men man skal vist være ret skarp for at udtænke en religion, der beskriver verden bedre end videnskaben.

At tro på reinkarnation er lige netop dette: tro. Forklar mig lige hvorfor det er rimeligt at mene at man skal acceptere et dårligt liv, fordi man gjorde noget dårligt i et andet? Forklar mig hvorfor man skulle få skæve tænder af at spotte guderne i fortiden!
Med venlig hilsen
Lennart

Dana Hansen, Hans-Micael Søndergaard, Søren Bro, Gro Havskov Kirk, Claus Oreskov og Hans Peter Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nu er der jo ingen grund til at bede de kristne om at forsvare hinduismen, som jo notorisk er overtro. :-)

Claus Oreskov, Tor Thrysøe og Britt Kristensen anbefalede denne kommentar
Keld Albrektsen

Hvorfor skulle det være anderledes? I medierne er islam lig med koranfundamentalisme...

Dana Hansen, Brian Nocis Jensen, Hans-Micael Søndergaard, Rikke Nielsen, Einar Carstensen, Karsten Aaen, Jens Kofoed, Karin Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
olivier goulin

@Lennart,

Der er masser af gode argumenter og sandsynliggørelser for reinkarnation, og hermed en sjæl/krop dualisme.
Men det første man skal forstå er, at spørgsmålet, ligesom det omkring Guds eksistens, er metafysiske spørgsmål, hvis verifikation eller falsificering ligger hinsides både religion og videnskab. Ingen af domænerne kan afgøre disse spørgsmål indenfor deres metodik. Det er såkaldte paradigmer, som videnskaben for øvrigt i forvejen hviler på. Man kan opbygge et deduktivt system på et dualistisk eller materialistisk paradigme, helt efter egen præference og overbevisning - og hver for sig vil de føre til forskellige forklaringer på samme fænomener.

/O

Hans-Micael Søndergaard, Karsten Aaen, Flemming Berger og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Den danske folkeskole har 'kristendomsskundskab' i stedet for 'religionshistorie'. For nylig kunne vi læse at der reeelt er tale om kristen forkyndelse. I regeringsgrundlaget står der at "Danmark er et kristent land". Og så skal vi ikke glemme Sørine Gotfredsen.

Så der er god grund til at være på vagt over for netop kristendom. I modsætning til andre trosretninger er det en reel magtfaktor i DK. Og sjældent på en særlig god måde.

Dog bør ateister lære at være lidt mindre frelste. Hovedparten af klodens befolkning er troende. Det må man lære at acceptere. Ellers må man finde sig en anden planet.

Dana Hansen, Hans-Micael Søndergaard og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Mikkel Løkke

Jeg forstår ikke helt artiklens budskab. Det lyder lidt som om at forfatteren piver lidt over at i en måneds tid eller 2 har medierne behandlet de kristne som de plejer behandle muslimerne resten af året. Fisker man efter en eller anden religiøs forskelsbehandling? Er det fordi det er mere rimeligt at tro på den kristne himmelnise end den muslimske? Eller er det måske fordi vi lever i en verden, hvor det at oprigtigt tro på himmelnisser efterhånden er så infantilt og irrationelt, at det er bekymrende når en af Danmark højeste embedsmænd, bliver spurgt af en journalist hvorvidt han tror på at mennesket nedstammer fra aberne eller Adam og Eva, så vil han ikke svare "Aberne", hvilket er de mindst forkerte af de to muligheder. Når man ikke vil det, når man i stedet for at svare på spørgsmålet indleder sig på en filosofisk diskussion om personlig tro, så er det vel ikke helt forkert at man bliver stemplet som fundamentalist?

Dana Hansen, Hans-Micael Søndergaard, Per Hansen, Gro Havskov Kirk, Rikke Nielsen, Hans Fynbo og Søren Holmblad anbefalede denne kommentar
Jørn Petersen

Det jo altid sådan at de kristne mener at alle andre er uden helhedssyn ikke fatter kærlighed når de sådan kan fravælge deres vej, det jo noget som de har eneret på.

Religion og ideologier er en og samme bolledej, kun skabt til at vildlede og det som de har fælles er deres tilbedelse af mammon.
Til det anvender de hver deres fortolkning af sandheden og nogen gange kan de begge sandheder på en gang, jooo de meget om sig, disse parasitter på ethvert samfund.

De sidder og griner af almindelige mennesker mens de tæller de penge de har franarret dem, de har lavet en hel industri i tom snak og luftkasteller.

Selv når de får et offentlig embede anvender de embedet til en prædikestol.

Vigtigst af alt. der er ikke nogen som har myrdet så mange mennesker som de religiøse.

Fat det nu, de er onde og bør bekæmpes med alt.

Dana Hansen, Hans-Micael Søndergaard og Søren Holmblad anbefalede denne kommentar
Søren Blaabjerg

Jeg ved udmærket, at "kristne" nu til dags ikke ser nogen forskel mellem "tro" og "videnskab", men det er der nu altså alligevel. Hvis jeg f.eks. siger "Jeg tror, det bliver regnvejr i morgen" er det ikke det samme som at jeng siger "Jeg ved, det bliver regnvejr i morgen". Ateisme (som jeg selv bekender mig til) er i modsætning til de forskellige religioner ikke nogen tro, men derimod et forbehold, der betyder at være åben for al erkendelse, man måtte nå frem til, anset i hvor høj grad sådanne nye erkendelser måtte være i modstrid med, hvad man hidtil har antaget for at være i overensstemmelse med sandheden. Det som gør religionerne så farlige er, at de hviler på det autoritære princip og dermed a priori er ukritiske og ansvarsfri, idet alting begrundes ud fra hvad der står i diverse (hellige) kanoniske skrifter samt hvad diverse centrale autoriteter måtte diktere eller have dikteret. Dermed er fredelig dialog samtidigt udelukket og verdens mennesker kategorisk delt op i forskellige gensidigt antagonistiske grupper, der nærer dyb mistillid til hinanden for ikke at sige had og frygt (og etnofobi i al amnindelighed).

Gro Havskov Kirk, Rikke Nielsen og Søren Holmblad anbefalede denne kommentar

Søren, der er stor forskel på ordet 'tro' og ordet 'tro':
• TRO betyder at man regner med at at et eller andet sker: “Jeg tror jeg vinder i lotto dennegang!”
• TRO handler derimod om ens fundamentale overbevisning: “Jeg tror på Gud!”

Claus Oreskov

Kun for meget naive personer er der ikke et modsætningsforhold mellem religion og videnskab. Religiøse personer få deres viden om samfundet, menneskets eksistens, kosmos osv. gennem syner og åbenbaringer. Modsat få videnskabs mænd/kvinder deres viden gennem kontrollerbare forsøg! Større modsætning findes nok ikke!
Sætningen: ”Religion er for eksempel også en umiddelbar oplevelse af livet som underfuldt og deraf en holdning præget af ærefrygt for livet. ” er manupolerende vrøvl! Enden må man tage udsagnet for panteistisk og så taler vi ikke længere om kristendom eller også forstår Preben Brock Jacobsen ikke hvad religiøse dogmer indebærer. Kristendom uden dogmer er en selvmodsigelse og en overdrivelse ud i nye absurditeter. Omvendt findes der i de kristne dogmer ikke noget der tyder på ”ærefrygt for livet” tværtimod udtrykker kristen dogme lærer og kristen teologi den største foragt for livet. Ingen kristen gård ind for menneskerettighederne – hvorfor mon? Fra morgenstunden betjener Preben Brock Jacobsen sig af videnskabens landevindinger, lige til han slukker for lyset (ikke guds lys men videnskabens) og sover. Omvendt er der intet i hans liv som styres af guddommelige love og sådan må denne troen og videnskabens relativist gennemslæbe sit liv – afhængig af en videnskab han ikke tror på.

Ulrik Pagh, Rikke Nielsen, ulrik mortensen og Jan Weis anbefalede denne kommentar

Logisk brist - lektorens problem

Der eksisterer ikke noget modsætningsforhold mellem religion og videnskab, postulerer kommentatoren – hvad fanden har overlærersønnen dog fået tiden til at gå med siden 1965 på Århus Universitet … ;-)

Det er stærkt bekymrende, når en matematisk student som PBJ roder sig ud i disse ældgamle skrøner og forsøger at puste nyt liv i galskaben – salige Stoffer ville fortørnet have udbrudt – ’helt i skoven’ – en stor personlighed i vores fælles gymnasietid, der har gjort mere for Oplysningen end mange af disse studérkammer-originaler uden praktisk erfaring fra det virkelige liv – det postmoderne bagstræb finder stadig vej og har mange fremtoninger med det tilfælles, at de mere fordummer end oplyser … ;-)

Herrer vi ere i Aandernes Rige i bogstavelig forstand ... ;-)

Dana Hansen, Hans-Micael Søndergaard, ulrik mortensen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er trist at iagttage den rodløshed og det kulturtab, der desværre er indtruffet - der er ikke noget at sige til, at en menneskefjendsk pseudoreligion som 'neoliberalismen' har kunnet få fodfæste.

Jørn Andersen, Einar Carstensen, Karsten Aaen, Flemming Berger og Britt Kristensen anbefalede denne kommentar
Britt Kristensen

På Informations forlag er der kommet en bog af Charlotte Rørth: "Jeg mødte Jesus". Hvis man læser den og godtager Charlottes erfaringer, må man erkende, at Jesus ikke er farlig - tværtimod!
Desværre er mennesker, som de nu engang er. De forvansker det glade og gode kærligheds-budskab, så det bliver til love og regler, man kan slå hinanden i hovedet med. Det er ikke ophavsmandens skyld. Han sagde bare: "Elsk din næste som dig selv". Evangelisten Johannes skrev: "Gud er kærlighed" - og KUN kærlighed!!

Jørn Boye, Jørn Andersen, Karsten Aaen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Flemming Berger

Jeg er enig i mange af de ovenstående kommentatorers afvisning af kronikørens påstand,at der næppe er den store forskel på videnskab og kristendom.
Tværtimod appellerer videnskaben til logikken,mens en religiøs tekst appellerer til en intuitiv forståelse;en forskel,der kan sammenlignes med at studere kemi/fysik på et lavere niveau og dernæst at se på billedkunst eller lytte til musik.
For at få udbytte af en religiøs tekst er det nødvendigt at træne sin intuition,såvelsom man kun kan studere videnskab ved at optræne sin logik.
At læse en religiøs tekst - ex bibelen - uden brug af intuition,har forårsaget de mest rædselsfulde begivenheder i Europas historie.
Det er dog at gå for vidt at tage udgangspunkt i 'religiøse analfabeters' mistolkninger i sin begrundelse for at forkaste store seeres tolkninger af vor fælles univers og oprindelse.
Jeg finder ,det er synd for et menneske,således at gå glip af en poetisk og skønhedsmættet beskrivelse af virkeligheden,som den også kan se ud.

Måske er der en bekymring iblandet det man i dag ser udvikle sig i Amerika på området, hvor videnskab tilsidesættes for "kreationismen", eller sidestilles med videnskaben for at tilfredsstille en hård kerne af neokristendomsfortolkere.

Dana Hansen, Hans-Micael Søndergaard, Per Hansen, Gro Havskov Kirk og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

@Britt Kristensen. Du udvælger nogle Jesus citater, som kan bruges til det du vil underbygge og ignorere alle de andre Jesus og gud udtagelser der siger noget andet. Sådan kan man da godt konstruere sin egen religion, men hvor er det guddommelige – den mægtige kraft og indsigt der så gerne skulle fløje med. Jeg har aldrig stødt på denne indsigt hos nogen religiøs person. Psykologen Carl Gustav Jung satte sig for at psykoanalysere gud (beskrevet i C.G. Jung: ” Svar på Jobs spørgsmål”). Han tog gud på ordet og indregnet alt hvad gud har sagt og som er nedskrevet i Bibilen. Ikke overaskende nåede han frem tid at gud var alvorlig psykisk syg! Min pointe er et enten eller! Enten acceptere man alle selvmodsigelserne, ambivalenserne og al ondskaben sammen med det smukke og gode som findes i bibilen eller man må forkaste det hele som religion. Enhver kan så som du gør tage nogle god bidder her som der og bruge dem i en personlig morallære – men det har intet med gud, bibilen eller Jesus at beskaffe!

Michael Kongstad Nielsen

Jeg synes, at Jens-André P. Herbener er et frisk pust i dansk religionsdebat. Han mener, i modsætning til halvdelen af bibelen, og det meste af gruppen af kristne, at naturen er hellig, ligesom de før-kristne mente. Nu viser det sig, at Herbener har fået sig en forbundsfælle i Pave Frans, ikke nogen ueffen makker.

Flemming Berger, Hans-Micael Søndergaard, Britt Kristensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Britt Kristensen

Claus. Hvem var det, Jesus var hård overfor? Det var de skriftkloge og farisæerne, der "bandt tunge byrder på folkets skuldre (loven) men ikke selv ville røre dem med en lillefinger." Jesus prædikede barmhjertighed - Jvf. lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Der er stor forskel på det gamle og det nye testamente, og kristne skulle gerne mest holde sig til Kristus, skønt der også er smukke passager i det gamle testamente.

Jørn Boye, Flemming Berger, Jørn Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

Kære alle.

Jeg vil gerne begynde denne min kommentar med dette citat fra Lennart Kampmann:

"Men sådan er livet ikke: Biblen er grundlaget for kristendom, og hvis man foretager analysen med udgangspunkt i en organiseret religion og ikke sin egen fortolkning af hvad kristendom er, vil billedet være anderledes."

Og sige dette:
Jo, det er præcist sådan som livet er. Især de protestantiske kirker rundt omkring i verden! Fordi, som Luther gjorde opmærksom på, er enhver (protestantisk) mand og kvinde, der kan læse Bibelen på sit eget sprog, præst i kirken. Og han eller hun har frihed til at tolke Bibelens ord som han eller hun vil. Den protestantiske kirke er hverken den ortodokse kirke (den russiske eller den græske), den er heller ikke den katolske kirke, den er heller ikke den anglikanske kirke. I den protestantiske kirke er enhver mand og kvinde fri til selv at læse Bibelen og tolke den. Som han eller hun vil. Det var jo bl.a. derfor at Luther ville gøre op med Paven i Rom, fordi Paven i Rom ville bestemme, hvordan alle kristne i hele verden skulle tolke Bibelens ord.

Og det er lige præcis det her jeg taler om i mit første indlæg: Folk, som er dybt ateistiske tror, at alle kristne overalt i verden tror på det samme, tolker Bibelen på præcis og exact samme måde.

Jeg vil gerne fortsætte min kommentar med dette citat af Claus Oreskov:

"Religiøse personer få deres viden om samfundet, menneskets eksistens, kosmos osv. gennem syner og åbenbaringer. Modsat få videnskabs mænd/kvinder deres viden gennem kontrollerbare forsøg! Større modsætning findes nok ikke!"

Jeg går ud fra at, du, Claus, og andre, taler om forsøg indenfor fysikkens område. Og selv indenfor fysikkens område er der altså et område, der hedder teoretisk (spekulativ) fysik. Og måske indenfor kemi også. Kan man lave kontrollerbare forsøg indenfor biologi, geografi eller? Og indenfor matematikken arbejder man ikke kontrollerbare forsøg, men med matematiske beviser for at X f.eks. er lig med 0 eller et andet ciffer(tal). Vi taler altså om naturvidenskab her. Jeg har endnu ikke mødt nogen, derigennem et kontrollerbart forsøg kan fremvise evidens for at en tolkning af et digt eller en novelle er bedre end en anden. Eller at et søjlediagram er en mere evident måde at fremvise og præsentere data på et lagkagediagram indenfor samfundsvidenskaberne. Bare lige for at være klar på, at det lave kontrollerede forsøg er noget, man gør indenfor naturvidenskaberne. Og når man tolker en tekst, f.eks. en novelle, eller arbejder med kvalitative data i samfundsvidenskab, ja så skal man altså bruge sin intution såvel som sin sunde fornuft.

Jeg ved ikke helt, Claus, hvad du mener med at religiøse personer får deres viden om samfundet fra syner og åbenbaringer. Det lyder næsten som du tror, at alle religiøse eller spirituelle personer tænker og tror, at mine syner og mine åbenbaringer, de skal bruges til at lave samfundet om. I en eller anden (fundamentalistisk) kristen, islamisk eller jødisk retning. Som jeg har forsøgt at forklare i adskillige tråde er det måske kun en meget højtråbende 1-2% af alle religiøse mennesker, som mener, tror og tænker dette. Desværre er netop disse personer meget højtråbende. Og overdøver nemt de af os som er spirituelle og religiøse som ikke mener, tror og tænker sådan. Og jeg - og andre personer jeg kender her i DK - og andre steder i verden - har altså ingen idé om at vi skal lave samfundet om. Og tvinge alle til at tro på reinkarnation eller på at Krist stod fra døde eller noget i den stil. Det er dog sandt at min kristentro (for nu at kalde den for det) og min tro på reinkarnation farver min tolkning af tilværelsen, og til dels står bag de handlinger, jeg personligt foretager mig i hverdagen. Men der er altså ingen Pave eller Luthersk Biskop i verden eller i DK, som står bag mig og siger, at jeg skal opføre mig på en bestemt måde. Der er snarere tale om en indre etisk guide, moral, om du vil.

Og som jeg har været inde på, tror jeg, dette er noget enestående for netop DK. Fordi vi religiøse, kristne og spirituelle mennesker her i DK står på skuldrene af Kingo, Brorson, Ingemann og Grundtvig, som alle, på forskellige måder, betonede det indre kristne liv, den personlige gudstro. Og så er vi tilbage ved Luther igen. Som netop også betonede den individuelle, personlige gudstro.

Mht. religion og tro, så vil jeg gerne her citere min fars geografilærer, der i 1940erne sagde:
"Om søndagen skal man tro, resten af ugen skal man vide!"

Jon Enni, Flemming Berger og Britt Kristensen anbefalede denne kommentar

Karsten Aaen:

"Og det er lige præcis det her jeg taler om i mit første indlæg: Folk, som er dybt ateistiske tror, at alle kristne overalt i verden tror på det samme, tolker Bibelen på præcis og exact samme måde."

Lidt ligesom at folk som er kristne tror at alle ateister overalt i verden tror at de tror det samme om de kristne?

Stråmand kommer man ikke langt med, de har det med at opløse sig og flyve bort i vinden.

Thomas Rasmussen

Uh, ja, den farlige kristendom, taget under kritisk behandling af en dansk journaliststand, som selv stod med fråde om munden, da de skulle konfirmeres, blev 'romantisk' gift i kirken og får deres børn kristent døbt.
Godt indlæg, og jeg vil læse din bog med lige dele glæde over dine analyser og ærgrelse over historieløshedens dybder i vores medier.

Claus Oreskov

@Karsten Aaen. Skal nok vende tilbage til de andre spørgsmål men har drønende travlt i disse dage. I mellemtiden så prøv at finde en eneste hellig bog (og du må gerne tage fra en hvilken som helst religion – inklusiv teosofi, Rudolf Steiner, spiritister, magi, trolddom og alt som findes af den slags) som ikke er blevet til gennem syner og åbenbaringer – jeg sætter en god flaske russisk vodka på højkant!

Det Ny Testamente er en fantastisk bog, som fortæller mig om et livssyn jeg enig i, fortæller mig hvordan jeg skal være som menneske.

Flemming Berger, Jørn Andersen og Markus Hornum-Stenz anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

@Britt Kristensen. ”Jesus prædikede barmhjertighed” påstår du, og i samme ånderag tilsviner du en anden religion, nemlig den jødiske. Og lige præcis denne holdning og tro på egen religions omnipotens har afstedkommet historiens største folkemord – mordet på jøderne (jævnfør Elit Bjarne Olsen: ”Antisemitismens rødder”) . Ejendommeligt nok har din Jesus sagt, at ikke et bogstav af loven skal forgår! Altså igen den religiøse inkonsekvent – men nok om det i min historiske optik har evangeliernes Jesus aldrig levet!

georg christensen

Medens "kristendommen"s fundamentalister soler sig i fortidens terroistiske handlinger, for i nutiden at sole sig selv på grund af fortidens "indoktrinering", som var bygget på "kæft trit og retnings beskrivelser". Disse maffiøse afguds tilbedere, burde for længst være fjernet fra jordkloden .

Jeg har, som "ateist" intet imod "tro", mit eneste problem, er kun "troen", som er bygget på "magtbegær". Et magtbegær som generationer med tvang stadig forsøger at opretholde sig selv på, og derfor med vold og magtbegær forsøger at destruere "globaliserings processen". I går med kanoners torden, i dag med finansindustriens hærgen.

Det er ikke længere kun "europariget", som er i fuld gang med sin selvopløsnings proces, det er hele "verdens riget" , som i modsætningen´s øjne, forsøger at destruere sig selv, med og uden "tro".

Per Ulrik Hansen

For et stykke tid siden udtalte ognepræst i Sydhavn sogn, Per Ramsdal, at han ikke troede på at Jesus fysisk genopstod fra de døde, og fik opbakning fra flere.
Han tror på Jesus som menneskesønnen og i hans øjne var genopstandelsen et billede på, at Jesus ånd ikke kan slås ihjel, og at fortællingen lever videre i os alle. Jesus bliver så og sige levende ved, at vi forkynder hans budskab igen og igen.
Den udlægning blev for Esben Lunde Larsen, der talte dunder mod Per Ramsdal, krævede ham fyret og sammenlignende ham med en jurist, der var blevet serieforbryder.
Nu mener Esben Lunde at man kan mene både og – siger for eksempel ikke, at vi i ikke skal tage bibelen bogstaveligt.

Hans-Micael Søndergaard, Rikke Nielsen og Lilli Wendt anbefalede denne kommentar
Britt Kristensen

Claus. Jeg tilsviner ikke jødedommen. Jesus var selv jøde, hvis man altså tror på, at han eksisterer.
Han provokerede sin tids jøder for at bruge loven til magtmisbrug. Det er nok længe siden, jøderne har gjort det. I vore dage er det islam, der er undertrykkende og ekskluderende. Han sagde, at hele den jødiske lov kan sammenfattes i det ene bud: "Elsk din næste som dig selv." "Du må ikke slå ihjel, du må ikke lyve osv". Derfor hadede jøderne ham og slog ham ihjel. Han var en trussel mod deres magt, som de dengang udøvede med hård hånd.
Du er velkommen til ikke at tro, Jesus nogensinde har eksisteret. Det er der så andre, der gør. Er det virkelig så forkasteligt?

Britt Kristensen

Ps. Jeg påstår ikke, at kristendommen igennem tiderne ikke er blevet (mis)brugt til alt muligt ondt, for det er jo en kendsgerning. Mennesker er mennesker. Jeg tror bare overhovedet ikke, det var hensigten fra ophavsmandens side. Tværtimod!

Søren Blaabjerg

@Mi Phuna
Nej. Det passer ikke, hvad du der siger. I øvrigt er udsagnet "Jeg tror på Gud" i sig selv så meningsløst, at det ikke giver nogen mening, hverken at benægte det eller det modsatte, for selve udsagnet forudsætter jo implicit, dels at man anerkender gudsbegrebet som sådan, dels at det er veldefineret, hvad man i den forbindelse skal lægge i begrebet "at tro på noget". Men den såkaldte "trosbekendelse" (som alle konfirmander rutinemæssigt indoktrineres med) rummer jo mange andre mere håndgribelige overtroiske postulater udtrykt i et forblommet trylleformularlignende antikveret "bibelsprog" (f.eks. såsom "undfanget ved den hellige ånd", "siddende ved Gudfader, den almægtiges højre hånd", "hvorfra jan skal komme at dømme levende og døde", "på tredie dagen igen opstanden" osv.) Det nye testamente er også propfuld med overtroiske postulater, således om bespisningen i ørkenen, gang på vandet, vand til vin, opvækning af døde, opstandelse, himmelfart osv. osv..

Her er, hvad man kunne kalde min egen "skepsisbekendelse".

Jeg tror på min sunde fornuft mere end på, hvad alverdens præster, profeter prædiker med salvelsesfuld røst, og hvad der står skrevet i oldgamle hellige skrifter.
Min viden er begrænset og vil altid være det, men Jeg er altid nysgerrig efter ny viden, især sådanne, der sprænger vore vante forestillinger.
Jeg tror, at alle beretninger om hændelser, der strider mod naturvidenskaberne, de såkaldte "mirakler" er svindel.

Jeg tror derimod på , at vi har et ansvar både personligt og i fællesskab over for hinandens ve og vel, herunder at tale sandhed og ikke gå løgnens ærinde.

Interessant vinkel. Desværre glemmer den gode lektor, at politikere og medier i stor stil gennem rigtig mange år har forsøgt at indbilde os, at demokrati og velfærdsstat er grundlagt med kristendommen som basis, hvilket er en tyk løgn, og vi skylder i stedet tænkere som bl.a. Voltaire, John Stuart Mill, Georg Brandes, Louis Pio og Socialdemokratiet, Henrik Pontoppidan, Martin Andersen Nexø og mange flere en stor tak for at vi er nået frem til mere civiliserede tider.

Tænk blot på Grundtvigs mangel på forståelse for at menigmand skulle have stemmeret og kirkens tvang og autoritære indstilling, hvor konge og herremand var gudsbenådede forvaltere over arbejdere. Fakta bliver glemt let og enkelt.

Som Drachmann sagde i digtet "Engelske Socialister" : "Præsten tager din sidste daler, min ven, Vorherre i himlen betaler..."

Når man så også kigger på kirkens magt over kvinder gennem tiderne giver det seriøse kuldegysninger.

Jeg oplevede som vikar i folkeskolen sidste år, hvordan det Gamle Testamente stadig indgår med alle sine rædselsvækkende og afskyelige tekster i indskolingen selv også i Johannes Møllehaves børnebibel. Jo, der bliver ikke lagt fingre imellem, og det er så den moderne "børnelærdom" anno 2015 ...

Kirken og kristendommen har et alvorligt forklaringsproblem især med Det Gamle Testamente og med Paulus, hvis tekster stadig indgår som del af vor nutidige kristendom, uanset at nutidens præster forsøger at skjule dette faktum.

Der mangler en ny reformation hvis kristendommen både i ord og væsen skal være moderne. Jeg kan anbefale Bishop John Shelby Spong's bog: "Why Christianity Must Change or Die"

Så selv om der er mange fine tænkere, bl.a. Løgstrup, så har kristendommen anno 2015 stadig en kæmpestor og dybtgående reformation til gode. Indtil dette er sket, så er kristendommen et miskmask med uafklarede fortrængninger og modsætninger. Et kludetæppe, hvor der stadig står, at trællen skal føje sin herre, at kvinder skal tie i forsamlinger, og hvor en ondsindet gud kan kræve en forælder at slå sit barn ihjel for at tilgodese gudens forfængelighed, og hvor massedrab af småbørn er i orden for at nå et særligt mål.

Ib Jørgensen

Jeg siger med Rytteriet: "Vi skal længere ind, vi skal helt ind i sindet". Det hellige kom ind i verden da vore fjerne forløbere for første gang erkendte, at når de så en død artsfælle, så var det tegn på, at man selv skulle dø. Mennesket er det eneste levende væsen, der kan tænke den tanke. I dette forhold opstod det hellige i mennesket. Om dette skete for millioner eller 50.000 år siden er for så vidt ligegyldigt. Det væsentlige er, at denne respekt som erkendelsen af det hellige indgyder, har ligget til grund for al religiøsitet og religion. Erkendelse af dødelighed kan indgive afmagtsfølelser. Denne afmagt har nogle religioner så søgt at hjælpe mennesker af med, i form af mange forskellige former for indgivelse af tryghed. For så vidt i orden. Bagsiden af medaljen består i, at hævdholdelsen af det hellige er blevet nedprioriteret. Ansvaret for medmennesket og naturen er blevet løftet af skuldrene på mennesket. "Om gud vil" siger man. Den succesfulde sportsstjerne korser sig og vender blikket mod himlen: "Tak gud" - og nedgraderer dermed sig selv. Denne underkastelse er medvirkende til, at vi endnu ikke har fundet den plads til nødvendigheden af det hellige forhold til livet og naturen, som alene kan sikre en fremtid for vore efterkommere. Derfor er den accelererende debat om religionerne så hamrende vigtig, men det kan ikke nytte, at vi kun forholder os til de sidste 2-3000 år af vores historie. Vi skal længere tilbage. Jeg uddyber dette på mine blogs www.dethellige.blogspot.dk og www.bricklayeribj.blogspot.dk

Claus G. Jørgensen

Denne debat har som sødvanligt udviklet sig til den sædvanlige debat om for og imod kristendommen. Dette bygger på, at forfatteren til kronikken har bygget sin argumentation på, at medierne er gået efter videnskabsministeren, fordi han er kristen. Dette ses som et tydeligt tegn på, at vi har en presse, der bringer et forvrænget billede af kristendommen, hvor de mere konservative tolkninger får fortrinsret.

Til eksempel har han valgt debatten om den nye videnskabsminister. Ifølge forfatteren bliver han angrebet med et forældet billede af kristendommen, der stiller videnskab og kristendom op som et modbillede af hinanden. Et billede man på sin vis godt kan sige er rigtig er forkert, hvis man kun læser de ting Biblen, som stemmer overens med videnskaben og efterlader en Pixie-bog med brugbare citater.
Problemet er bare, at det ikke er det, kritikken går på. Kritikken går på, at han ikke vil tage klart afstand til en kreationisme, der er gentagne gange er blevet bedømt til at være uvidenskabelig, fordi den ikke overholde kriterierne for at være en god videnskabelig teori. Dermed er det ikke et spørgsmål om han kan være eller ikke være kristen, men om ministeren for videnskab sætter videnskabelig erkendelse over religiøs, og dette er et enten-eller-spørgsmål.

I denne forbindelse kan jeg ikke lade være med at tænke tilbage på polemikken omkring Manu Sareens udnævnelse til kirkeminister. Her stillede kristne op som krav, at han skulle være kristen og medlem af folkekirken. Jeg mener ikke, der er noget til hinder for, at en ikke-kristen kan være kirkeminister, og jeg mener også, at en religiøs kan være videnskabsminister. Men jeg kan forlange, at de klar i spyttet, når de bliver spurgt om, hvordan de helt overordnet stiller sig i forhold til deres ressortministerium.

Dana Hansen, Lasse Schmidt, Hans-Micael Søndergaard, Per Hansen, Rikke Nielsen, Peter Rasmussen og Mi Phuna anbefalede denne kommentar
Jørn Petersen

Der skal ikke være nogen offentlig debat om de religiøse, de kan oprette deres lille forening på samme vilkår som den lokale skak klub, og der kan de tage deres debatter med de medlemmer som gider det.

Så få nu fjernet dem fra finansloven og andre steder i det offentlige hvor de ikke har noget at gøre, husk skolerne.

Hans-Micael Søndergaard og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Peter Rasmussen

Nej, fy for den, om man tog biblens ord bogstaveligt. Men når man nu har erkendt, at det skal man naturligvis ikke, så står der jo bare et enkelt spørgsmål tilbage: Hvad er så meningen med at bekende sig til kristendommen? Skal man bare stille med sin egen version? Ja, hvad er i det hele taget meningen med at bekende sig til en hvilken som helst religion, hvis der ikke er en "brugsanvisning", som skal tages alvorligt?

Hans-Micael Søndergaard, Rikke Nielsen, Slettet Bruger og Claus G. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Claus G. Jørgensen

@Jørn Petersen
Jeg går ind for, at religion og stat skal skilles fuldstændigt ad, og religiøse bevægelser skal have samme position i samfundet som alle andre foreninger. Dvs. adskillelse af kirke og stat, ingen statstilskud eller skattefradrag. Men i ytringsfrihedens navn mener jeg, at religiøse også skal have lov til at blande sig i den offentlige debat, da der også skal være plads til tosser i den.

Torben Kjeldsen

Enten forholder man sig til gud videnskabeligt, uden dualistiske smutveje, og så findes 'hen' /den ikke- Ellers må man respektere at ens evt. valgte videnskabelige domæne;
1. Ikke kan svare fordi man ikke stiller spørgsmålet om dennes/dettes eksistens og/eller ikke har 'kompetencerne ' .
2. Ikke oplever det som relevant hindring for at studere sit domæne, fx fysik.
Denne luksus gælder så ikke psykologien (for os forviste der har fralagt os dualismen). Sagt af en psykolog der de sidste 20 år, når tid har været, har studeret overgangen liv - ikke liv og søgt svar på hvordan subjektet kom til verden, helt udramatisk og restløst forklarligt, med minimum af reduktionisme. Indtil videre har jeg hverken haft brug for 'det intelligente' banale(design) eller mødt gud på vejen. Det er særlig træls når man møder 'folket' humaniora der 'hele deres liv' kun har studeret tekster, læner sig opad af fastlåste filosofiske dogmer og som sjældent overhovedet indrømmer at de tager fejl, at deres teori kun havde partiel rækkevidde fx og fuldstændigt som en naturlov (ha-ha) fasholder dualismen helt uden reel grundlags diskussion. En fælles ledetråd. Subjektet dette fantastiske objekt 'svømmede ind i verden (ursuppen) uberegneligt , spontant, intentionelt, reflekterende, sanseligt, virksomt, skabene, og var det fra sin første færd i verden. Og lidt efter fulgte hjernen, der helt fantastisk svedsomt må regne på alt det uberegnelige, gætte og bare følge med. Og vupti liv med psyke, et subjekt, en celle med hale!. Og helt inden for 'naturlovene'. Er dette et svar? Nej det er kun 'hypotesen 'desværre' og har indtil videre kostet mange timer og dages vildt spændende, til tider anstrengende 'læsning' og diskussioner, for en dum lille psykologhjerne hvor alt for store spørgsmål, som fx beregningsparadigmet, studie af cellebiologi, hjernens dannelse og funktion, kompleksitets problemet, korrespondens problemet, evolutionsteori, teori om kosmos og big bang, og meget mere. Har jeg mange venner ? nope. Dualismen vil med svar på subjektets indtræden i verden blive ophævet, det 'uforklarlige' kan forklares. Øh nå ja, videnskabsministeren, tja jeg tror den 'blå' farve vinder over ' videnskabens gud' Athena. Hun har svigtet længe, men må jo åbenbart morer sig med relativismens letkøbte 'sociale konstruktioner' og markedsgørelse, så her er ingen hjælp at hente p.t.

Jørn Petersen

Claus G. Jørgensen

Det er rigtigt, men forestil dig formanden for den lokale skakklub begynde at bruge sin taletid som minister til at hverve medlemmer r, det er en tvivlsom sammenblanding.

Claus G. Jørgensen

@Jørn Petersen
Bortset fra at skak er gavnligt, hvilket det i bedste tilfælde er tvivlsomt for religions vedkommende.

Jørn Petersen

Peter Hansen
15. juli, 2015 - 19:20

Det er trist at iagttage den rodløshed og det kulturtab, der desværre er indtruffet - der er ikke noget at sige til, at en menneskefjendsk pseudoreligion som 'neoliberalismen' har kunnet få fodfæste.

Kristendommen har altid betjent sig af "guds tjenere" ( præster og den salgs ) altså mennesker som har påtaget sig status af halvguder ( forvaltere ) som kunne fortælle alle de syndige hoveder rigtigt og forkert i deres liv. De har sågar forarmet og taget liv i deres guds navn.

Neoliberalismen betjener sig af det samme system men kalder deres forvaltere noget andet ( den ene %) altså dem som ejer og bestemmer hvad der sker i danmark, de rige, udbytterene, dem som styrer hvad som er rigtigt og hvad som er forkert, også de er skyld i omfattende forarmelse og død iblandt danskerne.

Kristendommen og neoliberalisterne er en og samme størrelse, begge er pseudoreligioner i en verden hvor religioner er et bluffnummer, som er bygget op på en industri, som kun har samme formål som de neoliberale, nemlig at tømme lommer og hjerner hos de godtroende.

odd bjertnes

Alt i alt er de misforhold artiklen drejer sig om projiceringer af 'islamkritik'. Det handler ikke om kristendommen, men om en bestemt religionsopfattelse - den kultur-og tro's-baserede, som religiøs debat og kultur qua globalisering primært udfordres af fra netop den side. Og i opposition til den alment-ideale sandhedsorienterede, som (i sagens natur) har mere videnskabeligt at byde på, da videnskab drejer sig om indkredsning og dynamisering af sandheder. Det er altså et forsvar for det det kritiserer i den sidste ende - men lidt hehe helligåndsagtigt ufrivilligt ? Smart. Intelligent design.
;-)

Jens Thaarup Nyberg

"At tro på reinkarnation er lige netop dette: tro."
Ja, men reinkarnation findes, som andet end tro - stol på det.

Jens Thaarup Nyberg

@Lennart Kampmann
"At tro på reinkarnation er lige netop dette: tro. Forklar mig lige hvorfor det er rimeligt at mene at man skal acceptere et dårligt liv, fordi man gjorde noget dårligt i et andet? Forklar mig hvorfor man skulle få skæve tænder af at spotte guderne i fortiden!"
Forklaring: det skal man naturligvis heller ikke accepterer, blot må man forvente det ikke bliver nemt at lave om på, jvf. de kriminelles vanskelige vilkår efter endt straf; slår man på de, der er større end én selv, får man nok nogen ar.

Sider