Kommentar

Ryanair har styrket fællesskabet

Solidariteten er ikke ved at uddø på arbejdsmarkedet – tværtimod. Når pengestærke udenlandske virksomheder som Ryanair vil smadre vores løn- og arbejdsforhold, så står kolleger på tværs af fag og branche sammen
Debat
16. juli 2015

I Danmark har kampen mod det irske discountselskab Ryanair haft en positiv effekt. Direktør Michael O’Learys arrogante optræden og tidligere Ryanair-ansattes historier om horrible arbejdsvilkår har sparket gang i græsrodsaktiviteter, solidaritet på tværs af fag og mindet os om, hvorfor det er vigtigt at være organiseret i fagforeninger.

Frygten for et Ryanair-arbejdsmarked, med dårlige løn- og arbejdsvilkår og med voldsomme indskrænkninger i vores frihed til at ytre os og til at organisere os, har fået smede, socialpædagoger og lufthavnsansatte til at stå sammen. Troen på, at modsvaret er et stærkt og organiserende fællesskab, har sat gang i et væld af aktiviteter.

Det oplevede jeg selv på tætteste hold onsdag den 1. juli foran Arbejdsretten, da det efter et halvt års tovtrækkeri blev bekendtgjort, at det er lovligt at indlede en faglig konflikt mod Ryanair. Foran Arbejdsretten i bagende solskin mødte jeg forventningsfulde smedekolleger, der havde brugt en feriedag. Denne dag var for vigtig til at gå glip af. Jeg hilste på socialpædagoger, HK’ere, 3F’ere og tillidsfolk fra bagageportørerne i Kastrup Lufthavn. Mange hundrede var mødt op for at følge afgørelsen. Og det var et kollektivt jubelbrøl, da formanden for Flyvebranchens Personale Union kunne meddele, at Arbejdsretten havde givet medhold i, at det er lovligt at konflikte mod Ryanair. Det her var vores sejr, følte vi.

Alle er nervøse

Forud for afgørelsen var gået et langvarigt arbejde med at organisere og involvere græsrødder, tillidsfolk og alliancepartnere. Servicemedarbejdere og bagageportører har beredvilligt stillet op i deres fritid for at dele flyers og kaffe ud til gæsterne i Kastrup Lufthavn for at oplyse om forholdene i Ryanair. De har fået hjælp og opbakning fra postbude, metalarbejdere og mange andre, som gerne ville støtte deres kamp.

I vinter lancerede vi i fællesskab kampagnen Luftens Helte, hvor alle – uanset fag og fagforening – kunne være med i kampen for gode løn- og arbejdsvilkår. Luftens Helte har holdt debatmøder om arbejdsvilkårene hos Ryanair med tidligere ansatte, har lavet kampagne- og støttearbejde, men vigtigst af alt involveret flere tusinde mennesker i aktivt at sige fra over for elendige løn- og arbejdsvilkår.

Kampen for ordentlige arbejdsvilkår i Ryanair vedrører nemlig ikke kun piloterne eller kabinepersonalet hos Ryanair. Bare spørg en kollega, der arbejder i lufthavnen, eller de mange lønmodtagere, som var mødt op foran Arbejdsretten. Her var alle nervøse og utrygge for fremtiden, hvis Ryanair fik fodfæste med deres løndumping. Sagen mod Ryanair handler grundlæggende om, hvordan vi vil indrette vores arbejdsmarked i fremtiden. Det er en af de vigtigste kampe på arbejdsmarkedet for os, der tror på, at gode danske overenskomster er vejen til at bekæmpe ulighed og skabe mere frihed i samfundet.

Derfor er kollegerne i lufthavnen ikke alene om at kæmpe mod løndumping i Ryanair. Når vi, forhåbentlig snart, vinder kampen mod Ryanair, så er det vores aktive kollegers fortjeneste. Denne kamp kan ikke vindes på de bonede gulve. Den kæmpes og vindes af kolleger fra hele arbejdsmarkedet, der igennem flere måneder er mødt op til demonstrationer og har taget debatten om Ryanair med deres kolleger over kaffebordet på arbejdspladsen. De har alle gjort en kæmpe forskel.

Usympatisk model

Solidariteten er ikke ved at uddø på arbejdsmarkedet – faktisk tværtimod. Når pengestærke udenlandske virksomheder vil smadre vores løn- og arbejdsforhold, som med Ryanair i Kastrup og Billund Lufthavn, ud fra en kold kalkule om at ødelægge vores arbejdsmarkedsmodel, så står kolleger på tværs af fag og branche sammen. Uanset fagligt eller politisk tilhørsforhold, så er vi alle enige om, at det ikke er et udtryk for godt købmandskab at behandle folk som slaver. Det er et udtryk for en usympatisk forretningsmodel, som ligger langt fra vores danske værdier om et mangfoldigt, inkluderende og retfærdigt arbejdsmarked.

Konflikten mod Ryanair er ikke blot et forsvar for det danske arbejdsmarked, som vi alle har været med til at skabe og udvikle. Det er også en påmindelse om, at vi langtfra er færdige med at skabe et inkluderende, mangfoldigt og retfærdigt arbejdsmarked.

Vi forsætter kampen. Det gør vores aktive tillidsvalgte og kolleger på arbejdspladserne hver eneste dag. Ryanair har husket os alle sammen på, hvorfor det er vigtigt at stå sammen på arbejdspladserne i stærke faglige fællesskaber.

Morten Skov Christiansen er formand for LO Hovedstaden

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Retorikken er en kende svulstig,
men meningen er godnok.

Allan Nørgaard Andersen

Det er en opmuntrende kommentar, og det kan ikke siges for tit at gode løn og arbejdsforhold står og falder med solidarisk, koordineret kamp.
Men hvorfor nu bruge Dansk Folkeparti-retorik? Er det kun danskere, der ønsker ordentlige arbejdsvilkår? Er dét en særlig dansk værdi? Må vi ikke håbe at "den danske model" kan inpirere til en endnu bedre international model - sammen med alle mulige andre gode, nationale modeller?
Hvis det virkelig kun var danske værdier, der var på spil, kunne man da godt firstå at et internationalt selskab ikke kunne tage hensyn til dem.

Carsten Søndergaard, Carsten Wienholtz og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Birgitte Schaumann

Rigtig god, relevant og aktuel artikel i en tid, hvor fokus overvejende er eller længe har været på det enkelte individ

Carsten Wienholtz, Malan Helge og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Herdis Weins

Morten Skov Christiansen - hvornår begynder I så at kæmpe for at få nedlagt løndumpning i form af udnyttelses"jobbene"? Du ved, nyttejob, virksomhedspraktik m.m. alle de job, hvor de mindre heldige kolleger for en tid må arbejde for en timeløn, der ligger langt under mindstelønnen - og komplet uden rettigheder.
Nå nej, de interesserer dig ikke, og de, der arbejder i "jobbene" er selv ude om det. De kunne jo bare lade være med at blive ledige.
Først den dag I begynder at bekæmpe udnyttelses"jobbene" , er I berettigede til at bruge ord som solidaritet. Lige nu er I kun solidariske med jer selv.

Carsten Søndergaard, Peter Hansen, lars abildgaard, Elisabeth Andersen, Ebbe Overbye, Ernst Enevoldsen, Martin Madsen og Keld Sandkvist anbefalede denne kommentar
Birgitte Schaumann

... Så det nytter rent faktisk at stå sammen, hvilket jeg har hørt mange kolleger sige, at de tænker, det ikke gør.

Birgitte Schaumann

Men fællesskab er jo ikke noget der uafhængig af individet bare er der - det har man jo som individ selv et medansvar for at skabe og bevare

peter fonnesbech

Ain't she sweet ! I mean the Danish model. How could she piss you off like that. She is a nice lady , who never harmed anybody, Helena Christensen, you know

Ernst Enevoldsen

Rigtigt godt indlæg. Men datoen er lidt mærkelig. Det er vel fra 16. juli 1975, og ikke 2015 ?

Morten Skov Christiansen

Herdis Weins: Jeg vil blot minde dig om, at jeg og vi i LO Hovedstaden kæmper imod den voksende tendens med flere og flere "Arbejdende Arbejdsløse" (altså arbejdsløse, der går på arbejde - og kun får kontakthjælp - eller arbejdsløse der bruger deres dagpengerettigheder op, mens de er i arbejde). Jeg gør det i regionale arbejdsmarked råd og lokalt i kommunerne. Men ikke alt hvad vi siger og gør, bliver indført - men vi kæmper videre for at sikre et godt ordinært arbejdsmarked, med gode og sunde arbejdspaldser :)
Ernst Enevoldsen: Jeg tror datoen er ok. Jeg var i hvert fald ikke født den 16. juli 1975 :)

Carsten Wienholtz, lars abildgaard, Gert Selmer Jensen, Malan Helge og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Henrik Bjerre

@Morten Skov Christensen

Først tillykke med sejren!

Herdis Weins har vel en pointe. Hvad er forskellen på en ansat hos Ryanair med dårlige vilkår - som genererer konflikt - og en ansat (måske en af jeres egne medlemmer) - hos typisk det offentlige med dårlige vilkår - men som ikke genererer konflikt?

Selvom det måske ikke står øverst på det budskab fagbevægelsen markedsfører, så er det vel en forudsætning at skelne mellem det faglige og det sociale? En landevejsridder kan ikke blive medlem af en fagforening, fordi han har minimal disciplinering og kvalifikationer. Lad det ligge.

Men i øvrigt fuldt arbejdsføre mennesker der går på "særlige vilkår" er vel et væsentligt problem?

Med venlig hilsen

Henrik Brøndum
(Småborger og arbejdsgiver ;-)

Carsten Wienholtz, Steffen Gliese og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar
Ernst Enevoldsen

Som Herdis nævner, så er problemet er at masser af jobs er helt uden aftalesystemet. Og vi nærmer os snart 100.000, som er presset helt ud af rigidt og sært dagpengesystem, som netop fungerer s o m o m vi er i 1975.

Tænk callcenter, skodjobs i IT-branchen og en del mere, hvor gratis rådighedsvagter, og manglende sygedagpenge er dagligdag.

For folk på vej ud af systemet, er den slags jobs eneste udvej, i et desperat forsøg på at få timer nok til at kunne blive i dagpengesystemet.
Alternativet er bistand, hvor kommunens nærlæsning af dit kontoudtog fra banken (for at bekræfte at du ikke har penge), bare er starten på den såkaldte 'ansporing' tilbage til arbejdsmarkedet.

Midlertidige skodjobs er kommet for at blive, men i fagbevægelsen lader man som det ikke eksisterer. Derfor er dit indlæg desværre ren ønsketænkning, og desværre skrevet i tidsånden fra 1975.

Ole Falstoft

Godt kæmpet! Men i det lange løb er det helt nødvendigt at lønmodtagerene står sammen internationalt om dette her, ellers vil virksomhederne blot flytte sig fra land til land og spille arbejdstagerne ud mod hinanden. Lykkes det ikke, har man måske vundet slaget, men tabt krigen

Carsten Søndergaard, Carsten Wienholtz og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Herdis Weins

@Morten Skov Christiansen
Tak for svaret. Jeg tvivler såmænd ikke på dine gode intentioner, og selvfølgeligt kan ikke alt gennemføres, men fagbevægelsen har som sådan været larmende tavse i over et årti, mens omfanget af udnyttelsejobbene er vokset og vokset.
Såå d'et

Carsten Wienholtz, Gert Selmer Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Morten Skov Christiansen

Ernst Enevoldsen: Jeg er helt med på, at der er arbejdspladser med ringe arbejdsvilkår. Det prøver at jeg beskrive i indlægget i afsnittet omkring "..Det er også en påmindelse om, at vi langtfra er færdige med at skabe et inkluderende, mangfoldigt og retfærdigt arbejdsmarked."
Folk der tror, vi har skabt det perfekte arbejdsmarked, tager grueligt fejl. Vi har et godt arbejdsmarked, men der er stadig mange sorte huller rundt omkring. Her er kampen mod social dumping et åbenlys eksempel på netop det. I dette øjeblik har LO fagbevægelsen konflikt mod 1410 virksomheder, som udfører social- og løndumping - øverst på listen er pt. Ryanair. Jeg kender af gode grunde ikke tidsånden fra 1975 - jeg er født i 1982. Jeg tror dog fuldt ud på alt hvad jeg har skrevet - min vision er et mangfoldigt, inkluderende og retfærdigt arbejdsmarked. Og vi har lang vej endnu :)

Carsten Wienholtz og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
Morten Skov Christiansen

Henrik Brøndum: Jeg er ikke helt med på dit spørgsmål. Kan du uddybe det? Hvis du mener, at offentlige ansatte har ringe vilkår, vil jeg blot minde om at ALLE offentlige ansatte er omfattet af en overenskomst - i modsætning til Ryanair, som ikke har indgået nogen overenskomster.
Hvis du taler om nyttejobs (virksomhedspraktik og lign.), så er det helt klart et område, vi er opmærkesomme på (i hvert fald lokalt i kommunerne og regionen, hvor jeg har ansvaret). Vi skal ikke have et arbejdsmarked, hvor "arbejdsløse går på arbejde". Vi skal sikre de arbejdsløse kommer hurtigst muligt tilbage i ordinær arbejde/beskæftigelse igen - det er til gavn for alle. Både den arbejdsløse kollega, staten og de virksomheder, der efterspørger arbejdskraften.

Henrik Bjerre

@Morten Skov Christiansen

Jeg spørger: Hvad er forskellen på den måde man forsøger at snige sig udenom overenskomsten hos henholdsvis - Ryanair og de offentlige virksomhedspraktik, nyttejobs etc. - siden det kun er Ryanair der bliver et konfliktmål?

Carsten Søndergaard, Tue Romanow, Peter Hansen, Lise Lotte Rahbek, Ebbe Overbye, Gert Selmer Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Herdis Weins

@ Henrik Brøndum - det er et RIGTIGT godt spørgsmål !

Carsten Wienholtz, Gert Selmer Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ebbe Overbye

Morten Skov Christiansen: Vi skal ikke have et arbejdsmarked, hvor "arbejdsløse går på arbejde". Det er jo lige præcis, det vi har, og fagbevægelsen gør intet for at standse det. Hvor bliver blokaderne af?

Carsten Søndergaard, Elisabeth Andersen, Lise Lotte Rahbek, Mads Kjærgård og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Tja, jeg har arbejdet på en skole, hvor der sad 5 fuldt ud arbejdsduelige folk, som Mette F og co, havde sat til på skift at skifte lokumspapir for deres minimale understøttelse. Undertegnede fungerede som gratis chauffør, og det var det "gode alternativ", fordi ellers kom man i arbejdslejr ude på volden. Så man turde ikke at klage over at man skulle sætte kørekortet på højkant uden vederlag! Har ikke hørt et pip fra min fagforening i den anledning! Ryanair er engle i sammenhæng med danske jobcentre!

Peter Hansen, Ebbe Overbye og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Ja der skulle have stået sammenligning, men meningen er vel klar nok!

Herdis Weins

Jeg konstaterer, at da Henrik Brøndum stillede et yderst spørgsmål suppleret af Ebbe Overbye - så holdt dialogen med fagbevægelsens mand op. det er sjovt nok altid det der sker, når man berører fagbevægelsens passivitet angående at arbejdsløse er tvungen til at arbejde.
HVIS jeg led af paranoia, så kunne jeg efterhånden komme til den overbevisning, at man magtens indercirkel, hvor fagforeningsbosser spiller på samme fodboldhold som arbejdsgiverne, og man sammen afstemmer, hvad de faktiske forhold i jernindustrien bør være, har indgået en aftale om, at det spørgsmål rører vi ikke ved. Det er sørme godt, jeg ikke lider af paranoia.