Klumme

Stræbere og tabere

Der findes to slags mennesker i Danmark: Stræberne og taberne. I hvert fald, hvis man spørger medierne. Enten går det ad helvede til, eller også går det nærmest lidt for godt – og så er dét også galt
Debat
30. juli 2015

Agurketiden er for alvor sat ind, og der er åbenbart grænser for, hvor mange spalter vi kan bruge på regnvejr og bikinikrop. I hvert fald er vi i kølvandet på en ny rapport om unge og cannabis den forgangne uge blevet tæppebombet af stort set alle nyhedsmedier om danske teenageres hashrygeri. Ren cannabis-bukkake.

»Her er 10 tegn på, at dit barn ryger hash«, »Gode tips til forældre med hashrygende børn«, »Sådan hjælper du dit barn ud af hashmisbrug«. Det er jo nærmest et mirakel, at den danske ungdom overhovedet kan stå på benene, med al den bong, de åbenbart suger.

Så igen. For et par måneder siden talte vi meget om 12-talseleverne, der stiller umenneskelige krav til sig selv, og knapt tør trække vejret af frygt for at begå fejl. Lev lidt, sagde vi formanende. Det var lige op til sommereksaminerne og flugtede fint med de årligt tilbagevendende historier om superstudenter og sprængte karakterskalaer. Da diskuterede vi, om den danske ungdom som helhed er blevet for perfektionistisk, for stålsat. Næh du, i gamle dage, dér turde de unge prøve grænser af.

Stakkels teenagere. Det ene øjeblik er de overpræsterende vidunderbørn, det næste fortabte hashomaner. Enten-eller. Eller hvad? Nu er det ved at være et par år siden, men når jeg tænker på mine egne teenageår, mindes jeg ikke virkeligheden helt så sort/hvid.

Jeg tænker på dengang, jeg efter et særdeles uovervejet eksperiment med hjemmebagt hashkage krabbede rundt på en venindes køkkengulv, overbevist om, at jeg var ved at synke ned gennem linoleummet. Et par måneder senere blev jeg student med 12 i huen, og jeg ved, at jeg langtfra var den eneste fra min årgang, der både røg hash og fik 12-taller.

Omvendt var der også en del, der drak danskvand og fik 4-taller – og alt derimellem. Vi stressede både over karakterer, og over, hvorvidt vores falske ID var troværdige nok til at skaffe os adgang til det lokale provinsdiskotek. Vi var hverken vidunderbørn eller tabere. Vi var bare mennesker på godt og ondt.

Det går selvfølgelig ikke kun ud over studenterne. Tag et klassisk emne som folkesundhed, og vi deler igen lynhurtigt befolkningen op i henholdsvis fanatiske ironmen og sygeligt overvægtige; enten total kontrol eller totalt kontroltab. Hvilken tendens, der er mest fremherskende, afhænger vist af humøret på redaktionen samt af hvem man lige kan få til at stille op til interview den pågældende uge.

Der burde indføres kvoter på det ord: tendens. Selvfølgelig findes der unge mennesker, der har fået deres liv ødelagt af hashmisbrug, og omvendt findes der også unge, der er knækket under forventningspres og karakterræs. Ligesom der findes ekstreme sundhedsfanatikere og ekstremt fede. Men sandheden er jo, at de færreste af os befinder os i ekstremerne – og slet ikke hele tiden.

De fleste af os lever ganske almindelige liv med sejre og nederlag, op- og nedture, gode og dårlige vaner. Sammensatte mennesker passer bare dårligt ind i skarpe vinkler. Der er ingen historie i det ordinære, og der er ikke plads til hele mennesker i avisspalterne. Særligt ikke, når det er agurketid. Og fred være med det, men måske vi kunne gøre hinanden den tjeneste at tage mediernes tendenshistorier med et gran salt, selv om det unægtelig er langt lettere at tale i generaliseringer.

Det ligger jo lige til en overskrift: »Ny tendens – unge sætter spørgsmålstegn ved mediernes historier om tendenser blandt unge.« »Ekspert udtaler: Udtryk for øget mediekritik i et tendensmættet samfund.« For nu at generalisere.

I 2012 blev de danske unge i øvrigt udråbt til »Generation Glad«. Den tendens var der åbenbart ikke særlig mange klik i. Vi har i hvert fald ikke hørt om den siden.

Mikka Tecza er studerende ved IT-Universitetet og medredaktør på DenFri.dk

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ole Rasmussen

Din egen fortælling skaber du kun selv. Vil du noget bestemt i og eller med livet, så er det et spørgsmål om at ville det.

Steffen Gliese

Men også, Ole Rasmussen, de muligheder, man får af det omgivende samfund.