Kommentar

Tråden Europa har tabt

Som svar på det græske problem er det med stor strenghed blevet annonceret, hvilket EU vi kan forvente os. Er rettighedernes Europa så endegyldigt tabt?
»Afstanden til ordene i chartrets præambel om, at Unionen »sætter mennesket i centrum for sit virke«, bliver stadig større på grund af en institutionel indsnævring, hvor finanspagten gennem EU-traktatmodifikationer bliver et stadig vigtigere holdepunkt,« skriver Stefano Rodotà

»Afstanden til ordene i chartrets præambel om, at Unionen »sætter mennesket i centrum for sit virke«, bliver stadig større på grund af en institutionel indsnævring, hvor finanspagten gennem EU-traktatmodifikationer bliver et stadig vigtigere holdepunkt,« skriver Stefano Rodotà

Giorgos Panagakis

21. juli 2015

Jeg kan ikke se mig selv i det Europa, som blev født forleden. Det ser ud til, at Unionen har opgivet ambitionen om at skabe sin befolkning. Det bør især dem, der har investeret i det europæiske fællesskab som et storslået politisk projekt, tage bestik af, for kun med udgangspunkt i disse bitre, men realistiske overvejelser vil de kunne gøre sig håb om at finde den tråd, der nu synes tabt.

Lad os droppe hykleriet og klicheerne: Et godt kompromis, hverken vindere eller tabere, nu kommer væksten, efter løsningen på det græske problem kommer løsningen på problemet Bruxelles, der er brug for et politisk Europa.

Hvordan kan man ignorere, at netop gennem det græske spørgsmål har man forsøgt at løse ’Problemet Bruxelles’ og med usædvanlig strenghed annonceret, hvilket EU vi kan forvente os, hvad angår politisk ledelse, magtbalance, indhold?

Man behøver kun at nævne Tysklands indiskutable overherredømme for at påpege, hvor svag tesen om François Hollandes vigtige mægling var. Sandheden er, at forløbet har bekræftet de europæiske socialdemokratiers opløsning. I det tomrum, der er opstået, har de populistiske EU-modstanderpartier for længst vundet indpas, mens de socialdemokratiske og socialistiske partier ikke har været i stand til at udvikle en plausibel modstrategi.

Det tyske socialdemokratis seneste optræden – med udtalelser fra vicekansleren og Europaparlamentets formand – er intet mindre end pinlig. De øvrige partier i Socialistisk Internationale har også tilpasset sig så totalt, at deres programmer ikke er til at skelne fra de borgerliges. Med de seneste enstemmige beslutninger i Bruxelles er vi helt åbenlyst trådt ind i det europæiske enhedspartis tidsalder.

Union uden folk

Det er dog ikke nok til at imødegå risikoen fra den fremstormende populisme. Selv om EU har besluttet at udvikle sig som en organisation uden folk, forsvinder folket ikke. Det har to følger: Befolkningerne tager hævn, og vi oplever eksempler på destruktiv gennationalisering. Man kan ikke fordømme det nationalistiske i Tsipras’ beslutning om at udskrive en folkeafstemning og samtidig ignorere, at Tysklands europapolitik er åbenlyst betinget af indenrigspolitiske forhold. Og hvis intentionen var at straffe Tsipras for at give spanske Podemos en lærestreg, er det en udsigtsløs strategi, som med sin despekt for demokratiet vil medføre en opløsningsproces i EU.

Chartret har i dag den samme juridiske status som traktaterne, men det er fortrængt fra EU’s institutionelle ramme på grund af en overmægtig økonomisk logik 

Stefano Rodotà

Spørgsmålet om den nødvendige legitimering af EU gennem andet end rent økonomiske mekanismer blev forsøgt besvaret, da Det Europæiske Råd (EU’s stats- og regeringschefer, red.) i 1999 iværksatte udarbejdelsen af et Charter om grundlæggende rettigheder. Man retfærdiggjorde initiativet ved at understrege, at »beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder er et af EU’s fundamentale principper og en ufravigelig forudsætning for dens legitimitet«.

Dette er ikke en nostalgisk påmindelse, for ordene indfangede et afgørende punkt i EU’s udvikling. Det står nemlig klart, at Den Økonomiske og Monetære Union må ledsages af en rettighedsmæssig integration, hvis EU skal opnå fuld legitimitet i befolkningens øjne. Chartret har i dag den samme juridiske status som traktaterne, men det er fortrængt fra EU’s institutionelle ramme på grund af en overmægtig økonomisk logik. Det demokratiske underskud, som altid har karakteriseret EU, suppleres således af et stadig mere ødelæggende legitimitetsunderskud, som er på grænsen til det ulovlige.

Økonomisk totalitarisme

Det er derfor ikke grebet ud af den blå luft at forestille sig, at et »mere politisk« EU, som konstant efterlyses, ikke kan være andet end institutionaliseringen og formaliseringen af den skånselsløse magtudøvelse, som har medført ekskludering af mennesker og ekspropriering af rettigheder. Afstanden til ordene i chartrets præambel om, at Unionen »sætter mennesket i centrum for sit virke«, bliver stadig større på grund af en institutionel indsnævring, hvor finanspagten gennem EU-traktatmodifikationer bliver et stadig vigtigere holdepunkt.

Er det sociale, det værdige livs og rettighedernes Europa så endegyldigt tabt? Spørgsmålet er legitimt, og svarene er overvejende pessimistiske. Men en så trøstesløs konklusion bør tempereres af en analyse med udgangspunkt i et andet spørgsmål: Er der politiske kræfter, som kan genoptage kampen for sociale rettigheder, ikke som et egoistisk forlangende i forhold til »den polske blikkenslager«, men som en konkret mulighed for statslig og overnational handling, der kan drage nytte af alle de analyser, som har påvist den hidtil førte politiks destruktive kraft? Vil denne kulturelle bevidsthed konsolidere sig, og vil den føre til konkrete initiativer? Man må ikke glemme, at Den Kolde Krig blev udkæmpet ved konkret at vise, at et demokrati, som er baseret på civile rettigheder, er overlegent. Burde det ikke være forbilledet i den nye konflikt mod den økonomiske totalitarisme?

© Stefano Rodotà og Information

Oversat af Mads Frese

Stefano Rodotà er professor emeritus i civilret ved La Sapienza Universitet i Rom, tidligere parlamentariker og medforfatter til EU’s Charter om grundlæggende rettigheder

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Philip B. Johnsen
  • Steffen Gliese
  • Bill Atkins
  • Flemming Berger
  • Hans Larsen
  • Jens Jørn Pedersen
  • peter fonnesbech
  • HC Grau Nielsen
  • Jørgen Steen Andersen
  • Erik Pedersen
  • Niels Duus Nielsen
  • Espen Bøgh
  • Mark Thalmay
Philip B. Johnsen, Steffen Gliese, Bill Atkins, Flemming Berger, Hans Larsen, Jens Jørn Pedersen, peter fonnesbech, HC Grau Nielsen, Jørgen Steen Andersen, Erik Pedersen, Niels Duus Nielsen, Espen Bøgh og Mark Thalmay anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Sterling

Jeg er ked af at sige det, den går ikke længere, jeg har det af helvede til, det her er forbandet usundt, jeg får det dårligere for hver dag som går, det ligner mere og mere overgreb. Jeg ser kun en udvej, vi er nødt til at få en skilsmisse, jeg melder mig ud af EU.

Carsten Mortensen, Lise Lotte Rahbek, Bodil Waldstrøm, erik mørk thomsen, Flemming Berger, Jens Jørn Pedersen, peter fonnesbech, Torben Nielsen, Helene Kristensen, Peter Ole Kvint, Einar Carstensen, John Hansen, Torben Selch, Felix Austin og Marianne Frost anbefalede denne kommentar

Fin artikel fra Stefano Rodotà, der stiller skarpt på spørgsmålet om EU politiske rejse skal være mod et politisk liberalistisk styret EU, uden anden sammenhæng en slagord og økonomisk begærlighed uden hensyn til sammenhængen mellem stat og borgere som samfund, men derimod som fabrik med arbejdere, eller for nu at sige det lige ud - arbejdsæsler og trækdyr for liberalismens mål.

Ryan air er netop indbegrebet heraf i al sin totalitære form, daglejere for gevinstmaksimeringens skyld alene, liv eller overlevelse vedkommer ikke "staten(virksomheden)", det er alene det enkelte individs problem, for de unødvendige udgifter skal ikke nasse på gevinstmaksimeringen absolutte og komplette mål, for et luksusliv til andre.

EU bevæger sig desværre i den forkerte retning, og med valget af Juncker som formand har man sat ræven til at vogte høns.

Lise Lotte Rahbek, Anders Graae, Olav Bo Hessellund, Bodil Waldstrøm, Steffen Gliese, Bjarne Andersen, Flemming Berger, Ole Henriksen, peter fonnesbech, HC Grau Nielsen, Jørn Andersen, Torben Nielsen, Jørgen Steen Andersen, Kim Houmøller, Helene Kristensen, John Hansen, Felix Austin og Marianne Frost anbefalede denne kommentar
Finn Petersen

Hvad Hitler og Tyskland ikke formåede med militær magt, har Merkel og Tyskland i år 2015 formået med økonomisk magt, et Europa styret af Tyskland.

erik mørk thomsen, Flemming Berger, Torben R. Jensen, Helene Kristensen og John Hansen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Debatten er kørt af sporet for længe siden, fordi ikke bare alle mellemregninger men også det meste andet, der sker i EU, ignoreres i en grad, hvor de knap formidles til den danske befolkning.

Det er symptomatisk, at kronikken er skrevet af en italiensk professor, så den danske befolkning fortsat kan glemme, at EUs krav til Grækenland svarer til Danmarks økonomiske politik, uanset hvordan den danske regering er sammensat.

"Med de seneste enstemmige beslutninger i Bruxelles er vi helt åbenlyst trådt ind i det europæiske enhedspartis tidsalder."

Var de enstemmige? Jeg har ikke engang læst om en afstemning. Jeg har kun læst om forhandlinger, hvor Tyskland også gik på kompromis. Desuden læste jeg også afsnit om vækst i den aftale, Eurolandenes regeringschefer endte med at indgå. På Twtter kaldte Junkers kabinetschef to efterfølgende planer Solidarity4Greece og Growth4Greece .

"Det tyske socialdemokratis seneste optræden – med udtalelser fra vicekansleren og Europaparlamentets formand – er intet mindre end pinlig.

Udsagn fra det danske Europaudvalg var da langt værre. Den danske holdning var, at Grækenland burde træde ud af Euroen, så Danmark kunne yde udviklingsbistand som den, Danmark tidligere har ydet til afrikanske lande som Sydsudan, og den danske krone blev mere værd i Grækenland. Det glemmes også.

"Selv om EU har besluttet at udvikle sig som en organisation uden folk, forsvinder folket ikke. "

Det er ikke EU men EU-modstanderne og medierne, der har truffet det valg. I hvert fald har Europa-Kommissionen endnu ikke haft succes med sine forsøg på at nå ud til EUs befolkninger. Efter en kommissærs Twitter chat (eller hvad det kaldes) for nylig konstaterede Junkers kabinetschef på Twitter, at: "So it turns out #AskFrans was trending. If you set your "region" to "within 10 metres of Schuman"" lidt senere ændret til "Brussels bubble".
https://twitter.com/mseltzermayr/status/621349666278481920

Emnet var cirkulær økonomi, så jeg var lidt skuffet over, fx. Alternativet ikke deltog. På den anden side blev emnet dækket godt af Bruxelles' lobbyer. Det minder mig om, at både lobbyer og de administrative niveauer er langt mere synlige i EU end på Christiansborg.

Egon Maltzon, Jørgen Wassmann og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar
Egon Maltzon

"Det ser ud til, at Unionen har opgivet ambitionen om at skabe sin befolkning. "
Jeg håber virkeligt det er en oversætterbøf.
Regimer der søger at skabe sin befolkning skal man ikke spøge med.
Jeg foretrækker personligt at det er befolkningerne der skaber deres statslige strukturer, ikke omvendt.

Lise Lotte Rahbek, Bodil Waldstrøm, Steffen Gliese, Erik Kristiansen, Flemming Berger, Michael Kongstad Nielsen, Jens Jørn Pedersen og HC Grau Nielsen anbefalede denne kommentar

Enhver organisation har sin glansperiode, og sin død.

Hvis en organissation kan tilbyde sine brugere noget, de føler er erkendt behov for, lever den, og i samme øjeblik dette ikke mere er tilfældet, dør den en stille død.

Sådan er det med frimærkeklubben og døgneren nede på hjørnet, og sådan var det også med både romerriget (den begge) samt det osmanske rige osv. Sådan er det også med det europæiske projekt.

Frem til omkring 2002 har EU faktsik været i front i Europa med nye visionærer og hensigtsmæssige idéer og projekter til gavn for alle Europæer. Efter denne tid - og et formandsskift har EU forandret sig ntil gavn for en meget lille elite af borgere, lande og organisationer. Og den absolut manglende solidaritet og ansvarlighed for hinanden, som ganske tydeligt er blevet eksponeret omkring Grækenlands problemstilling, har EU nu vist sig at have passeret parablen i sin livsløbsfase.

EU har udstillet sine forandringer, og vist, at det ikke mere folkenes organisation. Og hvis ikke EU formår at ændre sig tilbage igen, er det egentlig også nok bedst, at den død bort sammen med de ubruelige og totalt visionsløse nationale politikere i ministerrådet.

Lise Lotte Rahbek, Bodil Waldstrøm, Steffen Gliese, Flemming Berger, John Hansen og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Ole Henriksen

Gert
Havde du skrevet Borgere istedet for Brugere havde du fået min anbefaling.
Jeg er enig med dig i at skreddet fra en politik der understøtter den produktive kapital og en fornuftig reproduktion hen mod en politik der kun understøtter finanskapitalen er katastrofal for den almindelige EU borger.

Jens Jørn Pedersen

Mod tåber kæmper selv guder forgæves.

Kære Bernhard Drag
Der er ikke noget at kæmpe for. Europa skal samarbejde ikke centralisere.

Vold er mange ting!

Jens Jørn Pedersen

Det er en fantastisk artikel Stefano Rodotà og Information har begået.
Disse overvejelser skal gøres mere synlige!

Bodil Waldstrøm, Steffen Gliese og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

Måske det er muligt i en periode politisk at tvinge købmanden til at sælge sine varer på klods, men hvis købmanden går fallit, skal borgerne så have det daglige brød foræret med den begrundelse, at det er en politisk rettighed, og hvem skal betale for brødet. Det svarer vel til EU’s situation i en nøddeskal. Alle landene i EU lever på klods, flere til bristepunktet, og selv Danmark er i problemer, samtidig med at venstreorienterede politikere mener, at vejen frem er at stryge dele eller hele regningen. Det giver den fornødne luft og mulighed for vækst, siger de, men hvem er det lige som skal betale? Problemet er som jeg ser det, at hvis Tyskland betaler regningen, og giver efter for de mange ønsker om gældseftergivelse, så bliver den gamle gæld dagen efter erstattet af ny gæld. Ubalancerne er jo ikke løst, og staterne vil blive ved med at købe stort ind af velfærd på klods. Det vil medføre ragnarok, så jeg ved ikke lige hvordan politiske rettigheder, og gældseftergivelse kan forventes at kunne løse nogen problemer…..

Nille Torsen

@Ole Rasmussen

Det er ikke alle europæiske lande der lever på klods. De nordiske lande er en undtagelse ( se https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_countries_by_public_debt). Her er nogle tal fra forskellige landes offentlige NETTOgæld (passiver-aktiver) i % af BNP i 2014:
Danmark: 7%
Sverige: -17%
Finland: -51%
Norge: -165%
Tyskland: 57%
USA: 88%
Grækenland: 155%

Ud af 185 lande er der kun 10 lande med en negativ offentlig nettogæld. Nogle af disse er fattige lande med en stor olieeksport, så der noget ekseptionelt ved de nordiske lande (på nær måske Norge som også har en stor olieeksport). Danmark lå for få år siden omkring 0%, men 7% er vel ikke nogen katastrofe. Det er interessant at de nordiske velfærdsstater formår at holde hus med pengene, mens de mere "liberalistiske" stater holder fest. Pudsigt nok er det som oftest de liberalistiske stater man hører docere om mådehold, men måske er det de "lavere samfundsklasser" de har i tankerne. Det synes ikke som om at de nægter sig selv ret meget.

Bodil Waldstrøm, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

http://www.nationalbanken.dk/da/statsgaeld/statens_gaeld/Sider/Default.aspx

Citat : "ØMU-gælden
I internationale gældssammenligninger benyttes ofte den offentlige sektors bruttogæld, ØMU-gælden. ØMU-gælden har de seneste år ligget væsentligt under stabilitets- og vækstpagtens grænse på 60 pct. af BNP. Ved udgangen af 2014 udgjorde Danmarks ØMU-gæld 45 pct. af BNP, hvilket er lavt i forhold til andre EU-lande, jf. figur. Forskellen mellem statsgælden og ØMU-gælden afspejler hovedsageligt, at kommunernes gæld på omkring 6 pct. af BNP indregnes, og at indeståendet på statens konto på ca. 10 pct. af BNP ikke modregnes i ØMU-gælden."

Erik Kristiansen

@Jens Jørn Pedersen
Fantasktisk artikel??
REALLY??
"....mens de socialdemokratiske og socialistiske partier ikke har været i stand til at udvikle en plausibel modstrategi."
Sjovt at vælge "plausibel"...
Indse det dog Det socialistiske eksperiment er FEJLSLÅET og har kostet utallige liv.
EU skal være åben, liberal og FRIVILLIG!

At overlade Jorden, naturen og befolkningernes vel til et system skruet sammen af liberalkapitalisterne vil føre til et samfund med én lovbestemmelse: Arbeit macht frei.

Carsten Mortensen, Lise Lotte Rahbek, Bodil Waldstrøm og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar
Hans Jørn Storgaard Andersen

Det var dog en elendig professor, der har vredet nogle mærkværdige sætninger sammen om det europæiske samarbejde ;-)

"Man behøver kun at nævne Tysklands indiskutable overherredømme" - det er en forvrængning, der måske skyldes, at Italien ikke har så god en økonomi.

"Sandheden er, at forløbet har bekræftet de europæiske socialdemokratiers opløsning" - jeg bliver altid mærkelig, når nogen påstår, at de har patent på "sandheden" i bestemt form. Det minder om den første sætning, at Italien ikke kender til Socialdemokrater ...

"Det tyske socialdemokratis seneste optræden – med udtalelser fra vicekansleren og Europaparlamentets formand – er intet mindre end pinlig." - ærlig talt, en god socialdemokrat som Sigmar Gabriel har været formand i 6 år og gjort det godt set fra min synsvinkel, der vist er lidt mere neutral.

"Selv om EU har besluttet at udvikle sig som en organisation uden folk, forsvinder folket ikke." - den forstår jeg kun derhen, at EU-Parlamentet pt. ikke har den største opbakning, når der er valg. Til gengæld er jeg imponeret over 28 regeringsledere, der gang på gang kan finde et kompromis. Alternativet er kaos i en international verden.

"medforfatter til EU’s Charter om grundlæggende rettigheder" - uha, jeg bliver helt bekymret, hvis denne mand har haft indflydelse, når han kan være så uneutral ...

Hans Jørn Storgaard Andersen, det Stefano Rodotà påpeger er at socialdemokratiernes følgagtighed og knæfald for liberalkapitalismen er en politisk dødssynd...

Olav Bo Hessellund, Bodil Waldstrøm og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Problemet er det sædvanlige i kapitalismen: mere end varer nok, men for dårlig fordeling af betalingsmidlerne. Derfor er der reelt ingen, der kommer til at betale for en gældseftergivelse, bortset fra banken - men banken er jo også pengeproducenten.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Bill Atkins: Rodata kan påstå så meget han vil, det gør det ikke til "sandheden", vel? Dem er der som bekendt lige så mange af, som der er mennesker/vælgere.
Socialdemokrater følger med tiden og tilpasser sig nye organisationsformer mv. Så kan du kalde det for noget med "neo"-præfikset foran, alt du vil.

Tager man f.eks. Enhedslisten herhjemme eller Die Linke i Tyskland, så har det det problem, at de ikka kan komme sig over Murens Fald, der åbnede op for skjulte "sandheder" i kommunismens navn. At de så ændrer navn gør dem ikke til noget bedre, andet end det forfærdeligt stokkonservative og anti-alt, der har med udviklinger i samfundet at gøre.

Det næste led i kæden er noget så revolutionerende som en omfordeling af indtjeningen for lønmodtagerner. I stedet for de evindelige lønstigninger - der sjældent modsvares af produktivitetsforbedringer - så skal man tvinges til at investere i aktieselskaberne - eller som man nu gør i Grækenland: Privatiserer de offentlige virksomheder, der lider af produktivitetsforbedringer.

Dvs. du og jeg skal tvinges til at gå ned i løn, herunder også de sociale pensioner - mod til gengæld at få mulighed for ejerskab af produktionsvirksomhederne.
Sværere er det ikke. Det er for mig Flexicurity2 - som så vil gøre, at vi udligner de enorme forskelle mellem lønindkomster i Italien og Danmark - bare som et eksempel.

På'en igen Granberg :-)

Steffen Gliese

Det er lige meget, om man går ned i indkomst, hvis den indkomst, man modtager, lever op til de materielle behov, man måtte have.

Hans Jørn Storgaard Andersen siger: "Murens Fald, der åbnede op for skjulte "sandheder" i kommunismens navn" ???

Udover en overvågning som var mindre omfattende og mere primitiv end NSA's her i Vesten, så er der ikke fremkommet eller ført "sager" mod tidligere embedsmænd eller politikere fra de tidligere socialistiske lande. Udover en skueproces mod Walter Ulbricht, DDR.

Hans Jørn Storgaard Andersen disse "sandheder" er åbenbart pustet gevaldigt op din viljeløse hjerne.

Og selv om der så havde været sager, så kan det aldrig være en undskyldning for Socialdemokratiets knæfald for liberalkapitalismens angreb på, i første omgang, lavindkomstgrupperne i samfundet. Et knæfald, der i øvrigt har banet vejen for fremmarch i lavindkomstgrupperne af et fremmedfjendtligt 5. kolonneparti som Dansk Folkeapati. Tillykke.

...husker du iøvrigt at Enhedslisten og Socialdemokratiet begge havde ca. 16% af stemmerne i meningsmålingerne i 2014 - indtil man i de kapitalistiske medier fandt på at Alternativet skulle sættes op mod Enhedslisten - med det resultat at Rød Blok samlet tabte valget.

Det er vist Socialdemokratiets der hænger fast i Den kolde krigs kommunistforskrækkelse og dermed er ødelæggende for al modstand mod liberalkapitalismens fremmarch.

"Hellere Blå end Rød" ...er Socialdemokratiets kampråb.

Bodil Waldstrøm, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Hans Jørgen Storgaard Andersen,

Hvis du har læst tyske aviser for nylig vil du vide, at utilfredsheden med Sigmar Gabriel rækker langt ind i SPD's egne rækker. Centrum-venstre avisen "Berliner Zeitung", som normalt er ret positivt indstillet overfor SPD, kalder ham " Mr. ZickZack", fordi han bejler til venstre og altid i sidste øjeblik drejer til højre. Endnu mere kritisk er de overfor det faktum, at Sigmar Gabriel øjensynligt ikke har så megen politisk tæft, at han forstår at udnytte, at Merkel står i sin største krise som kansler nogensinde og er svækket som aldrig før, pga NSA og BND skandalen og hendes magthavere internt i CDU til Schäuble.
Gabriel er ganske enkelt ikke kanslermateriale, man skal turde række ud efter magten, når muligheden byder sig. Og det tør han ikke. Så må han jo regere videre som Merkels skødehund, men jeg tvivler på SPD vil stå model til dette særlig længe.

Henriette Bøhne

Peter Hansen,

Oskar var den sidste rigtige socialdemokrat i Tyskland. Og det tjener til hans ære, at han rent faktisk gik, da det gik op for ham at den kurs Schröder havde valgt ikke kunne ændres :-)

Henriette Bøhne

Spøg til side. Oskar Lafontaine er en gammel, politisk ræv, som udmærket ved at han aldrig kunne blive kansler. Derfor satte han selv i sin tid Schröder på tronen. Da det mislykkedes, gik han og skabte sit eget parti, WASG, vel sagtens velvidende at han aldrig selv ville kunne føre partiet til politisk magt. Og derfor trak han i 2003 Gregor Gysi, som på daværende tidspunkt var trådt helt ud af politik, af stalden og fusionerede sit parti med Gregors PDS. De fleste misforstår "Die Linke" og tror at den østtyske fortid er årsagen til SPD's tidligere noget kølige holdning til partiet. Østtyskerne har en meget pragmatisk holdning til at skabe demokratisk socialisme i virkelighedens verden og dem kunne SPD måske sagtens samarbejde med. Men de kan/ vil ikke samarbejde med Oskar Lafontaine, som stadig er en torn i øjet på dem.
Uanset hvad, så er det usandsynligt ar der bliver tale om rot-rot-grün i 2017. Die Linke og die Grünen, som har indledt et større samarbejde fornylig udtrykte da, at de ikke opfatter SPD som et regeringsdueligt parti under Gabriels ledelse.
Så må Gabriel jo blot fortsat agere juniorkoalition under Merkels og Schäubles ledelse. Hvis altså ikke SPD selv mister tålmodigheden med det arrangement og ønsker at gå efter kanslerposten.

Steffen Gliese

En socialdemokratisk leder i Danmark havde dog i det mindste aldrig accepteret ikke at få statsministerposten.

Forfatteren til artiklen, Stefano Rodota omtales smukt som professor, parlamentariker og medforfatter af EU¨s charter for menneskerettigheder. Ganske imponerende CV.
Information glemmer? at omtale, at parlamentarikeren er rundet af det italienske kommunistparti.
Ikke at der er noget forkert i at være at være kommunist, men vi er nogle der har en anden politisk grundholdning til bl. a. EU, end den artiklen afspejler/forvrider.

Steffen Gliese

Han er da netop ikke kommunist, Bent Ravn, og synes ikke at have været det. Tværtimod er han åbenbart veteran på den udogmatiske venstrefløj.

Michael Kongstad Nielsen

EU har aldrig været rettighedernes Europa, aldrig borgernes Europa. Det har altid været kapitalens og virksomhedernes Europa. Mange har forbundet EU med deres tanker og drømme om 1) en mere retfærdig og civiliseret kapital (hvis man er sydeuropæer (som skribenten)), eller 2) en givtig markedsplads (hvis man er nordeuropæer).

Bill Atkins, Lise Lotte Rahbek og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Stefano Rodotà siger meget rigtigt, at EU er Union uden folk osv., men jeg savner EU's udåd, diktatur i Grækenland påtales, råt for usødet.

EU's ultimatum til Grækenland, udsultning til Grækenland går statsbankerot og kun nødhjælp, hvis der ikke foreligger betingelsesløs kapitulation nu, er et vendepunkt for EU, en konfirmation af totalitær plutokrati og undertrykkelse af demokrati i EU.

At diktaturet lader en græsk regering, stemme diktaturets politik til lov, er den ultimative ydmygelse af det tidligere græske demokrati.

Det Europa er vidne til nu, efter EU's fuldstændige urealistiske gældsætning af Grækenland er, at EU plutokratiets støtterne vil smuttet med sølvtøjet, ved privatisering af de græske børns arvesølv, den vitale græske infrastruktur, havne, øer og el distribution mm.

Faktum er, hvilket der ikke tales om i EU, at Grækenlands ejendom tvangssælges af EU, til en kunstig lav pris til plutokratiets rigmænd.

Når alle ved, at der skal sælges, vil prisen automatisk falde, specielt når køberskaren er lille, så kan der deles i porten, med du får det ene og jeg får det andet, vi byder ikke hinanden op.

Peter Hansen:
Jeg skriver at Rodota "er rundet af det italienske kommunistparti".
"Sinistra indipente", som han repræsenterede, blev skabt af det italienske kommunistparti.
Jeg kendte ikke Rodota, før jeg læste artiklen, men måtte slå ham op for at bekræfte min mistanke om hans politiske ståsted, foranlediget af hans stærkt venstrevredede synspynkter. Uden at være professor eller parlamentariker ligger min politiske overbevisning og mit syn på EU milevidt fra hans, forstås.

Steffen Gliese

Bent Ravn, det er meget simpelt: vi har stadig til gode at få bevist, at det bedste for menneskelige samfund er blot at overlade beslutningerne til markedet. Det går jo netop agurk. Man er nødt til SAMMEN at indrette samfund, så de tilgodeser alle, og så de ikke fokuserer på det mindst interessant, nemlig hvordan vi får brød på bordet. Det har nemlig kun været et problem at få lige præcis det i liberalistiske samfund.

Peter Hansen. Du har fundet en EU-TILHÆNGER at debattere med. Vi er vist desværre snart en uddøende gruppe, der kan se gennem fejlene til idealerne bag EU. Jeg har lidt på fornemmelsen at "SAMMEN" i din optik standser sådan lidt nord for Dannevirke.