Kronik

Velfærdsstatens vej fra solidaritet til selviskhed

I årene, som er gået siden mit første møde med Danmark, har jeg noteret mig en gradvis, men klar ændring i samfundet, i dets vaner, normer og politiske holdninger: Solidariteten er blevet et etnisk privilegium
Kronikøren, der har rødder i Egypten, mener, at Danmark har mistet en del af sin solidatitet og tolerance med fremmede medborgere de seneste to årtier. Dog skete det, da 1.000 danskere dannede ring om synagogen i marts efter drabet på en vagt dér.

Mads Nissen/Ritzau Scanpix

2. juli 2015

Noget af det første, der vakte min undren, da jeg kom til Danmark fra Egypten i 1991, var den danske lukkelov. Kunne det virkelig passe, at almindelige butikker holdt lukket i det meste af weekenden? For én, der er vokset op i den pulserende millionby Kairo, der aldrig sover, var dette noget af et kulturchok. Hvad kunne forklaringen være?

En dansk ven smilede og sagde: »Det er velsagtens, fordi vi hertillands ikke anser shopping for at være en rekreativ fornøjelse,« hvorpå han tilføjede: »Desuden må de butiksansatte også have ret til at holde i fri i deres weekender.«

Hvad der gjorde indtryk på mig, var ikke så meget min vens forklaringer. Det var snarere selve det forhold, at denne simple lovregulering af butikstider afspejlede et konsensus om bestemte kollektive værdier i Danmark. Og at denne konsensus var nok til, at danskerne var indstillede på at leve med det praktiske besvær, som loven kunne indebære for dem.

Faktisk gik et fællestræk igen i flere af mine iagttagelser af Danmark og dets velfærdsstat: Her var et samfund, hvis sammenhængskraft ikke først og fremmest lå i dets medlemmers homogenitet, i deres ensartede vaner eller konforme livsstil. Den lå i den særlige form for solidaritet, der bandt den institutionelle politiske struktur og lovgivning sammen med bestemte kulturelle og medmenneskelige værdier.

Solidaritet med samfundets svageste led syntes at være absolut kerneværdi for Danmark som en moderne velfærdsstat. Solidaritet var ikke så meget en moralsk værdi i sig selv, som den var selve den måde, hvorpå faktiske moralske værdier blev virkeliggjort: social retfærdighed, fairness og hver enkel medborgers ret – ganske uanset hvem han eller hun var – til at leve et liv i værdighed.

Jeg oplevede, at der blandt de allerfleste danskere var fuld opbakning til denne kollektive moralske position. Derfor stødte man ikke alene på et solidarisk menneskesyn i skattepolitik og økonomisk fordelingspolitik. Den kom også til udtryk i undervisningssektorens pædagogiske filosofi, i sundhedssystemet, i de bærende institutioners organisatoriske struktur – ja, endog i udenrigspolitikken.

Mange år senere, da 7-Eleven-kædebutikkerne indledte deres berømte ’Fuck lukkeloven’-kampagne, kunne jeg ikke lade være med at få den tanke, at kampagnens underliggende budskab rettere var: Kys jeres normer og værdier farvel! Tiden skulle vise, at dette blev en profeti, som har fået gyldighed for meget andet og mere end spørgsmålet om lukkelovens bevarelse.

En eksklusiv klub

I årene, som er gået siden mit første møde med Danmark, har jeg noteret mig en gradvis, men klar ændring i samfundet, i dets vaner, normer og politiske holdninger. Fremfor alt har jeg bemærket, hvordan den oprindelige tankegang bag velfærdsstaten i dag ser ud til at glide i baggrunden. Den er nu hverken del af den offentlige eller politiske diskurs, endsige del af danskernes kollektive hukommelse.

Det har overrasket mig at se, hvordan også venstrefløjen med Socialdemokraterne i spidsen har opgivet eller i al fald i stigende grad giver køb på velfærdsstatens grundlæggende værdier – endda helt uden at være bevidst om deres eget frafald.

Politikere fra det selv samme parti, som banede vej for velfærdsstaten, ser ud til helt at have glemt, hvorfor de eller deres forgængere i sin tid traf de grundlæggende moralske valg, som førte Danmark frem til at blive det velfungerende land, som det endnu er i dag.

Problemet er, at man hævder at ville beskytte og bevare ​​velfærdsstatens struktur, samtidig med at man i lovgivningsarbejde og politisk retorik går stik imod de værdier, den blev bygget på. Dermed omdannes velfærdsstaten fra at være et produkt af et kollektivt moralsk valg til at blive ’et nedarvet privilegium’ – et trofæ, som er forbeholdt en eksklusiv klub, og som ingen ’andre’ har ret til at kræve at være del af. Dette er at gøre vold på velfærdsstatens ånd.

Det svageste led

De klienter, som nyder godt af en sådan velfærdsstat, adskiller sig principielt ikke fra aristokratiet i tidligere tiders klassesamfund i deres holdning og opfattelse af ’andre’. De har en følelse af at have en eksklusiv ret til denne status, som ikke stammer fra bidrag, de selv har ydet for andre, men alene beror på et medfødt privilegium.

Med denne følelse af en højere ret opstår der samtidig en følelse af overlegenhed og uvilje mod udlændinge, indvandrere og andre kategorier af mindreværdige ’andre’. Det bliver derefter naturligt og acceptabelt at ramme disse andre med målrettede særlove og regler, der reelt indfører diskriminatoriske praksisser f.eks. i fængsler. Ekkoerne af dette er tydelige i den aktuelle offentlige debat om udlændinge og den ’trussel’, de siges at repræsentere for det danske samfund og velfærdsstat.

Koblingen mellem beskyttelsen af velfærdsstaten og fjendtlighed over for udlændinge er den ideologiske rygrad i Dansk Folkeparti – barnet af en centrum-venstrefløj, der har glemt sin historie og mistet sin sjæl, sit moralske kompas og politiske vision.

Hvad, der piner mig mest, er at se, hvordan de, som må betale prisen for den traditionelt regeringsbærende venstrefløjs intellektuelle konkurs i Danmark og Vesten, er det svageste led – ikke kun i Danmark, men i hele verden: asylansøgere, indvandrere og flygtninge. I 1993, efter to et halvt år i Danmark, blev jeg færdig med mit forskningsarbejde og vendte tilbage til Egypten for at gennemføre den kliniske del af mine studier og skrive min ph.d.

Dyb taknemmelighed

Da jeg blev færdig i 1994, citerede jeg i indledningen disse linjer fra H.C. Andersens »Tommelise«:

»’Tak skal du have, du nydelige lille barn!’, sagde den syge svale til hende, ’jeg er blevet så dejlig opvarmet! Snart får jeg mine kræfter og kan flyve igen, ude i det varme solskin!’«

I taksigelsesafsnittet skrev jeg desuden følgende:

»I Danmark blev jeg præsenteret for svalen og lærte, at i dansk kultur anses de trækfugle, der flyver til Danmark fra fremmede lande ikke for udelukkende danske. Faktisk tilhører de det fremmede land i samme grad, som de tilhører Danmark. Disse indvandrede fugle bringer altid ’gode ting’ med sig: nyt liv, viden og visdom. Dybt i deres sjæl er danskerne således respektfulde over for andre steder, andre mennesker og andre kulturer. Som udlænding i Danmark er jeg blevet dybt rørt over at møde denne holdning, fordi den vidner om tolerance, et oprigtigt ønske om gensidig forståelse og om en vilje til at dele viden og erfaringer. Jeg vil gerne udtrykke min dybeste taknemmelighed over for alle mine danske venner for at besidde så fortræffelige egenskaber«.

Jeg tror ikke, at Danmark nogensinde igen kommer til at indføre noget, der minder om tidligere tiders lukkelov, men jeg er sikker på, at Danmark udmærket kan beskytte og videreudvikle sin velfærdsstat – og samtidig have mere humane asyllove, mere inkluderende integrationspolitikker, mere generøs u-landsbistand og en mere selvstændig udenrigspolitik.

Det er svært for mig at tro, at mennesker, der fortæller deres børn godnathistorier om, hvordan storken talte egyptisk til sine børn på de danske marker, på nogen måde vil kunne forlige sig med politikerudtalelser om, at indvandrere bør forbydes at tale deres eget modersmål i deres eget hjem.

Der er behov for, at danskerne besinder sig og husker på, hvordan og hvorfor de blev til det, de er i dag. Måske skulle de holde op med at bekymre sig så meget for ’truslerne’ mod velfærdsstaten og igen begynde at læse »Tommelise«.

Akmal Safwat er kræftforsker og lektor i klinisk medicin

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Mortensen
  • Jakob Silberbrandt
  • Randi Christiansen
  • Carsten Pedersen
  • Søren Andersen
  • Peter Günther
  • Peter Hansen
  • odd bjertnes
  • Jens Østergård
  • Lars Bo Jensen
  • Steffen Gliese
  • Peter Pirker
  • Herdis Weins
  • Niels Duus Nielsen
  • Troels Holm
  • Niels Møller Jensen
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Ervin Lazar
Carsten Mortensen, Jakob Silberbrandt, Randi Christiansen, Carsten Pedersen, Søren Andersen, Peter Günther, Peter Hansen, odd bjertnes, Jens Østergård, Lars Bo Jensen, Steffen Gliese, Peter Pirker, Herdis Weins, Niels Duus Nielsen, Troels Holm, Niels Møller Jensen, Mikael Velschow-Rasmussen og Ervin Lazar anbefalede denne artikel

Kommentarer

Palle Andersen

Vi lever i en verden i forandring.
Jeg er ikke imod indvandringer eller islamister, men kun den ekstreme vold, som denne indvandring har medført, ikke blot i Danmark men overalt i det vestlige Europa.
Verdens forandringer vil givetvis også forandre menneskers holdning.
Du har haft en god oplevelse ved dit møde med Danmark, men meget kan blive for meget. Det må du sikkert også dels sande.
Plank...

Peter Andersen, Preben Haagensen, Britt Kristensen og Egon Maltzon anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er, fordi danske politikere i 1994 valgte, at der ikke findes noget bedre og mere ædelt og vigtigt i tilværelsen end lønarbejdet. Det er grundforklaringen.

Anne Eriksen

Arbeit macht frei?

Elisabeth Andersen, Søren Andersen, Daniel Hansen, lars abildgaard, Carsten Wienholtz, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det forekommer mig, Palle Andersen, at problemet ikke er reel forandring, men et forandret perspektiv.
Det er f.eks., hvad Jørgen Henrik Petersen udtrykker, han påstår, at velfærdsstaten er ved at kollapse, fordi folk vil nyde mere, end de vil yde; men reelt har antallet af folk på offentlig forsørgelse ikke i årtier været lavere - selvom befolkningstallet er vokset.

Det er viljen, der halter, og her har Akmal Safwat en pointe med lukkeloven: dels ses det som godt, at man kan beskæftige mange flere i detailhandelen ud på de små timer, og dels er der også blevet meget mere at købe. Man kan med andre ord i endnu højere grad i dag alt for godt se, hvad man må give afkald på, hvis solidariteten skal opretholdes - bortset altså fra, at pengene jo bliver kørt til forbrænding, men tværtimod cirkulerer. Penge, vi giver ud i solidaritet med de svage og ledige, skaffer job til dem, der skal tage vare på den større omsætning.
Men derud over har vi vitterligt problemet med infantiliseringen af den voksne befolkning, der hele tiden bogstaveligt og metaforisk skal have noget at proppe i munden.

Preben Haagensen, Peter Hansen, Anne Eriksen, Britt Kristensen, Søren Kristensen, Jens Østergård, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Tak for et tiltrængt bidrag til definition af vor fælles ”danskhed” som er udfordret af globaliseringen, nøjagtig som alle andre fællesskaber i verden er udfordret med de lettilgængelige teknologiske medier. Vi kan måske godt føle os solidarisk med hele resten af verden, men det er svært for en almindelig dødelig at handle solidarisk i forhold til hele verden. Men det er vigtigt, som du gør, at kæmpe for ens holdninger og håbe på at det finder genklang hos mange, så vi ikke oplever den smålighed med nedskæring af støtte til både nær og fjernområder.
Den ændring du beskriver med butikslukketid har i øvrigt en ny pendant hvor den nye regering tilsyneladende ønsker at åbne op for en ændring af planloven som måske langsom vil undergrave den offentlige adgang til vore strande. Igen et slag mod solidariteten.
Jeg ser også den seneste kamp mod Ryanair som en kamp mod at økonomi er den eneste værdi der tæller og overordnet alle menneskelige værdier.
Heldigvis sker der også positive ændringer i vort samfund du selv er bevis på. For 50 år siden i min ungdom var vi blot ikke udfordret så nærgående af det globale.
Venlig hilsen Erik Dam (med aner fra indvandret kartoffeltysker 1759)

Elisabeth Andersen, Peter Günther, Vibeke Hansen, Anne Eriksen, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Bente Petersen

Hm... maner til omtanke kaere Akmal... Jeg har bemaerket det samme eller ihvertfald noget lignende... har nu vaeret tilbage 2 aar after 40 aars arbejde I 35 lande... jeg synes det er utroligt dejligt at vi har saa mange mennersker nu, der kommer fra andre lande... det goer os rigere isaer hvis vi snakker lidt sammen... vi skal vaerne om og passé paa vores velfaerd, vi skal huske paa hvordan den blev kaempet for og derfor stemmer jeg paa det parti der goer det, nemlig Enhedslisten... Jeg mener ogsaa at Danmark har bevaeget sig meget til "hoejre" sandsynligvis fordi vi er medlem af EU some are'' kaeft trit og retning''... USA's retning og den er jeg ikke glad for saa derfor stemmer jeg paa Enhedlisten. LAENGE LEVE MEDMENNESKELIGHEDEN !!!!

Vibeke Hansen, Jørgen Steen Andersen, Esther Petersen, Bodil Waldstrøm, Carsten Wienholtz og Mikael Velschow-Rasmussen anbefalede denne kommentar

Godt Akmal Safwat.
Klart set. Fint formuleret.

Carsten Pedersen, Jørgen Steen Andersen, Esther Petersen, Daniel Hansen, Steffen Gliese og Peter Pirker anbefalede denne kommentar
Egon Maltzon

Og denne transformation til rascistiske monster over hele Europa er sket ganske uden nogen form for anledning ?

NOT !

jens peter hansen

Jeg tror helt bestem at DK har ændret sig over 25 år. Det er dog ingenting i forhold til den ændring der er sket i Ægypten, hvis terrorhistorie netop starter der for ca. 25 år siden. Oppe i Nordjylland er der nogle der kalder sig venligboerne og som tager sig af flygtninge. Flot. Jeg savner danskere med indvandrerbaggrund i det store ulønnede frivillige arbejde for flygtninge. De er der måske, men jeg hører kun at tidligere blev man så fint modtaget af danskerne, men nu.... Jamen halløj de er jo selv danskere nu og hvorhenne er de så lige i dette arbejde ? Iranere over for syrere, irakere over for somaliere osv. for det er vel ikke kun etniske danskere der skal være åbne over for den fremmede, men i lige så høj grad dem der selv har været møllen igennem.

Jakob Silberbrandt, Martin Skriver, Peter Andersen, Vivi Rindom, Britt Kristensen og Else Marie Arevad anbefalede denne kommentar
Peter Pirker

Jeg kom selv til Danmark fra Østrig i 1971 og kan kun tilslutte mig betragningerne i denne meget præcist argumenterende og velformulerede artikel.
Når en socialdemokratisk finansminister ikke længere ser ulighed som et problem som han bør adressere, undrer det ikke at hans vælgerbase forsvinder til DF.
I denne sammenhæng er det værd at bemærke at der ved det seneste valg ikke var tale om et ryk mod højre, men at DF nu tilsyneladende er midten i dansk politik.

Så man kan vel ligefrem sige at de er blevet stuerene?

Carsten Mortensen, Jakob Silberbrandt, Michael Christiansen, Martin Skriver, Preben Haagensen, Jørgen Steen Andersen, Felix Austin og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Martin Hansen

Det danske samfund og dets indretning, herunder velfærd med en høj grad af omfordeling, er et udtryk for det danske folks kultur og kulturelle sammenhængskraft.

Det dur ikke uden solidaritet, og solidaritet dur ikke hvis den ikke er gensidig, de herboende kulturfremmede diasporaer forekommer mig ikke at nære den solidaritet med det danske folk, der forudsætter vi kan dele, opretholde, et velfærdssamfund, når befolkningssammensætningen dramatisk ændrer sig over den næste generationstid.

Morten Lange, Peter Andersen og Preben Haagensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hold dog op med det nazi-sprog, Martin Hansen. "Kulturfremmede"?!

Peer Aagaard, Vibeke Hansen, Peter Hansen, Esther Petersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Martin Hansen

Nazierne talte om racefremmede, ikke kulturfremmede.

Og der er altså en kultur forskel på en diaspora bestående af hjemmetysker og så en diaspora bestående af somaliere - en måde at udtrykke den forskel på er at benævne den ene kulturfremmed. Jeg er ikke så hjemmevant i nationalsocialismen, som du måske er, men jeg mener ikke nazierne brugte udtrykket kulturfremmede en nogen særlig grad, men selvom de gjorde så har jeg ikke tænkt mig at afstå mig fra at bruge ordet lige så lidt som jeg ikke vil give nazierne monopol på alle mulige andre ord de måtte havde brugt.

Morten Lange, Preben Haagensen og Britt Kristensen anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Store dele af medierne, fagforeningerne samt politikerne, har tabt bolden og vi er afhængige af at andre kræfter samler den op og løber i den rigtige retning igen!

Jakob Silberbrandt, Esther Petersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Akmal Safwat, du fortæller om forkælelsens grimme bagside, og jeg er med stor beklagelse enig med dig. Faktum er, at det er billigere at "importere" et voksent (nogenlunde uddannet) menneske, end det er at brødføde en dansker til det selvforsørgende voksenstadie, men dette bliver (naturligvis) glemt i dagens debat, hvor selv (eller især) den mest uproduktive etniske dansker (de "21%") har placeret sig selv på en samfundsbetalt piedestal af arrogance og selvhøjtidelighed.

Jeg håber, at dansken (forstået som de "21%") kommer til fornuft med den ulogiske og hadefulde retorik. Danmark har ikke mange råstoffer og har derfor i ekstrem grad brug for omverdenen - og især for en indvandring af en yngre befolkning - landets beboere består af en meget stor andel ældre og gamle, og har derfor behov for frisk blod - især på den korte bane, hvor en endnu større del af befolkningen end tidligere bliver gamle og plejekrævende - og der er ingen til at tage deres plads.

Den største Win-Win situation for Danmarks fremtid er, at befolkningen med åbne arme tager imod de få flygtninge og indvandrere, der (får lov til at) kommer til Danmark - vise dem en inkluderende kultur, som hurtigt lærer de nye medborgere at tale dansk og forsørge sig selv.

Steffen Gliese

Lad os lige gentage logikken: folk, der er arbejdsløse, får dagpenge, fordi de ikke kan få noget arbejde. Hvis man forlanger arbejde for dagpengene, viste det sig jo, at der alligevel var et arbejde til folk, og så skal de selvfølgelig have en løn. Det var hele grundlaget for den solidariske tænkning, som så også indebar, at man selvfølgelig tog det arbejde, man kunne bestride, hvis det dukkede op indenfor ens fagområde.

Carsten Mortensen, Martin Skriver, Bo Carlsen, Ebbe Overbye, Anders Kristensen, Lise Lotte Rahbek, Henriette Bøhne, Preben Haagensen, Peter Hansen, Jørgen Steen Andersen, Nille Torsen og Esther Petersen anbefalede denne kommentar
Felix Austin

Verden og ikke mindst Danmarks placering i denne er forandret.
Det har betydet at frihandelsområdet er udviklet til et lovgivende organ med demokratisk underskud, der dikterer langt hovedparten af vore love, og at disse love medvirker til at fjerne nationalstatens mulighed for at beskytte befolkningen imod nogle af globaliseringens negative påvirkninger.
Disse love har også medført at fagbevægelsens kraft er svækket og den politiske vilje til at beskytte f.eks. de butiksansatte imod urimelige og unødvendige åbningstider.

Når en befolkning har set det bedre end nu, så er der ikke megen grund til undren over at den søger efter nogen der tilbyder en større grad af beskyttelse, samtidig med en vis uvilje imod de negative forandringer.

Men at pådutte befolkningen skylden for forandringen og holdningsskiftene er nok at springe over hvor gærdet er lavest.
De er nok kommet p.g.a. den første politik, naturligt nok.
Hvis man indser dette, så kan alt ændres til det bedre endnu.

Steffen Gliese, Jakob Silberbrandt, Ib Jørgensen, odd bjertnes og Preben Haagensen anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

Egon Maltzon

"Og denne transformation til rascistiske monster over hele Europa er sket ganske uden nogen form for anledning ?"

Det samme sagde nogen i Tyskland i 1930'erne

Steffen Gliese

Torben Thranæs er nu endnu engang blevet spurgt om starthjælpen på P1 - og det var i og for sig fair nok, også de dystre økonomiske perspektiver, han med en vis moralsk patos understregede.
Men han påstod endnu engang det fuldkommen vanvittige, at vi havde en højkonjunktur i 00erne - hvorved dette begreb fuldkommen mister sin legitimitet: i 00erne fremprovokerede man et mægtigt privatforbrug for lånte penge, der tvang værdien af ejendom op i det absurde. Det er ikke en højkonjunktur, det er en manipulation.

Kære Palle Andersen,

Jeg skal ikke underkende din velunderbyggede erfaring med, citat; "al den ekstreme vold, som denne indvandring eller islamister, men kun har medført, ikke blot i Danmark men overalt i det vestlige Europa".

Men i al stilfærdighed gøre opmærksom på en undersøgelse fra Europarådet, der blev offentliggjort i vinters. Her fremgik det i statistikform, at højreorienteret og venstreorinteret vold i hele Europa (altså ikke blot Versteuropa) over en 5-års periode udgjorde ca. 94,7% af al registreret vold, medens vold betinget af invandrere således udgjorde en meget lille del.

Torben Christensen

Virkelig smuk og tankevækkende kronik!
Den fik mig til at filosofere lidt. Hvad er danskhed egentligt? Er det måske netop denne såkaldte velfærdstat, eller rettere det forpligtende fælleskab som det vel i virkeligheden er. Denne artikel sætter lys på noget af den "danskhed" jeg synes jeg fik med fra min "borgeropdragelse" i folkeskolen. Ordene: Retsind - Lovsind - Frisind - Storsind, som har dekoreret vandrehallen på det nuværende Christiansborg siden det blev bygget omkring 1918, er nok det tætteste jeg kommer på værdierne for vores fællesskab i kort form. Og dem er er jeg meget enig med kronikeren i at Danmark er på vej væk fra.
En af grundende til dette pres, tror jeg eren vedvarende kamp for frihed og rettigheder. Når der i dag tales om frihed og rettighed, så synes jeg tit det er næsten underforstået at der er tale om et individuelt plan. Jeg tror at vores frihed og rettigheder netop er opnået igennem det forpligtende fællesskab. Og når der lovgives målrettet henimod individuel frihed og rettighed, så ophæves fællesskabet. Hvor ender vi så?
Jeg forstår sagtens frygten for det fremmede, og følelsen af ikke at ville afgive sine rettgiheder til andre. Jeg tror de er grundlæggende menneskelige. Men min fornuft siger mig at jeg/vi ved at ville holde disse retigheder for os selv, netop har opgivet dem. Så lad fornuften sejre, og kæmp for vores fællesskab. Måske er der også større håb for vores fremtid ved at folk fra hele verden besøger os, og får inspiration til forandringer i deres egne lande, end ved at vi lukker alle ude, og lader dem selv regne den ud.
Og nej, hele verden kan ikke bo i Danmark, men lad os klare fordelingen af flygtninge igennem internationale aftaler, istedet for igennem nationale fysiske og økonomiske mure. Jeg tror ikke murene kan bygges høje nok, og derudover strider de efter min mening direkte imod grundtanken i vores fællesskab.

Lise Lotte Rahbek

Jens Peter Hansen

Fortvivl ikke. Danskere med anden etnisk herkomst er skam en voksende del af frivilligdanmark.
Da jeg tog min første frivilligtjans i 90'erne mødte jeg meget få.
I min nuværende gruppe på 10-15 personer er 3 af dem med udenrigs oprindelse.

John Robert Parkins

The Credibility Gap
When we can not see the apparent difference between what is said or promised
and what happens or is true.
The benefit of the doubt has gone out the window.

Henrik Petersen

Tak for de pæne ord om mit land. Aldrig har jeg været så dansk, som da jeg som helt ung rejste ud i verden for at se mig om. Det er på sådan en rejse man kan se sig selv i den anderledeshed man møder.

Men det er ikke det samme som, at vi er de bedste.

Jeg var eksempelvis i 1985 i Pakistan. Aldrig har jeg været i et land, som tog gæstfrihed så alvorligt. Alle jeg mødte satte en ære i at vise gæstfrihed. Den PIA ansatte der klokken to om natten travede den halve by igennem for at hjælpe mig med at finde det rigtige hotel. Den store dreng der ligeledes gik gennem en halv by for at hjælpe med at sende post.

Desværre ville jeg i dag være lidt utryg ved at tage tilbage til Pakistan som dansker - især i visse områder af landet.

I mange kulturer har man pligt til at vise fremmede venlighed og hjælpsomhed - også i den muslimske.

Noget i verden har ændret sig siden 1985 - noget har sat venligheden overfor fremmede under pres. Det er sket i Danmark og det er sikkert sket i Pakistan.

I disse dage kunne vi tage til Grækenland og spørge dem, om de synes de bliver ordentligt behandlet af resten af Europa.

Mennesker overalt i verden har en tilbøjelighed til venlighed og nysgerrighed overfor det fremmede. Noget har ødelagt denne naturlige tilbøjelighed - den neoliberale "tænk på dig selv tankegang"? Nationalistisk væren sig selv nok? Uanset hvad, så er det et krisetegn - ikke for de andre men for os selv. Vi er hermed blevet advaret om, at vores egen kultur er i forfald.

Jakob Silberbrandt, Steffen Gliese og Ib Jørgensen anbefalede denne kommentar
Ib Jørgensen

Vi lever i (mindst) to samfund: et velfærdssamfund og et forbrugssamfund. De er kun delvis overlappende. Situationen er nu den, at det er forbrugssamfundet der er blevet den motiverende motor i udviklingen, fredet og tilskyndet af hovedparten af vore politikere. Og heftigt promoveret i medierne. Vi er nu blevet så meget slaver af vort forbrug, at vi ikke kan se noget odiøst i at lade medslaver transportere os til vores forbrugsdestinationer. Moralen er i hastigt forfald. Men der er stadig tid til besindelse. I vort relativt mindskende men stadigt effektive velfærdssamfund, har vi heldigvis en platform, fra hvilken vi kan vende udviklingen og nedregulere vort overforbrug.

Steffen Gliese, Felix Austin, Mads Kjærgård og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Martin Skriver

Peter Hansen:
” Egon Maltzon
"Og denne transformation til rascistiske monster over hele Europa er sket ganske uden nogen form for anledning ?"
Det samme sagde nogen i Tyskland i 1930'erne”."

Du mener, at der var nogen i Tyskland i 30’erne der sagde, at alle de andre i Europa var blevet racistiske monstre? Interessant tanke, kan du uddybe den?

Mads Kjærgård

" at der ikke findes noget bedre og mere ædelt og vigtigt i tilværelsen end lønarbejdet."

Jeg tror, at det står i Lisabon traktaten! At al social inklusion skal foregå via arbejdsmarkedet! Dermed så er lønarbejdet altings sine qua non!

Randi Christiansen

Ja gid det var så vel ib, men sålænge flest abbonnerer på frygten for den internationale konkurrence, er det hårde odds for at nedregulere overforbruget og vende udviklingen til den bæredygtige miljø-og socioøkonomi, som respekterer planetens cirkulære økonomi, og som er vores eneste chance for at redde stumperne efter familien sorts hærg.

Sally Morell Lundorff

Jens peter hansen - jeg har et fantastisk eksempel på at mennesker med flygtningebaggrund selv tager del i det store ulønnede frivillige arbejde. Projektet DFUNK Rollemodeller er et udviklingsprojekt, hvor unge med flygtningebaggrund, som selv har erfaringer med at blive en del af det danske samfund, hjælper nykomne i Danmark med at finde sig til rette. De afholder arrangementer om at finde arbejde, at lære danskere at kende, sport og fritid, kulturmøder, og meget mere. Alt sammen med udgangspunkt i deres egne oplevelser. Rigtig mange af de mennesker jeg kender med flygtningebaggrund arbejder frivilligt med alt fra oplysning og debat, sociale aktiviteter, rollemodeller, projektledere mm. Lad os få de gode eksempler ud, så det er dem vi hører om!
Her kan du læse om projektet: http://www.dfunk.dk/aktiviteter/aktiviteter-med-flygtninge/dfunk-rollemo...
Jeg er helt enig med dig i at det er alle mennesker på tværs af etnicitet, der må være åbne og hjælpsomme overfor nye borgere :)

Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Jesper Hansen anbefalede denne kommentar

Jeg kom til Danmark i 2002, og jeg har stadig svært ved at genkende det Danmark, jeg forlod mange år tidligere. Der er sket noget i mellemtiden, og er jeg ikke længere stolt af at være etnisk dansker.

jens peter hansen

Jens Wolff, at være stolt af at være dansker er den første og største fejl. Hvad er det for fjer du smykkede dig med og nu ikke bryder dig om ? Jeg er glad for at bo i Danmark ikke stolt af det og helt åbenlyst er der utrolig mange der også er glade for Danmark på trods af hele den jammerklage og skamfølelse mange udtrykker. Læs hvad man skrev for 20 år siden og du vil høre nøjagtig det samme om at tidligere var der en helt anden venlighed..... osv osv.