Interview

Et år efter skolereformen: ’Der er lang vej igen’

Da den største skolereform i nyere tid blev vedtaget, var foreningen Danske Skoleelever optimister. Desværre har det forgangne skoleår budt på skuffelser for mange elever, fortæller formand Silke J. Fogelberg
Mange elever havde håbet, at skolereformen ville medføre en mere afvekslende skoledag med nye valgfag samt mere bevægelse og motion. Men det er ikke sket, siger Silke J. Fogelberg, som er formand for Danske Skoleelever.

Bo Amstrup

7. august 2015

Skuffelse. Det er et af de ord, som Silke J. Fogelberg, der er formand for Danske Skoleelever, ofte er blevet mødt med, når hun i løbet af det seneste skoleår har været rundt på over 600 folkeskoler i hele landet for at høre, hvad den nye og meget omdiskuterede skolereform har betydet for eleverne.

»Mange elever fortæller, at de har glædet sig til, at skoledagen ville blive mere varieret. De havde regnet med, at de ville få nye valgfag, og at bevægelse og motion ville komme til at fylde mere i løbet af skoledagen. Men de har desværre ikke fået, hvad de er blevet lovet,« siger Silke J. Fogelberg.

Hun er sammen med 14 andre frivillige elever ved at flytte ind i de nye lokaler i Randers, der det kommende år skal fungere som hovedkontor for interesseorganisationen, der tæller elever fra omkring 900 skoler landet over. Ud over skuffelse er et andet ord, der går igen, når hun skal sætte ord på skoleåret, der er gået, kaos. Særligt lige op til skolestarten sidste år oplevede Danske Skolelever, at mange elever stadig var meget usikre på, hvad skolereformen ville komme til at betyde for dem.

»Vi gjorde meget ud af at tage rundt på skolerne og fortælle, hvilke konkrete ændringer skolereformen ville medføre, for at sikre, at eleverne var klædt ordentligt på til reformændringerne. Men mange steder har det desværre vist sig, at eleverne slet ikke har oplevet de store forandringer, simpelthen fordi skolerne ikke har været gode nok til at implementere skolereformen. Der er steder, hvor de slet ikke er nået i mål endnu.«

Danske Skoleelever har – modsat Danmarks Lærerforening – hele vejen igennem den politiske beslutningsproces været positive over for reformen af folkeskolen og opfordret lærerne til at være det samme. Særligt de nye lange skoledage, som både eksperter, Foreningen Folkeskoleforældre og Danmarks Lærerforening var kritiske over for, har Danske Skoleelever bakket op om. Derfor er det også med beklagelse, at Silke J. Fogelberg oplever, at mange skoler ikke har været gode nok til at udnytte, at skoledagen rent faktisk er blevet længere.

»Der blev lagt ekstra timer til skoledagen ud fra en idé om, at hverdagen på den måde ville blive mere varieret – at der ville komme motion, at der ville være mulighed for at lære på andre måder, hvor man for eksempel kunne flytte undervisningen ud i det fri, og at der ville komme flere nye valgfag, som ville gøre det mere spændende at gå i skole. Desværre har vi bare mange steder set, at skoledagen ikke er blevet mere varieret, men at der tværtimod bare er kommet mere af det, der allerede var der i forvejen,« siger Silke J. Fogelberg. Hun peger samtidig på, at det har præget eleverne, at lærerne har været vrede over reformen.

»Der er mange lærere, der har været rigtig gode til at få det bedste ud af reformen, men der er desværre også dem, der har sat sig ned og sagt, at fra nu af kommer vi uforberedte på arbejde, fordi vi ikke har haft nok tid til at forberede os. Det smitter selvfølgelig af på eleverne og har været med til at give dem et negativt billede af skolereformen,« siger hun med henvisning til den arbejdstidsaftale, som med et lovindgreb blev hevet ned over hovedet på lærerne, kort inden folkeskolereformen trådte i kraft, hvilket skabte stor vrede blandt lærerne.

Lang vej igen

Der findes ikke nogen samlet opgørelse over, hvor mange skoler der endnu ikke har implementeret alle dele af skolereformen, ligesom man endnu har til gode at se resultaterne fra det undersøgelseskonsortium, der blandt andet består af forskere fra SFI og Aarhus Universitet, som skal granske effekterne af skolereformen.

»Skolerne er nået et stykke vej, men helt generelt må man sige, at der er lang vej igen,« siger Silke J. Fogelberg.

Hun mener, at skolerne vil opleve, at elevernes faglighed bliver styrket, hvis de sætter tempoet med implementeringen op. Særligt de 45 minutters daglig bevægelse og motion, som med skolereformen blev indført, er vigtig at få til at fungere på alle skolerne.

– Hvorfor?

»Vi ved fra flere undersøgelser, at bevægelse hjælper på indlæringen. Derfor er det vigtigt, at skolerne tager det alvorligt. Det er ikke nok, at man ryster armene i løbet af matematiktimen, som vi har set eksempler på nogle steder. Vi skal have ordentligt gang i kroppen.«

Et andet stridspunkt under de politiske forhandlinger om skolereformen var spørgsmålet om lektiecafeerne, som den daværende regering ville have gjort obligatoriske. Det Konservative Folkeparti var stærkt imod, og det endte med, at det med skolereformen blev obligatorisk for skolerne at have en lektiecafé, men frivilligt for eleverne, om de ville deltage i den. Og det har skabt en del forvirring blandt eleverne i det forgange skoleår, siger Silke J. Fogelberg.

– Burde I så ikke have været bedre til at informere eleverne, så der ikke opstår tvivl om ordningen?

»Jeg tror snarere, at det er et spørgsmål om, at eleverne hellere ville gå hjem end blive på skolen og lave lektier. Det er ærgerligt, for vi tror på, at det er et tiltag, der kan være med til at bryde den negative sociale arv,« siger Silke J. Fogelberg, der derfor mener, at det er positivt, at lektiecafeen fra i år bliver gjort obligatorisk for alle elever. For som hun siger, har pointen hele tiden været, at den skulle fungere som en fordybelsestime i løbet af skoledagen, hvilket samtidig gerne skulle være med til at skabe en mere dynamisk dag.

– Men hvis eleverne indtil videre har valgt den fra, hvorfor skal de så pludselig tvinges i lektiecafeen?

»Navnet har nok stået lidt i vejen for budskabet. Lektiecafe lyder måske lidt kikset, og de stærke elever har derfor valgt den fra og synes, den er ’nederen’. Når de vælger den fra, betyder det oftest, at de, der godt kunne bruge hjælpen, også vælger den fra. Når det fra i år bliver gjort obligatorisk, tror vi på, at det generelt kommer til at styrke eleverne – også dem, der måske ikke lige troede, at de ville kunne bruge ordningen til noget.«

Trivsel på dagsordenen

Endnu et problem, som i første omgang ikke er affødt af skolereformen, men som alligevel med reformen har vist sig at blive endnu mere presserende, er skolernes dårlige indeklima. Blandt andre DR kunne sidste efterår fortælle, at en aktindsigt fra Arbejdstilsynet viste, at hver tredje skole har et dårligt arbejdsmiljø. Det betyder, at dårlig luft samt støv og fugt gør det sværere for eleverne at koncentrere sig.

»De nye lange skoledage betyder, at eleverne skal opholde sig længere tid i et lokale med dårligt indeklima,« siger Silke J. Fogelberg, der understreger, at problematikken derfor er nødt til at blive løst hurtigst muligt.

»En forudsætning for, at vi kan højne elevernes faglighed – hvilket jo er hele udgangspunktet for skolereformen – er, at de kan koncentrere sig. Derfor bliver vi nødt til at tage problemerne med dårligt indeklima mere alvorligt, end vi har gjort indtil nu.«

Danske Skoleelever vil det kommende år arbejde for, at der bliver indført en trivselslovgivning, der skal sikre eleverne et bedre arbejdsmiljø og samtidig være med til at forebygge mobning blandt eleverne.

»Hele udgangspunktet for, at man kan lære noget, er, at man trives. Hvis du har det dårligt, bliver mobbet og har svært ved at finde dig til rette i skolen, så kan det jo grundlæggende være lige meget, om man laver en ny skolereform. Derfor er det vigtigt, at skolerne får øjnene op for, at de spiller en stor rolle i at komme mobningen til livs. Det mener jeg, at vi skal sikre ved at få lavet en lovgivning, der henvender sig til eleverne.«

Skolerne er allerede i dag forpligtet til at have en antimobbestrategi. Danske Skoleelever oplever dog, at der ikke er ret mange skoler, der tager denne forpligtelse seriøst.

– Men blot fordi der bliver lavet en lov mod mobning, er det jo ikke ensbetydende med, at problemet bliver løst?

»Det er rigtigt, at en lov i sig selv ikke en garanti mod mobning, men erfaringer fra Sverige viser, at det kan være med til at afhjælpe rigtig meget mobning. De svenske elever oplever generelt langt mindre mobning end danske elever, og her har deres antimobbelov klart haft en effekt. Når der pludselig kommer en lovgivning på området, bliver skoler og lærere meget mere opmærksomme på problemet. I Danmark er lærere lovmæssigt meget bedre stillet end eleverne. Det synes jeg er vildt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Birgitte D Pedersen
  • Andreas Kaag Thomsen
Birgitte D Pedersen og Andreas Kaag Thomsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er dejligt med aktive og egagerede unge som Silke.
Somme tider er det nu også godt at tage erfaringen med.
Skolereformisternes bærende ide om, at hvis bare man er positiv, så skal det nok lykkes, den er, undskyld mig, stupid.

Thomas Bruun, Ejvind Larsen, Anne Eriksen, Jens Illum, morten andersen, Rasmus Kongshøj og Marianne Frost anbefalede denne kommentar

Elevformandens betragtninger lyser ikke just af indsigt og skarphed. Det falder hende fx ikke ind, at lærerne er om muligt endnu mere kede af at måtte møde uforberedte op til undervisningen, end eleverne er over de svigtede løfter om mere variation osv. Hun virker desorienteret, for ikke at sige uvidende. Men hvor meget kan man forlange af en skolepige?

Ejvind Larsen, Claus Jørgensen, Bent Hansen, Hans Nielsen og Marianne Frost anbefalede denne kommentar

Skolerne har ikke været 'gode nok' til at implementere reformen - og visse lærere har med deres korslagte arme gjort det hele mere besværligt?

Man må næsten tage sig i at forvente mere af en skolepige end af vore politiske 'ledere' - men det er vel forventeligt at hukommelsen er kort. Så det kan være vigtigt at Silke Fogelberg erindres om at kritikerne af reformen pegede på såvel ressource-/kapacitetsproblemerne på de enkelte folkeskoler - som på de demotivationsproblemer, som typisk opstår når man (end) ikke inddrager/samarbejder med de berørte aktører i forandringsprocesser af vital karakter. Man skal bare skele en smule til arbejds(miljø)forskningen, så er man ikke i tvivl (selv Egelund forstod på et tidspunkt dette).

Ejvind Larsen, Anne Eriksen, Jens Illum, Claus Jørgensen, Rasmus Kongshøj, Carsten Mortensen, Marianne Frost og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

Et naivt ungt menneske Silke J. Fogelberg godt og grundigt tørret af systemet.
Tag rundt på skolerne og se på forholdene - øg elevernes tvungne tilstedeværelse på "anstalterne" - uden en eneste krone sendt samme vej.
Naiviteten blandt de groft manipulerede Danske Skoleelevers "elevråd" er forståeligt - men at forældre og også lærerne finder sig i det er ganske uforståeligt.
Jeg smed min stemme til LA og alt hvad jeg ellers gerne vil have markeret med min stemmeseddel - i det håb at mine børns skolegang ville vende tilbage til start eller slutpunktet, inden skolereformen blev mast igennem systemet. Det håber jeg stadig - og jeg håber stadig at Merethe Riisager fra LA træder i alvorlig karakter.
Nu kunne man godt - endnu engang slå en øretæve ud efter EL og SF - for at sidde for passivt på deres hænder og lade tingene ske - Men det er ikke der problemet ligger, det ligger hos forældrene, "lønmodtagerne", "de lydige høns", "zoombierne".
Vi bliver jo testet groft "for helvede" - er der mere rygrad i den danske mand og kvinde - eller er vi lullet i søvn, mistet kompasset. Har angsten for at følge sin indre mavefornemmelse - lammet befolkningen.
Istedet lader vi os villigt - stille og roligt dirigere direkte ind under jerngitterets slogan - "Arbeit mach Frei". Havde det været 1940-45 og 2015 - havde vi gjort det samme der - flertallet af os.

Der findes en Facebook gruppe, kaldet "forældre mod skolereformen" - hvor vi råber op, og der findes en underskriftsindsamling på skrivunder.net - men jeg gider ikke engang henvise til den - der er under 300 underskrifter.

Vi må jo lade inklusions børnene synke i armod først, derefter de svageste elever, derefter igen de bedste lærer forsvinder, flere af de økonomisk velstillede forældre, men ikke mindst vågne forældre der flytter eller opretter ny friskoler, de læreruddannede skoleleder erstattet af de McKinsley og Mercury udvalgte elite ledere.

1.5 km fra mine børns skole - ligger et super elite og sportscenter - med konferencerum, kæmpe svømmehal, tennisbaner, oceaner af boldbaner og alt muligt andet - for at høre om stedet ikke kunne danne rammerne for en sådan skolereform da - eller friskole. Men han tør ikke investere - men kan godt se ideen. Der var rammerne.

Men istedet må ungerne blive hvor de er under de forhold der er - og sidde ude i skolegården og lave sløjt, grundet manglende udsugning - og løbe rundt i byen i "gymnastik timerne" - på egen hånd, da læreren har gemt sig i et lille skur for overhovedet at kunne nå at forberede sig til næste undervisnings-pas.

Vores skole - den lille grimme ælling, som før lige magtede at skabe nogle smukke svaner - ligger nu trist og viser al sin afmagt, og alle dets svagheder. Den kan slet ikke levere vare - forholdene er slet ikke til det - og politikerne prioritere anderledes - med udsigten over fjorden og deres betonrædsel af et potens-projekt, de ny musikhus. Flot skal det være.

SUK! skoleåret starter på mandag - stakkels unger.

Rigtig mange lærere underviser omkring 30 lektioener, med faste pædagogiske møder, forældremøder, elevmøder, diverse tilsyn og andet er der sjældent mere end ganske få timer til at rette og forberede.
Hvis nogen ikke på forhånd kunne regne ud at det ville give dårligere undervisningstimer, så har de været dummer end der burde være tilladt. Det kan enhver da sige sig selv.

Ejvind Larsen, Helene Kristensen, Torben Selch og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar
morten andersen

Var det den foregående formamd for eleverne som sprang ud som ultraliberalist. Nuværende forekommer at have samme potentiale.

Kasper Andreasen

Måske har skolelærerne for meget at lave. Måske ikke. Måske skyldes en del af byrden at de saboterer deres arbejdsdag, og at det er blevet en del af den faglige identitet at brokke sig over arbejdsforhold, over elever og forældre. Det virker til omtrent at være den oplevelse elevformanden har. Fra mine børns skole kan jeg nikke genkendende til hendes kritik. Ikke desto mindre kan man for gud ved hvilken gang opleve platte kommentarer fra de der ikke tåler kritik af den hellige lærerstand. "Hvor meget kan man forlange af en skolepige?", spørger Niels Christian Sauer, og får dermed rammende udtrykt den nedladende holdning lærere har til eleverne.
Jo mere debatten om lærernes arbejdsforhold kører, desto mere overbevist bliver jeg om at forholdene ikke er så ringe endda. Fx er løn- og arbejdsforhold når lærere er på lejrtur med eleverne, noget pædagoger kun kan drømme om at få. Hvad med om Niels Christian Sauer & Co udtrykte større solidaritet med daginstitutionspersonale og en enkelt gang i mellem skruede ned for fagchauvenismen?

Bjarne Loft, Birgitte D Pedersen, Mette Reinholdt og Kim Fogelberg Christoffersen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Måske ved du intet om lærerarbejdet Kasper Andreasen, og måske ville det klæde dig at udtrykke lidt af den solidaritet med lærerne som du efterlyser fra dem. Hvis du prøver at tænke dig godt om, ville du så bytte? Hvis ja, så er du sikkert ikke ældre, end at du kan sadle om og tage læreruddannelsen - der bliver mangel på lærere.

Henning Nielsen

Reformen er et år gammel. Jeg regner med at implementeringen tager et årti. Først i år kan bestandelene indgå i årsplanlægningen. Tag den med ro, så kommer det der kan til at virke. Hvis ikke man kender det man skal lave, så må der jo indgå fejl i forsøget. Jeg skal nok få det meste til at fungere, altså det jeg kan nå...
Om det så er synd eller godt for børnene synes at være en anden sag. Det kan være at reformen faktisk flytter noget, således vi kan se, om den har en effekt. Denne er dog ikke nødvendigvis positiv. Den snak tager vi om et årti.
Hvorfor er jeg så rolig omkring det som lærer? Ja, Mine børn er gemt væk på en friskole, og med små børn så har jeg ikke råd til at blive kvalt i negative tanker, så det lader jeg være med.
Vi laver nu målstyret undervisning strengt tilrettelagt efter de nye forenklede fælles mål og sørger for at gøre som befalet. Så må vi se, om vi kan lære dem det vigtige ved siden af ;-)

Torben Knudsen

Når nu skolereformen skal reformeres skulle man starte foroven og vurdere om uddannelse er for livet eller kun for erhvervslivet. Jeg vil sige en fordeling på 50/50.
Derudover skal man ikke have længere undervisningstid, men kortere. Max til kl. 13.00. Undervisningen skal være skarp introduktion og opfølgning, da alle emner lægges på Ipaden til selvstudium. Eleven skal søge undervisningen af egen drift og ikke have den lokket/proppet ned.
Hvor finder jeg emnet til livet om det at få børn og tage ansvaret for deres opdragelse. er det i 8. eller 9. eller slet ikke.
Skolereformen satser på erhvervslivet og sylter 'uddannelsen' til livet. Der er brug for den og det haster.
9 ud af 10 børn (og voksne) glor nu ned i en Ipad i 50% af deres vågne timer.
Kunne den skadeligevirkning komme med på et skoleskema under 'livet'?

Britt Jadesø

Det er beskæmmende, at en elevrådsformand ikke har større indsigt i tingene.

Jeg har oplevet flere af mine elever, som sad i elevrådet, som kunne have udfyldt hendes sko bedre! Så på en måde giver det håb, at ikke alle elever er så indsigtsløse.

Mine elever er dog desværre ikke interesserede i alt den opmærksomhed, som kommer af landsformandstitlen, selv om de har hjerne og hjerte på rette sted.

Faktisk er der tydelige paralleller mellem deres udsagn om rampelys og politisk manege, som får mig til at tænke, at det nok ikke er anderledes med ministrene på Christiansborg.

Kasper Andreasen

Er der substans i de kommentarer som kritiserer elevformanden? Handler det om at imødegå kritikken, eller er det småborgerlig forargelse forklædt som faglig bevidsthed?
Husker I før sommer da en bornholmsk vandrehjemsejer frygtede at der efter lærerforeningens nederlag i voldgiftssagen om betaling for lejrskoledeltagelse ville ske et drastisk fald i sommerkolonierne? De stakkels lærere får nu kun løn for 14 timer i døgnet. Skete der et fald? Føler lærerne sig virkelig så overbelastede at de vælger ikke at dobbelt-jobbe? Nej, for så ringe er forholdene ikke.
Men hvorfor skulle lærerne forholde sig til det, når de i stedet kan kalde elevformanden reaktionær og naiv og fremhæve at hun er en skolepige?

Kim Fogelberg Christoffersen

Først en tak til Kasper Andreasen.
Dernæst er der et par steder, hvor det kan være svært, at relatere kommentaren til indholdet i artiklen. Man kan tænke: Kan det virkelig være voksne mennesker.
Samtidig udstiller de en mangel på viden, om hvordan elevorganisationen Danske Skoleelever er bygget op.
DSE har ikke vedtaget den nye reform – det har et meget bredt udsnit af folketinget.
DSE prøver at få det bedste ud af reformen. Der er ikke noget at sige til, at det kan være er svært, hvis det er den indstilling, de er oppe imod.

Der kommer ingen løsning før vi aceptere hinanden. Lærerne er som gruppe normale, hårdt arbejdende og engagerende. Det er de nu, det var de før, bredt accepteret og dog voldsomt hadet i nogle kredse, der ikke tåler pædagoger.
Silke fik smæk, fordi hun skriver om sin hverdag. Hun finder nogle forhold utålelige, men hendes analyse er et genkendeligt angreb, der rammer ned i en fag- konflikt, udtrykket er velvalgt.
Der er fra lærerne for, skolereformen er særdeles uheldig og stort set umulig at håndtere.
Svaret har ikke været en faglig velfunderet argumentation, men kraftige angreb på en stor gruppe menneskers hæderlighed og faglige ansvarlighed.
Silke gentager denne form for uvederhæftige personangreb, og den golde grøftegravnings krig fortsætter.

Kim Fogelberg Christoffersen

Jeg må lige afslutningsvis skrive, at Silke beskriver, hvad hun høre på de skoler, hun besøger. Silke har selv gået på en skole, hvor implementeringen af den nye skolereform har fungeret fantastisk.

Kasper Andreasen

Lad mig prøve på en anden måde!
Hvis man kritiserer den notoriske modvilje mod at arbejde konstruktivt for elevernes bedste som nogle lærere udviser, er man automatisk reaktionær og tilhænger af skolereformen og den måde den blev gennemtvunget på? Hvis man udtrykker denne kritik, beror det på at man ”ikke tåler pædagoger”?
Husk lige på hvem der er de stærke! Lærerne har stadig bedre arbejdsforhold end mange andre faggrupper, og de sidder stadig med stor magt når det skal defineres hvem der ikke passer ind i inklusionen og derfor skal pumpes med ADHD-medicin, når der skal uddeles karakterer til naive skolepiger og andre undermålere, når det skal defineres hvem der selvforskyldt bliver mobbet (fordi den slags jo ikke forekommer på mobbefri skoler), når børn skal knækkes som de alle dage er blevet det i den rummelige danske folkeskole.
Der er ikke så meget nyt heri. Det nye består i at denne repression nu er ledsaget af en evig jamren. Men kære lærere: Jeres arbejdsforhold er stadig langt bedre end pædagogers og end mange andre faggruppers. Grupper som I aldrig har udvist solidaritet med. Hvis jeres brokkeri handlede om en faglig mobilisering mod undertrykkelse, ville det kalde på respekt, men I er langt mere en del af the establishment end I ynder at fremstille jer selv.

Pumpes med ADHD medicin.
Karakterer til naive skolepiger og andre undermålere.
Definere hvem der bliver selvforskyldt moppet.
Børn skal knækkes.
Det kan man da kalde en veldefineret lærerrolle.
Kim F Ch. Jeg følger med i debatten, og det indtryk, der virker som hovedtendensen, er at det ikke fungerer, og det bestemt ikke er lærernes skyld.
Selvfølgelig skal en ung skribent ikke bare trynes.
Men det er også vigtigt, at hendes rådgivere gør opmærksom på, at en artikel, der angriber en stor gruppes arbejdsmoral, kan forvente et barskt svar.