Læserbrev

Afskaf kvote 1-systemet

21. august 2015

Kvote 1 er nederen, og det kan vi kun takke Den Koordinerede Tilmeldings (KOT) hovedløse udbud- og efterspørgselsmodel for. Kvote 1-verdenen er nemlig et sted, hvor de studerende knokler for at komme ind på studier, som de ikke nødvendigvis passer særlig godt til.

Efter at have været indskrevet på danske universiteter, er vi alle endt med at studere i England. Vi var vant til KOT, hvor den største udfordring var at bruge sit NemID korrekt. I England var proceduren en hel anden.

Her blev vi mødt med korte deadlines, krav om ekstra materiale og en kort synopsis, hvor den studerende skal vende sine tanker om, hvorfor studiet er ideelt for dem.

På baggrund af alt det – tests, anbefalinger og karakterer – kan universiteterne træffe et informeret valg om, hvilke studerende der vil trives og klare sig godt på uddannelsen. Det betyder, at de studerende har grund til at tænke grundigt over deres valg af uddannelse.

I det danske kvote 2-system skal man også sende en motiveret ansøgning. Det er ikke et urimeligt krav, og resultatet er mere velovervejede ansøgninger og lavere frafald. Faktisk viser en undersøgelse lavet af tænketanken DEA, at kvote 1 og kvote 2 har nogenlunde det samme frafald, selv om kvote 1-ansøgere betragtes som de mest studieegnede.

Et typisk modargument blev præsenteret af Henrik Dahl (LA) i dagene efter, at KOT offentliggjorde resultaterne: Kvote 1-systemet er billigt og effektivt. Men det er ikke en sund måde at tænke på. Hvis man bestiller kinesisk mad, ville det være bekymrende, hvis der blev ringet på døren fem minutter senere. Gode ting tager tid, og det gælder også studievalg.

En afskaffelse af kvote 1-systemet vil dog ikke være tilstrækkeligt til at gøre op med ideen om de mest prestigefyldte uddannelser. Klassikeren er International Business på CBS, som i år scorede intet mindre end 12,3 i adgangskrav.

Det er bestemt ikke en dårlig uddannelse, men selv vores venner på studiet ville være enige i, at den nok ikke er ’Danmarks sværeste uddannelse’, som journalister ynder at kalde den. I skarp kontrast står de økonomistuderende i Aarhus, som knokler igennem en hård uddannelse uden adgangskrav.

En dygtig studerende i England vil stadig blive opfordret til at læse på et topuniversitet på grund af prestigen. Men det betyder ikke det store, om man læser jura, geografi, eller biologi. Den studerende vælger institutionen efter prestigen og uddannelsen efter hjertet. Og det kan vi lære noget af i Danmark.

Vi skal hjælpe de studerende på vej ved at differentiere på tværs af institutioner, så de føler, at deres flid ikke er spildt, og så de kan studere det, der rent faktisk interesserer dem.

Marcus Henglein, Jakob Hougaard Hentze og Anders Krohn, Oxford University

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu