Kronik

Brev til en ung videnskabskvinde

Hvis du får succes, vil du opleve, at misundelsens grønne monster stikker sit grimme hoved frem og nikker dig en skalle. Men du må aldrig forfalde til selv at trække kvindekortet. Jeg kan ikke snuppe, når kvindelige forskere ynkes
Debat
28. august 2015
’Du skal være generøs og tillidsfuld. Vær ikke bange for, at dine ideer bliver stjålet. Risikoen for at du aldrig får udviklet en ide, der er værd at stjæle, er større end risikoen for at blive bestjålet,’ skriver Bente Klarlund Pedersen.

Kære ven,

Det er før sket, at unge kvinder spørger mig, hvordan de skal tilrettelægge deres liv for at få en videnskabelig karriere. De forestiller sig, at jeg selv tidligt lagde en plan, der skulle sikre mig en lægetitel, en doktordisputats, et professorat, en international videnskabelig karriere, et grundforskningsfondscenter og en rolle som forskningsleder og forskningsformidler. Sandheden er, at der bestemt ikke altid har været klare planer hverken for min forskning eller mit liv som sådan. Men jeg vidste tidligt, at jeg måtte forske.

I Breve til en ung digter skriver Rainer Maria Rilke ti breve til den 19-årige Kappus, som drømmer om at skrive og søger råd hos den ældre poet. Kappus får besked på at se ind i sig selv i stedet for at søge svar hos omverdenen. Rilke skriver i den engelske oversættelse: »This most of all: ask yourself in the most silent hour of your night: must I write?«

Mit første råd er, at du skal spørge dig selv, om du virkelig vil være forsker? Er det en nødvendighed for dig? Hvad er det, der driver dig? Man kan ikke forske med strøget mål eller inden for en ramme af 37 timer. At være forsker er en livsstil og en livsopgave. Du skal ville forskningen og turde søge erkendelse for erkendelsens skyld. Da jeg som 22-årig medicinstuderende blev inviteret indenfor i et forskningsmiljø, blev jeg vakt. Verden blev aldrig mere den samme. Der var et før og et efter. Jeg blev grebet af de videnskabelige spørgsmål, og derfor kunne jeg arbejde dag og nat. Jeg elskede at få ideen, forfølge den, se på data, skrive artiklen og opleve suset, når den blev publiceret. Her mange år efter er det præcis den samme proces fra idé til publikation, der er drivkraften.

Udfordret på tilliden

Du skal være generøs og tillidsfuld. Vær ikke bange for, at dine ideer bliver stjålet. Risikoen for at du aldrig får udviklet en ide, der er værd at stjæle, er større end risikoen for at blive bestjålet. Alt forskningssamarbejde hviler på tillid. Ifølge Løgstrup er tillid et bærende element i den måde, hvorpå vi møder andre mennesker, og der skal særlige omstændigheder til, for at vi på forhånd står over for en fremmed med mistillid. Tillid eksisterer altså som et grundlæggende element i mennesket. Noget, som vi ikke selv kan skabe, men kun nedbryde.

Men når man viser tillid, gør man sig selv sårbar. Derfor er det så voldsomt, når tilliden misbruges. Som forsker vil du måske, som jeg, blive udfordret på din tillid. Du kan risikere at stå over for et menneske, der snyder dig. Eller du kan blive udsat for angiveri, bagvaskelse og sladder. Det ligger i forskningens natur, at du skal lære at klare dig i et konkurrencemiljø. Du skal tro på dig selv, slippe dine ambitioner løs og stræbe efter at være den bedste på dit felt.

Men hvis du får succes, vil du opleve, at misundelsens grønne monster før eller siden stikker sit grimme hoved frem og nikker dig en skalle.

I de første år vil du sikkert opleve, at jo dygtigere du er, og jo hårdere du arbejder, desto bedre går det. Du vil blive beundret og hædret. Men med tiden vil der komme hindringer på din vej, som du ikke kan håndtere med flid og dygtighed alene. Dine konkurrenter vil hade dig for det, du kan, snarere end for det, du ikke kan.

Du kan ikke altid regne med, at hjælpen kommer derfra, hvor den burde. Så hvor skal du hente styrke og støtte, hvis du som en enmandshær skal kæmpe mod kolde vinde? Du skal først og fremmest finde styrke i en tro på, at du har talent og arbejder i en højere sags tjeneste. Du har valgt forskningsvejen, fordi du ikke kunne lade være. Du kan for en tid blive nødt til at indordne dig og tilpasse dig, men du må aldrig tillade, at din kærlighed til forskningen undertrykkes. Du skal udvise mod og være tro mod din passion og den retning, du har valgt for dit liv. Du må fortsætte dit arbejde og formidle dine resultater i skrift og tale. Det vil give dig styrke at tænke på, at når regnskabet en dag gøres op, så er det alene det, der er skrevet, formidlet og citeret, der tæller. Tiden vil vise, at god forskning ikke kan undertrykkes.

Kamp mod diskrimination

Der er meget fokus på at fremme kvindelige forskere. Kønskvotering er et af midlerne, men det er et tveægget sværd. Vi kommer ikke udenom, at kvoter kan stille kvinder i et dårligt lys som et svagt segment, der skal have handikaptillæg. Jeg kan ikke snuppe, når kvindelige forskere ynkes. Jeg er dog ikke i tvivl om, at der foregår kønsdiskriminering. Men du må aldrig forfalde til selv at trække kvindekortet, hvis du føler dig uretfærdigt behandlet. Kampen mod diskrimination af kvinder i forskningsverdenen skal nødvendigvis føres på et mere overordnet administrativt og politisk niveau.

I Breve til en ung digter skriver Rilke: »Dig into yourself for a deep answer. And if this answer rings out in assent, if you meet this solemn question with a strong, simple ’I must’, then build your life in accordance with this necessity.«

Rilke lever op til sit eget råd. Han forlader kone og barn for at få plads til skrivearbejdet. Men mit råd til dig vil ikke være, at du skal forsage familielivet. Der er nemlig ingen videnskabelig dokumentation for, at familieliv er en hindring for god forskning. Man ved ikke altid, hvorfra inspirationen kommer, og den gode idé kan faktisk godt opstå, mens man ammer eller steger frikadeller. Men vigtigere er det, at de nære relationer giver glæde og overskud til arbejdet og et særligt perspektiv på tilværelsen. Det kan være en hjælp, hvis man udsættes for akademiske benspænd. Forskning og familie kan godt forenes, men der er brug for nye og mere fleksible måder at leve på, hvor børn og arbejde flettes sammen. Jeg håber, du vil bruge dit kloge hoved til at tænke nye tanker også her.

Jeg er enig med professor Nina Schmidt, når hun i et interview i Radio24syv siger, at en karriere ikke er forenelig med, at man som kvinde melder sig ud af arbejdslivet med et års barsel, måske endda flere gange. Mit råd er, at du ikke skal bukke under for en norm om, at man skal lade hovedet blive i laboratoriet, når man går hjem og føder. Men det vil du heller ikke gøre, hvis du har valgt forskningen, fordi du måtte. Så vil du ikke kunne undgå at tænke på din forskning, også når en baby dier ved dit bryst.

Ingen rollemodel

Jeg har altid fundet, at grundforskningen og kunsten var beslægtet. Både som forsker og kunstner har man et frit, men usikkert liv, hvor kreativiteten er selve fundamentet. Derfor er det trist, når den kreative proces trues med at blive kvalt i formaliteter, procedurer, guidelines og et fedtlag af bekymrede bureaukrater. Hvis man er besat af at undgå fejl, lægger man en dæmper på al kreativitet og innovation. Jeg har fået fortalt, at Niels Bohr glædede sig over at lave fejl, for deraf udsprang der ofte noget nyt. Det at begå fejl er ikke det samme som at være kreativ, men hvis man ikke tør lave fejl, kommer man aldrig til at skabe noget nyt. Frygten for at fejle kan være selve fejlen. Du skal være tro mod den fri forskning. Det betyder, at du om nødvendigt må finde modet til at bypasse dårlig ledelse og gå på kompromis med formaliteterne fra tid til anden.

Det er i den videnskabelige diskussion, at du selv vil blive formet og modnet som forsker. Derfor må du arbejde på at skabe netværk og få gode samarbejdspartnere. Noget af det vidunderlige ved forskningen er, at den er global. Så du skal rejse, opleve andre forskningsmiljøer og skabe internationale forbindelser. Jeg kender ingen bedre måde at opleve verden på end gennem videnskabeligt samarbejde på tværs af landegrænser og kontinenter. Hvis den danske andedam bliver for mudret, er det også godt at kunne skue over oceanet og trække frisk luft ind.

Du skal arbejde med formidlingens kunst. Der er forskere, der fornægter vigtigheden af at publicere, men de har misforstået forskningens natur. Forskningsresultater, der ikke formidles, har højst værdi som beskæftigelsesterapi. En forsker står altid på skuldrene af andre forskere og bidrager med større eller mindre brikker til et stort puslespil. Nogle brikker har karakter af forskningsgennembrud, der med tiden kan få samfundsmæssig betydning. Men det er altid gennem interaktion og diskussion med andre forskere, at videnskaben bringes videre.

Den vej, der er blevet min, er bestemt af den tid og de forhold, jeg har levet under. Jeg hader tanken om at skulle være nogens rollemodel. Du må finde din egen vej. Måske kan min historie om et levet forskerliv være til inspiration. Det er også muligt, at du en dag kan spejle dig i nogle af de erfaringer, jeg har gjort, og derved føle dig mindre alene. Men hvis du ejer den selvstændighed, trodsighed og vilje til at turde gå imod strømmen, som er nødvendig i forskningens verden, vil du lytte til mine råd og tilsidesætte dem, når de ikke passer ind. Sådan må det være.

Bedste hilsener,

Bente

Bente Klarlund Pedersen er professor og overlæge ved Rigshospitalet og KU samt leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed

Serie

Brev til en ung ...

I sine berømte ’Breve til en ung digter’ vejleder Rainer Maria Rilke en ung fagfælle i livets store spørgsmål. Godt 100 år efter har Information bedt en række erfarne danskere skrive til en yngre generation.

For hvad har liberalisten, imamen, videnskabskvinden, miljøaktivisten og feministen m.fl. lært? Og hvad kan vi andre få ud af deres erfaringer?

Seneste artikler

  • Brev til en ung ...

    23. september 2015
    I sine berømte ’Breve til en ung digter’ vejleder Rainer Maria Rilke en ung digterven i livets store spørgsmål. Godt 100 år efter har Information bedt en række velbevandrede danskere skrive til en yngre generation
  • Brev til en ung feminist

    22. september 2015
    Kig godt på dine problemer. Hold op med at holde dem hemmeligt, del dem med os andre. Og hvis nogen kritiserer dig for at være selvoptaget, så tag det helt cool: Ja, selvfølgelig er jeg selvoptaget – den, der har skoen på, ved bedst, hvor den trykker
  • Skid på tidsånden, den kastrerer os. Tag udgangspunkt i de klange, du selv rummer

    18. september 2015
    Når gamle mænd som mig kommer med en svada som denne, skal du vide, at det er ok at tænke: Så hold dog kæft og luk op for ’Barnaby’ eller ’Den Store Bagedyst’! Tænk det, men sig ikke noget. Vi skal undgå at såre
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvordan kan det være, at Information trykker citater fra den tysksprogede digter Rainer Maria Rilke på engelsk? Bekræfter det her en tendens til at gengive den engelske oversættelse af f.eks russiske titler i stedet for den danske?

Men altså Rilke på engelsk?! Der foreligger glimrende oversættelser af Rilke til dansk.

Nis Jørgensen, Karsten Aaen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

En smuk hyldest til forskningen, som jeg fuldt ud kan tilslutte mig. Det fungerer kun, når forskning er et imperativ - en indre stemme som ikke kan overhøres.

Victor, det er ikke Information der har skrevet artiklen. Det er Bente Klarlund selv. Om hun vil citere Rilke på Engelsk, Serbo-Kroatisk eller Mandarin, er vel noget hun selv bestemmer?

inger margrethe thora møller og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Martin Madsen

@Gorm Lerche
Jep, husker tydelig bemærkninger fra BKP som fx: Forskning har bevist at en cigaret afgiver flere partikler end en dieselbil der stå i tomgang en halv time.
Jeg læste det omtalte "forskning" som var udført/betalt af en stor anti-ryge organisation. Et stykke forskningsarbejde konstrueret til at give dette resultat. Særlig diesel, partikelmåleudstyr der ikke var egnet til at give det rigtige resultat, afbrænding af cigaretten på den mest partikeldannende måde osv, osv..

inger margrethe thora møller

Bente Klarlund P. Det er et rigtig godt brev du har skrevet, der giver klarhed og forståelse og sætter aftryk, og for mig stor respekt for alt det du bidrager med, din kompetence, viden, også i debatter, hvor du holder fast i din ild og passion for dit fag. Tak for det, også rygeloven, som er kommet for at blive.Selv om rygerne reagerer kraftigt som Gorm Lerche. Nikotin sætter spor, det gør videnskaben også!

Rikke Nielsen

Jeg forstår dine gode intentioner, Bente Klarlund, og kender også drivkraften og "besatheden" fra mit eget arbejdsliv, selvom jeg ikke er forsker. Men dit indlæg gør mig også trist.

"Jeg er dog ikke i tvivl om, at der foregår kønsdiskriminering. Men du må aldrig forfalde til selv at trække kvindekortet, hvis du føler dig uretfærdigt behandlet."

Lige præcis dén sætning fortæller mig ,at du, som kvinde, bliver betragtet som et laverestående individ i forskerverdenen, og at du, på grund af din lavere status, ikke må kæmpe mod den diskrimination, som fjerner fokus fra din brillante forskning over mod dit køn.

Jeg må konkludere at det er tabu for kvinder i forskerverdenen, at kæmpe mod diskriminationen.

Lidt for religiøst for mig, der ikke går ind for at "vende den anden kind til" for hermed bliver man et offer!