Kommentar

Debatten om skifergas trænger til faktatjek

Klimaministerens forestilling om, at vi kan udnytte skifergassen i den danske undergrund, uden at det skader miljøet, er helt ude i skoven. Skal vi forholde os til de skræmmende erfaringer fra udlandet?
Debat
8. august 2015

Vi har en industri, der officielt udtaler, at udvindingsteknikken fracking aldrig kan udelukke risici for vores grundvand. Samtidig har vi fem partier i vores repræsentative demokrati, som i snart fem år har holdt fast i deres utopiske holdning om, at selvfølgelig skal der udvindes skifergas, hvis det er miljømæssigt forsvarligt. Den absurde debat om skifergas virker gradvist mere uforståelig, hvorfor en portion fakta og erfaringer fra udlandet vil falde på et tørt sted.

Energi- forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) meldte sig i sidste måned på banen i skifergasdebatten og argumenterede i Jyllands-Posten for, at hvis blot der fremsættes strenge miljøkrav, vil skifergasproduktion foregå helt uden risiko for grundvand og miljø. Det vil være »uansvarligt over for kommende generationer, hvis vi ikke udnytter skifergassen i den danske undergrund«, sagde han. Men den simple kendsgerning er, at strenge miljøkrav aldrig alene vil kunne fjerne de risici, der følger med skifergasboringer. Industrien siger det selv. Og erfaringer fra udlandet, hvor der er blevet udvundet skifergas i mange år, vidner om gentagne fejlslagne episoder.

Sidste år fandt EPA, US En-vironmental Protection Agency, rester af olie og syntetiske kemikalier i grundvandet i Pennsylvania, der kunne forbindes direkte til skifergasproduktionen i området. Statens miljøbeskyttelsesagentur konkluderede ligeledes i 2014, at der var blevet lækket skifergas ved over ni procent af de samlede 41.000 boringer, hvorved grundvandet blev forurenet. Og listen af eksempler på de fatale miljøkonsekvenser er meget længere. Selv best practice inden for industrien kan på ingen måde udelukke miljørisici. Ved en anden boring i Ohio sidste år brød en boreplatform i brand og 75.000 fisk døde, nærmiljøet blev decideret ødelagt og 24 familier måtte evakueres og flygte fra hus og hjem.

Større drivhuseffekt

Fortalere for skifergas bryster sig af, at det udleder halvt så meget CO2 som kul, og at skifergasrevolutionen i USA har medført drastiske fald i deres udledninger. Men nye studier får også denne påstand til at krakelere.

I USA er udvindingen af skifergas i fuld gang, og her har både private og offentlige myndigheder grundigt undersøgt de risici, der kan opstå, når der bores i undergrunden. Et studie fra Cornell University konkluderer, at udvindingsmetoden af skifergas resulterer i en større drivhuseffekt end ved forbrænding af kul. Årsagen er, at der ved udvindingen af skifergas lækkes metan fra undergrunden til atmosfæren, hvilket er katastrofalt, idet metan er en 25 gange mere potent drivhusgas end CO2. Det bekræftes af et andet dugfriskt studie fra University of Maryland, der netop er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

Det viser sig, at det var den økonomiske tilbagegang mellem 2007 og 2013, der var hovedårsagen til, at USA’s udslip af drivhusgasser faldt i perioden. Det var ikke overgangen fra kulbaseret energi til skifergas, som mange forskere hidtil har fremført. Skiferrevolutionen i USA er konsekvent blevet kædet sammen med et fald i udledningen af drivhusgasser, ikke mindst af Bjørn Lomborg, som har brugt mange kræfter på at sprede dette budskab.

Radioaktivt affald

En anden problemstilling, ministeren undlader at belyse alvoren af, omhandler radioaktivt affald. Skifergasboringerne gør brug af udvindingsteknikken frac-

king, hvor flere millioner liter vand blandet med kemikalier og sand pumpes ned i undergrunden under et højt tryk. Trykket forårsager revner i undergrunden, så gassen kan suges op. Uheldigvis er der ingen garantier for, at det udelukkende er gassen, som kommer med op til overfladen. Skiferlagene i den danske undergrund indeholder radioaktive stoffer såsom uran, thorium og luftarten radon. Uden erfaring, lovgivning eller nogen form for konsensus om en strategi for vores i forvejen eksisterende radioaktive affaldsproblemer på Risø, er det svært at se formålet i, at V-regeringen vil satse på en energikilde, som kan øge det radioaktive affaldsproblem til en størrelse, vi slet ikke kan forestille os.

Så når energi- forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt og Bjørn Lomborg fremfører, at en stram miljøregulering og best practice kan skabe en skifergasproduktion, der hverken truer grundvand, miljø eller klima, lyver de over for befolkningen.

Den eneste ansvarlige vej er igen at sigte tilbage mod vores ambitiøse 2050-mål om et dansk fossilfrit samfund, hvor vi satser på sol, vind, geotermi, biogas, varmepumper og energiafgrøder; bæredygtige beslutninger som vil tilgodese vores børn og deres børn. Vi skal ikke gamble med vores klode, ressourcer og grundvand.

Kirstine Rysbjerg Munk er nyuddannet student og Jonas Marslev er ufaglært gartner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

De ser jer, de ser penge. Gæt hvad de vælger.
Hejs Vendelboernes flag og kæmp for at blive en selvstændig nation i fællesskabet med ret til at bestemme over egen undergrund.
I har mindst lige så gode forudsætninger som Grønland og Færøerne for at lave en statsdannelse.

Henrik Bjerre

Den eneste maade vi kan faa fred I Mellemoesten er ved at holde op med at koebe deres olie.

Keld Albrektsen

@ Henrik Brøndum:
Hvad har det med skifergas at gøre? Er det et argument for at der skal udvindes skifergas i Vendsyssel? Eller er det et argument for at indføre andre energiformer end olie og gas?
Det er lidt uklart... :-)

Torben R. Jensen

Geotermianlæg er en teknologi, som der burde måske satses mere på.

Der er kun tre anlæg i Danmark Thisted (igangsat 1984), Amager (2001) og Sønderborg (2007), men måske 9 nye på vej. Der er givet 2 efterforskningstilladelser i 2011, 5 i 2012 og 2 i 2013.

Geotermi kan besluttes lokalt i kommunerne/fjervarmeselskaberne og er ideelt som OPP projekter, fordi pensionsselskaberne har en langsigtet investeringshorisont. Der er formentlig en miljørisiko ved boringer i 1-3 km dybde, men bagefter er driften vistnok ret sikker, og et termoanlæg kan reducere CO2 udledning til ca 10% af tilsvarende produktion med naturgas.
Mere om geotermi her: http://www.geotermi.dk/

Ligesom med vindmøller kan etablering af mange nye anlæg give Danmark et teknologisk forspring, så det er lidt underligt, at der ikke er givet flere tilladelser efter februar 2013 - Mon det skyldes at geotermi kan erstatte behovet for naturgas og DONGs monopol?

Til forfatterne af artiklen

"Skiferlagene i den danske undergrund indeholder radioaktive stoffer såsom uran, thorium og luftarten radon"
Uran som den forekommer naturligt,er lavradioaktivt, det samme gælder Thorium, Radon findes overalt og da det er en gas, frembyder den ingen umidelbar fare, og ingen af stofferne kan ikke sammenlignes med radioaktive affaldsstoffer fra Risø.
Metan er værdifuld, og bør opsamles, - ved et kvæghold undslipper der mere metan end ved skifergasudvinding.
Kære Kirsten og Jonas, jeres artikel trænger også til et "faktatjek".

Jørn Boye har ret med hensyn til uran, men skifergas er et fossilt brændstof, og
alle fossile brændstoffer udleder CO2, og udledning af menneskeskabt CO2 skal
ophører - heller i går end i morgen.
Jeg har dog forbehold overfor energiafgrøder, bl.a. fordi de ikke er CO2-neutrale ifølge
nye undersøgelser.
Ellers en rigtig god artikel med de nyeste forskningsresultater - godt gået.
Kunne vi dog ikke blive enige om at tie denne statistiker Lomborg ihjel. Han fortjener
overhovedet ikke at blive nævnt i forbindelse med dette alvorlige emne.

Jakob Hjort Bønløkke

Nu er skifergassen netop sat på pause og måske stop i Danmark, men ikke på verdensplan, så det er nok værd fortsat at diskutere konsekvenserne, så tak for at bidrage med et faktacheck uanset om det kunne have været mere præcist på visse punkter - det kan den slags jo altid. Derfor: om radon er et problem i den forbindelse er vel tvivlsomt fordi det kun er et problem indendørs (og måske også for de, der arbejder på boringerne - vores viden om at radon giver lungekræft stammer fra minearbejdere). Metan er dog det største problem og efter min mening betyder udslip af metan ved skifergasboringer, at det ikke er så klimavenlig en teknologi som man har sagt i de senere år (og derfor at USAs lavere bidrag til global opvarmning pga. skifergas de senere år er vurderet for lavt).
Jeg er vokset op som nabo til bassinerne der husede slammet fra en af de første geotermiboringer i Danmark (i Års i 1970'erne) og der kan ikke være tvivl om, at der er miljømæssige udfordringer ved den teknologi også. Men de burde kunne løses ved investering i renseteknologier.