Interview

’Enhver regering må undersøge sin deltagelse i dette massemord’

Alle lande, der deltog i Irakkrigen, bør kulegrave deres beslutning i form af store, officielle undersøgelser og, ultimativt, fængselsstraffe til de ansvarlige. Det mener to amerikanske topembedsmænd, som var med til at støbe kuglerne til USA’s beslutning om krig – og fortrød
Både Paul Pillar og Lawrence Wilkerson (på billedet) fortryder deres medvirken i optakten til Irakkrigen. ’Hvis jeg var borger i Danmark, ville jeg ønske at vide, hvordan mit land blev fedtet ind i denne sag,’ siger Pillar. Fotos fra dokumentarfilmen ’Krigskampagnen’.

Både Paul Pillar og Lawrence Wilkerson (på billedet) fortryder deres medvirken i optakten til Irakkrigen. ’Hvis jeg var borger i Danmark, ville jeg ønske at vide, hvordan mit land blev fedtet ind i denne sag,’ siger Pillar. Fotos fra dokumentarfilmen ’Krigskampagnen’.

28. august 2015

Løgne, tortur og en »rædsom« politisk proces frem mod invasionen af Irak har ført til selvransagelse hos højtplacerede embedsmænd under George W. Bush-regeringen.

I Danmark nedlagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) Irak-og Afghanistankommissionen efter valget i juni og under voldsom debat i medierne. Siden er kritikken forstummet, men tømmermænd af krigskaliber må ikke drive over så let, mener tidligere CIA-chef Paul Pillar (PP) og Lawrence Wilkerson (LW), der var stabschef for den tidligere amerikanske udenrigsminister Colin Powell.

Begge hjalp Bush-regeringen med at støbe kuglerne til den amerikanske beslutning om at gå i krig i Irak – og begge har siden taget et usædvanligt opgør med det job, de udførte, og den regering, de betjente.

For krigen i Irak var en strategisk katastrofe, og optakten til den var så tvivlsomt orkestreret, at det er absolut nødvendigt at kulegrave krigsbeslutningen for ethvert land, der valgte at deltage, siger de.

Her beretter de om behovet for offentlige undersøgelseskommissioner i både Danmark og USA, og om hvorfor de selv har valgt at fortælle offentligheden om deres oplevelse af den proces, der endte med krig.

– Bør ethvert land, der deltog i Irakkrigen, kulegrave sin beslutning om at gå med?

LW: »Ja. Uanset om vi taler om Danmark, Storbritannien eller USA, så mener jeg, at historien vil vise og allerede viser, at krigsbeslutningen var en strategisk katastrofe. Det øjeblikkelige resultat var ødelæggelsen af den skrøbelige magtbalance i regionen, som vi har forsøgt at opretholde gennem årtier, men hvor vi slap de kræfter løs, der raser i dag. En konservativ vurdering er, at mellem 150.000 og 300.000 mennesker er blevet dræbt. Enhver regering og ethvert land må undersøge sin deltagelse i dette massemord.«

PP: »Hvis jeg var borger i Danmark, ville jeg ønske at vide, hvordan mit land blev fedtet ind i denne sag. Og jeg vil mene, at en dansk undersøgelse bl.a. burde gå i dybden med spørgsmål om, hvordan forholdet til USA og Storbritannien influerer på udenrigspolitiske beslutninger. Og om hvordan Danmarks ønske om at stå på god fod med magthaverne i Washington havde og burde have haft indflydelse på beslutningen om at gå i krig i Irak.«

Demokratiet vakler

– Danmark afbrød sin Irak-undersøgelse, to år før arbejdet skulle være færdigt. Hvad skal man lægge i det?

LW: »Jeg mener, det er udtryk for en ekstraordinær mangel på politisk mod. Men jeg er ikke overrasket. Det samme er tilfældet i USA. Vi foretrækker at feje spørgsmålet om krigsbeslutningen ind under gulvtæppet, at lade som om intet er sket og smile glad til verden.«

»Men jeg mener ikke, at et demokrati bør fungere på den måde. Det er usundt og i sidste ende tegn på, at vi ikke har demokrati, men snarere et oligarki (fåmandsvælde, red.) eller plutokrati (rigmandsvælde, red.). Den slags styrer ønsker aldrig at se deres beskidte vasketøj undersøgt offentligt.«

– Hvorfor er det overhovedet nødvendigt, at et land offentligt ransager sin deltagelse i Irak-krigen?

PP: »For at lære en lektie og for at undgå tilsvarende fejl i fremtiden. Mit håb for USA’s vedkommende er, at en undersøgelse, der ville gå i dybden med beslutningsprocessen eller manglen på samme, ville trække overskrifter om, hvordan man traf en kæmpestor udenrigspolitisk beslutning på baggrund af en elendig proces. Det må aldrig ske igen. Vi må i det mindste sikre, at kongresmedlemmer og lederskribenter næste gang råber op undervejs, fordi de kan sige: Husk, hvad vi fandt ud af sidste gang!«.

– Men hvorfor en kommission? Ved vi ikke allerede, at beslutningen var dårlig?

PP: »Det eneste, vi ved om beslutningsprocessen, er det, journalister og folk som jeg selv har skrevet, og journalisters arbejde har ikke samme indflydelse som en stor, offentlig undersøgelse. En kommission er omgærdet af status og prestige. Dens arbejde står tilbage som autoritative udsagn. Konklusionerne er dem, folk refererer til i mange år fremover. Offentlige kommissioners arbejde har langt større betydning end noget, selv den bedste journalist kan komme frem til.«

Bush på anklagebænken

– USA har gennemført adskillige offentlige og halvoffentlige undersøgelser i forbindelse med krigen. Hvad er resultatet af de amerikanske undersøgelser?

LW: »USA er muligvis det land i verden, der trods alt har gjort det bedste stykke arbejde i forhold til at lufte sit beskidte vasketøj, bl.a. i undersøgelser af vores drone- og overvågningsprogrammer og rapporter om brugen af tortur. Men det har været uden konsekvenser. Ingen er stillet til ansvar, selv om det burde være sket set i lyset af de forbrydelser, vi har begået. Vi har i drabstal bevæget os milevidt ud over det antal amerikanere, der døde den 11. september 2001. Men ikke et eneste levende menneske er stillet til ansvar for disse handlinger, måske bortset fra et par lavt rangerende soldater.«

– Hvem skal stå til ansvar?

LW: »Tidligere præsident George W. Bush og hans vicepræsident Dick Cheney skal holdes ansvarlige for en stor del af miseren i Irak. Jeg så også gerne de seks advokater på anklagebænken, som havde bukserne på, når det kom til at retfærdiggøre den konservative politik i krigen mod terror. De skal som minimum anklages og aldrig have lov at praktisere jura igen. Ultimativt skal de sendes i fængsel.«

– Senatet har i flere omgange undersøgt det efterretningsarbejde, der blev brugt til at retfærdiggøre krigen. Har disse undersøgelser vist, hvordan krigsbeslutningen blev truffet?

PP: »De amerikanske undersøgelser har desværre haft et smalt sigte og ikke evnet at gribe om de væsentligste problemer vedrørende krigen. F.eks. fokuserede Senatets undersøgelse fra 2006 snævert på efterretningstjenesternes arbejde op til krigsudbruddet. Men beslutningen om krig blev ikke truffet på baggrund af dårlige efterretninger, modsat hvad alle tror. Det var politik, der formede efterretningerne, ikke omvendt. Efterretningstjenesterne blev kun brugt i det omfang, krigsmagerne fandt det belejligt, og i forhold til at sælge en beslutning om krig til befolkningen.«

»Efterfølgende har Senatets efterretningskomité forsøgt at komme dybere ned i, hvordan regeringen traf krigsbeslutningen og under hvilke forhold. Men forsøget blev forpurret af politiske magtkampe mellem demokrater og republikanere og det i en grad, så der slet ikke udkom nogen rapport.«

– Hvad er de ’centrale og vigtige aspekter’, der aldrig er blevet undersøgt?

PP: »I Storbritannien har den offentlige Irak-undersøgelse (den såkaldte Chilcot-undersøgelse, red.) konkluderet, at politik og efterretningsarbejde var filtret sammen på en uhensigtsmæssig måde i krigsoptakten. Ingen komité har nogensinde sagt det samme i USA, selv om det i høj grad er sandt. Jeg så også gerne en undersøgelse af, hvordan beslutningen om krigen faktisk blev truffet, for den proces var rædsom her i landet. Det er efter min mening ufatteligt, at ingen undersøgelse nogensinde har gransket, hvordan Det Hvide Hus traf sin beslutning.«

Den store anger

– I spillede begge en rolle i forhold til at overbevise FN, verdenssamfundet og den amerikanske befolkning om krigens berettigelse. Hvad fortryder I?

LW: »Jeg fortryder, at jeg ikke havde tid nok til at gå op imod de mennesker, der løj for mig, og som håndplukkede beviserne mod Irak i en grad, så ingen andre informationer nåede mit kontor. Jeg fortryder, at jeg ikke var dygtigere til at udfordre disse informationer. At jeg ikke gjorde et bedre stykke arbejde i at sige fra over CIA’s direktør, George Tenet, og hans stedfortræder, John McLaughlin, som var den virkelige løgner. Han var manden, som bragte løgnene til udenrigsministeriet.«

»Colin Powell kom ind på mit kontor i januar 2003. Han smed 48 sider om Iraks programmer for masseødelæggelsesvåben på mit bord og sagde: ’Det er mit manuskript til præsentationen i FN den 5. februar’. Derfra havde mit hold og jeg seks dage og nætter til at færdiggøre den her monumentale præsentation. Jeg tror, jeg sov i seks timer i alt i de dage.«

»Til gengæld tror jeg ikke, det havde gjort nogen forskel, hvis jeg havde sagt fra. Vi var gået i krig, selv hvis Colin Powell havde sagt op. Condoleezza Rice, præsidentens sikkerhedsrådgiver, ville blot have taget hans plads. Men jeg deltog i processen i en grad, som fylder mig med stor anger den dag i dag, og som vil gøre det, til jeg ligger i min grav.«

PP: »Jeg har kun én ting, jeg fortryder, og det er, at jeg havde noget som helst at gøre med CIA’s rapport om Iraks masseødelæggelsesvåben, der kom i oktober 2002. Det handler ikke om indholdet, men om rapportens formål, som tydeligvis var at sælge en politisk beslutning om at gå i krig til offentligheden. Jeg og alle andre i den proces skulle have sagt nej. Efterretningstjenester skal ikke bruges som politisk redskab på den måde.«

»Derimod er jeg stolt af andre dele af det arbejde, min del af efterretningstjenesten udførte, f.eks. vores vurderinger af, hvad konsekvenserne ville blive i Irak og hele regionen, når Saddam Hussein blev væltet. Jeg tog initiativ til en stor vurdering af, hvad der ville ske i det irakiske samfund. Den var meget pessimistisk og blev naturligvis fuldstændig ignoreret af politikerne, da dens konklusioner var i modstrid med de synspunkter, de ønskede at sælge til befolkningen på det tidspunkt.«

– Hvorfor stiller to topembedsmænd sig offentligt frem og undsiger den regering, de betjente?

LW: »Den virkelige grund er tortur. Jeg havde stærke følelser omkring andre aspekter af USA’s handlinger frem mod krigsudbruddet og efter. Vi ødelagde magtbalancen i regionen, vi handlede egenrådigt og stik modsat den internationale og multilaterale linje, landet har fulgt siden 1935. Men det var ikke problemer, der berørte mig dybt. De gik ikke i sjælen på mig. Men da jeg forlod mit embede i 2005, opdagede jeg, hvor markant vi havde ændret kurs i forhold til brugen af tortur. Da kunne jeg ikke tage det længere. Da begyndte jeg at råbe offentligt op.«

PP: »Den dag i dag er den mest almindelige opfattelse, at vi gik i krig, fordi efterretningsarbejdet var dårligt. Det passer simpelthen ikke. Irak-krigen blev udkæmpet af andre årsager, og efterretningsarbejdet var ikke andet end en marionet i hænderne på de politikere, som ønskede krigen.«

Paul Pillar og Lawrence Wilkerson har tidligere optrådt i dokumentarfilmen ’Krigskampagnen’ af Boris Benjamin Bertram, hvor de fortæller mere om deres oplevelser af den amerikanske krigsbeslutning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ole Færgeman
  • Leif Koldkjær
  • Claus Oreskov
  • Steen Sohn
  • HC Grau Nielsen
  • Palle Yndal-Olsen
  • lars abildgaard
  • Ejvind Larsen
  • Bjarne Andersen
  • Karen Grue
  • Henrik Günther
  • Aksel Gasbjerg
Ole Færgeman, Leif Koldkjær, Claus Oreskov, Steen Sohn, HC Grau Nielsen, Palle Yndal-Olsen, lars abildgaard, Ejvind Larsen, Bjarne Andersen, Karen Grue, Henrik Günther og Aksel Gasbjerg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man kan kun være enig. Men desværre er der for mange politikere uden moral, principper og etik til at det vil kunne ske.

Henrik Christensen, Jacob Jensen, Preben Haagensen, John Victor Lorck, Claus Oreskov, HC Grau Nielsen, Mads Berg, Kirsten Mindegaard, lars abildgaard, erling jensen, Espen Bøgh og Thomas Toft anbefalede denne kommentar

Læger beskytter læger, Politi beskytter politi, politikere beskytter politikere. Det vil aldrig ske at Danmark straffer nogen for Irak (eller de andre krige). Her i landet bruger vi "næser" i stedet for straf hvis der er fare for at befolkningen ikke kan holdes i ro. I værste fald træder man af og bliver ansat i en topstilling hos vennerne inklusiv livsvarig løn.

peter fonnesbech, Preben Haagensen, Rasmus Heide, Dan Johannesson, Tino Rozzo, Lise Lotte Rahbek, HC Grau Nielsen, Mads Berg, Kirsten Mindegaard, lars abildgaard og erling jensen anbefalede denne kommentar
John Christensen

Nej hvor ærgerligt, at artiklen slutter uden at spørge til hvorfor politikerne ønskede krigen!
Det er da antiklimaks efter en så lang artikel, øv.

Spørgsmålet ligger ellers helt naturligt efter denne afslutning:
PP: »Den dag i dag er den mest almindelige opfattelse, at vi gik i krig, fordi efterretningsarbejdet var dårligt. Det passer simpelthen ikke. Irak-krigen blev udkæmpet af andre årsager, og efterretningsarbejdet var ikke andet end en marionet i hænderne på de politikere, som ønskede krigen.«

Synd at man ikke lige fik spurgt ind til det aller aller vigtigste, nu hvor involverede aktører fortryder og angrer at de ikke sagde fra. Øv.

Anders FØGH Rasmussen har jeg tidligere villet give tålt ophold i Danmark med meldepligt i Sandholm.
Det har jeg imidlertid fortrudt.
AFR er efter nedlæggelsen af Irak-kommissionen for alvor røget i bad-standing.
AFR skal ikke føle sig velkommen overhovedet, og kan han ikke finde ud af det, er der nok nogen der hjælper til med - at minde ham om det.

KRIGSFORBRYDERE skal ikke færdes frit og ustraffet iblandt os, længere er den sådan set ikke.

FØGH FØGH FØGH

Helge Sørensen, Niels-Holger Nielsen, John Victor Lorck, Kirsten Lindemark, Claus Oreskov, Søren Bro, Mads Berg, Kirsten Mindegaard, Niels Duus Nielsen, lars abildgaard og erling jensen anbefalede denne kommentar
John Christensen

Bliver der ud over spændende at se hvordan historikere vil beskrive det mørke kapitel i vores historie - sic!

Niels-Holger Nielsen, Claus Oreskov, HC Grau Nielsen, Kirsten Mindegaard, lars abildgaard og erling jensen anbefalede denne kommentar
Johnny Werngreen

Jeg er dansk statsborger og vil gerne vide, hvordan vi blev "fedtet ind" i krigen. Jeg er formodentlig ikke den eneste, der har en mistanke om, at kommissionsnedlæggelsen er et forsøg på at beskytte de daværende beslutningstageres og deres respektive partiers renommé. Kom nu on Løkke og Pind, genåbn kommissionen, så I kan få lukket kæften på os konspirationsteoretikere en gang for alle.

Preben Haagensen, Niels-Holger Nielsen, Flemming Berger, John Victor Lorck, Claus Oreskov, HC Grau Nielsen, Kirsten Mindegaard, lars abildgaard og erling jensen anbefalede denne kommentar

»Enhver regering og ethvert land må undersøge sin deltagelse i dette massemord.« ...man kan ikke afvise at ISIL føler de har en pointe.

Preben Haagensen, Claus Oreskov, Dan Johannesson, Kirsten Mindegaard, Niels Duus Nielsen, lars abildgaard og erling jensen anbefalede denne kommentar

Ja for vor allesammens danske demokratis skyld åbn så den kommission igen så I i regeringen kan se jer selv og danskerne og eftermælet i øjnene!

John Victor Lorck, Kirsten Lindemark, HC Grau Nielsen og Kirsten Mindegaard anbefalede denne kommentar

spændende at se om vi som medlem af koalitionen af vildførte også denne gang gør hvad storebror siger.

Niels-Holger Nielsen, erling jensen, Eva Bertram og HC Grau Nielsen anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

Lawrence Wilkerson siger USA nok har luftet sit beskidte vasketøj, men det har ikke haft nogen konsekvens. Underforstået at ingen er blevet retsforfulgt. Men som advarsel om lignende metoder og løgne har Irak krigen heller ikkehaft nogen konsekvens. Tænk på Ukraine krisen som nu deler verden i to modsætninger og som kan føre til en 3. verdenskrig. ---------her gælder de samme parameter som i Irak krigen. Her i avisen erklære udenrigsminister Kristian Jensen at Danmark skal følge USA’s politik, uden kritik for vi skylder USA vores frihed (Og jeg som troede at det var STALIN der vandt 2. verdens krig). Ligesom Irak krigen er Ukraine krisen og den efterfølgende russofobia en politisk beslutning. Erhvervslivet, civilsamfundet, kulturarbejderne, ngo’erne – ingen af dem ønsker konflikt med Rusland – det er kun politikerne der ønsker denne konflikt.

Jacob Jensen, Søren Bro, Flemming Berger og erling jensen anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

Danmarks deltagelse i folkeudryddelsen af 300000 børn og voksne tjente det formål at berede vejen for Anders Fogh Rasmussen’s vej til en toppost i NATO.

Flemming Berger, erling jensen, Niels Duus Nielsen og Kirsten Lindemark anbefalede denne kommentar
Hans K Hansen

Jeg er ikke enig i at man endnu engang skal spilde penge på at opgøre, hvor politisk indlysende tåbeligt det er, for et land på størrelse med en by målt i indbyggerantal, at være krigsaktivistisk.

Beslutningen blev taget af umådeligt dumme politikere, men disses dumheder stopper ikke med krigsaktivisme. Tåbelighederne fortsætter med indvandringspolitik, blot med argumenter hovedsagligt fra venstrefløjen, dvs Enhedslisten, inklusiv Radikale Venstre.

At bruge enorme summer på retsforfølgelse af beslutningstagerne, der som bekendt ikke mener de skal rette sig efter befolkningen, er fortsat spild af penge. I stedet bør man indse, at folket har retten til de endelige beslutningsprocesser.

Sådan forholder det sig bare ikke. Mens en flok, og det mener jeg ganske bogstaveligt, idioter i folketinget, i særdeleshed en Johanne Smith Nielsen, en Radikal Martin Lidegaard, en Zenia Stampe, en Liv Holm Andersen (hold da op), og ikke mindst en Sofie Carsten Nielsen, alle uden så meget som skyggen af egentlig erhvervserfaring, mener de har forudsætningen for at forstå nationaløkonomi, så er det en demokratisk bet af dimensioner.

Ganske som Foghs aktivisme, så var samtlige af de Radikale Venstre, inklusiv Socialdemokrater, tilhængere af aktivistisk udenrigspolitik. Det vil sige hele forsamlingen af politiske originaler i Folketinget.

Kør retssager på dem alle sammen, for de er alle skyldige i diverse aktivistiske handlinger ...

Eller hvad? Prøv at høre, det er fuldstændig omsonst at retsforfølge nogen. Det giver ganske enkelt ingen mening. Hvad der giver mening vil være at at fratage politikerne sådanne procesansvarlige rettigheder. Siden de er så umådeligt ideologisk lavstammede, fuldstændigt opslugt af deres egen elitisme som de er, hvad gør den så egnede til at varetage folkestyret?

Et folkestyre de hverken repræsentere eller respekterer ...

Hans K Hansen

Bill Atkins

"»Enhver regering og ethvert land må undersøge sin deltagelse i dette massemord.« ...man kan ikke afvise at ISIL føler de har en pointe."

At ISIS har en pointe? At Hitler havde en pointe? At Stalin havde en pointe?

Prøv at høre, de har alle sammen pointer. Det ved du jo godt. Det har bare ikke et klap med sagen at gøre.

At politikerne ikke har meget mellem ørene er ved at gå op for nogen, men hvad kommer ISIS afløsning for Al-Qaeda sagen ved? Pointer?

Hvad er overhovedet meningen med at snakke om ISIS pointer? Er det forsøg på at forsvare at venstrefløjen, senere end højrefløjen, forstod hvad islamisk nationalisme er for en fisk? En muslimsk udgave af national socialisme ...?

Hvorfor var islam og Hitler venner under anden verdenskrig? Hvad er pointen Bill Atkins?

Colin Bradley

Det er givetvis rigtigt at Kommissionen 'kun' ville have nået den konklusion som efterhånden for længst er blevet nået til af rigtig mange af os ad intuitions bagveje. . . . at efterretningstjenesterne fabrikerede 'bevis' efter befaling fra deres politiske chefer; at Bush var en ignoramus og fjols, som ønskede at blive husket i historiebøgerne ikke som politisk mesterstrateg, men som ridderen der reddede vesten demokrati fra den onde imperium af Saddam, og bragte demokrati til de irakiske folk; at de europæiske røvslikkere føjede ham i håb om at komme i kridthuset hos US; at de fleste politikere troede alligevel ikke rigtigt på løgne historierne og derfor opfandt nye dimensioner i ordkløverikunsten ved de meste dunkle og barokt tolkninger af gamle FN resolutioner for at overbevise sig selv om at de alligevel handlede indenfor lovens rammer.

Men det ville alligevel være anstrengelserne og pengene værd at give Kommissionen lov at gøre sit arbejde færdigt. Også selvom det er højeste tvivlsomt at der ville falde noget dom nogensinde. Vi ville alle som en juble over at se en afrikansk, balkansk eller syd amerikansk despot, som havde gjort som vores politikere gjorde, slæbte til Le Haag. Men vi ved at når det gælder vestlig politikere ville de politiske systemer sejre over de retslige. Ikke desto mindre ville blot det ved for alvor at tage tilløb til retslig proces overfor disse personer (Bush, Cheney, Rumsfeldt, Blair, Fogh Rasmussen, Stig Møller o. a. ) være nok til at ødelægge deres renommé - for resten af historien. Og det er en ikke ubetydelig straf for egoer som disse.

Dette forstår Løkke Rasmussen selvfølgelig godt, og holder derfor sit private løfte overfor den anden Rasmussen, for nedlæggelsen af Kommissionen uden tvivl nedsætter betydeligt risikoen for opstart af en retslig proces.

Men jeg tror ikke historien kommer til at glemme i dette tilfælde, og at Irak katastrofen var en beklagelig fejl vurdering af vestens politikere bliver ikke det sidste ord i sagen. Kommer der et par danske embedsmænd frem, svarende til disse to modige amerikanere, kan det meget vel forpurre lukning af Kommissionen eller fremtvinge dens genåbning.

Opbygning af nationalfølelse og folkets kampvilje, i modsætning til lejehære og krige alene for destruktionens og detabiliseringens skyld. HKH

Er jeg mon den eneste, der er træt af topembedsmænd og ledende politikere, der flere år efter at de har medvirket til div. uhyrligheder (krig, tortur, undertrykkelse osv.), får kolde fødder når de ikke længere sidder i embedet? Tænk, om de pågældende havde været så modige, at de havde sagt fra mens tid var, og mens det evt. kunne skade karrieren.
Når de to embedsmænd lufter deres moralske tømmermænd, skyldes det så ægte anger, eller er det hensynet til eftermålet, det tæller.
Vel er det altid godt, når folk bliver klogere, men når klogskaben og refleksionen først indtræder så længe efter.....rend og hop.

Så vi kan vel i løbet af nogle år - når Foghs nærmeste rådgivere m.fl. gå på pension - forvente at se dem græde snot, over at de lod sig rive med af løgnen og bedraget?

PS: Et af de værste eksempler jeg har set på moralske tømmermænd var da han i Errol Morris' doku-film "Fog of War" brød hulkende sammen over alt det forfærdelige han havde afstedkommet i VIetnam.

arne lund, enig, men det er dog bedre - nu de ikke siger fra i tide (nazisyndromet) - at de erkender. Og vi ser jo ofte, at der forud for større statsforbrydelser vitterligt er folk - om end få - der siger fra i tide - de bliver blot hurtigt erstattet og tiet ihjel.