Der var for få stillinger, så nu deles vi om dem

Jeg er gået frivilligt ned i tid i to år sammen med en række kolleger. I en tid med jobmangel og en samfundsmodel, der langtfra er bæredygtig, er der nemlig brug for lavere arbejdstid og bedre fordeling af arbejdet
13. august 2015

For 20 år siden blev der talt meget om skraldemandsmodellen. Det var en måde at undgå fyringer og fordele arbejdet på. Modellen gik ud på at skraldemænd i arbejde skulle blive hjemme hver fjerde uge og modtage dagpenge. Hver gang tre skraldemænd gik med i denne ordning kunne der så ansættes eller fastholdes én skraldemand på samme vilkår. Og modellen kunne i princippet bruges på alle arbejdspladser, der var truet af fyringer eller ønskede en bedre fordeling af arbejdet. Denne model gled helt i baggrunden i årene efter, hvor beskæftigelsen steg kraftigt og kulminerede med nærmest fuld beskæftigelse, lige før finanskrisen brød ud i 2008. Herefter har vi igen været hensat til en situation med hyppige fyringsrunder og mangel på arbejde.

På trods af talrige forsikringer om snarlig mangel på arbejdskraft fra politikere og økonomers side, er arbejdsløsheden høj og vedvarende. Væksten kommer ikke, og det gør de mange nye job så heller ikke.

Det er på tide at sætte nedsat arbejdstid og arbejdsdeling på dagsordenen igen. Og i den aktuelle situation kan forskermodellen være en ny inspirationskilde, ikke mindst i en tid, hvor mange taler om deleøkonomi.

Mange vil arbejde

Fyringstrusler er ikke længere et særsyn på universiteterne. På mit eget institut på RUC blev der varslet massefyringer i efteråret 2014. Herefter blev der – ligesom man har set det på CBS – iværksat forsøg på at nedbringe antallet af fyringer eller helt at undgå dem. Det førte til en række aftaler om frivillige fratrædelser og seniorordninger med nedsat tid. Da det ikke var nok til at undgå fyringer, modtog to forskere så konkrete fyringsvarsler i foråret. Det lykkedes dog alligevel at undgå fyringerne, da der i sidste øjeblik blev indgået aftaler med en række forskere om nedsat arbejdstid i to år. Så gik regnskabet op, og alle beholdt deres arbejde.

Jeg vil ikke idyllisere processen. Den har været præget af ledelsessvigt, uigennemskuelige regnskabstal og en langstrakt periode, hvor fyringstruslen hang over hovedet på os alle. Men jeg er glad for resultatet. Jeg håber, vi kan lære af det, der er foregået på RUC og CBS. Måske kan forskermodellen også bruges på andre arbejdspladser i en tid med mange fyringer og talrige arbejdsløse. Det behøver jo ikke at være fyringer, der ansporer til at dele arbejdet.

Det ville være bedre at bruge det som en model til at skabe flere job. Der er mange, der gerne vil arbejde på universiteterne og andre steder, men som ikke kan få foden indenfor. Omvendt er der mange i job, der sukker efter mere tid til familie, venner, fritid og eftertanke. Jeg er selv lige gået på halv tid i to år.

Tidens mantra

Mit ideal er ikke fuldtidsjob, overforbrug, og alt hvad der følger med af stress, tomhed og et ensporet liv. Hverken personligt eller for samfundet. Hele vores samfundsmodel med voksende beskæftigelse og højere løn er efter min mening et fortidslevn. Denne model hører til i et samfund med vækst og rigelige ressourcer. Ingen af delene kendetegner vores nutid eller fremtid.

Vores livsstil er hverken bæredygtig for os selv, samfundet eller naturen. Den ødelægger vores livskvalitet, fællesskaber og klima. Derfor bliver forskermodellen og tilsvarende deleøkonomiske modeller stadig mere relevante. Det er usolidarisk og ulighedsskabende at værne om fuldtidsjob og lønstigninger.

Set i lyset af den fremherskende politiske konsensus er lavere arbejdstid dømt helt ude. Tidligere tiders krav om generelt lavere arbejdstid fra fagbevægelsens side er forstummet. Tilbage står kravet om konstant højere løn, som til gengæld rammer os i nakken som en boomerang via evindelige krav om større produktivitet i arbejdslivet. Det oplever vi ikke mindst på universiteterne.

Regeringerne og deres kommissioner ønsker, at vi skal arbejde mere, ikke mindre. Fyringer er i denne optik bedre end pensionering og lavere arbejdstid, da de fyrede forøger udbuddet af arbejdskraft, hvilket er tidens mantra blandt økonomer og politikere. Deres konsensus bygger imidlertid på en illusion om vækstens ubestridelige goder og snarlige genkomst.

Lavere arbejdstid og bedre fordeling af arbejdet peger i realiteten mod fremtiden. Det udgør et vigtigt brud med den onde cirkel af arbejdsetik, forbrugsmoral og vækstpolitik, der på kryds og tværs kendetegner vores samfund.

Der er behov for en katalysator, der kan sætte en ny samfundsmodel på dagsordenen og gøre deleøkonomi til hverdagen for mange flere mennesker. Og arbejdslivet er nu engang hverdagens omdrejningspunkt for de fleste.

Peter Nielsen er lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på RUC

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for John Christensen

Hmmmmm.....interessant, men så alligevel ikke.

Ved skraldemandsordningen fik man som jeg lige husker det sabbatorlov (80% af dagpengesats) i friugen (Du kan ikke få dagpenge når du frivilligt går ned i tid!)

Ved forskerordningen (beskrevet i artikel her over) betaler man selv via lønnedgang, fordi der ikke kompenseres for Indtægtstabet pga arbejdstidsnedsættelsen.

En tredie vej kunne være basisindkomst/borgerløn - hvor ALLE får andel i den "kage" som er samfundsskabt.

Man kan "pelse en bjørn" på mange måder, javel.
At acceptere udstødning/eksklution af mennesker som en lovmæssighed køber jeg ikke.

Forskerordningen skaber større ulighed, skulle jeg mene?

N.B. Sabbatorlov var en ordning i Nyrup/Andersens arbejdsmarkedsreform i 1994, og blev udfaset relativt hurtigt igen. Samtidig med iværksætter/etableringsydelsen vist nok.

Dagpengekommissionen har været iført spændestrøje og de løsninger de derfor forventes at komme med bygger på samme princip som forskerordningen - hunden fodres med sin egen hale!

God dag der ude

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Christensen

Jeg forsvarer indtil videre fast arbejde på fuld tid, fordi mit (arbejds)liv har lært mig - at individdet ikke kan opretholde en rimelig levestandard i vores geografiske område af verden, ved arbejde på nedsat tid.

Jeg har IKKE fucked boligmarkedet op, men jeg nægter at tilslutte mig de hjemløse frivilligt, for at nære en glubende finanskapital - der kræver Downsizing allevegne for egen profitoptimering.

Så jeg vil hellere bede de rige om at bidrage mere til samfundet.

Begejstringen for selvpineri er nemlig på lavpunktet allerede.

Vi er stenrige og det er jo ikke opgaver vi mangler!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Colin Bradley

John Christensen

Jeg nærer sympati for dine synspunkter men hvilke muligheder er realistisk? Sabbatorlov som du selv noterer var kortlivet og kommer ikke tilbage indenfor overskuelig fremtid. Og på sin vis var Sabbatorlov også en slags variant af borgerløn, som der heller ikke er stemning for, hverken blandt de politiske elite eller blandt befolkningen. At tvinge de rige til at bidrage med mere gennem f. eks. progressive skatteordninger ville hjælpe men næppe løse problemet, og er i hvert fald ikke en top prioritet af nuværende regering! Summa summarium er at det er hul i hovedet at klandre sig i blind tiltro til et dogme om uendelig vækst med fuldtidsbeskæftigelse og stigende løn, som en farbar vej frem. Næste fase i teknologiudviklingen bliver en eksplosion i automatisering og robotiseringen af mange af de samfundsopgaver som stadig i dag giver beskæftigelse til hundrede af tusinder af mennesker. Det vil give de i forvejen privilegerede og erhvervslivet uanede mulighed til herskende eneret over hele samfundets økonomiske liv, med splittet todelt samfund til følge, hvis ikke den herskende etos om ret og pligt til arbejde 37 timer om ugen omtænkes. En endnu større samfundskage men med betydelige færre opgaver hvor mennesker er maskiner overlegen, betyder at vi bliver nødt til at finde helt nye måder at fordele både kagen og det tilbageværende arbejde.

Brugerbillede for Herman Hansen

Arbejdssituationen vil ændre sig radikalt i fremtiden. Automatisering og digitalisering vil udradere op mod 50% af de stillinger vi kender i dag. Selvfølgelig, der vil til dels opstå nye jobfunktioner, som vi ikke kender i dag. Men ikke i det omfang kendte stillinger vil forsvinde. Så der er om føje år brug for en helt anden tilgang til arbejdsmarkedet end den vi kender i dag. Ellers vil vi stå med et arbejdsmarked, som kun rummer plads til måske halvdelen, mens resten må leve af dagen og vejen som fattige løstansat. Vi vil få den såkaldte elite, sådan vil disse mennesker i det mindste opfatte sig selv, med de faste stillinger og penge i overflod, og vi vil få en disponibel "flåde" af de overflødige, som til overlevelsesløn må tage til takke som daglejere mere eller mindre uden rettigheder - Det er desvære den vej vi så småt i al ubemærkethed er på vej til at bevæge os hen i mod og det er den vej de borgerlige politikere med venstre i spidsen ønsker vi skal gå.

Det behøver ikke gå den vej - The american way :-( Men det er altså den vej vi i al ubemærkethed er ved, at bevæge os ned af.

Hvis altså venstre få sin vilje...

Brugerbillede for Felix Austin

Sandheden er jo, at politikerne, alle som en, løber fra deres ansvar over for de mennesker der skulle repræsentere, og har mere travlt med at fylde egne lommer inden lukketid.

Hvis vort demokrati fortsætter blot en stund mere med at udvise disse svaghedstegn, der helt logisk ikke er til at leve med i nogen styreform, så vil folk begynde at lede efter andre styreformer, begyndende med de sværest ramte.

Den stærke mand vil blive støvet af, hvis der kan findes en der virker tillidvækkende, der kan afløse de dekadente amoralske politiske røvere, uanset om det måtte være en bedre løsning eller ikke.
Ganske simpelt fordi dette ikke kan og må fortsætte.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Colin Bradley

John . . .(fortsat)
Og jeg forstår ikke dit spørgsmål "Forskerordningen skaber større ulighed, skulle jeg mene?" Ulighed kommer snarere af at nogen får lov at beholde fultids job mens andre bliver fyret skulle jeg mene. Det er en dobbelt ulighed forstået på den måde, at de fyrede savner den økonomiske sikkerhed de fortsatte ansatte har, mens de ansatte savner noget af den fritid, de fyrede har, og bliver fristet til at ofre endnu mere af deres energi og tid på jobbet i håbet om også at slippe den næste fyringsrunde - ligesom kapitalisterne ville have det. For kapitalismen 'virker' jo, kun så længe den har held med sig til at undertrykke befolkningen og spille på de enkeltes frygt for at blive ekskluderet fra det arbejdende fælleskab, og konsekvenserne deraf.

Brugerbillede for Steffen Gliese

At det ikke skulle kunne lade sig gøre at klare sig uden fuldtidsarbejde i Danmark er noget af en påstand. Selv overlever vi i vores husstand med et stk. folkepension og et styk stærkt begrænset lønindtægt - i alt ca. pr. måned netto 12.000.
Men så bor vi heller ikke i hovedstadsområdet, men tæt nok på, til at en daglig tur ikke er en belastning.

Brugerbillede for Søren Kristensen

Man forstår godt at folk med et lortejob gerne vil ned i tid og at den selvstændige arbejdsnarkoman ikke kan få nok. Nogle vil gerne arbejde mere andre mindre. Vi skal bare gøre det muligt for de fleste at indrette sig som de har lyst til, så vidt muligt og i det spil kunne der godt være brug for en generel nedsættelse af arbejdstiden. Det er jo ikke noget der forhindrer dem der gerne vil tjene lidt ekstra i at give den en skalle.

Brugerbillede for Peter Sterling

Så det du ikke siger er at vi skal have et mere bæredygtigt fleksibelt styresystem? Folketingssystemet duer ikke? Har beslutnings processen været præget af ledelsessvigt? Er Finansministeriet forstenet i en forældet magtmodel? Er politikerne for stivnakkede?

Hvordan får vi forskermodellen ind på Christianborg? Skal politikerne kun ansættes i max 2 år, skal de dele folketingssalen med forskerne?

Skal vi skifte politikerne ud når de er samfundsskadelige for velfærdsmodellen, når de ødelægger vores livskvalitet, fællesskabet og klimaet, er det sådan at politikerne ignorerer hvad der følger med af stress, tomhed og et ensporet liv?

Skal vi have en mere tilsvarende deleøkonomisk model, hvor vælgerne deler magten med Magteliten, skal de rige dele med os andre, eller kun med akademikerne?

Mere info tak.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Peter Sterling, et demokratisk parlament sammensættes jo ved lodtrækning blandt alle valgbare borgere - og for så kort tid, at det ikke er muligt at skabe sig personlige fordele.
Men det er da en anden situation end deling af arbejdstid. I øvrigt ville jeg kende forskere dårligt, hvis de virkelig kun brugte den tid, de får betaling for.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Det omvendte er, at fag med mangel på arbejdskraft, skal stige i arbejdstid.
Det vil medføre større søgning - højere løn - hvis man har lyst til det.
Så er den faste tid afskaffet, og søgningen vil ske efter lyst og behov.
Det rigtigt fleksible arbejdsmarked er indført og ledigheden falder.
I teorien altså og forudsat at der er frihed dertil.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter  Nørgaard

Tak for dit bidrag og velkommen, Peter Nielsen, til også at deltage i samtalen her på Information.dk, både om den oprindelige andelsbevægelse, og om visionen, målet og praksis for en mulig helt ny andelsbevægelse. World wide og uden politiske partiers indflydelse. Til dato er der skrevet over 100 indlæg fra over 30 forskellige mennesker.

Samtalen puster lidt ud, og du (og I ...) finder tråden der begyndte den 14. juli, kl. 9 ved at søge efter artiklen.: Hvad er det bedste ved Danmark? Lønnen!

I disse dage ventes på svar fra Informations web.redaktør, om et forslag der blev stillet før sommerferien, om at plante et digitalt ANDELSTRÆ der kan gro hér - på et digitalt torv - indtil der er rodnet nok til OGSÅ, at plante ANDELSTRÆER på de virklige torve.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Liliane Murray

Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen (og igen, og igen), er der ikke arbejde til alle, så må alle (rabejdsduelige) deles om det arbejde der er, intet andet er hverken mere fornuftigt eller retfærdigt.

Men jeg er ikke lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på RUC, men måske nogen vil lytte nu, hvor en sådan kommer på banen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Liliane Murray

Borgerløn er ikke en retfærdig ordning, og en sådan ordning gør intet for en mindskelse af uligheden, tværtimod den manifesterer blot den ulighed der allerede eksisterer, og den vil ej heller være med til at mindske administration og bureaukrati.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Liliane Murray

John Christensen;- "Jeg forsvarer indtil videre fast arbejde på fuld tid, fordi mit (arbejds)liv har lært mig - at individdet ikke kan opretholde en rimelig levestandard i vores geografiske område af verden, ved arbejde på nedsat tid."

Men det er i orden at der er nogen der skal stå udenfor arbejdsmarkedet og dermed ikke have de samme privilegier som dig selv, og selvfølgelig ville borgerløn være fedt, især for dem i arbejde, der uden en ekstra indsats så skulle kunne indkassere 100.000 - 120.000 for ingenting, mens førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere skulle ned på det samme, altså have en indkomstnedsættelse? Det er noget af den mest neoliberale idé nogensinde, selvom mange endnu ikke har gennemskuet det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Christensen

Jeg tror ikke på evig vækst og er selv i en opsagt stilling, men mit hår er allerede gråt - ingen ser derfor forandringen.
Mine synspunkter er IKKE afvejet ift opinionen!
Jeg er parat til oprøret og ved at jeg er kapapel at slå ihjel, hvis det skulle komme dertil - capice!

Jeg ønsker ikke blot at lade ræset mod bunden fortsætte, men opforder netop derfor til et nationalt og globalt opgør med den økonomiske uorden - via sociale revolutioner.

At jeg indretter mig ved at sætte tæring efter næring hvis jeg ikke finder arbejde - er så min sag, men frivillig deleøkonomi ift arbejdsmarkedet har da INTET med solidaritet at gøre!

Kagen bliver jo bare mindre, og derved bliver vi som samfund fattigere, alt imens de der ikke går ned i tid fortsat rager til sig.

Det må jo alt andet lige medføre endnu større ulighed i samfundet.
Kapitalismen har udtjent sin mission nu skal vi videre.

Jeg har på INGEN måde sagt - at fast arbejde på fuld tid svarer til eksistensminimum!
Nej, jeg hævder blot - at det må være i befolkningens overvejende interesse at holde fast i at man som udgangspunkt kan leve et anstændigt liv, uden at skulle flytte på fattiggården fordi dit job ophørte og du ikke kunne få et nyt (bortset fra småjobs i det hastigt voksende prekariat).

I min tilgang til begrebet borgerløn, ser jeg det først og fremmest som en mulighed for at tage forsørgelsen ud af ligningen, så man efter evner og interesse kan arbejde på et mere frit arbejdsmarked hvor lønmodtagerne ikke har pisken over nakken, men er friere stillet - hvis lugten i bageriet bliver for stærk.

Deleøkonomi er ikke svaret på de udfordringer som globaliseringen og finanskapitalen har bibragt os.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Christensen

Jeg taler ikke de priviligeredes sag!
Er ikke selv specielt priviligeret, sammenlignet med hele den danske befolkning.

Een ting er vis - jeg træller ikke for den Neoliberale orden, så vil jeg hellere klare mig selv og om nødvendigt på de måder som andre der er uden indkomst. Fordi de er udstødt/ekskluderet.

Er så desideret træt af pis!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Men, John Christensen, man kan blive helt nervøs for, om du i realiteten snarere er sådan lidt fascistisk i det.
Deleøkonomi er ikke svaret på de udfordringer, som globaliseringen og finanskapitalen har bibragt os, korrekt - den er afvisningen af dem.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter  Nørgaard

Peter Hansen "vender ikke den anden kind til", men rækker såmænd sine hænder ud til magteliten, John Christensen, i en anden tråd, hvor han slår til lyd for, at 12.000 kr. netto om måneden for to personer er rigeligt. Så deltager man jo ikke i "udbytningen af den 3. verden" som han mener ALLE klasser i vesten deltager i.

Den teori og praksis findes og forsvares på Blekingegade-forbrydernes.: Snylterstaten.dk. Hvem taler om "lidt fascistisk" udover Peter Hansen - og finder du dig i den omtale, John..?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Det er faktisk mest nogle af de kommentarer på Politiken, John, der nogle gange har efterladt mig lidt undrende.
Peter Nørgaard har jeg besluttet mig til fremover at ignorere. Han har tydeligvis sin egen agenda, som folk i denne debat forsøges kuppet til at medvirke til.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for sascha olinsson

@ John Christensen
Hvorfor skulle kagen blive mindre af at vi er flere der deler den? Hvert stykke bliver mindre det er sandt, men det er derudover også sandt at ingen er blevet lykkeligere af vores overdrevne forbrugerræs, at den uendelige vækst umuligt kan fortsætter og at vores forsøg på at presse kloden for alle ressourcer er ubæredygtig.
Man kan nægte at anerkende sandheden- men det forsvinder den altså ikke af...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter  Nørgaard

Nu véd vi jo ikke hvilke baggrunde vi hver i sær har, hér i denne digitale ikke-virkelighed. Men Peter Hansens profil (udover at være i "undervisnings branchen") gennem hundreder af indlæg - og sprogbruget - kunne tyde på en baggrund der ligger de fleste fjernt.

John kalder han for "små fascistisk" og overtegnede forsøger at "kuppe" som eksempel på et sekterisk sprog. Men vigtigere er det, at læse nogle af artiklerne på web.sitet Snylterstaten.dk; der i øvrigt også anvender sekterisk sprogbrug.

Og indholdet dér matcher flere af de utallige indlæg (skrevet på 3 eller 4 skift..?) af Peter Hansen, senest i et af indlæg om at "ALLE i den vestlige verden udbytter den 3. verden". "Snylterstats-teorien" går også i spænd med Hansens tilslutning til børnearbejde.

Og Ankers nettohyre (dette "udbyttende vestlige menneske") nævnt ovenfor, på 12.500 månedlige kroner, kan sagtens sættes ned med 50 % i følge selvsamme Hansen, der i en anden tråd nævner at to kan leve for 12.000 kr. om måneden. Hvor mon der klappes over det..?

Det er en god ting, at blive ignoreret (se kl. 15:19) af en person der har et koldt menneskesyn (der bl.a også findes på Snylterstaten.dk), så slipper jeg for at læse flere ulogiske forsøg på manipulationer og - der imellem - uforpligtende almindeligheder.

Men at web.sitet Snylterstaten.dk vil blive brugt og læst, håber de der står for sitet selvfølgelig. Og det bliver det hér på Information.dk. Dette er ikke kun en advarsel, men en forbruger oplysning. For husk.: I er ALLE med til at "udbytte den 3. verden". Det fortæller Hyper Hansen Jer jævnligt. Og en del trykker "anbefal kommentar". Ak, hvor forandret ... Eller wa..?!

Og nu en tur i en næsten varm Limfjord, ikke så værst ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Liliane Murray 11.49.
Jeg er heller ikke lektor - i borgerløn. Men jeg har sat mig grundigt ind i, hvad UBI - Ubetinget Basis Indkomst - er - nok til at udtrykke, at du vrøvler. Tag et kursus.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Peter Nørgaard, du farer ind i på et debatforum, begynder at afkræve folk svar på alt muligt, der ligger dig på sinde og spreder dårlig karma mellem mennesker, der for en stor dels vedkommende har ført disse debatter siden Afghanistan-krigen (min første entré).
Mht. snylterstaten.dk blev jeg opmærksom på den i går, da Jens Thaarup linkede til den. Og det er altså ikke anderledes, end at de fleste - endog på højrefløjen - udmærket ved, at vores forbrugssamfund sker på ryggen af den tredje verden. Det var ikke så mærkbart i Danmark, før vi fik det store forbrugsmareridt for lånte penge i 00erne, hvor det blev synligt for de fleste, hvad der sker i kinesiske sweatshops, i afrikanske miner m.m.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Christensen

Sacha - kagen bliver mindre fordi det i store træk er kildeskat af arbejdet der holder samfundet igang pt.

For min skyld kan vi da godt rejse et kollektivt krav om nedsat arbejdstid, men at kalde det solidarisk at lade det være op til hver enkelt - kalder jeg naivt.

Jeg går ikke specielt ind for lange arbejdsdage, men går ind for at man skal kunne leve af et (1) job!

Jeg foragter prekariatet - og ville ønske at folk undlod at tage skodjobs.
Ligesom det er let at få en fattig til at gå med gevær, er det også let at få en nyuddannet til at tage hvad som helst (de ved jo heller ikke bedre!).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Christensen

Man må have sin arbejdsmarkedserfaring fra beskyttede sektorer (tror jeg), hvis man tror/mener at der bliver ansat en i 12 timer - fordi jeg er gået ned til 25timer. Det gør der i virkeligheden nok sjældent, fordi øvrige ansatte løber det ind. frivilligt eller tvunget. Bare for at belyse min pointe (forstås).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

Enhver nedgang i løn og arbejdstid skal ses i sammenhæng med en samfundsændring. Borgerløn, UBI, kan ikke indføres uden større ændringer, for hvor skal vi få penge til huslejen fra? Det bider altid sig selv i halen.
Arbejdsmarkedet er jo udmærket til det konkurrencesamfund, vi lever i. Folkeskolen underviser børn til det. Underholdningsafdelingerne forsøder tilværelsen for os.
Vi skal derfor have et billede af det samfund, vi vil frem til. Derefter indretter vi alt det andet.

Brugerbillede for John Christensen

Peter Hansen er en ud af debattørerne her inde som jeg værdsætter rigtigt meget, basta.

Nogen gange bliver tingene lidt ophedet, men jeg er ikke sart - og vil nok snarere prøve at give igen med samme mønt (helst på en smart måde hvis muligt, det er dog ikke altid det lykkes :-))

Debatten på Information, er engang imellem med til at gøre en forskel - mener jeg, så alt tilgivet. Jeg er jo ikke hverken brun eller brun/sort. Jeg er heller ikke med i nogen specifik fraktion eller lignende.
Der er ikke noget der trækker - og det har der ikke været længe!

Deleøkonomi er en trend på linje med miljøkamp og økologi. Inden vi har set os om har kapitalisterne også gjort det til big business (Movia´s 400 el-biler er der ikke noget græsrodsskær over f.eks., og det er bare en begyndelse).
Befolkningen kan man narre fra tid til anden, men mig bekendt ikke hele tiden - nogen vågner vel op til dåd før eller siden?

Borgerløn udmærker sig ved ikke at være et socialistisk projekt, selv om det kunne ligne til forveksling. Derfor håber jeg at man kunne engagere befolkningen bredt om spørgsmålet, når det bliver sværere og sværere at fastholde sine privilegier - efterhånden som flere og flere udstødes fordi der ikke er brug for arbejdskraften i samme omfang som tidligere.
Man kan vel ikke bare overlade de udstødte til sig selv, eller kan og vil man? (Jeg vil ikke acceptere det!!!)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Og jeg, John Christensen, så gerne, at prekariatet var, hvad vi havde brug for på fremtidens arbejdsmarked - uden sammenhæng med det, vi måtte behøve at forbruge. Det stabile daglige arbejde har været nødvendigt for at skabe velstand; men det er vel ikke nogens ønske, at det for altid skal fortsætte med den binding til det materielle behov.
Snarere må man da håbe, at det lokalt vil blive muligt at enes om fordeling af de opgaver, der skal løses, på uge-basis.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Den 20 juni kl. 20:53 havde Dennis Laursen et debatindlæg, som jeg fandt bemærkelsesværdigt nok til at gemme - selvom der kan være uenighed i detaljerne, så synes jeg faktisk, at det i høj grad beskriver noget, vi bør tilstræbe. Jeg har udeladt nogle valgrelevante indledende afsnit.

"Næ, det der skal redde Danmark ud af kløerne på DF - om end det kulturradikale alternativ er værre; det har de sidste 4 år bevist, hvor De Radikale har smadret Danmark endnu mere, end DF formåede de foregående 10 år tilsammen. Men som sagt, det der skal redde Danmark ud af DF's indflydelse er, udover en desillusionering af folket, en forøgelse af fællesskabsfølelsen og at hive folket ud af apatien, er et nyt, reel-socialistisk og venstrenationalistisk, anti-centralistisk parti, med en stærk forankring i dansk kultur og (positive) traditioner som grundtvigianisme, højskolebevægelse, andelsbevægelse og lignende. Et parti, for hvem arbejdet på Borgen er underordnet, da forandringerne og forbedringerne skal komme nede fra folket, og som udelukkende bruger arbejdet på Borgen for at forbedre rammebetingelserne for fjernelse af bureaukrati, overvågning og kontrol, samt sikre bedre rammebetingelser for et driftigt folk, de små og mellemstore virksomheder, og arbejde for at sikre indførelse af borgerløn, og folkeligt oprettede lokalråd indflydelse, der ikke kan overrumles af hverken nationalstat, og slet ikke overnationale organisationer som EU.
Et parti for folket, og ikke en lille elite. Et reelt antiracistisk parti, hvor kandidaterne selv bor i "ghettoer", og ikke sidder skinhelligt i hvide kvarterer, og dikterer, hvad andre skal mene og gøre, mens deres børn går i hvide privatskoler, og aldrig har set en indvandrer. Et arbejderparti, der opildner arbejderne til at tage magten på deres arbejdspladser, og bl.a. indføre obligatorisk 2/3-dels arbejderrepræsentation i bestyrelserne (effektiv værn mod outsourcing og løndumpning, da det er de færreste arbejdere, der vil lukke egen arbejdsplads eller presse egen løn).
Folkeaktier, borgerløn, lokalråd, direkte demokrati, folkelig dannelse (højskoler), engagement, fællesskab, andelsbevægelse, brugsforeninger, lokalproducerede råvarer, permakultur, kulturel, personlig og national integritet, se, dét er fremtiden! Ikke vækst, individ, egoisme, villa, Volvo, vovse, og enhver er sin egen lykkes smed. Dem der abonnerer på materiel vækst, forbrug og egoisme er bagstræberiske og gammeldags. De moderne og progressive mennesker søger at nedbryde det etablerede, neoliberale paradigme, og vil så sæden til et nyt og bæredygtigt, nært og fællesskabsorienterede samfund spire i de neoliberale og kosmopolitiske dynger."

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Christensen

Peter Hansen - jeg skriver ikke kommentarer på Politiken, så det må være en dobbeltgænger!

Du har jo også en navnebror her på mediet, hvis ikke du er bevidst om det (dit "billede" er nogen gange eneste årsag til - at jeg ikke tror det har slået "klik" for dig. Så behold endelig dit billede).

Kun fordi jeg ikke (for tiden) har noget bedre at give mig til skriver jeg et større antal kommentarer.
Overvejer dog ind imellem, om der findes et bedre debatforum?

FB, Modkraft osv. optager mig ikke - vil hellere diskutere med nogen der har divergerende synspunkter, ellers bliver man mere fanatisk end godt er - ved jeg af erfaring!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for peter fonnesbech

Vi bliver i den nærmeste fremtid nødt til at lave samfundet grundlæggende om på en lang række punkter mht. bæredygtighed, en mere ligelig fordeling af økonomien, definitionen af hvad arbejde er for en størrelse, og hvordan man bedst fordeler det.

Ellers bliver ulighederne i samfundet så store, at det knækker midt over og ender i total kaos.

Jeg har længe tænkt over paradokset med effektiviseringens yderste konsekvens, som er og bliver robot teknologien. Denne teknologi bliver mere og mere udbredt og altomfattende, og vil række ind i alle fagområder, og overflødiggøre mere end halvdelen af den traditionelle arbejdskraft, hvilket igen vil medføre en stigende arbejdsløshed, og en kraftig udhuling af middelklassens købekraft, hvilket igen vil overflødiggøre en del af samme robotteknologi i industrien på lidt længere sigt.
For uden et stærkt vedvarende og helst stigende salg vil virksomhederne ikke kunne løbe rundt. Robotternes indtog har endnu ikke nået den kritiske masse, og der er ingen der ved hvornår det sker

Torsdag d. 7 maj havde DI en helsides annonce i Metroxpress med overskriften, " Robotterne kommer, vi laver dem selv."

Pointen med annoncen, så vidt jeg kan forstå, er at understrege det faktum Danmark laver robotter og komponenter til robotteknologi, som i stor stil bliver eksporteret til resten af verden. Det skaber visse arbejdspladser og et økonomisk overskud i Danmark , hvilket DI naturligvis er stolte af. Fint nok, her og nu set i det korte perspektiv.

Men hvad sker der på lidt længere sigt, når automatiseringen og robotteknologien i en nærmere fremtid ender med at overflødiggøre 60-70 % af arbejdspladserne rundt om i verden. Så kan man nemt forestille sig at middelklassens købekraft globalt set tilsvarende vil blive reduceret. For udviklingen af robotteknologi er jo ikke en dansk specialitet. Det sker over hele verden i hurtigt tempo, for enhver virksomhed vil gerne reducere lønnings udgifterne for at fremstå mere konkurrencedygtige i markedet. I denne kamp vil de færreste overveje at rette blikket i retning af helheden, og konsekvenserne af at alle aktører gør det samme. Staten har end ikke overvejet at indføre en robot eller automatisering skat , så nogen af de skatteindtægter, staten fik af den enkeltes løn kunne komme ind den vej. Og skulle den endeligt gøre det ville der lyde et ramaskrig fra virksomhederne.

Sagt på en anden måde vil kun et fåtal i fremtiden kunne få et arbejde, og virksomhederne vil kun kunne afsætte en stadig mindre del af deres produktion, fordi købekraften vil ende med at ligge på langt færre hænder ,og vil blive mindre og mindre i takt med denne udvikling.

Det må siges at være et dobbelt spild af groteske dimensioner.

Jo, robotterne kommer . skal vi grine ,græde eller klappe i vores små hænder !

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Liliane Murray

Så vil jeg da gerne spørge, Leo Nygaard, hvordan du mener at borgerløn er retfærdigt? Ideen bag bogerløn, og jeg skal sige jeg har ikke læst alle manifestationer fra samtlige borgerlønsfraktioner, men jeg har læst flere. Og som jeg har læst det, så drejer det sig grundlæggende om at man giver samtlige borgere en tilsvarende pose penge at starte med som udgangspunkt (100.000 - 120.000 netto årligt) der er så alle dem der er så heldige at de kan arbejde ved siden af, og så vil der være en mindre del der ikke kan. Dem der kan, kan forbedre deres økonomi yderligere, dem der ikke kan, dem der er ufrivilligt udenfor arbejdsmarkedet (altså ingen udligning af uligheden), kan ikke, såsom de syge og de ældre, med mindre man så laver nogle regler der betyder at ældre og syge kan få hjælp udover borgerlønnen, som så strider mod et andet af borgerlønnens principper, afskaffelsen af administrationsapperatet. You cannot both have your cake and eat it. Hvis du mener jeg tager fejl, så er du da velkommen til at forklare mig i større detalje, 1) hvordan borgerløn kan være retfærdigt? 2) Hvordan du mener det vil nedbringe uligheden i samfundet?

John Christensen du virker som en rar mand, jeg har selv været sat udenfor arbejdsmarkedet de sidste 20 år, på det der hedder en brøkpension, (3/4 af en normal førtidspension), hvis alle var solidariske med hinanden og deltes om det arbejde der nu engang er (og det arbejde der er, vil blive mindre ad åre), så ville vi i hvertfald teoretisk set, kunne få (næsten) alle arbejdsduelige tilbage på arbejdsmarkedet. Og man kan regne på hvor mange timer ugentligt det ville betyde for den enkelte, rettet til i forhold til erhverv og udbud at kvalificeret arbejdskraft. Så ville det reelt set betyde at der ikke længere ville være nogle arbejdsløse eller kontanthjælpsmodtagere, ligesom bureaukratiet og og administrationen af ydelser til disse ville blive minimeret eller helt forsvinde. Det der spares på disse områder, kunne så bruges til at forhøje personskattefradraget med (det har alle noget ud af), hvilket kunne kompensere for den lønnedgang en lavere arbejdstid ville medføre.

Dette ville betyde jobgaranti, hvor man i perioder måske arbejder mindre, og i andre måske lidt mere, vi har snakket om mindsteløn i mange år, noget der ikke eksisterer i Danmark, men jeg ville hellere tale om, både en minimumsindkomst, en indkomst enhver borger har ret til uanset om man er i arbejde eller ej, men også det modsatte en maximumsindkomst, som ingen, heller ikke selvstændige må tjene over, blot som et eksempel, minimumsindkomst 200.000 om året og maximum f.eks. 1,5 millioner (om ansat eller selvstændig), så er der stadig et godt stykke fra top til bund, som man så kan bryste sig af og føle sig bedre end resten af os. Tallene er kun eksempler. Og nej, det er ikke lønningerne i sig selv der motiverer den enkelte, lige som meget høje lønninger ikke kan holde nogen på en arbejdsplads, hvor de ikke er glade for ar være. Men her er det den lille brune inden i os allesammen stejler, for vi har lært at egoisme og grådighed lønner sig, og kan ikke sætte os ud over selvopholdelsesdriften, selvom man burde synes at netop evnen til at kunne sætte os ud over vores instinkter, burde være det der adskiller os fra dyrene.

Det kan godt være at mine teorier og beregninger ikke ville holde i virkeligheden, men det er der endnu ikke andre der har gjort heller, uanset hvor dygtig de økonomer er, der har lavet diverse beregninger og teorier til dato, så er der endnu ingen der har virket efter hensigten.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Robotterne udstiller idiotien i den dyrkelse af PENGENE og især ejendomsretten, som vi oplever. Det er klart, at når der er brug for mindre arbejdskraft til at fremstille det samme eller mere, bliver vi som menneskehed rigere: vi har i højere grad løst problemet med at kunne fremstille så rigeligt, så alle kan få.
Problemet er alene fordelingsmekanismen, der er baseret på at yde for at nyde, ikke som det længe har været tilfældet: at se disse to som stadig mindre afhængige størrelser. For det er jo pga. behovet for at yde, at man først kan nyde bagefter. Når behovet for at yde mindskes, vokser muligheden for at nyde for en stadig mindre ydelse.
Det er ikke nyt for magthaverne, for det har altid været deres lod at kunne nyde på baggrund af andres yden. Det nye er demokratiseringen på også dette felt, ligesom vi har set det med skolegangen, kulturtilbuddene, uddannelserne, boligerne og den politiske indflydelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Liliane Murray

Et af de helt store problemer vi har her og nu, er at der ikke tænkes fremad. Man tænker på i år, til næste år, om 5 år, og hvis det går rigtigt højt om 10 år. Men vi er nødt til at tænke langt længere frem end det, om 25 år, 50 år, endda 100 år og mere til, hvis vi skal have løst de fremtidige problemer vi står overfor.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter  Nørgaard

At du, John Christensen (i går kl. 18:10) skrev du værdsætter Peter Hansens deltagelse som debattør - og afslutter med et "basta" - uden du forholder dig til, at han kl. 13:46 betegnede dig som "lidt fascistisk", kan give stof til eftertanke. Accepterer du at være "lidt fascistisk", John..?

Måske er dét eksempel en anledning til - for os alle - oftere at læse tilbage i de forskellige trådes indlæg, før et nyt indlæg sendes..?

Helt konkret kan der (gen)læses ét af de indlæg, der i kilometer vis dagligt sendes af Peter Hansen (i går kl. 18:17), hvor han bragte et indlæg fra en anden tråd, og selv indledte med, citat.: "Noget vi bør tilstræbe."

Citat.: "Det der skal redde Danmark ud af klørerne af DF - omend det kulturradikale alternativ, er værre" ... "er et parti for folket og ikke en lille elite" ... "et nyt reel-socialistisk, venstrenationalt parti, etc."

Er der noget der ringer..?

Jeg ser frem til at læse Jeres kommentarer til indholdet i indlægget fra i går kl. 18:17, der bakkes op af Peter Hansen, og som i flere af sine indlæg skriver, citat.: "ALLE klasser udbytter den 3. verden". Der er én del af kernen i "snylterstats-teorien", der står mere om på Blekingegade-forbrydernes stadigt aktive web.: Snylterstaten.dk.

God morgen.

anbefalede denne kommentar

Sider