Læsetid 4 min.

Fire forslag til Ronnie Fridthjof og filmbranchen

Den danske filmproducent Ronnie Fridthjof skyder i et indlæg i Soundvenue med spredehagl i kampen mod piratkopiering. I stedet burde han – og resten af filmbranchen – søge hjælp hos spilbranchen.
ronnie_fridthjof
Steen Wrem
28. august 2015

I et forsøg på at dæmme op for ulovlig streaming og piratkopiering, blev to danske mænd for nylig anholdt for at stå bag hjemmesider, der guidede til ulovlig streaming via tjenesten Popcorn Time. Støvet havde knapt lagt sig, før vi fik det sædvanlige udbrud fra den danske filmbranche om piratkopiering og dens rolle som filmbranchens bøddel.

Denne gang var det filmproducent Ronnie Fridthjof, der med seks forslag ville gøre »livet surt for landets netpirater«. Hvis man ser bort fra, at nogle af forslagene er direkte kontroversielle på grund af en voldsomt usikker tilgang til retssikkerheden, er opråbet både naivt og ude af trit med, hvordan andre brancher har haft succes i kampen mod piratkopiering.

Derfor opfordres filmbranchen nu til at kigge ud over sin egen næsetip og lære af en branche, som ellers ofte må stå i den svindende skygge af sin storebror, nemlig spilbranchen. Ikke kun fordi spilbranchen kan bryste sig af at have det mest sælgende underholdningsprodukt nogensinde, men fordi det er den underholdningsbranche, der om nogen har formået at tilpasse sig forandringer frem for modvilligt at fortsætte en på forhånd tabt kamp.

1. Skrot forskudte lanceringer

Hvis du spørger en netpirat, hvorfor han eller hun piratkopierer film eller tv-serier, vil svaret ofte være, at produktet ikke er tilgængeligt på lovlig vis – enten fordi det simpelthen ikke lanceres i deres land, eller fordi lanceringen ligger flere måneder ude i fremtiden.

Dette problem er ikke kun forbeholdt filmbranchen, for spilbranchen har også prøvet at opdele udgivelser i flere etaper, dog uden held. I stedet bliver spil oftest udgivet i samme uge, hvis ikke samme dag. Der er ikke en ventetid på flere måneder, hvor spillene kan nå at dukke op på ulovlig vis, som man ellers ser det i filmbranchen. Senest tidligere på året, hvor piratkopiering af Oscar-favoritter som American Sniper steg med op til 230 pct.

Et andet populært mål for piratkopiering under Oscar-sæsonen var filmen Birdman. Når man ser på udgivelsesoversigten i forskellige lande, forstår man måske hvorfor. Birdman fik premiere i amerikanske biografer den 17. oktober 2014, mens danskerne måtte vente til 22. januar 2015. Blot en måned senere, 17. februar, blev filmen udgivet på DVD og Blu-ray i USA, imens den danske udgivelse først landede 1. juni.

Spilbranchen har accepteret globale lanceringer som et nødvendigt onde, der faktisk har store fordele. Det dæmper ikke kun behovet for piratkopiering, men sikrer også tilfredse brugere, uanset hvor de befinder sig i verden.

2. Tilgængelighed fostrer lovlighed

Da Nordisk Film tidligere på året lancerede streamingtjenesten Dansk Filmskat, hvor man kan se både klassiske og nyere danske film, var det et tiltrængt forsøg på at være med der, hvor det faktisk gælder, nemlig streaming.

Streamingtjenesten ramte dog alle de faldgruber, som tjenesterne er nødt til at styre udenom, hvis de vil overleve, og kritikken var prompte fra både presse og brugere. Film skal nemlig streames i højest mulig kvalitet, tjenesten skal simpelthen bare fungere rent teknisk, og vigtigst af alt skal tjenesten være tilgængelig på alle foretrukne platforme.

Hvorfor kan man for eksempel ikke hente Dansk Filmskat til PlayStation og Xbox-konsoller? Der står mindst én af disse konsoller i de fleste danske hjem, og tilgængelighed er nøglen til at komme piratkopiering til livs. Selv Rettighedsalliancens formand Maria Fredenslund indrømmede dette sidste år, da hun over for Berlingske udtalte: »Når en bruger gerne bare vil se en fed film, havner vedkommende nemt på ulovlige tjenester. Det ligger der ikke nødvendigvis en masse moralske overvejelser bagved. Det handler mest af alt om tilgængelighed.«

3. Lovlige alternativer frem for skræmmekampagner

Netop Rettighedsalliancen drager ofte på korstog mod piratkopiering med trusler om bøder og anholdelser, men det har efterhånden efterladt en apatisk holdning blandt netpirater. Der er blevet råbt ‘ulven kommer‘ så mange gange, at både respekt og frygt er pist væk.

Truslen om bøder har mistet effekten (hvilket er en skam, da de ellers er en retfærdig og fornuftig indkomstkilde), og de evindelige opråb fra filmbranchen følges op med en håbløs anmeldelse af teleselskaber. Skal vi så også dømme Post Danmark, når der sendes ulovligt materiale i breve? Og skal staten dømmes, når vejene bruges til menneskesmugling?

I stedet for at skræmme netpiraterne, hvilket tydeligvis ikke fungerer, så tilbyd attraktive alternativer. Spilbranchen bugner af digitale distributionsplatforme, hvor de lovlige alternativer efterhånden er så billige (eller ligefrem gratis), at piratkopiering nærmest ikke kan betale sig, så hvorfor kan det samme ikke lade sig gøre i filmbranchen? Denne tilgang bakker TDC ikke overraskende også op om i en undersøgelse fra 2014.

4. Drop offermentaliteten

Når den danske spilbranche konkluderer, at den ikke vil være afhængig af statens støttekroner, er det ikke et tegn på arrogance, men blot et ydmygt ønske om at være bæredygtig, uanset hvilke udfordringer branchen møder.

Når den danske filmbranche i kor råber efter hjælp i form af støttekroner og samtidig udråber piratkopiering som dens nemesis, er det derimod netop et tegn på arrogance og ignorant modvillighed til at tilpasse sig ændringer, der kommer, uanset om man vil det eller ej.

Der er ingen skam i at indrømme, at kampen mod piratkopiering aldrig bliver vundet (piratkopiering vil altid eksistere i en eller anden form), men der er skam i at lægge ansvaret fra sig, imens man naivt sætter sin lid til en tilgang, der havde sin storhedstid i det 20. århundrede.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Jakob Silberbrandt
    Jakob Silberbrandt
Jakob Silberbrandt anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Kim Pedersen

Kære Julie Horup,

Tak for dine mange forslag til hvordan filmbranchen ordner sine problemer. Det er glædeligt så mange deltager i diskussionen om hvordan filmbranchen skal overleve. Beklageligvis har du øjensynlig helt misforstået problematikken og med lægmands betragtninger fremkommer du med ræsonnementer, som savner afsæt i realiteternes verden.

Det er dog fuldt ud forståeligt, det er nemlig en ret kompliceret problematik.

Du må da også forberede dig på en del modstand fra filmbranchen, da det er de færreste brancher der finder det attraktivt, at skyde sig selv en kugle for panden. Overordnet kan man nemlig fastslå at hvis filmbranchen fulgte dine gode råd, ville det reducerer den danske filmbranche til produktion af billige tv-film, reality- og gameshows.

Du skriver at andre brancher har haft succes med bekæmpelse af pirateriet, men det har så sandelig ikke været uden ofre. For eksempel er musikindustriens omsætningen reduceret til en tredjedel. Hvis noget lignende skulle overgå filmindustrien, ville der slet ikke være nogen filmindustri.

Der er en temmelig stor forskel på den hjemlige produktion af film, musik og spil. Men det ser du stort på, du sammenligner gladelig pærer, bananer og kiwifrugter.

Det er nu engang dyrere at producere en film end en sang. På dette link kan du se hele 11 fundamentale forskelle på hvorfor man ikke kan sammenligne musik og film: http://danske-biografer.dk/11-grunde-til-musik-og-filmbranche-ikke-kan-s...

Det samme gælder for spilindustrien, som er velsignet af at have hele verden som sin markedsplads. Det har dansk film ikke, dertil er de sproglige og kulturelle forskelle for store. Spilbranchen er ikke underlagt kravet om at producere på dansk, ligesom spilbranchen ikke er afhængig af en vis genkendelighed i de karaktere de præsenterer.

Men lad os tage dine forslag et for et:

1. Skrot forskudte lanceringer.
Hele dit afhop i tilgangen til forslaget beror på en misforståelse. Årsagen til netpiratens ageren er alene baseret på tilgængelighed. Undersøgelser har vist at forbrugerne sætter prissætning over aktualitet. Hvis filmen blot er billig nok, venter de såmænd gerne både halve og hele år på at se filmen. Denne vurdering behøver netpiraten ikke forholde sig til, netop fordi tilgængeligheden er gratis.

Spilbranchen har ikke et medie som på nogen måde kan sammenlignes med biografer. Spillefilm er produceret til biografernes store lærred, spil er alene produceret til den mindre skærm.

Biograferne repræsentere filmbranchens største indtægtskilde og samtidig holder biograferne pt. hånden under filmbranchen, som dermed undgår det totale sammenbrud. Hvis alt blev tilgængeligt på en og samme tid, ville producentens indtægter fra biograferne blive reduceret i så væsentlig grad, at du slet ikke ville få ”Birdman” at se. Der ville slet ikke være økonomisk grundlag for produktionen af filmen.

2. Tilgængelighed fostrer lovlighed.
Blot skal denne tilgængelighed være baseret på en så billige adgang, at det kan konkurrere med gratis. Men så længe der et gratis alternativ kan filmbranchen ikke få en pris på de digitale medier, som afspejler produktionsomkostningen. Med andre ord: der er ikke økonomisk bæredygtighed i dit forslag, så længe prissætningen er dikteret af illegale gratis adgang.

Hvis prissætningen ikke var dikteret af gratis illegal adgang til filmene, ville der samtidig blive råd til at sikre den højst mulige kvalitet i visningen.

Dybest set forlanger du en service som aldrig ville kunne betale sig, så længe alternativet er ’gratis’.

3. Lovlige alternativer frem for skræmmekampagner
Som ovenstående står skrevet, er lovlige alternativer ikke økonomisk bæredygtige, så længe der skal konkurreres med gratis. Og nej, skræmmekampagner hjælper sikkert ikke synderligt. Netop derfor skal politikerne gennem lovgivning give filmbranchen nogle værktøjer, der sikrer en prissætning på internettet som kan afspejle produktionsomkostningen.

TDC er ligeglade med filmbranchens fremtid. TDC ønsker blot at score en hurtig gevinst og så videre til næste branche de kan malke. TDC har nemlig kun én agenda: Nemlig at sikre sig selv den størst mulige indtægt, uagtet det vil ødelægge alle øvrige af filmbranchens indtægtskilder og drive filmbranchen i afgrunden.

4. Drop offermentaliteten
For at oppebære spillefilmsproduktion i dette land er statsstøtte nødvendig. Det skyldes at vi i Danmark er for få indbyggere, til at kunne oppebære en spillefilmsproduktion på markedsvilkår.

Atter sammenligner du spilbranchen og filmbranchen, men overser komplet at spilbranchen har hele verden som sin markedsplads, mens den danske filmbranche, med undtagelse af Lars von Trier, ikke kan sælge uden for rigets grænser. Filmbranchen er tilmed underlagt kravet om at filmene skal være indspillet på dansk.

Gud forbyde filmbranchens ender med at blive tvunget til at give efter for lægmands betragtninger. Under alle omstændigheder skal filmelskere skal dog informeres om konsekvensen i forbindelse med dine forslag: De danske filmelskere vil blive spist af med billige danske tv-film, reality- og gameshows, på bekostning af for eksempel ”Jagten”, ”Stille hjerte” og ”Idealisten”.

En egentlig spillefilmsproduktion vil ikke kunne oppebæres i dette land, hvis filmbranchen følger dine råd.

Med venlig hilsen

Kim Pedersen
Formand, Brancheforeningen Danske Biografer.

Brugerbillede for Finn Årup Nielsen
Finn Årup Nielsen

"forskudte lanceringer"

Hvad er grunden til forskudte lanceringer? Jeg kan forstå at der er forskudt lancering mellem biografversion og DVD-version/streaming, men hvad er meningen med forskudt lancering mellem forskellige lande?

Den forklaring jeg ser er at man kan undgå at skulle betale alle promoveringsudgifterne up-front. Man skal betale promoveringen i eet land, men med forskudt lancering kan man benytte benytte indtægterne fra det første land til at betale promoveringen for det næste land. Jeg kan se det kan være en rimelig forklaring. Egentlig skulle man tro at i den moderne globale landsby ville en samtidig lancering give mest opmærksomhed.

Brugerbillede for Finn Årup Nielsen
Finn Årup Nielsen

Det er vel værd at nævne en (yderlig) forskel på spillefilm og spil og det er at spil kan kobles op på servere. Det har vist ingen mening for spillefilm.

Mange spil fungere som flerbruger spil hvor der kommunikeres med en central server som spiludgiveren kontrollerer. Spilleren kan så piratkopiere spillet så meget han/hun vil, men må betale for adgangen til serveren. Et eksempel er Wordbase, der - så vidt jeg forstår - er et to-mandsspil på smartphone, hvor spiltrækkene kommunikeres til en central server. Aller kan som udgiver så tage sig betalt for adgangen til at lave træk. Som ingeniør ser jeg ingen mulighed for at spillefilmen kan lave en sådan "centrallås". Det vil kræve at seeren skal ændre sin rolle fra en passiv iagttager af filmen til en aktiv deltager i selve oplevelsen.

Brugerbillede for Kim Pedersen

Kære Finn Årup Nielsen,

Glad for du godt kan forstå der er forskudt lancering mellem biografversion og DVD/streaming.
På de store amerikanske film bliver simultanudsendelse over hele verden mere og mere udbredt. Det skyldes den velsmurte amerikanske markedsføringsmaskine, som kan skabe balance i regnskabet ved at ofre $100 millioner i en lancering simultant over hele verden.

Den form for hundedyr lancering kan ikke bringe balance i de mindre films økonomi. De må skabe opmærksomhed på den hårde (og noget mere langsommelige) måde.

Næsten ingen film sælger sig selv, langt de fleste film kræver store markedsføringsanstrengelser for at nå publikum og seerne og det sker i øredøvende larm fra andre film, som ligeledes kæmper om publikums opmærksomhed.

Nogle film har simpelthen brug for tid mellem verdenspremieren og premieren i de enkelte lande til at skaffe sig behørig opmærksomhed fra publikum og seerne.

En simultanudsendelsesstrategi over hele verden på mindre film, med lille lanceringsbudget, kan let betyde publikum og seerne aldrig bliver opmærksomme på filmen.

Derfor er der på de mindre film en forskudt lancering. Jeg kan dog trøste med at filmene til stadighed kommer hurtigere og hurtigere gennem møllen, men tabene for filmindustrien er temmelig store.

Både i biograferne og på streaming er tyngden af opmærksomhed de første 3-4 måneder, hvorefter filmene er døde som sild. Selv på illegale gratis hjemmesider dør filmene efter 3-4 måneder. Tilgængelighed betyder langt fra, at filmene rent faktisk bliver set, selv ikke hvis der er gratis adgang.

Med venlig hilsen
Kim Pedersen

Brugerbillede for Claus G. Jørgensen
Claus G. Jørgensen

@Kim Pedersen
Der kan siges mange slemme ting om TDC, men lige her synes jeg, det er en uberettiget kritik du kommer med. TDC har ingen interesse i, at deres kunder steamer ulovligt eller downloader film og lignede. Hvis du vidste en smugle om internetteknologi, ville du vide, at ganske som vandlevenrandøren skal investere i nye rør og vandkilder, når kunderne bruger mere vand, skal internetleverandøren i nyt udstyr og kabler, når deres kunder har et større dataforbrug.
Det er den gode gamle snak om fastmedieafgiften som spøger igen, hvor det dengang lykkedes for filmbranchen at kanibalisere sig på computerbranchen med en afgift på dvd'er og lignende. Det virker som om, den kære biografforeningsformand lægger op til at download af mine emails skal skæppe i kassen i filmbranchen. Så skulle Post Danmark også betale afgift, da de jo bringer film ud med posten.

Når det er sagt, er jeg heller ikke blind for, at den danske filmbranche er klemt af den teknologiske udvikling. I forhold til de andre medier, som også er blevet klemt, har filmindustrien det primære problem, at den har en omkostningstung produktionsform, der ikke står mål mulighederne for indtægter, med mindre man er virkelig stor. Og blandt de virkelig store, ser jeg også tendens til at holde på det sikre.

Jeg synes ikke, det er en let situation den dansk filmbranche befinder sig. Hvis jeg skulle komme med det mest rimelige forslag, ville det være, at staten skal bidrage mere. Problemet er, at de politiske vinde ikke just lægger op til det. Og med den tendens til effektivisering af staten kunne man frygter, at yderligere midler kunne tage livet af eksperimenterende dansk film.
Der er også kommet andre finansieringsmetoder som Kickstarter, men jeg tror ikke, de kan gøre op med det gigantiske værditab noget får, lige så snart det bliver tilgængeligt på internettet.

Alt i alt er jeg bange for, der ikke er meget andet at håbe på, at den teknologiske udvikling gør, at det bliver billigere at lave film. Der kommer vel et tidspunkt, hvor man ikke mere får tilført mere værdi ved at bruge dyrere udstyr. Men det fjerner dog ikke det faktum, at en af de største udgifter er, at dem som laver filmen også skal leve af det.

Brugerbillede for Lisbet Matz

Der hersker vist ikke nogen tvivl om, at vi befinder os i et spændende og skelsættende moment i internettets overtagelse af medier, film, musik, spil og meget mere. Så det udfald, der kan komme here, er nok hverken endegyldigt eller ristet i runesten for de næste par hundrede år, uanset-

Men der er, set med mine fhv. filmproducer og nuværende jura øjne en masse misforståelser, og en coming of age problematik, hvor filmbranchen er teenagere, der ikke har lyst til at blive voksne på internettet, og går helt i barnlig modstand i trods. Verden er nu en gang anderledes i forhold til både lancering, salg og markedsføring i dag,set i forhold til 1995. Hvis de små danske film satte samme mål som spilbranchen, ville de blive både ruinerede og udraderede på 2 år. Men hvis ikke de foretager sig noget, og det gælder både dokumentar, fiktion og tv, så ryger de også. Let er det ikke.

Tilgængelighed og mulighed for køb er helt sikkert primære. Jeg har lige været inde på Frithjof FIlms hjemmeside, og der er ikke en henvisning til eller mulighed for køb af deres sublime produktion. Alt omhandler udvikling og projekters mediefart. Det er da synd, at man ikke kan få lov at købe eller blive henvist til at købe de her super-film. Det samme gælder jo Zentropa og Nordisk Film etc. Jeg kender ingen andre brancher, der er så dårlige til at sælge deres egne produkter. SF Film derimod, har deres film til salg, og det gør det alt andet lige meget lettere at omgå pirat-afdelingen.

At danske film og tv-serier tilhører et lille, specialiseret sprogområde, der skal beskyttes og plejes, er et grundlag, vi ikke kommer udenom. Danmark er et mini-område i verden, og i modsætning til spil, er danske film niche-orienterede og tilhører indie-området, næsten uanset hvor populære og vidt udbredte de er. Her er endnu en grund til at værne om og støtte (ja også økonomisk) noget unikt og værdifuldt, som ikke bare lader sig sammenligne med spil.

Men der er en yderligere problematik, som jeg har savnet i denne debat, og det gælder både lokalt i Danmark og internationalt, og det er OPLYSNING. God gammeldags oplysning til borgere om samfundet, her i denne forbindelse faktisk verdensborgere også. Oplys dog, hver gang der er mulighed for det, i stor stil over hele nettet og for alle. Og gør det sammen med at film bliver tilgængelige, gør det sammen med DFI og alle de andre store institutioner, få tv branchen med, og brug tid og energi på at få opdraget folk, voksne og børn, til at forstå det her med rettigheder og hvornår det er fy fy skamme skamme.

Civil ulydighed opstår jo kun, når folk syntes, at de regler der eksisterer, er åndsvage og irriterende dumme og uden forhold til virkeligheden. Pirateri er næste skridt, som den rigtig udmærkede documentarfilm om internetpioneren og geniet Aaron Schwarz (the internet's own boy), viser. Et tiltag og en proces, han endte med at begå selvmord over. Og det er vel ikke det vi vil, vel? Vi vil ikke have at næste generation af udviklere og internetkreative, om det så er på film, musik eller f.eks. bare vidensafdelingen, dør, fordi der skal markeres grænser helt ud i det ekstreme. I angst for at miste det man har og i frygt for det man ikke forstår. Hm, sjovt nok minder det her mig pludselig om en anden, meget relevant konflikt i vores lille land i dag.

Brugerbillede for Henrik Petersen
Henrik Petersen

Musik, spil, aviser, bøger, film og en masse andre ting står i dag overfor en samme udfordring.

Jeg kan ikke pege på et enkelt og ultimativt fix.

Men løsningen er ikke at jagte pædagoger, som spiller musik for et rytmikhold i børnehaven på et i øvrigt lovligt indkøbt kassettebånd - historisk eksempel fra musikbranchen.

Desværre ser filmbranchen ud til at ville gentage samme taktik - fang og straf nogle lette og synlige ofre.

Hvorfor er der i Danmark ikke et sted, hvor man kan købe alle danske bøger i E-bogsformat? Hvorfor er der ikke et samlet sted, hvor man kan købe al dansk musik til download? Alle danske film?

Uha nu bliver det svært: Hvorfor kan der ikke abonneres på al dansk musik, alle danske bøger og alle danske film?

Første led i at bekæmpe simpelt tyveri er at gøre det let og overskueligt at være lovlig.

I mit hjem har vi både abonnement til musik og film/tv-serier - desværre kun udenlandske. Vi vil gerne betale.

Brugerbillede for Henrik Petersen
Henrik Petersen

Apropos abonnementer: jeg havde engang et abonnement på nærværende avis. Jeg hører til den type, som foretrækker at læse nyheder på min PC eller min iPad. Et dagligt problem med at logge på - og særligt at forblive logget på gjorde, at jeg opgav mit abonnement. Nu læser jeg den udmærkede avis på min arbejdsplads, hvor min arbejdsgiver har en papirudgave.

Jeg vil gerne betale. Men det skal være let og overskueligt at bruge tjenesten.