Brysterne har atter stjålet dagsordenen – både dem der glimrer i deres fravær på de danske strande og dem, der endnu ikke er vokset frem på små piger.
Knuthenborg Safaripark blev i juli udsat for en shitstorm, efter en forarget gæst havde taget et billede af et skilt i dyreparken med en pige i bikini (og en dreng i badebukser) med teksten: »Vis hensyn – børn leger og bader IKKE uden tøj«.
Forargelsen på de sociale medier var stor, for nogen fandt det tilsyneladende anstødeligt, at pigen havde bikinitop på. Det samme gjorde sig gældende, da realitypersonligheden Mascha Vang iklædte sin toårige datter en bikini. Uha uha – det handler om seksualisering af småbørn, lød kritikken i begge eksempler. Nej, det handler om, at grænserne har rykket sig for vores politiske korrekthed.
Bevares, vi ligger vel alle under for den politiske korrekthed i et eller andet omfang. Når jeg hver aften synger godnatsang for min datter, hvis far er sort, synger jeg da også »kokosnød« i stedet for »niggerdreng«, i Elefantens Vuggevise i passagen: »I morgen får du en kokosnød, og den kan du bruge som rangle.«
I mit køkken har jeg et postkort af Cirkelkaffe-pigen og et af Vaniljemanden. De ikoniske og grafisk flotte billeder har for nylig været genstand for en kritik om at repræsentere et kolonialistisk menneskesyn. Ligesom Pippi Langstrømpes far ikke må være ’negerkonge’ længere, og nissen Pyrus bliver kaldt racistisk, fordi han siger ’neger’ i en knap 20 år gammel julekalender. Slap nu af!
På den anden side har uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V) heldigvis afblæst sin selvbestaltede kamp mod den politiske korrekthed og insisterer ikke længere på at kalde sorte for negre, som han ellers gjorde sidste år. For det giver sig selv, at vi i dag ikke skal kalde sorte for negere, nydanskere for perkere eller handicappede for spassere, fordi det støder!
Det er et misforstået opgør med den politiske korrekthed at fyge om sig med racistiske vendinger, fordi man kan; i ytringsfrihedens navn. Altså for lige at slå noget fast, så er det ikke politisk korrekthed, når vi ikke bruger anstødelige og nedsættende ord. Det handler om almenmenneskelig respekt for andre.
Tilbage til brysterne. Ammende kvinder, der blotter ’mælkebaren’, har i cafélivet fået cafégæster til at kløjes i caffe latten af bar forargelse, ligesom et par silikoneattributter på siden af gule busser i flere år har skabt ramaskrig. Og nu kan vi så tilføje badebikiniskiltet i Knuthenborg Safaripark og Mascha Vangs datter til listen over kampe, vi ikke burde kæmpe.
For der er grænser for smålighed. Vil vi virkelig gerne udvikle os til at være en nation af politisk korrekte, bornerte nypuritanere med moraliseringssyge? Det tror jeg ikke. Den politiske korrekthed har taget overhånd og rykker hele tiden grænsen for, hvad der er comme il faut.
Både brystforargelsen og grænserne for, hvad vi i dag anser som værende racistisk, handler om det samme. Nemlig, at vi lukker os om os selv og begrænser os i vores adfærd og ytringer. Hvorfor ved jeg ikke. Men det er ikke sundt for vores samfund, hvor tolerancen svinder ind lige så hastigt, som jeg kan nå at stave til ’værdikamp’.
Hvorfor går vi rundt og skriger ’seksualisering’ og ’racist’ efter alt, der kan kravle og gå?
I gamle dage, hvor alle jo er enige om, at alting var bedre, var de ikke så bornerte og led heller ikke af racistforskrækkelse. Det kan undre, når vi i dag er meget mere oplyste om, hvad der foregår i resten af verden, end de var i gamle dage. Burde der så ikke automatisk følge tolerance med i globaliseringspakken? Tilsyneladende ikke. For vi er godt i gang med at indskrænke, hvad der er tilladeligt at gøre og sige.
Tina Splidsboel er journalist.
Klummen er udtryk for skribentens egen holdning
