Læsetid: 1 min.

FOLK

Debat
27. august 2015

Brysteventyrere

Didde fra ’Familien fra Bryggen’ har fået så ondt i ryggen af sine silikonebryster, at de skal fjernes. Hun må vælge mellem bryster »der vender hver sin vej« eller førlighed, og som hun skriver på Facebook: »ja, så sluttede det eventyr med mig og mine bryster.«

Spekulanter

Aktiespekulant Tom Hougaard har tjent styrtende på det kinesiske ’krak’. Mens han var til fødselsdag hos sin 80-årige mormor i Charlottenlund tjente han 43 mio. kr., »et livsændrende beløb,« som han siger til TV 2.

Livsnydere

Guardian beretter om en kinesisk kvinde, som drak en hel flakse cognac i Beijing Lufthavn, fordi hun ikke måtte have den med i håndbagagen. Dagens jyske FOLK-skribent er imponeret over hendes spareiver. Hun kom dog ikke med sit fly, fordi hun var fuld.

Villaejere

Ved mandagens kasseeftersyn åbnede finansministeren for at udvide håndværkerfradraget. Ventres Jan E. Jørgensen, som da håndværkerfradraget bortfaldt, udtrykte bekymring for selv at skulle male sin kælder og gøre sin villa ren, kan ånde lettet op.

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her