Kronik

Information stod på undertrykkernes side

Dagbladet Information videreførte efter 1968 ikke frihedskampens idealer, men var på undertrykkernes side. Det er en væsentlig historie at fortælle til ungdommen, men avisen forsøger at afspore debatten
’Der var en stærkt venstreorienteret stemning i Informations spalter, og de socialistiske diktaturstater blev ikke kritiseret nær så ofte eller konsekvent som de vestlige demokratier og USA,’ mener kronikøren. Her ses betjente foran USA’s ambassade, da demonstranter nærmer sig i protest mod USA’s engagement i Cambodja i 1970.

Erik Petersen

1. september 2015

KRONIK – I mange år har der været en debat om kommunismens ugerninger og de millioner af mennesker, som kommunistiske regimer har på samvittigheden. Allerede forfattere som Arthur Koestler og George Orwell og danske forfattere som Martin A. Hansen og Henrik Stangerup beskrev uhyrlighederne.

På trods af viden om disse forhold forhindrede det efter 1968 ikke en ny generation af venstreorienterede at hylde totalitære regimer og undskylde forbrydelserne. Denne væsentlige debat handler om at bringe balance i vor forståelse af tragedierne i det 20. århundrede, så også unge mennesker forstår, at det ikke kun var nazismen, der var en menneskefjendsk ideologi, og at mindes ofrene for totalitarismen.

Debatten om det danske medløberi spiller også en rolle, og dagbladet Information er en vigtig brik til forståelse af, hvordan oplyste og begavede unge mennesker, på trods af viden om uhyrlighederne, alligevel kunne marchere i de revolutionæres geledder.

Jeg har forsøgt at rejse denne debat bl.a. i Informations spalter et antal gange, men er stødt på en voldsom uvilje fra tidligere og nuværende journalister på avisen til at tage emnet op.

I bøger og artikler om Information af avisens egne medarbejdere er avisen blevet fremstillet som en uafhængig avis, der byggede på frihedskampens idealer fra besættelsestiden.

Vil ikke forsvinde

Intet kunne være fjernere fra sandheden, for avisen støttede totalitære tendenser og regimer i 1970’erne og en del af 1980’erne. Men når jeg og andre har påpeget disse forhold, er en byge af skældsord væltet ned over os, og man har fundet en eller anden mindre fejl, så man kunne dømme debatten ugyldig. I min kommentar i Berlingske (Mis-Information 26. august) havde jeg skrevet om Information med udgangspunkt i Jacob Holdt og skrevet sætningen »Holdt skrev til Information …«. Da avisens journalister kun kunne finde tre artikler fra Holdts hånd til Information, slog man det stort op, som om jeg havde vildført læserne.

Læs også: Blüdnikow: Jeg gik ud fra, at Holdts artikler optrådte i Information

I stedet for at tage en generel debat om Informations totalitære medløberi, som min kommentar i Berlingske handlede om, så finder Information noget, som man kan hænge budbringeren op på, så man kan dømme kritikken ugyldig. Det er sket flere gange før i Informations spalter, men emnet vil altså ikke forsvinde, blot fordi avisens journalister forsøge at trylle den væk. For det er af afgørende betydning også for avisens yngre læsere at spørge: Hvordan kan det ske, at begavede idealistiske unge mennesker kaster sig i armene på undertrykkende ideologier?

Værdsat af KGB

I Bent Jensens bog Ulve, får og vogtere kan man følge Informations artikler, der af Forsvarets Efterretningstjeneste i 1979 blev kaldt desinformation. Bent Jensen refererer fra et dokument fra FE om sovjetisk påvirkningsforsøg: »I januar 1979 er i Danmark iværksat en ny desinformation via dagbladet Information…«. Det var ikke så mærkeligt, for avisen husede en række journalister, der bevidst eller ubevidst, støttede Cubas, Kinas eller Sovjetunionens verdensopfattelse.

Avisens journalist og chefredaktør, Torben Krogh, var i KGB kendt under navnet ’Kraig’. Han var værdsat af KGB, selv om PET-kommissionen mente, at KGB overdrev hans nytte. Avisen brugte den australske udenrigsjournalist Wilfred Burchett som skribent. Han var KGB’s påvirkningsagent. I 1970- og 1980’erne var Jørgen Dragsdahl avisens indflydelsesrige skribent i sikkerhedspolitik. Vi ved nu fra PET-kommissionen og dokumenter fremlagt i retssager, at medarbejdere i PET anså ham for at være påvirkningsagent for Sovjetunionen, og at han havde konspirative møder med KGB-folk.

Avisens Latinamerika-skribent, Jan Stage, havde været tilknyttet Cubas hemmelige efterretningstjeneste, har han selv berettet i en artikel i Information. Hvor lang tid, han fortsatte med det, er dog uklart.

Andre journalister forkyndte støtte til revolutionære bevægelser og regimer i Information – muligvis uden at være betalt. De gjorde det – gratis og med ildhu.

Som sagt har Information, hver gang emnet er dukket op, forsøgt at undgå en egentlig kritisk selvransagelse, og sidste gang, bladet frikendte sig selv, var i 2008, hvor Informations journalist Ulrik Dahlin havde »undersøgt« bladet efter kritikken.

Læs også: Informations ’venstre-fascistiske’ fortid

Det resulterede i en blank afvisning af enhver kritik, hvilket fik Tøger Seidenfaden til at skrive i Politiken: »... så nem en frikendelse af Information er på den anden side heller ikke rimelig. For i alle de omtalte sager har Bent Blüdnikow sådan set ret i det centrale: Der var en stærkt venstreorienteret stemning og tendens i Information, og de socialistiske diktaturstater blev ikke kritiseret nær så ofte eller konsekvent som de vestlige demokratier og USA. Der var en bias i avisen, som afspejlede en stærk tidsånd. Og avisen har dermed et medansvar for både udbredt hjemlig uvidenhed om kommunistiske rædsler og et stort miljøs manglende demokratiforståelse i en periode.«

Nu behøver Seidenfaden ikke at være et sandhedsvidne, men jeg nævner det, fordi han i sin tid på Politiken ellers var forsigtig med at udsætte venstrefløjen for hård kritik.

Stærk kost

Afvisningen af kritikken fik undertegnede og Weekendavisens journalist Bo Bjørnvig til i 2008 at lave vor egen undersøgelse, som vi fik trykt i Weekendavisen (»Det rene vås«, 17. april 2008), da Information ikke ville give artiklen ordentlig plads. Her gennemgik vi fra januar til begyndelsen af april 1975 avisens artikler.

Enhver kan læse den på Infomedia, men her skal oplyses, at læsningen var stærk kost. Der var ingen tvivl om avisens politiske tendens. Kinas afdøde leder Chou En-Lai blev hyldet: »Det Kina, som Chou-En-Lai har været med til at skabe, bliver ikke rystet af hans død. For i sidste instans er det bønderne og arbejderne, der har hovedæren for de opnåede resultater. Sammen med Mao har Chou været i spidsen for at slå dette fast igen og igen ... Det er deres særlige fortjeneste, at det ikke blot var en pragmatisk indordnen sig under realiteterne, der lå bag denne konstatering, men at det udtrykte en grundlæggende respekt, ja kærlighed til mennesker, på hvilken de byggede deres revolutionære socialisme. Den de håbede og håber engang af deres efterfølgere kan kæmpes frem til kommunisme. Men kæmpes skal der.«

Lederen var skrevet af Ejvind Larsen.

Der var digte af Mao, og Kina blev hyldet i flere artikler. I samme periode beskrev Jørgen Dragsdahl USA som et land, hvor myndighederne ikke skyede nogen midler for at bekæmpe deres modstandere; i dette tilfælde De Sorte Pantere. CIA blev beskrevet som en kriminel organisation. Der var stort set ikke et ord om undertrykkelsen i Østtyskland, men derimod mængder af artikler om Vesttyskland og dets anvendelse af berufsverbot, og man beskrev landet som ikkedemokratisk.

Væsentlig sag

Der er stadig mange forhold, som ikke er kritisk undersøgt om Informations rolle. Jeg har selv i e-bogen Castros mand i København (2014) med kilder fra PET vist, at Information i 1977 iværksatte en kampagne for den cubanske spion Jaime Martinez. Martinez var udsendt af Cubas hemmelige politi for at skabe et spion- og terrornetværk i Europa, og han og hans venner var dødensfarlige med forbindelser til tyske terrorister, men Information forsøgte at renvaske ham.

Mens den sag er rimelig veldokumenteret, så er Informations handlinger under Blekingegadebande-sagen stadig et mysterium. Medarbejderne var ifølge flere kilder modstandere af at undersøge banden og dens oprindelse i det venstreradikale miljø til bunds. Avisens ekspert/journalist Lars Villemoes blev presset ud, men hvad der egentlig skete, er stadig præget af hemmelighedskræmmeri.

Der er stadig mængder af ting at tage fat på, hvis man vil undersøge avisen, og det er en væsentlig sag, for avisen betød utrolig meget i perioden fra 1968 til godt op i 1980’erne.

Det ville klæde avisen og dens journalister, hvis man tog sagen alvorligt og ikke forsøgte hver gang at afspore denne vigtige sag.

Bent Blüdnikow er journalist og historiker

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Bruun
Christian Bruun anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

Bludnikow anklager så vidt jeg kan se Information for, at være forskellig fra andre dagblade.
Forskellig ved at bringe artikler som ikke ville være bragt i de stærkt USA-begejstrede organer.

Forlanger Bludnikow, Ejvind Larsens hoved på et fad, eller vil han stemple ham som underlødig?

Hvem der undertrykker og hvem der er undertrykte, afhænger som med alt andet, af øjnene der ser - Bludnikow er selv ret enøjet i sin historiske interesse, synes jeg.

Information har ikke interesseret mig tidligere, så naturligvis kan Bludnikow godt have en pointe. Med den målestok for øje hvilken dansk avis kan man så abonnere på?

Alle dagblade og andre medier er fedtet ind i den politiske kamp, og Information er netop den mindst ringe.
Bevidst om avisens styrker og svagheder.

Hanne Ribens, Christian Bruun, Thomas Toft, Holger Madsen, morten Hansen, HC Grau Nielsen, Jørgen Steen Andersen, Karsten Aaen, Steen K Petersen, Espen Bøgh, Curt Sørensen, Claus Oreskov, Leif Høybye, Malan Helge, Birger S. Poulsen, Ejvind Larsen, lars abildgaard og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Skal "vi" synes at det er så synd for Bent Blüdnikow?????
I mine øjne er det mere synd for Informations læsere , at vi skal se at avisen troligt giver spalteplads til BBs offerhistorier.

Hvorfor fortæller BB ikke, at det faktisk var vensterfløjen (med undtagelse af DKP )og socialdemokraterne, der var de største kritikere af forholdene i Østeuropa?

Christian Bruun, Thomas Toft, Holger Madsen, Niels Duus Nielsen, Glenn Lynge Andersen, Steffen Gliese, morten Hansen, HC Grau Nielsen, Jørgen Steen Andersen, Karsten Aaen, Ole Henriksen, Marianne Christensen, Curt Sørensen, Henning Pedersen, Leif Høybye, Birger S. Poulsen, Karen Grue, Bill Atkins og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Åbenhed om Informations svagheder og styrker er vigtig.

Begivenheder skal på afstand før historien kan skrives og artiklen kan måske tydeliggøre Informations evt. bevidste linie i den omtalte periode. Jeg har altid anset Information som en meningspræget avis - også når visse journalister formidlede. Jeg har betragtet artiklerne med kritisk sans.

Desværre er meningerne fra læserne blevet nedtonet til ukendelighed i de senere år til fordel for indbudte klummeskribenter, som ofte skriver om banale forhold i en kompliceret verden. Den skriveplads bør man overlade til læserne som i stigende grad henvises til de uendelige internets hjemmesider, hvor enhver mening bliver som et støvkorn i verdensrummet. Og samtidig kan man med ro i stemmen meddele at aldrig har ytringsfriheden været større.

Peter Nørgaard, Jørn Rasmussen, Niels-Holger Nielsen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
John Christensen

I min optik virker det som om, at Ejvind Larsen er optaget af at skabe drivhuse og kolonihaver på byens tage - og ikke skydeskår til snigskytter og maskingevær reder. I sandhed en farlig mand.
Historikere er nok mindst ligeså tendentiøse som journalister og økonomer og...... uha da da.

HC Grau Nielsen, Grethe Preisler, Paul Erik Bidinger, Karen Grue og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Dorthe Sørensen

"Hvorfor fortæller BB ikke, at det faktisk var vensterfløjen (med undtagelse af DKP )og socialdemokraterne, der var de største kritikere af forholdene i Østeuropa?"

Hvilken planet var du mon på i 70'erne?

Jørn Rasmussen, Ivan Breinholt Leth, HC Grau Nielsen, Curt Sørensen, Henrik Larsen og Karen Grue anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@John Christensen

Min far holdt Information fra 1. udgivelsesdag i 1945, så avisen lå i mit barndomshjem sammen med Berlingske Tidende.
Så Information har interesseret mig lige siden, jeg begyndte at læse aviser.

Og jeg kan da bevidne Informations omslag sådan cirka i sidste tredjedel af 60erne - og jeg kan genkende mange af Bent Blüdnikows pointer. Eivind Larsen og hans Mao-digte har jeg dog næppe fået læst. Eivind Larsen er for mig et virrehoved, som jeg må springe over; men det kan jo komme engang, at han bliver læsbar, hvis vi begge 2 lever længe nok.

Ind imellem var det svært at afgøre, om Torben Krogh var den bladudgiver SF aldrig havde - eller en journalist på et uafhængigt dagblad. Han skiftede f.ex. ubekymret fra et EF-ja til et EF-nej; begrundelsen.......jo, han følte sig bedre tilpas blandt nej-sigerne.........jamen altså.

Ud over de i artiklen nævnte navne kunne man sagtens tilføje Lasse Ellegaard, der bestemt ikke holdt sig tilbage som propagandist.

Jeg erindrer Lars Villemoes oprindelige artikler om Blekingegadebanden - og jeg erindrer min forbløffelse over hans omfattende viden. Og så forsvandt han fra Informations spalter - ført Lasse Ellegaards faste hånd - over til Week-end Avisen.

Torben Lindegaard, Dorte Sørensen har fuldstændig ret. Venstrefløjen uden for fagbevægelsens realisme var i udstrakt grad uforstående overfor Sovjetunionens og Østeuropas beskyttelse af egne samfund, under den kolde krig.

Niels Duus Nielsen, Claus Oreskov, Per Torbensen og Per Dørup Jensen anbefalede denne kommentar
Per Dørup Jensen

Ja, venstre- og højrefløjen slog kludene sammen i deres fælles bekæmpelse af Sovjet-eksperimentet.

Claus Oreskov, Bill Atkins og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Ole Vagn Christensen

skribenten er uden for pædagogisk rækkevidde og interesserer sig ikke for hverken Danmark eller verden omkring ham.
Det er synd for ham at han er så enøjet fordi nogle vildførte unge gik ud på overdrevet af venstrefløjen og avlede muligheder for højrefløjen kunne sætte sig på magten.
En højrefløj som det politiske Danmark den dag i dag har svært ved at tackle. Men i mellemtiden kan vi glæde os over at vi fik et helt Europa gendannet her spillede to personer hovedrollen det var Helmuth Smidt kansleren i Tyskland og Gorbatjov hovedrollen, Men birollerne var også væsentlig her var der to personer der spillede en stor rolle henholdsvis Reagan og Anker Jørgensen. For at Anker spillede en rolle var det ikke nok med fodnoterne men det var også at få KGB og det sovjetiske folk at der i vesten var som hos Gorbatjov et stærkt ønske i at undgå dobbeltbeslutningen.
I den påvirkningskampagne spillede selvfølgelig Information en stor rolle det behøver man kun at få lov til at læse hvad der er i KGB arkiverne.
Det at det står i arkiverne er et bevis på at det lykkedes at få iværksat den plan og bøn som Gorbatjov havde givet Helmuth smidt at Sovjetunionen ville hellere hjælpe sine borgere end bruge penge på krudt og kugler. Hvilket blev Danmarks rolle at sådan så vi også på det i vesten. Hvilket Helmuth Smidt fortalte til Reagan at den eneste måde vi kunne opnå automare oprustningen var at neddæmpe os selv. Få vores dobbeltbeslutning neutraliseret. Hvilket blev Danmarks rolle at sådan så vi også på det i vesten.
Bartels Tysklands mest kyndige udenrigsminister har som også Gorbatjov gjorde det i sin bog fortalt det mange gange derfor udtrykket højrefløjen er og bliver uden for pædagoisk rækkevidde de ser kun verden fra deres eget syn og forstår ikke at påvirkningsagenter kan tjene deres land. Men ser dem som landsforræddere fordi de i deres naivitet er brik i et større spil.

Christian Bruun, Ivan Gullev, HC Grau Nielsen, Karsten Aaen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Ole Vagn Christensen

De her sætning manglede et par ord. Hvilket jeg har indsat.
Hvilket Helmuth Smidt fortalte til Reagan at den eneste måde vi kunne opnå at undgå den automare oprustningen var at neddæmpe os selv. Få vores dobbeltbeslutning neutraliseret. Hvilket blev Danmarks rolle at sådan så vi også på det i vesten.
Bartels Tysklands mest kyndige udenrigsminister har som også Gorbatjov gjorde det i sin bog fortalt det mange gange derfor udtrykket højrefløjen er og bliver uden for pædagogisk rækkevidde de ser kun verden fra deres eget syn og forstår ikke at påvirkningsagenter kan tjene deres land. Men ser dem som landsforrædere fordi de i deres naivitet er brik i et større spil.

Jens Thaarup Nyberg

"Hvordan kan det ske, at begavede idealistiske unge mennesker kaster sig i armene på undertrykkende ideologier?"
Fordi unge mennesker er idealistisk begavede.
Og Blüdnikov er fortsat ungdommelig.

Marianne Christensen

Som jeg husker det politiske billede i slutningen af 60 erne og ikke mindst 70 erne var det politiske billede således.

Stærkt højreorienterede - Glistrup og Erhard (Fremskridtspartiet og CD). (Talerør: Jyllandsposten - på det tidspunkt med øgenavnet Morgenfascisten Jyllandspesten).

Højreorienterede med stærk fokus på erhvervslivets bundlinie. /K og V). (Talerør: Berlingske tidende og hele venstrepressen eks. Jyske Vestkysten, Fyens Stiftstidende.

Midten - bestående af en borgerlig og en socialistisk fløj. Socialdemokraterne bakkede op om den kooperative stat. De radikale var i den periode så vægelsindede, at de fik ry for at ville dø af sult hvis de kom til et tag-selv-bord. (Talerør:Politiken og Det fri Aktuelt og en rækkr små socialdemokratiske dagblade.

DKP. Tilhænger af Sovjet og DDR og invasionen i Ungarn. Talerør Land og Folk.

SF og VS socialistiske partier, der via politikere som Preben Wilhjelm og Sten Folke lagde mere op til en mere befolkningsinddragende og mindre undertrykkende form for socialisme, hvor hovedformålet var, at skabe ordentlige levevilkår for alle. En del så et forbillede i Mao og Castro-
Talerør: Information.

Positionerne er og var velkendte, så hvad man skal bruge Blüdnikows "afsløringer" til er en gåde.
For at påstå at Information og SF og VS støttede de undertrykkende regimer i Sovjet er på niveau med at påstå at Bent Jensen, Blüdnokow og Jyllandsposten var tilhænger af apartheid. Man kan helt sikkert finde artikler i JP, hvor højreorienterede nikkede beundrende til, hvad der skete i Sydafrika og Rhodesia.

For min skyld behøver Information ikke misbruge mere spalteplads på ham.

Thomas Toft, Holger Madsen, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Lars Bo Jensen, Per Torbensen, HC Grau Nielsen, Jørgen Steen Andersen, Karsten Aaen, Ole Henriksen, Steen K Petersen, Sten Stenbæk, erik winberg, Curt Sørensen, Malan Helge og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Jyllandspostens forståelse for apartheidstyrets problemer i Sydafrika:

"Her maa det ikke glemmes, at netop Sydafrika har sine særlige problemer, som er af en hel anden art end dem, man f.eks. kender i Amerika. Den farvede befolkning i Sydafrika er højst uensartet. En del af den, men dog ikke nogen større procent, er - eller var før Apartheid-politikkens indvarsling - naaet op i et niveau, der kan sammenlignes med de amerikanske negres. Men det store flertal staar paa et lavt civilisatorisk stade, idet de inden for det sidste slægtled er indvandret fra steppe og jungle til arbejdsmulighederne i byerne. Man kan ikke uden videre bebrejde de hvide sydafrikanere, at de er betænkelige ved at lægge deres egen og deres lands skæbne i hænderne paa et flertal af den art."
http://www.information.dk/166267

Leder i Jyllandsposten som opfølgning på Sharpeville massakren 21. marts 1960: 69 døde, heriblandt otte kvinder og 10 børn.

Thomas Toft, Holger Madsen, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Glenn Lynge Andersen, Lars Bo Jensen, Per Torbensen, Ivan Breinholt Leth, HC Grau Nielsen, Jørgen Steen Andersen, Karsten Aaen, Steen K Petersen, Marianne Christensen, Claus Oreskov, Kjeld Jensen og Malan Helge anbefalede denne kommentar

Utroligt afslørende liner:

"Andre journalister forkyndte støtte til revolutionære bevægelser og regimer i Information – muligvis uden at være betalt. De gjorde det – gratis og med ildhu."

Åh, så 'revolutionære bevægelser' er også dømt ude? Jeg troede ellers problemet var, at Information var imod 'frihed'?

Hele Bludnikow's argument er opstillet på en præmis om, at højrefløjen gik ind for frihed og demokrati i den periode. Hvilket er en lodret løgn. Efter 68 snakker vi om Vietnam-krig, kuppet i Chile, COINTELPRO i USA og bl.a. mord på Sorte Pantere, Watergate og Nixon, beskidte krige i Sydamerika og langtrukken afvikling af racistiske styrer i 'Rhodesia' og Sydafrika. Der var sgutte nogen klar kamp mellem frihed og demokrati på den ene side, og 'totalitær undertrykkelse', eller hvad man vil kalde det, på den anden. Der var en komplet kaotisk og grumset situation, hvoraf mange unge syntes maoisme lød som en rigtig fornuftig idé. Hvilket jeg virkelig har svært ved at forstå, og jeg kan læse utroligt kloge filosoffer i deres maoistiske periode, eller se Godard-film med Mao-inspiration, og virkelig klø mig i håret, for ordene og billederne giver vitterligt ingen mening for mig. Men det gør Vietnam-krigen sgu heller ikke.

Holger Madsen, uffe hellum, Per Torbensen, Steffen Gliese, Jørgen Steen Andersen, Karsten Aaen, Claus Oreskov, Kjeld Jensen og Malan Helge anbefalede denne kommentar

Er BB ikke bare en lille doven og talentløs mand med er fighterrelationskompleks?
Som om og om igen kommer med de her påstande?
Han lever af at lave de her hadekampagner mod andre.Velsagtens fordi han ikke selv har noget at komme med.
Han er da trættende, og hvis det ikke var for det lave debatniveau, som højrefløjen desværre befinder sig på, så var der da ingen, der gad høre på ham.

Niels Duus Nielsen, HC Grau Nielsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

Højrefløjen har jo aldrig gjort op med støtten til USAs mange uhyrlige krige, støtten til Pinochet og de mange andre diktatorer, som helt bestemt var lige så grumme, hvis ikke værre, end USSR, DDR mv.

Thomas Toft, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Glenn Lynge Andersen, HC Grau Nielsen, Jørgen Steen Andersen, Karsten Aaen, Ole Henriksen, Kjeld Jensen og Birger S. Poulsen anbefalede denne kommentar

Arthur Koestler var MI5’s muldvarp (muligvis også agent for CIA) og fra ham stammer løgnene om Sovjetunionen, der splittede den europæiske venstrefløj. Han arbejde i Frankrig og var uhyre effektiv – kun Jean – Paul Sartre og de mest klarsynede inden for kommunist partiet troede ikke Arthur Koestler. Hans kendteste bog ” Mørke midt på dagen” som er en roman blev opfattet og anvendt som dokumentar! De andre forfattere som beskrev ”uhyrlighederne” var alle skønlitterære. Skønliterære forfattere er nu engang ikke objektive og gud ske lov for det! Imidlertid er det usædvanligt at forveksle skønlitteraturen med virkeligheden således som Bent Blüdnikow vil have os til! Han vender flere gange tilbage til disse opdigtede ”uhyrlighederne” som var det den skinbarlige sandhed selv.
På bagrund at denne subjektive og tendentiøse historie beskrivelse, fra omtalte skønlitterære forfattere, ser Bent Blüdnikow den videre historie fra og med 68, som en undskyldning for disse ikke eksisterende forbrydelser.
Herefter går han over til en nivellering af nazismen idet han påstår at der findes andre og være forbrydelser. Denne nivellering af nazismen har længe stået på og styres helt klart at nazisterne selv (Se: http://kilaasi.blogspot.dk/2011/01/hjrefljens-ulidelige-nivellering.html ).
” totalitære medløberi ” hvad betyder det? Hvordan definere Bent Blüdnikow egentlig totalitær? Og ”undertrykkende ideologier”. Hvad er en undertrykkende idelogi? For mig lyder det som den nazisme som Blüdnikow er med til at hvidvaske gennem som insisteren på nivellerings standpunktet. I Maoismen, Leninismen eller Marxismen er der ingen undertrykkende idelogi – faktisk lige det modsatte. Lenins parti forbød udbytning af mennesket har Bent Blüdnikow problemer med det? Bent Jensen fremhaves som et sandhedsvidende – det taler for sig selv! Og Blüdnikow tro det eller lad være CIA er dybt kriminel – se f.eks. deres håndbog i likvideringer og totur (findes masser at steder på nettet). Sådan en håndbog har KGB aldrig haft bare til sammenligning.
Jørgen Dragsdahl husker nogle af os som en moralsk stemme i et kor af krigsliderlige stemmer – hans artikler om Thule radaren er i dag officiel Grønlands historie!! Og nu kommer det interessante nemlig Blüdnikow beskyldninger imod Dragsdahl for at være påvirkningsagent for Sovjetunionen men denne beskyldning følges ikke op med eksempler på sådanne påvirkninger og anden muldvarp ageren – hvorfor? Ja det har den kvikke dreng i 3’je klasse allerede gættet – DER ER INGEN TING AT KOMME EFTER.
PS: Hellere være muldvarp for arbejdernes fædreland Sovjetunionen, end være nyttig idiot for mordernationen USA.
Formand Mao’s digte kan måske ikke huskes af alle så jeg giver lige en titel.
Mao Ze-Dong ”Grib Dagen Grib Timen” (Tiderne Skifter) . I Kina var der en tusindår tradition for politisk digtning. Digtene blev skreven i en meget formel og stram stil som kun poetisk begavede mennesker besad og Mao var netop et sådant menneske.

Ivan Gullev, Per Torbensen, Bill Atkins og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Man var meget mere åben overfor alting i 60'erne og 70'erne, så der blev citeret af skidt og kanel og så forsøgte man bagefter og finde ud af om det ene eller det andet kunne fungere på en og anden måde.... i bagklogskabens ulidelige lys kan man sikkert finde noget, der ligner lus i skinpelsen...

Kristian Rose Schmidt

Svaret på spørgsmålet, hvorfor vestlige demokratier blev oftere kritiseret af Information, end regeringerne i fx Kina, Cuba Sovjet, er åbenlyst: De sætter en højere standard for dem, der hævder at stå for frihed, demokrati og menneskerettigheder. Det er den samme intetsigende debat vi hører for apologeter for krigsforbrydelser begået under den Israelske besættelse af Palæstinensisk territorium, de spørger, hvorfor kritiserer de venstreorienterede ikke Hamas så meget som den Israelske regering? Svaret, den ene er en modstands/terrorgruppe den anden en regering for en økonomisk og militært moderne stat, der hævder at kæmpe for universelle menneskerettigheder og demokrati. Israel er en vestlig allieret, derfor bliver de kritiseret mere. USA er en vestlig allieret, derfor bliver de kritiseret mere. Det modsatte ville være hykleri. Hvordan kan vi kritisere problemerne i Kinesiske fængsler, hvis vi ikke kan kritisere Abu Graib. Hiv først bjælken ud af dit eget øje.

Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Glenn Lynge Andersen, Steffen Gliese, Thomas Petersen, HC Grau Nielsen, Karsten Aaen og Karen Grue anbefalede denne kommentar

For Bent Blüdnikow og med ham sikkert også "frelseren og renseren" fra Sønderjyllands mørke afkrog, Bent Jensen, eksisterer der rammer indenfor hvilke man har ret til at have en mening, - dog ikke for dem selv, og heller ikke hvad og hvilke rammer der gælder, det bestemmer de nemlig selv!

Når man tilhører "de rigtige" er det let at få øje på de forkerte, og samtidig påpege deres snæversynethed, noget de mener de ikke selv lider af ifølge deres egen selvforståelse.

Åh, de stakkels unge mennesker og den risikable påvirkning som de udsættes for, - fra den ene side altså, så de må hjælpes ind i folden af de bedrevidende, så deres tanker forbliver rene om frihedens herligheder helt uden vestlig propaganda.

Når man tager de unge til indtægt for ikke selv at kunne tænke det ene øjeblik, og i næste moment fortæller om hvor selvstændige de er og skal være, så harmonerer det ikke med ønsket om at hjælpe dem af med en frie tankedannelse i forbindelse med omverdenen og hvad der sker.

Så fratager man netop ungdommen retten til selvstændig tankevirksomhed, når de skal lukkes ind i den verdensorden og det verdensbillede, som omgrænser de rettigheder til selvstændige tanker om verdenen omkring dem, når der sættes stramme rammer som de skal holde sig indenfor, for at undgå at blive kaldt venstreorienteret som et skældsord, der næste kan sidestilles med forræderi indenfor landets grænser.

For Bent Blüdnikow og hans lige er den frie tanke omsluttet af rammer de mener sig berettiget til at sætte for andres tanker, - i grunden noget der minder en om netop selv indlægget fundament,
- den forræderiske kommunisme der ikke tillader frie tanker for mennesker i deres land, og det er præcis her det går helt galt for Bent Blüdnikow og hans venner, for her optræder de nemlig selv i det kommunistiske mønster ved at sætte rammer for tankerne.

Nu er det vist på tide disse fjollerier fra Bent Blüdnikow og andre holder op med deres løsagtige påstande og tagen ungdommen til fange i deres spin omkring virkeligheden og retten til selvstændig tankevirksomhed.

Ole Vagn Christensen

Espen som du ved er prostituerede faldne kvinder lige sådan er det med falskhedens historiker som er utroværdige og som ikke vil anerkende den virkelighed som ikke passer for højrefløjens religion at få magtens herrer til at være deres velgører for deres fanatiske synspunkter.

Søren Kristensen

BB har da ret, men revolution var hot stuff dengang og selvfølgelig var der nogle der tog tingene lidt for alvorligt. For de fleste var det heldigvis romantik og blændværk. Jeg mener selv Klavs Riskær Pedersen var venstreorienteret og gik med islandsk sweater. Men jeg kan godt huske alt det der med berufsverbot osv. som man læste om i Information; det virkede alt sammen en anelse postuleret og jeg prøvede virkelig at få øje på noget tilsvarende herhjemme. Uden resultat. Eller snarer tvært imod, så følte jeg ofte at jeg ikke var venstreorienteret nok til at få en fod indenfor og jeg har oven i købet aldrig stemt borgerligt. Min venner var BZ-ere og er nået meget længere end jeg på den sociale rangstige, men det kan selvfølgelig skyldes alt muligt andet.

Jeg læste med interesse Bent Blüdnikows kronik: Information stod på undertrykkernes side.
Jeg var engang, da jeg gik de sidste år i folkeskolen midt i 1960'er frem til mine første år på universitetet ofte abonnent og næsten altid læser af information.
Billedet over artiklen bringer minder frem om min egen deltagelse i Vietnam demonstrationer foran den amerikanske ambassade.
I dag er jeg ikke så sikkert på, at det var en god sag, jeg deltog i og jeg mener, at det var godt at nogen som USA ville stoppe verdenskommunismens fremmarch, som jeg i dag kan se, der var tale om - det perspektiv var imidlertid trods alt ikke helt fraværende i min bevidsthed dengang. Det var i høj grad metoderne jeg protesterede mod også opflammet af Chr. Winthers reportager i Radioavisen og nok lidt indoktrineret af monopol-DR og tidsånden, som var stærk og alle blev påvirket af, tror jeg. Det var mere jazz, rock'n'roll, Kerouac, Beat Generation og hippie oprør for mig og ikke et totalitært marxistisk/socialistisk trip. Jazz live og nat diskotek i Montmartre i Store Regnegade
Toppen på Information dengang var Erik Wiedemann, Per Thygesen, Torben Ulrich og al de nye musik som Big Brother & the Holding Company. Jefferson Airplane og Steppenwolf. Og helt fremragende litteratursider med den litteratur, der interesserede mig også om undergrundsfilm Warhol, ABCinema, Eks-skolen osv. Uden Information havde det været tyndt at læse danske aviser dengang, hvor vi også læste f.eks Los Angeles Free Press og Village Voice.
Jeg deltog i den første Vietnamdemonstration som teenager ca. 196-66? på Rådhuspladsen, hvor Jørgen Schleimann var hovedtaler (både han og jeg sås i TV-aktuelt sagde min mor, da jeg kom hjem). Ingen af os var jo som mange andre, der demonstrerede på Rådhuspladsen den dag, var jo til totalitære systemer.
Som Schleimann - helt uden sammenligning i øvrigt - var jeg overhovedet ikke på linje med de dominerende Vietnam demonstranter med deres infantile Ho-Ho-Ho Chi Minh ! Jeg anså ham som en farlig potentiel ny Stalin. Den Sand formand for Vietnam-komitéerne, der holdt tale under Stjernemarcherne kan jeg huske jeg synes var uhyggelig i sin Stalin-stil.
Vi var mange forskellige i mængden og vi var mange der ikke kastede med brosten og slog med køller og aldrig kunne drømme om det.
Det samme kan jeg sige om mine år som abonnent og fast læser af Information.
Jeg læste indimellem, hvad de røde skrev - også fordi de var en stemme i tiden, der ikke var til at komme udenom - men jeg stod aldrig på den røde kampvogn. Det var ikke i min DNA fra forældre, der var arbejdere og som kendte vrangsiderne ved kommunisterne og deres fanatiske tro på verdensrevolutionen.
Mødet med den reelt eksisterende marxisme på Københavns Universitet kurerede mig og det revolutionære stof i Information blev mig derfor for meget og så holdt jeg op med at læse den andet end sporadisk. Munkemarxisterne oplevede jeg på klos hold som mine fjender.
Måske var jeg en halv snes år en nyttig idiot for KGB og verdenskommunismen? OK jeg var ikke den eneste og jeg kan i dag ærgre mig over, at jeg ikke sagde mere markant fra overfor de socialistiske fanatikere ved Vietnamdemonstrationerne og når de bredte sig mere og mere i bladets spalter.
Når flere her tager voldsomt på vej mod Bent Blüdnikow, mener jeg de overreagerer. Information var - og er muligvis stadig? - en vigtig stemme i mediebilledet, men der er virkelig noget at komme efter hvis man vil afluse de gamle aviser for fanatisk totalitære lus. Det kan jeg kun være enig i.

Vi få at vide at han (Ivan Dybdal) var med dengang – midt i orkanens øje. Selvfølgelig ledt klogere end de andre, der mente at USA’s koloni krig som kostede 4. millioner mennesker livet, var forkastelig og foragtelig m.a.o. han var klogere end do og jeg samt Olof Palme. Og i dag er han så meget klogere – men det er opportunister ALTID!

John Christensen, Flemming Berger, Niels-Holger Nielsen, Per Torbensen, HC Grau Nielsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Marianne Christensen

og hvem er så de rette til at afluse for fanatisk totalitære lus?

Jeg mener Højholt ramte rigtigt når han sagde, at der aldrig blev revolution i DK, fordi der så snart der var 4 mennesker samlede, blev skabt en fraktion. Det var et sundt demokrati. Folk diskuterede politik. Folk vidste noget om politik.

Jeg synes, det er mere bekymrende at folk som Blúdnikov og Jensen ikke angriber politikerne for deres overvågning, men bruger deres energi på at kritisere nogen de blev sure på, fordi de havde en anden holdning. Det er totalitært.
For deres papegøjesnak. For deres manglende offentlighedsfase i lovgivningen. Det er totalitært.

Jens Thaarup Nyberg, Steffen Gliese, Jørgen Dragsdahl, Espen Bøgh, HC Grau Nielsen, Bill Atkins og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar

Det er for simpelt at sætte det op som at stå på undertrykkernes side. Lad os starte med Cuba, hvor Castro i 1959 greb magten. Han mødtes med sympati i USA. Han væltede Batistas regime, som havde udartet til et af de mest rådne og brutale fascistiske diktaturer i Latinamerika og faldt først og fremmest på sin fuldkomne mangel på støtte ikke bare i befolkningen, men også i hæren. Det forklarer, hvorfor Castro kunne indtage øen med kun 2000 mand mod 20000 i hæren.
I 59 gennemføres så en udstykning, som bl.a. ramte amerikanske godsejere, der ejede 40 % af de cubanske sukkerplantager. USA fik konfiskeret for ca. 1 milliard dollars. Forhandlinger om erstatning gik i stå og i 60 suspenderede USA Cubas sukkerkvota. 90 % af eksporten gik tidligere til USA, så landets økonomi var alvorligt truet. Cuba fik en aftale med Sovjetunionen, som overtog USA`s andel. USA iværksatte talrige sabotagehandlinger og mordforsøg på Castro samt landgangsforsøg. Hvem er det nu, der er undertrykker hvem Bent Blüdnikow?

Thomas Toft, Holger Madsen, Flemming Berger, Niels-Holger Nielsen, Marianne Christensen, Per Torbensen, Per Hansen, Steffen Gliese, HC Grau Nielsen, Karsten Aaen, Bill Atkins, Per Dørup Jensen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar

@.Stig Bøg. Som du ved afholdt den amerikanske mafia sine møder på Cuba – de ejede også store dele af sukkerrørs produktionen, samt sad tungt på spillebuler og prostitution. Castro rydde op i alt dette lort og indførte fornuftige uddannelses programmer, hvor man bl.a. brugte de tidligere prostituerede, som læreinder i engelsk (et sprog de kendte godt). Det er hvad kommunismen bl.a. handler om, at give de stigmatiserede og udnyttede deres menneskeværd tilbage! I det kapitalistiske og imperialistiske globale samfund vi lever i er frarøvet menneskelig værdighed og personlig integritet. Selv bødlerne det er derfor at - the executioner's face is always well hidden (B.Dylan - "A Hard Rain's a - Gonna Fall")

Holger Madsen, Flemming Berger, Per Torbensen, Per Dørup Jensen, Per Hansen, Stig Bøg, HC Grau Nielsen, Karsten Aaen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Ivan Dybdal, det undre mig at du ikke blot kunne motivere din deltagelse ud fra, at det var USA og NATO der var aggressor og at en fredsbevægelse i Vesten var en nødvendighed hvis atomkrig skulle undgås. Jeg kendte en del der ikke var kommunister ...men de var fredsaktivister til fingerspidserne. Dem havde jeg stor respekt for.

Jens Thaarup Nyberg, Per Dørup Jensen, HC Grau Nielsen, Thomas Petersen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
HC Grau Nielsen

Bent Blüdnikow - den sidste koldkriger - uden nuancer.

Ps Willemoes blev købt til Weekend avisen med al sin viden som han havde indsamlet på INFORMATIONS regning, så meget for Blüdnikow´s kildekritik.

@ Claus En rigtig flot sang. Jeg tilhører ikke selv venstrefløjen, men har stor respekt for den og Marx. Hans filosofi er netop at give mennesket bl.a. dets værdighed og personlig integritet tilbage.
Man kunne også spørge BB om Vietnam.
I 1859 besatte franskmændene Saigon. Efter hårde kampe bragte de det nordlige Vietnam under kontrol, hvilket efterlod et stærkt had til Frankrig. En af de embedsmænd, der mistede sit arbejde, havde en søn, der senere fik tilnavnet Ho Chi Minh. Han fik chancen, da Japan brød sammen i 45 og udråbte den uafhængige vietnamesiske republik i Hanoi i det opståede tomrum. De Gaulle ville ikke lade landet slippe ud af Frankrigs indflydelse og resten er historie. Men hvem er undertrykkerne? Frankrig, USA eller kommunisterne?

Det er værd at huske, at Bent Blüdnikow på det tidspunkt selv befandt sig på venstrefløjen, hvad han desværre er begyndt at glemme at anføre.
Det er trist, at ellers gode, fornuftige skribenter har følt sig foranlediget til at falde ned i Brian Mikkelsens hul - de er meget bedre værd.
Der mangler også nuancer: USA's angreb på sin ideologiske modpol var aldrig fair, for der var tale om lande, der kæmpede med at opbygge en anden samfundsstruktur igennem sociale eksperimenter - hvor en stor del lykkedes i kraft af det internationale pres, som fremmede propagandistiske løgne frem for den ideologiske overbygning af indbyrdes evaluering og kritik på vejen mod stadige forbedringer: presset udefra forhindrede simpelthen en socialistisk udviklingsmodel, ligesom når folk på march bryder sammen, fordi deres gang forceres af en officer.
Jeg er ikke og jeg bliver aldrig kommunist, men man er nødt til at tolke fortidens begivenheder i et adækvat perspektiv
Kampen for at bevare de riges dominans igennem det kapitalistiske system har bragt krig og ufred igennem århundreder - for tiden i kamp med Islam, der ikke anerkender profithensyn og finansiel magt. Det forhindrer ikke, at man kan støtte de værste reaktionære despoter, der hævder at opretholde denne religion - samtidig med at de bryder alle dens bud.

Det paradoksale var at til sidst i Vietnamkrigen - efter mange møder i Paris - lige inden den endelige fredsafslutningen - talte den vietnamisiske chefforhandler under afslappede former med den amerikanske ditto, og det viste sig at mens amerikanerne troede at de bekæmpe kommunismen i Sydøstasien - dominoteorien - så kæmpede vietnameserne en befrielseskrig først mod kolonimagten Frankrig og så mod deres stedfortræder, USA.

Torben Lindegaard

@Stig Bøg

Charles de Gaulle får skyld for mangt og meget; men lige netop Vietnams fortsatte kolonisering er han nu ikke hovedskurken i. De Gaulle gik af som regeringsleder d. 20.01.1946 og kom først tilbage som præsident i januar 1959. Da sad amerikanerne allerede med Sorte-Per.

Ho Chi Minh udråbte den uafhængige demokratiske republik Vietnam i september 1945.

For mig er alle 3, Frankrig, USA og kommunisterne undertrykkere.
Ho Chi Minh var vietnamesisk nationalist.

Selvfølgelig skulle Vietnam have sin selvstændighed efter krigen, hvordan det så ellers ville være spændt af; men det kunne da umuligt være gået værre, end det gik.

Ho Chi Minh måtte søge hjælp til Vietnams løsrivelse og senere genforening, hvor han kunne få den. Og det var så Sovjetunionen og Kina, der bød sig til.

CIA etablerede efter krigen Kongressen for Kulturel Frihed, der havde kontorer over det meste af verden, herunder Danmark, hvor den kaldtes Selskabet for kulturel frihed, hvis formand fra 1960 var Informations Jørgen Schleimann.
Organisationen finansierede masser af tidsskrifter over hele verden, der skulle holde intellektuelle fra at støtte kommunisterne.

Hvor megen støtte fik mon Information?

Thomas Toft, Per Torbensen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Den kinesiske revolution var ligeså nødvendig som den amerikanske, men at den kinesiske revolution kostede unødvendigt mange menneskeliv, er der næppe tvivl om. Hvis George Washington havde været leder af en afrikansk stat i dag, ville han have været indklaget for ICC for folkemord. Sådan er det desværre med revolutioner, og om de støttes af højreorienterede eller af venstreorienterede er kun interessant for historikere, som er mere optagede af ideologi end af facts.

Jeg kender alle bortforklaringerne. Faktum er at venstrefløjen efter 1968 blev marxistisk, totalitær og revolutionær og dyrkede den voldelige revolution, som mange af dem mente var lige på trapperne. Det kom til at præge Vietnam-bevægelsen og universitetsmarxismen og desværre også modstandsbevægelsens avis, Information.
Jeg har sågar arbejdet en sommer under kammeratligt førerskab af maoister fra KAP, Kommunistisk Arbejder Parti, der styrede fagforeningen på postbanegården i København.
Venstrefløjen efter 1968 dyrkede drømmen om en voldelig verdensrevolution og tåberne bredte sig på det samfundsvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet og videre på RUC.
Efter sovjetkommunismens og jerntæppets og Murens fald forsøger de skyldige i venstrefløjens udskejelser dengang og deres medløbere og deres efterfølgere i dag, at bagatellisere, hvad der var åbenlyst og indlysende for enhver dengang.
Ikke overraskende. Men trods alt en stor glæde at få lov til at opleve det.

Blüdnikow forarges over en kommunistisk verden hvor klassekampen aldrig rigtig blev afsluttet, i høj grad fordi den kapitalistiske verden støttede de interne klassemodsætninger med midler, der gang på gang var ved at bringe verden ud i atomkrig. Og da befolkningerne i de kommunistiske lande endelig fandt, at verden var blevet så fredelig at man kunne opgive den kolde krig, så blev kommunismen afskaffet stort set hen over natten. Uden den store dramatik eller efterspil.

Mon ikke Blüdnikow og andre krigshetzere misfortolkede situationen helt og aldeles - til våbenindustriens fordel.

@Torben Lindegaard. Ho Chi Minh’s var nok ingen nationalist. Han poienterede gang på gang at den krig han førte var en kolonial krig som gældt befrielsen af hele Indokina. Han forstod endvidere denne kamp som en klassekamp og derfor havde han påfaldende mange sympatisøren i det land han var i krig med – nemlig Frankrig. Da han boede og Frankrig, var han aktiv på venstrefløjen, og havde mange venner der. Det er det indtryk jeg få, når jeg læser Jean Lacouture’s biografi om Ho Chi Ming. Jeg kan heller ikke mindes at Bertrand Russell opfattede ham som nationalist og medens vi er ved Russell så vil jeg minde Ivan Dybdal om at Russel Tribunalet (der fandt sted i Roskilde) dømte USA for krigs forbrydelser i Vietnam. Ligesom USA smed 2. A- bomber i Japan og fortalte siden verden at Sovjetunionen ville bombe os alle med A-bomber. Det skete selvfølgelig aldrig og alligevel prædiker USA’s nyttige idioter stædig om rædslen fra Sovjet.
PS: Jeg kan anbefale Bertrand Russell’s bog ”Krigsforbrydelser i Vietnam”. Her er et lille citat fra denne bog:
”Hvor som helst der findes sult, hvor som helst mennesker bliver tortureret og masserne overladt til at rådne op under vægten af sygdom og sult, stammer den magt. Som holder folket nede fra Washington”. Bagrunden for denne udtagelse var mange års indsamling af beviser og udtagelser fra amerikanske soldater som Russell korresponderende med. Hans arkiv findes stædig og er offentlig tilgængeligt!

’@ Torben Lindegaard
De Gaulles udsendte den berømte general Leclerc, der skønnede at det ville blive en bekostelig affære at genvinde Nordvietnam. Hans rådgiver Paul Mus (der havde været hemmelig agent for de Gaulle) foreslog en forhandlingslinie. Leclerc rykkede ind i Hanoi i marts 1946, samtidig med at Frankrig anerkendte en vietnamesisk republik inden for en ”Fransk Union”.
For at gøre en lang historie kort, så eksploderede det hele efter Haiphong-massakren 23.11. 46 og krigen blev en kendsgerning.

@ Ivan Dybdal
Den Kolde Krig var begyndt som en opfordring til at støtte demokrati og frihed, hvilket jeg som ung (socialdemokrat) troede på. Da Allende i Chile blev afsat ved et militærkup støttet af USA i 1973 blev i illusionens hinde revet bort fra mine øjne.

Per Torbensen, Flemming Berger og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Per Dørup Jensen

Peter Hansen (23,25),
Fint at du trods alt erkender, at presset udefra var med til at underminere det Sovjet-socialistiske eksperiment.

Hvis det vildeste, der kan findes i Information fra dengang, er en hyldest til Zhou (ikke Chou) Enlai, så står det skralt til.

Zhou Enlai var - udover at være en af de personer, der holdt sammen på Kina under Maos excesser - også arkitekten bag åbningen imod USA i 1972. Dette sammen med Kissinger, der interessant nok har et ligeså blandet eftermæle som Zhou Enlai. Åbningen isolerede USSR geopolitisk og cementerede endeligt opbruddet af den kommunistiske blok. Dermed kunne koldkrigerne i USA og Vesteuropa ikke længere godtgøre dominoteorien og henvise til "truslen om verdensrevolutionen".

Således frigjort fra nødvendigvis at være en del af "den kommunistiske blok" kunne Deng Xiaoping og hans efterfølgere reformere Kina. Resten af historien er velkendt.

Så ja, Kina har faktisk rigtigt, rigtigt meget at takke Zhou Enlai for. Måske ikke det som Information lægger vægt på, men meget i hvert fald.

Torben Lindegaard

@Claus Oreskov

Med nationalist mener jeg, at Ho Chi Minh ønskede selvstændighed for Vietnam, og det kan man da kun være enig med ham i.

Johnson administrationen, bl. a. McGeorge Bundy og Walt Rostow, mente dengang i 60erne, at Vietnamkrigen var en del af et samlet kommunistisk erobringstogt.
Robert McNamara skriver i sine erindringer fra 1996 ”In retrospect: The tragedy and lessons of Vietnam”, at han i dag betragter krigen/krigene i Sydøstasien som frihedskrige frem for kommunistisk erobringskrige.

Vietnam blev genforenet i 1975.
I 1979 udkæmpede Kina og Vietnam en krig med 30.000 faldne på begge sider ifølge Time.
I 1978 invaderede Vietnam Cambodja, efter at have haft tropper i både Laos og Cambodja i årtier. Vietnam havde en århundredgammel tradition med at undertrykke de 2 lande, ligesom Vietnam og Kina åbenbart var arvefjender.

Alle disse spændinger hørte vi ikke meget til i 60erne og 70erne.

Men de er med til at danne indtrykket af, at Ho Chi Minh i første række ønskede et forenet selvstændigt Vietnam – og brugte kommunismen som et hjælpemiddel.

Jeg tog fejl – jovist var Onkel Ho nationalist men samtidig kosmopolit og kommunistisk revolutionær – heri er han unik og en satans dygtig politisk taktiker.

Det er interessant at hele verden har rottet sig sammen imod Islamisk Stat. Ganske vidst er deres forbrydelser spektakulære, men de er rene amatører forstillinger sammenlignet med USA ledet grusomheder i Vietnam. I 1963 så billedet således ud: 160.000 dræbte, 700.000 tortureret og lemlæstet, 400.000 fængslet, 31.000 voldtaget, 3000 har fået maven sprættet op og leveren flået ud, medens de stædig var i live, 4000 er blevet brændt levende, 1000 templer ødelagt, 46 landsbyer angrebet med giftige kemikalier, 16.000 KZ lejre. Vedmidten af 1962 blev mere end halvdelen af Syd Vietnams øde distrikter holdt i strategiske landsbyer (KZ lejre). Det var denne form for frihed som USA praktiserende i Vietnam.
Ovenstående oplysninger stammer fra Bertrand Russell ”Krigsforbrydelser i Vietnam”)
(ved krigens slutning var der 4 millioner døde)

Jens Thaarup Nyberg

@Ivan Dybdal
02. september, 2015 - 01:08
"... Jeg taler om flertallet af den samlede daværende venstrefløj."
Kap ? - come on !

Sider