Kronik

Information stod på undertrykkernes side

Dagbladet Information videreførte efter 1968 ikke frihedskampens idealer, men var på undertrykkernes side. Det er en væsentlig historie at fortælle til ungdommen, men avisen forsøger at afspore debatten
’Der var en stærkt venstreorienteret stemning i Informations spalter, og de socialistiske diktaturstater blev ikke kritiseret nær så ofte eller konsekvent som de vestlige demokratier og USA,’ mener kronikøren. Her ses betjente foran USA’s ambassade, da demonstranter nærmer sig i protest mod USA’s engagement i Cambodja i 1970.

Erik Petersen

1. september 2015

KRONIK – I mange år har der været en debat om kommunismens ugerninger og de millioner af mennesker, som kommunistiske regimer har på samvittigheden. Allerede forfattere som Arthur Koestler og George Orwell og danske forfattere som Martin A. Hansen og Henrik Stangerup beskrev uhyrlighederne.

På trods af viden om disse forhold forhindrede det efter 1968 ikke en ny generation af venstreorienterede at hylde totalitære regimer og undskylde forbrydelserne. Denne væsentlige debat handler om at bringe balance i vor forståelse af tragedierne i det 20. århundrede, så også unge mennesker forstår, at det ikke kun var nazismen, der var en menneskefjendsk ideologi, og at mindes ofrene for totalitarismen.

Debatten om det danske medløberi spiller også en rolle, og dagbladet Information er en vigtig brik til forståelse af, hvordan oplyste og begavede unge mennesker, på trods af viden om uhyrlighederne, alligevel kunne marchere i de revolutionæres geledder.

Jeg har forsøgt at rejse denne debat bl.a. i Informations spalter et antal gange, men er stødt på en voldsom uvilje fra tidligere og nuværende journalister på avisen til at tage emnet op.

I bøger og artikler om Information af avisens egne medarbejdere er avisen blevet fremstillet som en uafhængig avis, der byggede på frihedskampens idealer fra besættelsestiden.

Vil ikke forsvinde

Intet kunne være fjernere fra sandheden, for avisen støttede totalitære tendenser og regimer i 1970’erne og en del af 1980’erne. Men når jeg og andre har påpeget disse forhold, er en byge af skældsord væltet ned over os, og man har fundet en eller anden mindre fejl, så man kunne dømme debatten ugyldig. I min kommentar i Berlingske (Mis-Information 26. august) havde jeg skrevet om Information med udgangspunkt i Jacob Holdt og skrevet sætningen »Holdt skrev til Information …«. Da avisens journalister kun kunne finde tre artikler fra Holdts hånd til Information, slog man det stort op, som om jeg havde vildført læserne.

Læs også: Blüdnikow: Jeg gik ud fra, at Holdts artikler optrådte i Information

I stedet for at tage en generel debat om Informations totalitære medløberi, som min kommentar i Berlingske handlede om, så finder Information noget, som man kan hænge budbringeren op på, så man kan dømme kritikken ugyldig. Det er sket flere gange før i Informations spalter, men emnet vil altså ikke forsvinde, blot fordi avisens journalister forsøge at trylle den væk. For det er af afgørende betydning også for avisens yngre læsere at spørge: Hvordan kan det ske, at begavede idealistiske unge mennesker kaster sig i armene på undertrykkende ideologier?

Værdsat af KGB

I Bent Jensens bog Ulve, får og vogtere kan man følge Informations artikler, der af Forsvarets Efterretningstjeneste i 1979 blev kaldt desinformation. Bent Jensen refererer fra et dokument fra FE om sovjetisk påvirkningsforsøg: »I januar 1979 er i Danmark iværksat en ny desinformation via dagbladet Information…«. Det var ikke så mærkeligt, for avisen husede en række journalister, der bevidst eller ubevidst, støttede Cubas, Kinas eller Sovjetunionens verdensopfattelse.

Avisens journalist og chefredaktør, Torben Krogh, var i KGB kendt under navnet ’Kraig’. Han var værdsat af KGB, selv om PET-kommissionen mente, at KGB overdrev hans nytte. Avisen brugte den australske udenrigsjournalist Wilfred Burchett som skribent. Han var KGB’s påvirkningsagent. I 1970- og 1980’erne var Jørgen Dragsdahl avisens indflydelsesrige skribent i sikkerhedspolitik. Vi ved nu fra PET-kommissionen og dokumenter fremlagt i retssager, at medarbejdere i PET anså ham for at være påvirkningsagent for Sovjetunionen, og at han havde konspirative møder med KGB-folk.

Avisens Latinamerika-skribent, Jan Stage, havde været tilknyttet Cubas hemmelige efterretningstjeneste, har han selv berettet i en artikel i Information. Hvor lang tid, han fortsatte med det, er dog uklart.

Andre journalister forkyndte støtte til revolutionære bevægelser og regimer i Information – muligvis uden at være betalt. De gjorde det – gratis og med ildhu.

Som sagt har Information, hver gang emnet er dukket op, forsøgt at undgå en egentlig kritisk selvransagelse, og sidste gang, bladet frikendte sig selv, var i 2008, hvor Informations journalist Ulrik Dahlin havde »undersøgt« bladet efter kritikken.

Læs også: Informations ’venstre-fascistiske’ fortid

Det resulterede i en blank afvisning af enhver kritik, hvilket fik Tøger Seidenfaden til at skrive i Politiken: »... så nem en frikendelse af Information er på den anden side heller ikke rimelig. For i alle de omtalte sager har Bent Blüdnikow sådan set ret i det centrale: Der var en stærkt venstreorienteret stemning og tendens i Information, og de socialistiske diktaturstater blev ikke kritiseret nær så ofte eller konsekvent som de vestlige demokratier og USA. Der var en bias i avisen, som afspejlede en stærk tidsånd. Og avisen har dermed et medansvar for både udbredt hjemlig uvidenhed om kommunistiske rædsler og et stort miljøs manglende demokratiforståelse i en periode.«

Nu behøver Seidenfaden ikke at være et sandhedsvidne, men jeg nævner det, fordi han i sin tid på Politiken ellers var forsigtig med at udsætte venstrefløjen for hård kritik.

Stærk kost

Afvisningen af kritikken fik undertegnede og Weekendavisens journalist Bo Bjørnvig til i 2008 at lave vor egen undersøgelse, som vi fik trykt i Weekendavisen (»Det rene vås«, 17. april 2008), da Information ikke ville give artiklen ordentlig plads. Her gennemgik vi fra januar til begyndelsen af april 1975 avisens artikler.

Enhver kan læse den på Infomedia, men her skal oplyses, at læsningen var stærk kost. Der var ingen tvivl om avisens politiske tendens. Kinas afdøde leder Chou En-Lai blev hyldet: »Det Kina, som Chou-En-Lai har været med til at skabe, bliver ikke rystet af hans død. For i sidste instans er det bønderne og arbejderne, der har hovedæren for de opnåede resultater. Sammen med Mao har Chou været i spidsen for at slå dette fast igen og igen ... Det er deres særlige fortjeneste, at det ikke blot var en pragmatisk indordnen sig under realiteterne, der lå bag denne konstatering, men at det udtrykte en grundlæggende respekt, ja kærlighed til mennesker, på hvilken de byggede deres revolutionære socialisme. Den de håbede og håber engang af deres efterfølgere kan kæmpes frem til kommunisme. Men kæmpes skal der.«

Lederen var skrevet af Ejvind Larsen.

Der var digte af Mao, og Kina blev hyldet i flere artikler. I samme periode beskrev Jørgen Dragsdahl USA som et land, hvor myndighederne ikke skyede nogen midler for at bekæmpe deres modstandere; i dette tilfælde De Sorte Pantere. CIA blev beskrevet som en kriminel organisation. Der var stort set ikke et ord om undertrykkelsen i Østtyskland, men derimod mængder af artikler om Vesttyskland og dets anvendelse af berufsverbot, og man beskrev landet som ikkedemokratisk.

Væsentlig sag

Der er stadig mange forhold, som ikke er kritisk undersøgt om Informations rolle. Jeg har selv i e-bogen Castros mand i København (2014) med kilder fra PET vist, at Information i 1977 iværksatte en kampagne for den cubanske spion Jaime Martinez. Martinez var udsendt af Cubas hemmelige politi for at skabe et spion- og terrornetværk i Europa, og han og hans venner var dødensfarlige med forbindelser til tyske terrorister, men Information forsøgte at renvaske ham.

Mens den sag er rimelig veldokumenteret, så er Informations handlinger under Blekingegadebande-sagen stadig et mysterium. Medarbejderne var ifølge flere kilder modstandere af at undersøge banden og dens oprindelse i det venstreradikale miljø til bunds. Avisens ekspert/journalist Lars Villemoes blev presset ud, men hvad der egentlig skete, er stadig præget af hemmelighedskræmmeri.

Der er stadig mængder af ting at tage fat på, hvis man vil undersøge avisen, og det er en væsentlig sag, for avisen betød utrolig meget i perioden fra 1968 til godt op i 1980’erne.

Det ville klæde avisen og dens journalister, hvis man tog sagen alvorligt og ikke forsøgte hver gang at afspore denne vigtige sag.

Bent Blüdnikow er journalist og historiker

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Bruun
Christian Bruun anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Thaarup Nyberg

@Ivan Dybdal
04. september, 2015 - 12:17
Her er du inde på noget - men hvorfor så træde de ideologiske stier: et samarbejde mellem de berørte personaleorganisationer og PDK´s ledelse, mhp. en omorganisering og rationalisering af drift, kunne have bragt langt færre i knibe. Istedet kom et totalitært managementsystem, der en ikke tog hensyn til, at postdrift ikke er produktion men service, offentlig service, værdibefordrende og ikke værdiskabende.

”Du behøver blot at kigge på alle de ting, du har i dit hjem og se oprindelseslandet, der står med småt.”. Jeg ser efter. Først kunst, musik, litteratur og kultur, der står USSR. I køkkenet en blandet butik må jeg indrømme, men på vores ynglings salatskåle står der i bunden USSR – det samme gælder for, the holdere og Vera Mukhina glas (som efterlignes over hele verden. Se: http://kilaasi.blogspot.dk/2013/02/vera-mukhina-sovjet-billedhuggernes.html ).

Jens Thaarup Nyberg

@Ivan Dybdal
05. september, 2015 - 12:04
"... Kapitalismen er en naturlov ikke en ideologi. ..."
Kapital er natuligvis nødvendig, hovedstol og et godt hoved til at holde på den; i privatkapitalismen, med dens markedsøkonomi, hvor arbejdet er en vare, overflødiggøres denne sidste af de teknologiske landvindinger, og arbejdskraftsindehaverne blokeres i deres evne til at opkøbe privatkapitalens produkter, hvorfor den kommer i krise, hovedstolen trues med forvitring. Nu kræves så et godt hoved, og et eller flere af dem siger: socialiser produktionsmidlerne, lad fremstilling og fordelingen af produkterne ske efter behov, og under hensyn til hovestolens bevarelse.

04. september, 2015 - 12:17
"PS. Måske fordi jeg er barn af håndens arbejdere, nærer jeg ikke en særlig veneration for håndens arbejde. I mine øjne er vi alle en slags arbejdere."
Jamen, du frembringer intet nyt.

Jens Thaarup Nyberg

@Ivan Dybdal
05. september, 2015 - 12:04
"... Kapitalismen er en naturlov ikke en ideologi. ..."
Kapital er natuligvis nødvendig, hovedstol og et godt hoved til at holde på den; i privatkapitalismen, med dens markedsøkonomi, hvor arbejdet er en vare, overflødiggøres denne sidste af de teknologiske landvindinger, og arbejdskraftsindehaverne blokeres i deres evne til at opkøbe privatkapitalens produkter, hvorfor den kommer i krise, hovedstolen trues med forvitring. Nu kræves så et godt hoved, og et eller flere af dem siger: socialiser produktionsmidlerne, lad fremstilling og fordelingen af produkterne ske efter behov, og under hensyn til hovestolens bevarelse.

04. september, 2015 - 12:17
"PS. Måske fordi jeg er barn af håndens arbejdere, nærer jeg ikke en særlig veneration for håndens arbejde. I mine øjne er vi alle en slags arbejdere."
Jamen, du frembringer intet nyt.

Ja, du har måske ret om det videre forløb.
Jeg har indimellem foretaget markedsanalyser om post for et europæisk konsulentfirma.
Det er et komplekst men kompliceret marked.
Jeg har også lavet markedsundersøgelser for kurér-firmaer.
Det er indviklet at udrede hvordan hurtighed, sikkerhed og service påvirker de forskellige kundesegmenters købsadfærd.
Det er bestemt ikke prisen, der for alle forsendelses typer er afgørende, selvom der er mildest talt er enorme prisforskelle på få sendt en pakke fra A til B hos de forskellige virksomheder.

På det sidste har Postens pakkepost med forbrugernes omsiggribende onlinekøb fået et stort comeback også hjemme hos mig privat, men de bliver vist også presset hårdt af konkurrenter som bl.a de massivt avis annoncerende DAO?

Ivan Dybdal, hele årsagen til, at ting er dyre eller billige, skyldes det kapitalistiske system: at man sætter priser på og udregner arbejdsbelastningen. Der er en hel masse andre ligeså rædsomme konsekvenser, som vi springer over her - men altså f.eks. den evige kamp for at udvikle nye produkter i konkurrence med andre for at sikre sig så stor en andel som muligt af en potentiel efterspørgsel.
I et socialistisk system handler det om at efterkomme efterspørgslen, ikke at jagte mere profit ved at øge produktionen mere, end der er reel basis for. Til gengæld går man op i, at produkterne fremstilles af hensyn til aftagerne, ikke til ejernes profit. Det handler selvfølgelig om at fremstille tingene så nemt og gnidningsfrit som muligt, så man ikke spilder mere tid end nødvendigt i produktionsindustrien.
Der er ingen, der ønsker kommissærer og kontrollører, man må undre sig over, hvor al denne sorte propaganda kommer fra - i et samfund, hvor overklassen kontrollerer den almindelige borger i hoved og røv.

Jens Thaarup Nyberg, Bill Atkins, Per Dørup Jensen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar

Peter Hansen
Du er et glimrende udtryk for mine pointer.
Som jeg vist har antydet, tror jeg ikke dit system holder i længden.
Det vil jo vise sig.

@Ivan Dybdal. ”menneskets natur er at producere så billigt som muligt”. Når du inddrager menneskets natur, så må du også redegøre for, hvad du mener med ”menneskets natur”, og du må gerne henvise til naturvidenskaben (fysikken) f.eks. hvilken gen-materiale det er på tale, eller anden relevant empirisk forskning. Men lad os antage at der ikke findes et sådan gen – så må din påstand om at menneskene (eller vores mystiske essens) – ”producere så billigt som muligt og handle med varer, der eftertragtes og/eller kan købes billigere andre steder” til enhver tid være domminerende i de mangfoldige kulturer verdens historien har frembragt. Som samfunds forsker kan jeg godt fortælle dig, at du skal se langt efter denne tendens i andre samfund end lige netop de kapitalistiske. I de egalitære samfund som: jægere, samlere og til dels nomade samfund, producerede man til fælleskabet og fordelte goderne efter mange sindrige regler som intet havde med handel af gøre (Se f.eks. Pierre Clastres ”Society Agenst The State). Sådanne samfund findes stædig i nogle få lommer i Amazonas og Sydøst- Asien, men engang var de dominerende her på jorden. Hertil kommer en masse forskellige landbrugs samfund, så som pueblo kulturene og irokeserne på det Nordamerikanske kontinent eller ”Big man” kulturene i de melanesiske kulturer. Disse samfund økonomi var baseret på sindrige former for gavegivning (Se. F.eks. Marcel Mauss' klassiske essay om gaven). Ellers kan jeg henvise til Friedrich Engels ”Familiens privatejendommens og statens oprindelse” som giver et godt billedet af de før kapitalistiske samfund. Når du skriver at ”folk alt andet lige vil købe en vare, hvor den er billigst” så reducere du mennesket til et mekanisk konsumerende individ. Virkeligheden er en anden – hvad med æstetik og moral? Og jeg tror også kvalitet spiller en stor rolle. Når f.eks. USA bruger handels boykot over for Cuba så har det intet med en indbygget fornuft at beskaffe – det er rendyrket politik. Det samme angik forbrugernes boykot af vare fra Sydafrika dengang landet havde apartheid. Millioner af forbrugere verden over trodsede den egoisme som du mener er naturlig og værgede sig ved at købe vare fra Sydafrika – og det virkede! Vare og tjenesteydelser var billigere i Sovjetunionen end noget andet sted på jorden. Transport, medicin, læger, sygehuse, tandlæger, skoler, uddannelser var gratis i Sovjetunionen.

Jeg kender godt den forskning du nævner. Temmelig godt endda. Dine antropologiske eksempler er interessante og jeg kender mange flere af slagsen. De kan ikke bruges i den forhåndenværende debat om Bent Blüdnikows kronik. Han er af gode grunde udenfor statsetablerede forskning.
Men der er også mange andre samfundsforskere udenfor den hovedsageligt venstreorienterede danske forskningsverden.
Heldigvis.

Selvfølgelig vil folk ønske at anskaffe noget, det begærer eller mangler, med så ringe besvær som muligt. Det gør bare ikke spørgsmålet om pris naturligt. Som man ofte nok fortæller, så gror penge ikke på træer. Derudover er der udstrakt konsensus om, at det slet ikke giver mening at tale om menneskers natur, fordi mennesket i høj grad selv mestrer at skabe sine omgivelser.

Menneskets natur- som stod aller stærkest frem i håndværkersamfundet - er ide, kvalitet og samarbejde. Men faktisk også idag: Nemlig i interessemiljøer omkring nye tekniske landvinger. I disse miljøer snuser "Bill Gates 'erne" konstant rundt for at negle det der kan tjenes penge på.

En pudsig ting - som jeg skal have undersøgt nærmere - er iøvrigt den førkolonialistiske handelsøkonomi, som i de oversøiske lande fra Afrika til Asien, var baseret på udveksling af små gællemuslinger eller porcelænsmuslinger - lige indtil portugiserne og spanierne med magt tvang handlen over på guld.

Næh nogen udtal kapitalistisk natur kan mennesket ikke siges at have.

Det springende punkt er forskellen mellem ”natur” (som forstået af fysikken og biologien) og ”kultur” (som forstået af historien, psykologien, sociologien og antropologien). Det som debattørerne indtil nu debattere som menneskets ”natur” høre alt sammen under ”kultur”!

Med hensyn til den for pionerånd og fællesskab ødelæggende iværksætterånd, som jeg beskriver 16:28 er der nogle karaktertræk, uhensigtsmæssigheder, i den nuværende samfundsudvikling der viser sig tydeligt, nemlig iværksætterens evne til at pille de profitable forretninger ud af den sammenhængende pakke. Eksempelvis privatisering inden for det offentlige, hvor kapitalister snupper de lavthængende overskudsgivende frugter, og det offentlige sidder tilbage med ansvaret for sikring af sammenhængskraften i samfundet (En udgift som kan være svær at sælge til skatteyderne). En samfundsnedbrydende udvikling der bliver forstærket af dele-økonomien; Uber eksv. som lader entreprenante private snuppe de givtige ture fra forstæderne ind til centrum og hjem igen fredag og lørdag nat og så kan taxaerne køre turene søndag til torsdag.

Vi må nok konstatere at det ikke er så vigtigt at skelne mellem natur og kultur, men mere mellem samfundsfølelse eller egoisme i det enkelte menneske.

Jens Thaarup Nyberg

@Ivan Dybdal
05. september, 2015 - 15:19
"På det sidste har Postens pakkepost med forbrugernes omsiggribende onlinekøb fået et stort comeback også hjemme hos mig privat, men de bliver vist også presset hårdt af konkurrenter som bl.a de massivt avis annoncerende DAO?"

Pakker kan vi - endnu ? - ikke e.maile, så så længe PostenNorden formår at levere nogenlund prisbilligt til nærmeste posthus, så skal de nok overleve; det er postvæsnets logistiske infrastruktur der er under nedbrydning - de nærmeste posthuse er under afvikling osv.

Jens Thaarup Nyberg

@Ivan Dybdal
05. september, 2015 - 15:39
Det kapitalistiske system har dog forlængst vist sig ikke at holde - hvorfor ellers dets expansion ?

Problemet er, at vi ukritisk importerer strukturer fra især Storbritannien, det er en dårlig idé, for vores udbredte infrastruktur er en udmærket anvendelse af de betydelige værdier, vi hele tiden genererer som samfund.
Hvem har sagt, at postvæsenet skal give overskud?

Sider