For fire uger siden blev jeg sent en søndag nat indlagt akut på Hvidovre Hospital med noget, der hedder divertikulit. Tip: Lad være at billedegoogle det. Tænk på det som en slags blindtarmsbetændelse – men i tyktarmen.
Det var min første hospitalsindlæggelse nogensinde. Hele den uge jeg var indlagt på Hvidovre, blev jeg behandlet af professionelle og omsorgsfulde sygeplejersker og ditto læger, som efter tre dage kunne diagnosticere mig og påbegynde antibiotikabehandling. Denne bøn er derfor ikke rettet mod de hårdtarbejdende mennesker på Hvidovre Hospital, men mod den virkelighed de skal navigere i, og de politikere der jonglerer med pengepuljen i sundhedsvæsenet.
Om mandagen, da jeg var begyndt at få morfin, men inden jeg var diagnosticeret, lå jeg stadig på akutafsnittet. Sent på eftermiddagen gik en af mine stuekammerater, en ældre (læs: rigtig gammel) herre igennem stuen med sin nyligt frembragte urinprøve i hånden. Manden, der rystede slemt på hænderne, spildte en lille smule af sin prøve for hvert af sine korte skridt, så han efterlod et tydeligt spor af urinsjatter på gulvet på tværs af hele stuen. Han gjorde et helhjertet, men forgæves forsøg på at tørre noget af det op. Han kunne nemlig ikke bukke sig ned, og jeg indskød venligt, at vi nok kunne få nogen til at tørre det op for ham. Det bifaldt han og fandt vej tilbage til sin seng.
Få øjeblikke senere kom en sygeplejerske ind på stuen. Jeg satte hende ind i sagen, og hun fortalte, at rengøringen alligevel var på vej, så de ville tage sig af det inden for 20-25 minutter. Fair nok, tænkte jeg. Men en time senere måtte jeg tage fat i endnu en sygeplejerske, der lovede at gøre, hvad hun kunne for at få en rengøringsassistent til at komme og tørre det op.
24 timer senere var alle de små urinpøle tørret ind til let klistrede gule pletter på gulvet, og fra da af tog jeg sko på hver eneste gang, jeg skulle ud af sengen.
Sverre i bad
Om onsdagen, få timer efter jeg havde fået min diagnose, blev en anden af mine stuekammerater, en knap 60-årig narkoman, som vi kalder Sverre, badet. Det var også på tide. Sommeren havde med knap 30 grader meldt sin ankomst, og fire voksne mænd på en stue kan på egen hånd producere en del varme og sved. Sverre var dertil decideret beskidt. Om han kom direkte fra gaden, ved jeg ikke, men han fik stuen til at lugte markant og permanent dårligere, end da en af de andre kastede grundigt op dagen før.
To sygeplejersker og en portør påtog sig det utaknemmelige job. Sverre skulle løftes i bad, da han ikke selv kunne hverken stå eller gå, og de fik ham bakset derud og vasket ham. Jeg ventede to timer og gik så, med mit dropstativ ved min side, ud på badeværelset. Jeg blev der kun i ca. 20 sekunder, da badet stadig fremviste en del souvenirs fra Sverres bad. Væggene i badet havde i forvejen mørke skjolder; mug eller svamp – et eller andet der i hvert fald ikke hørte hjemme dér. Men dertil var der nu både våde håndklæder, gummitøfler og skumgummisvampe, alle med tydelige brune hilsner fra de kager af skidt, der havde siddet på Sverre. Javist, der lugtede betragteligt bedre ude i firemandsstuen end før, men baderummet var så ulækkert, at jeg var ved at kaste op.
Jeg returnerede dog efter at have rekvireret tre ekstra håndklæder og havde nu fem i alt til mit foretagende. De tre af dem endte med at fungere som helle i en slags ‘jorden er giftig’, og jeg brugte de første 10-15 minutter på at gøre badet rent. Det er super besværligt, når man har høj feber og triller rundt med et dropstativ, der er permanent forbundet til ens underarm via en slange og en nål.
Dernæst kom selve mit bad. Det var endnu mere besværligt, da holderen til brusehovedet var knækket af. Jeg havde stadig kun to arme, så opgaven med at holde bruseren og dropstativet og rent faktisk få vasket mig selv tog omtrent fem gange så lang tid, som det plejer. Det er min ydmyge holdning, at det er ret uhensigtsmæssigt. En rask klagesang til personalet afslørede, at sådan havde den vist været ret længe. Hvorfor er den brusehovedholder ikke skiftet eller repareret?
’Her er gjort rent’
Om fredagen, to dage efter min diagnosticering og fem dage efter min indlæggelse, blev jeg så for første gang (!) vidne til en rigtig ’rengøring’. En tydeligt fortravlet herre kom ind på vores stue (jeg var nu flyttet fra akutmodtagelsen til et regulært sengeafsnit) med en vogn med spande med vand og en af disse flade rengøringsdimser med langt skaft, I ved, sådan en slags klud der kan gøres våd og vrides i en spand, for så at blive spændt ud over en flad plastikplade som den sidder fast på. Derefter trækkes eller skubbes den henover gulvet i fugtig tilstand.
Rengøringsmanden havde masser af arbejdsplads, for to af sengene var midlertidigt kørt ud fra stuen. Efter sin ankomst vred han sin rengøringsdims, slog to hurtige ottetaller, der vel rørte 5-10 procent af den frie gulvplads, placerede to papskilte, hvorpå der stod »Her er gjort rent« og var ude derfra igen, ikke 30 sekunder senere.
Jeg var helt ærligt målløs. Jeg mener, at jobbet – selv om det var udført af en professionel – burde have taget i hvert fald fem til otte minutter. Udover skidtet var der under alle omstændigheder så støvet, at en fejekost burde have indgået i en topunktsplan, der med rette kunne være afsluttet med en grundig gulvvask. Sverre havde ligget på en af pladserne.
Egen sofa
Nu syntes jeg ikke, det var sjovt længere. Jeg havde sovet ad helvede til alle nætter. En af mine stuekammerater snorkede så grundigt, at jeg var bange for at blive trukket med ind i løbet af natten og trods ørepropper, som min veninde var kommet med, (tak, Charlotte!) så sov jeg maksimalt to-tre timer pr. nat.
Efter frokosten om fredagen vendte jeg i nedtrykt tilstand tilbage til min seng for at tage en lang lur, men tabte en øreprop under sengen. Jeg mavede mig ned under sengen og mødte, foruden den øreprop jeg savnede: en plastikhandske; en del af de blomster der var blæst ned fra bordet hos den forrige indlagte på min plads (det vil sige for mindst fire dage siden); rester af den tape man bruger til at holde de små stykker vat på plads over blodprøvestiksår i armen. På vej tilbage i sengen bemærkede jeg, at min madras blev holdt sammen med flere stykker af selvsamme slags tape.
Dagen efter lod jeg mig udskrive på orlov, og resten af min rekonvalescens foregik på min egen sofa. Efter det længste og mest grundige bad jeg nogensinde har taget.
Både læger og sygeplejersker spurtede rundt for at nå det hele. De kunne simpelthen ikke løbe stærkere. Det samme gjaldt i øvrigt rengøringspersonalet, der ved flere lejligheder blev inddraget i plejearbejdet.
Min indlæggelse fortæller mig, at der er et eller andet ret alvorligt galt. Hvidovre Hospital mangler midler. Masser af midler. Til rengøring, istandsættelse og … well, endnu mere rengøring. Nu.
Jeppe Morgenthaler er online-kommunikationskonsulent
Rengøringen har altid været inkompetente ledelsers foretrukne spareprygelknabe...
...sikkert fordi de har relativt svage fagforeninger, eller slet ingen.
Der hvor den moderne sygepleje reelt startede var med en OCD lignende tilgang til rengøring. Det kom direkte ud fra opdagelsen af bakterier og forvandlede hospitaler fra rene dødsanstalter til et sted, hvor det var muligt at forbedre patienternes situation. Uden en stram tilgang til rengøring er udgifterne til hospitalsvæsenet derfor spildt.
Det er rablende vanvittigt at vi nu sparer på rengøringen på hospitalerne. Alt hospitalspersonale burde være fanatiske omkring rengøring. Det er regulært forræderi når sundhedsøkonomer finder på at spare på dette område og de pådrager sig dermed et alvorligt ansvar som de ikke kan løbe fra. Det er et videnskabeligt tilbagetog på næsten to hundrede år og er det fremeste tegn på økonomernes triumf over videnskaben.
Dette ansvar skal de stilles til ansvar for og desværre er den eneste vej nok at gøre det på den amerikanske måde vha. civile søgsmål med krav om million erstatninger til patienter og/eller deres efterladte.
Jeg har intet ønske om at gøre Danmark til USA, men det er ikke et valg som jeg har truffet...
Jeg troede ellers at privatisering (konkurrence) også på dette område ville føre til både bedre og billigere service - eller i det mindste bare bedre? Men selvfølgelig, hvis det er blevet gammeldags at gøre ordentligt rent, vil flere penge eller mere uddannelse gøre hverken fra eller til. Så altså, hvordan promoverer vi, at der fx er rent og pænt på hospitalerne? Det er jo ikke kun hospitalerne der er i forfald, det er hele molevitten: sproget, musikken, vejene, Danmarks Radio, vejret, landbruget. Det går ad helvede til på alle parametre. Forestil dig at det var i dag, at vi besluttede os for at rejse til Månen. Nej vel? Eller tag sådan noget som en tankstation. Da jeg var dreng var det et sted man, ud over at få fyldt tanken op, fik serviceret sin bil, hvis den fx manglede en forlygte eller forruden trængte til en polering. I dag kan du ikke få hjælp til andet end valg af pølsehorn eller om kaffen skal være latte eller capuchino med eller uden donought, fordi ekspedienten er en vikarierende studerende på en humanistisk videregående uddannelse. Osv. Der er ikke noget der er som det var engang. Måske skulle man bare lære at leve med det, især hvis man er for dårlig eller bare doven til selv at gøre noget ved det.
Landmanden havde fundet ud af, at han kunne spare på foderet til køerne. Han reducerede lidt hver dag, så køerne kunne vænne sig til det. Det sidste han havde tilbage var halmen, men da han kom ned på et par halmstrå om dagen, begyndte køerne pludselig at dø.
Sørgeligt, for det er ikke noget nyt - de moderne rengøringsmetoder med svaber og deslige er mere "gøre vådt" end rent.
Det ligger ellers til højrebenet at instrumenter og grej ligger sterilt indpakket - og resten - er møgbeskidt. Således sikrer man infektioner og i bedste fald - roskildesyge.
At få klar besked, fortalt af jeppe M. - er ikke det dårligste.
Man kunne overveje at genindføre arbejdsglæden.
I ved, den hvor den arbejdende hver dag går hjem med sin tomme madkasse i bevidsthed om, at have udført et sobert stykke arbejde, som både hun, arbejdspladsen og skattevæsnet kan være tilfreds med.
Men det er nok for dyrt.
Det ville kræve at rengøringspersonalet igen skulle være ansat af hospitalet og ikke af et pænt ligeglad rengøringsselskab.
Det ville kræve, at et elendigt arbejdsmiljø og mangel på arbejdsglæde blev acceepteret som opsigelsesårsag uden dagpenge-karantæne.
Og det ville kræve, at der sat penge af til renholdning. Og det kan godt være, at man så blev nødt til at skære ned på donor-operationer og svinedyre mediciner for at få råd til kvalitet i hverdagen.
Det sker ikke.
Men fantasien er god nok.
Anne Eriksen
Jeg er uenig.
Har selv arbejdet med de mobber og nyere rengøringsmetoder, som efter min vurdering er ganske udmærkede - NÅR DE BLIVER UDFØRT KORREKT.
Det betyder, at man vasker gulvet med en våd moppe
og derefter tørre det skidt,
man lige har opløst med vaskevandet,
op med en tør, ren moppe.
Den sidste del af arbejdsgangen blver desværre tit sprunget over.
Ja, det var også den sidste del - jeg tænkte på...
Rystende, men ikke overraskende, læsning.
Da jeg sidst frekventede dametoiletterne i forhallen på Herlev Hospital for nogle måneder siden, var jeg også rystet over kager af sort mug og skimmel bag affaldskurven på væggen og i fugerne i hjørnene, og tykke brune rande i toiletterne. Tydeligtvis mange måneder gammelt snavs og møg. Hvad hjælper det så, at man stiller automater med håndsprit op i forhallen? Det er jo rent til grin.
Hvad mon man kunne spare i sundhedsvæsnet i udgifter til hospitalsinfektioner, hvis man begyndte at gøre rent (man kan jo ikke kalde det i artiklen beskrevne at gøre rent).
Og i sygedagpenge og førtidspensioner pga. stress og nedslidning, hvis man normerede personalet, så de faktisk har en chance for at gøre deres arbejde ordentligt og i et rimeligt tempo?
Hvad laver hygiejnesygeplejerskerne nu om dage? Findes de overhovedet stadig, eller er de sparet væk?
I den igangværende sag om mulige mord på patienter på et sydsjællandsk hospital har det være nævnt, at der var tale om indgift af blandinger af morfinpræpareter og benzodiazepiner. Har man ikke styr på forbruget af den slags mere, hvis der viser sig at være brugt en del af disse midler på helt ukontrolleret måde?
Da jeg havde min gang på hospitalsafdelinger engang, var det fast procudere, og noget man fik tærsket ind under uddannelsen, at der skulle føres regnskab med disse midler. Alt skulle skrives nøjagtigt op, hvem der havde givet hvad og hvor meget, og regnskabet skulle jævntligt gøres op og sammenholdes med medicinlageret.
Er det sparet væk? Gør man heller ikke det mere? Er der frit slag til at forsyne sig i medicinskabet ? I givet fald, så er det jo givtigt for medicinalfirmaerne, men hvad mon det betyder for patienters sundhed?
Det er da muligt, at det på kort sigt ville være lidt dyrere at indføre forsvarlige tilstande, men måske er det billigere på langt sigt? Og under alle omstændigheder får vi det tifold tilbage i øget livskvalitet og mindre menneskelig lidelse pga. sygdom - uundgåelig eller sundhedsvæsenfremkaldt.
Kan vi så ikke klare at leve med at skulle betale lidt mere i skat og undvære et par flasker rødvin eller nyeste udgave af millionærkogeø?
jeg har selv været på hospitalet, her var der også urin på gulvet. Det var under en sygeplejerskes værdighed at tørre det op. Min kone spurgte så hvor der var nogle rengøringsmidler, øh bøh, så tørrede min kone op med servietter fra toilettet. Ved skærmene 15 m. fra min stue sad 5 mennesker og gloede på skærme, formentlig på facebook. De styrtede ikke rundt, der manglede intet personale og da mit hjerte gik sinusrytme, gik jeg selv ud op fortalte det. Det havde man ikke bemærket. Jo det var den da også. Så gik der et stykke tid, 15-20 min. så sagde en af de yngste sygeplejersker til vagthavende læge: Plejer vi ikke at tage et ekg, nåh jo tag du bare det. Der var ikke mangel på personale og det var mellem kl. 24 og 4 om morgenen. Rengøringen er en skandale fordi man ikke i hospitalsvæsenet opfatter det som hele afdelingens ansvar at der så sterilt som muligt. Når man ikke vasker hænder er det IKKE pga. af en for travl hverdag, men en dårlig praksis og laissez faire-holdning. Og jo ,der er naturligvis nogle gange og på visse afdelinger der er knald på, men den med at personalet styrter rundt er efterhånden blevet en fast vending der for det meste ikke har hold i virkeligheden.
Så sættes kynismekasketten på igen. Manglende rengøring på offentlige hospitaler spare mange penge. Rigtig rigtig mange penge. Som så kan gå til top-skattelettelser eller nedsættelse af registreringsafgiften på super biler.
De som har råd kan så bekvemt lade sig indlægge på et privathospital, hvor hygiejnen er høj og dødeligheden lille. Enten i Danmark eller udlandet naturligvis.
Træd nærmere mine damer og herrer (M/K naturligvis) og velkommen til de nye neo liberalistiske konkurrence samfunds realiteter.
...Alt sammen med Socialdemokratisk blåstempling som vi har været vidner til gennem de seneste år.
Jens peter Hansen:
Måske er der forskel på, hvor belastede afdelinger er? Og måske er det ikke facebook, de sidder og kigger på (så du faktisk det?), måske er de igang med at udfylde nogle af de utallige behandlings- og diagnosekoder og skemaer, som efterhånden er vigtigere end at behandle patienterne, fordi de forsyner politikerne og medicinalindustrien med så mange dejlige data, der kan udnyttes økonomisk?
Når det er sagt, så kan jeg da også godt frygte, at mange sundhedsansatte har mistet faglige kundskaber, og også den faglige stolthed, der ligger i at gøre et godt stykke arbejde, fordi der fra politisk hold i mange år er signaleret, at den slags fjant ikke er noget at stræbe efter.
Det var i alle tilfælde IKKE de skærme som viser hjerterytmen på alle patienterne man kiggede på. Jeg har i øvrigt ikke noget i mod at man er på facebook, eller bestiller en rejse til Kos, hvad jeg forsøger at sige at der IKKE var nogen som helst mangel på personale. Den med det fortravlede personale er en floskel som nogle gange er sand, men oftest IKKe er det.
Jens Peter Hansen:
Måske har du ret. Men jeg tror ikke, at man nødvendigvis kan slutte fra det, at de sidder foran pc-skærme (uden hjerterytme) til, at de ikke laver noget, som de er nødt til at lave ind imellem. Ikke at det nødvendigvis er fornuftige gøremål, men gøremål i form af overdreven dokumentation, som de er blevet pålagt.
Men som sagt - man har fra politisk hold i årevis arbejdet målrettet på at kvæle sundhedspersonalets samvittighed, og det er da muligt, at det nogle steder er ved at være lykkedes. Trist.
Kan det tænkes, at der hos mange har dannet sig en intellektuel ringeagt overfor denne vigtige opgave, som er dryppet ned gennem vores fællesskaber ned til de direkte berørte.
Før vi stiger ud af elfenbenstårnet og igen viser respekt også for opgaver af denne karakter, bliver det ikke bedre!!
Ja, der skal et godt helbred til at være syg - og indlagt. På Hvidovre. På Frederiksberg, Bispebjerg, Amager...
Bare rolig, inden længe, bliver det robotten det står for rengøringen. man kan allerede nu købe en til hjemme der vasker gulv, på samme vis som roborstøvsugere.
heldivis er urin, modsat fæces, sjældent fyldt med noget "giftigt" ;-)
Prøv at google "den arbejdende myre og konsulenterne". Det er relevant.
med venlig hilsen
Lennart
I mine yngre dage arbejdede jeg (kortvarigt) for et nu hedengangent rengøringsfirma, hvis forretningspolitik var at underbyde alle konkurrenter på markedet for at få opgaver. Hvordan kunne de gøre det? Jo de afsatte simpelthen for få timer til hver opgave, således at det i realiteten var umuligt at gøre det areal rent som det var meningen skulle gøres rent.
Jeg fik en børnehave som fast arbejdsplads, men den tid jeg blev lønnet for at gøre rent slog overhovedet ikke til, og børnehavelederen så sig nødsaget til at klage. En dag hvor hun arbejdede over fik jeg mulighed for at tale med hende og forklare hende forholdene, og jeg endte simpelthen med at råde hende til at vælge et andet firma, for det var muligvis den billigste løsning, men firmaets politik sikrede også at hun aldrig ville få gjort rent til den påkrævede standard.
Vi havde også særopgaver, og jeg husker et særligt grelt tilfælde. Vi skulle gøre hovedrent på Landbohøjskolen på Frederiksberg. Vi blev indkaldt en aften, og fik tildelt et par etager hver, dem skulle vi så gøre "hovedrent" i 2 timer (eller sådan noget). Det drejede sig om lange korridorer med adskillige rum på hver side, plus trapper og trapper opgange. Det var ret nemt at regne ud at med antallet af rum og korridorer, så var der ikke afsat meget mere end en håndfuld minutter til hvert af dem. Større blev min forbløffelse da jeg åbnede den første dør og jeg trådte ind i et laboratorium, på hvis vægge hang skilte med "Sterilt område" og lignende. Der stod jeg i mine normale sko og tøj, trækkende på den beskidte rengøringsvogn, og med mit 30 minutters introkursus, skulle jeg gøre et sterilt laboratorium hovedrent på et kvarter.
Det er vist ikke nødvendigt at sige at jeg stoppede med det job ikke lang tid efter. Men det var nok en typisk eksemplificering af privatiseringens glæder. I forhold til før i tiden hvor rengøringen på større offentlige institutioner var fast tilknyttet stedet, udbydes de nu på det private marked hvor størstedelen af aktørerne er sådanne skumle selskaber, der bevidst underbyder prisen, bevidst ikke udfører deres opgaver, blot for at score den kortsigtede gevinst. At det rengøringsfirma jeg arbejdede for ikke eksisterer mere, betyder højst sandsynligt ikke at ejerne af det ikke stadig er i rengøringsbranchen, de har sikkert har adskillige konstellationer af firmaer i den pågældende periode. Og ingen af deres kunder har fået udført den opgave tilfredstillende, som de havde betalt dem for.
Sune Olsen, det er jo gået helt i glemmebogen, hvorfor det er alt om at gøre at holde bestemte sektorer og bestemte funktioner på offentlige hænder. Mærkværdigvis synes tankerne udtænkt hos dem, der skulle passere for at være landets allerbedst begavede med karaktergennemsnit, der har bragt dem igennem det smalleste nåleøje.
375 stillinger skal spares væk i Region Sjælland. Region Sjælland mangler over en halv milliard på næste års budget.
http://www.information.dk/telegram/541577
Måske skulle man spare på rengøringen på kontorerne på chefgangen i stedet? Der gør det vel ikke ligeså megen skade med en nullermand hist og her?
Spøg til side - det ville nok ikke være tilstrækkeligt til at betale ordentlig rengøring på afdelingerne. Men jeg vil da blive forbavset, hvis ikke der er betydeligt bedre gjort rent på chefgangen end på sengeafdelingerne. Rent gæt, selvfølgelig.
Det hele hænger sammen - dyrkelsen af de boglige uddannelser og den sikre indkomst - alle skal i gymnasiet? Hørte igen - igen - den med den sociale arv og mønsterbryderne (der er ikke så mange nu?) i radioen.
Det er jo det, det drejer sig om...nu plejer de godt nok at bruge kassedamen i Netto - men hvordan kan man i fuldt alvor og med begavelse, give udtryk for at mennesker, der arbejder - eller ønsker at være håndværkere m.m. til mindre begavede eller mindre værd?
De menneskelige værdier har samlet sig om det magteliten (og politikerne, som ikke synes særligt begavede) finder er noget værd - penge!
Nu skærer man i stillingerne i sundhedsvæsenet, negligerer rengøring og betydningen af empati samme sted - og så påstår man, at det gøres for velfærdssamfundet!
Jeg undrer mig over, at fokus ligger på rengøringspersonalet i denne sag.
Jeg har været sosu-assistent i iver 20 år og har de sidste 12 år været beskæftiget på region hovedstadens hospitaler. De sidste 8 år påGentofte Hospital. Hos os er det ikke rengøringspersonalets opgave, at tørre spildte menneskelige sekreter op, det påhviler det enkelte plejepersonale, som bliver vidende om spilder. Det handler både om hygiejne, men også om sikkerhed mht til færden både for patienter og personale.
Jeg bliver dybt rystet over, at en sygeplejerske kan finde på at undlade at reagere på, at der er spildt urin på gulvet. Og så alligevel ikke. For det er en stigende tendens i takt med at sygeplejerskeuddannelsen blev akademiseret og at sosu-assistenter/ sygehjælpere fyres fra hospitalerne med den begrundelse, at vi ikke længere er fagligt dygtige nok til arbejdet.
Der er der, hunden ligger begravet - ikke hos besparelser på rengøringspersonalet.
Tak til Henriette Bøhme for en vigtig kommentar. Slutresultatet er jo desværre det samme - møgbeskidte hospitaler.
Og toiletterne i gange og forhaller hører vel i hvert fald under rengøringen - ikke sygeplejen. Så der er mange hunde begravet magne steder i denne sag.
Something's rotten i hele tænkningen i forhold til sundhedsvæsnet efterhånden.
Et godt råd: undgå at blive syg.
Og skulle du endelig blive lidt syg, så undgå hospitaler.
Lad ikke lægen blive for god en ven.
De skal også tages i opløbet,
da en rask person for en læge, er en person, der ikke er undersøgt grundigt nok.
Desuden kommer man i alle mulige registre og indberetninger til forskellig forskning i ens sløjhed,
og man forfølges med opfølgende undersøgelser, blodprøver og sukkerprøver og urinprøver, der registreres og databehandles og sendes til baser, der kan bruges kommercielt til yderligere pille-udvikling. It har ikke meget med helbred at gøre, men rigtig meget med penge.
One appel a day, keeps the doctor away, - if you can hit him.
Hej Jeppe.
Det er lige et par dage siden, at jeg har moret mig så grundigt. Fedt at et alvorligt anliggende kan serveres så morsomt og loyalt. Tak for det. Vi er klart nogle stykker, der kan tilføje samme slags historier, men man er jo bare taknemmelig for behandling af et personale, der gør det så godt de kan indenfor de givne rammer. Hertil skal vel også lægges at hospitalsbehandling er en ret kontant sag og dermed lidt af en øjenåbner.
Præcis som jeg oplevede det for 15 år siden på barselsgangen. Jeg blev skældt ud for at svine, da vandet gik og samtlige hjælpemidler var forsynet med en gul post-it med "virker ikke", "er fejlmeldt" "Udgået" osv. Når rengøringen kom blev skidtet flyttet, ikke fjernet, der var blodpletter overalt og centimetertykke støvlag på alle kanter.
Hvor svært kan det egentligt være at rydde op i det?
Ulla Nielsen
Det kommer ikke an på sværhedsgraden.
Det kommer an på proiriteringer af, hvad der er vigtigt og mindre vigtigt på hospitalerne og hvad man bruger penge på.
Det kræver politiske beslutninger - som ingen tør tage.
Hvad barsel angår, er det jo egentlig ikke en sygdom.
Tjah, jeg ved sgu ikke hvor politisk det egentlig er at vedkende sig den 100 år gamle viden om at bakterier matters.
Ulla Nielsen, hvem snakker du til?
Penge og mod, Ulla Nielsen.
Michael K.N - til Lise Lotte, for jeg forstår ikke din kommentar. Vel er det ikke en sygdom at være fødende, men man er på et hospital og man er afhængig af hjælpemidler smertestillende og hvis noget går galt og er på forskellig vis modtagelig for infektioner.
Enig Lise Lotte, jeg tænker bare at enhver hospitalsdirektion ville score, hvis den forbedrede "tallene" drastisk med små midler og det ville den jo kunne gøre, hvis den satte ind på trin 1: rengøring.
Synd for Jeppe Morgenthaler, at hans kroniske maveonde blev så slemt, at han måtte indlægges akut på et offentligt sygehus.
Men intet så galt, at det ikke er godt for noget - ellers ville læserne af nærværende dagblad aldrig have fået at vide, hvor møgbeskidt og ulækkert der efterhånden er på gastroenterologisk afdeling på Hvidovre Hospital og andre offentlige sundhedstempler i kongeriget Danmark, hvor ansvaret for den hygiejniske standard er udliciteret til private aktører i rengøringsbranchen.
Ok., alle er klar over, at properhed på hospitalerne fremmer helbredelse.
Men stadig er fødsel ikke en sygdom, og en bekendt fødte hjemme i egen stue, og både mor og barn lever stadig i bedste velgående.
Jo, men langt fra alle på hospitaler er syge, Michael K N - der stadig helt har tabt mig. Fx blev jeg opereret på en mistanke om kræft, der viste sig ikke at være mere end en mistanke, men det gør jo ikke den efterfølgende infektion mindre, at der ikke var noget at komme efter. Og der var blevet sparet en del sygehuskroner, hvis de havde gjort rent, hvilket ikke kræver det store politiske slagsmål, skulle man mene, at få bragt i orden.
At hverken sygeplejesker eller rengøringspersonale får ram på de gule pletter er et ledelsesproblem ...og nok ikke så meget et ressourcespørgsmål...
Bill Atkins
Udelukker ledelsesproblemer mangel på resurser, eller kan de opstå p.g.a. mangel på resurser??
Problemet er at de karrierefokuserede ansvarlige beslutningstagere falder for fristelsen til at spare på den basale drift frem for at provokere politikenes sparepolitik med gensvaret: "Hvilke kerneydelser er det der skal skæres væk." ....militæret vil vel heller ikke lade være at smøre deres maskiner hvis de skal spare.
Det er vel ikke spørgsmålet om udlicitering til private eller offentlig, men om hvor meget opmærksomhed, der er omkring, hvad rengøring (det skidt) betyder for behandlingen på sygehusene.
Det er spørgsmålet om, hvor meget tid politikerne vil afgive i deres vigtige gøremål til at nå omkring det, der betyder noget for sundheden.
Hvilket ikke er så f. meget ud fra de nedskæringer, man vitterligt har i sinde at gennemføre (hul i hovedet) de næste år.
Det mest mærkelige er næsten, at de ansatte på vore offentlige sygehuse - læger, sygeplejersker, sosu-assistenter og portører m.fl. - affinder sig med, at det er sådan det er på deres arbejdsplads, og ikke tilkalder arbejdstilsynet.
Men de fleste af dem er måske så unge, at de har vænnet sig til mosten fra barnsben i det offentlige skolevæsen, hvor rengørings- og vedligeholdelsesstandarden også er det sidste, politikerne og embedsmændene i de højere luftlag bekymrer sig om, og det første, der bliver skåret ned på, når budgettet skal barberes efter grønthøstermetoden.
Efterdi kommunens driftsbudget Jo også skal række til anskaffelse og opgradering af alt det elektroniske grej, der nødvendigvis må til, når alt hvad "medarbejderne på gulvet" og "dem med de varme hænder" foretager sig i dagens løb skal registres og indberettes på løbende bånd, så Mosjø Vielgeschreys regnedrenge ikke bliver arbejdsløse. - SKRIVER I KARLE?
Rengøring på hospitaler ER et problem og har været det længe. Det er IKKE kun nedskæringer der er årsagen til dette. For 22 år siden var min kone på brandsårsafdelingen på Hvidovre. Her skulle der være det mest rene miljø. Efter nogle dage var gulvet fyldt med nullermænd. Hun fik håret vasket én gang på en uge da en medarbejder forbarmede sig over hende. Kl. 18.15 præcis kom en sygeplejerske ind med tre stk. håndmadder og et glas vand som sammen med madudbringningen om morgenen og til frokost var den omsorg hun fik. Jeg har set anæstesihold der fiser ind og ud og knokler løs for straks at skifte til et nyt sted. Imponerende, professionelt og hurtigt og jeg har været på medicinske afdelinger hvor tempoet har været langsomt, vranten og hvor renligheden har været usædvanlig dårlig. Min søster lå på Herlev, hun er selv læge, hun bad om ikke sygeplejersken ville flytte sengen, så kunne hun og en ung medpatient muge ud. Rengøringen var ikke sygeplejerskens område, men hun var tilsyneladende bedøvende ligeglad med standarden. Det er ikke mit bord-holdningen er livsfarlig og i min omgangskreds er der to som på 7. måned kæmper med resistente bakterier, som de har erhvervet sig på hospitalet. Hvis ikke alle på et hospital arbejder på at holde det så sterilt som muligt, vasker hænder og påtaler dårlig eller mangelfuld rengøring så er det ikke så mærkeligt at stafylokokker har kronede dage. Der findes naturligvis dygtige, omsorgsfulde og ansvarsbevidste medarbejdere, men der findes afdelinger som er skandaløst snavsede. For 20 år siden fulgte jeg en elev fra vores skole over på Sundby Hospital, eleven havde skåret sig. Jeg kom fra en skole med en tårnhøj rengøringsstandard med dygtige rengøringsdamer og mænd, som havde en fortjent stolthed over det høje niveau, som naturligvis blev værdsat af lærere og elever, som gjorde alt for at hjælpe til med at holde skolen ren og ryddelig og kom så over til et hospital hvor lokummet var snavset, vinduerne uvaskede, lokumspapiret manglede, sygeplejersken ikke havde en kuglepen og et stykke papir at skrive på og undskyldte sig med at det jo var mandag. Jeg værdsætter de dygtige læger der har brændt nervetråde over i mit hjerte, men det ændrer jo ikke ved at manglen på hygiejne er årsag til uhyggelig mange følgesygdomme, som skyldes urenlighed på sygehuset. En urenlighed der både er synlig og hvad værre er usynlig og dræbende. Denne dårligdom skyldes en syg kultur på hospitalet og ikke at personalet har så rygende travlt.
Under en indlæggelse på Rigshospitalet oplevede jeg, at rengøringspersonalet under en temmelig stresset hovedrengøring kom til at spilde rengøringsmiddel i urinsticksene på badeværelset. Sticksene viste efterfølgende forkert og patienterne blev henvist til glykosebelastningstests, der tog en halv dag. Ja, hastværk er lastværk - alle var stressede, både personale og patienter.
Lægestanden har flere hundrede års erfaring med hvor vigtig hygiejnen er. Det er lægernes ansvar at forholdene er i orden. Det er lægernes ansvar at sige fra, sige stop.
Hvis man overlader hygiejnen til politikerne, bliver hvilket som helst sted hurtigt til en svinesti, det er sådan de er, det er deres natur. Man skal kigge nøje efter, så ser man krøllen på halen.
Peter Sterling
Der er næppe nogen som ønsker at overlade hygiejne til politikere,
medmindre det handler om den politiske disciplin 'at stå i kø ved håndvasken'.
Ikke desto mindre er det en politisk opgave at sørge for, at der er penge til at betale for at ikke-politikere udfører rengøringen.
Skal lægerne så bare lade patienterne ligge og dø, mens politikerne diskuterer?
Mon ikke evige besparelser også påvirker kulturen på hospitalerne?
Hvordan kan de nævnte eksempler overhovedet opstå, hvis hospitalet har en hygiejnesygeplejerske ansat? En hvis job jo netop er at holde øje med den hygiejniske standard, sygehusinfektioner osv? Der kan vel ikke være hygiejnesygeplejersker ansat de steder, hvor disse eksempler forekommer, eller har de mundkurv på, så de ikke kan gribe ind?
Hvis man sparer hygiejnesygeplejersker væk, betyder det dels, at der ikke er det uvildige ekspertblik, der holder øje med standarden - dels sender det jo også et signal fra politisk og ledelsesmæssig side om, at hygiejne ikke mere er noget, der skal prioriteres.
Og det påvirker over tid plejepersonalets holdning til problemet, for signalet har i mange år været, at man som god medarbejder gør det, man har fået besked på, prioriterer det, som ledelesen har fokus på, og som ledelsen op ad til kan fremvise som effektiviseringsresultater (og opnå bonus ved), hvilket ikke nødvendigvis er det samme som det, der er vigtigt for god behandling, f.eks. god hygiejne.
Det er jo utroligt, at disse tilstande kan forekomme, samtidig med at der er brugt millioner og atter millioner, måske endda milliarder, på akkredditering og kvalitetssikring.
Det må vel betyde, at man i disse overmåde dyre tiltag IKKE har fokuseret på rengøring og hygejne?
Eller betyder det, at "systemet" har fundet måder at "snyde" diverse surveyors på, når disse kom på de frygtede akkrediteringsrunder? Så de fine rapporter i virkeligheden er en fis i en hornlygte mht. kvaliteten i sygehusvæsnet?
http://www.ikas.dk/
Sandt nok, Jens Peter Hansen, der er noget galt med "rengøringskulturen" i Den offentlige Sektor.
Men hvor stammer den 'kultur' fra, der siden 2001 har bredt sig som en farsot blandt de ansvarlige for den hygiejniske standard på skoler, hospitaler og andre offentlige virksomheder i DK? Hvis ikke fra den politiske og kulturelle "elite" af "professionelle politikere. meningsdannere og specialister" i alt og ingenting, som med den jævne, fornuftige danske vælgers stiltiende accept (og højlydte protester i de elektroniske medier) har tilvendt sig retten til at sætte den politiske dagsorden og fortælle Mads og Maren i Kæret, hvad udviklingen kræver af ofre, hvis bunden ikke skal gå ud af statskassen, før det forventede 'økonomiske opsving' drevet af konjunkturerne på den globale privatkapitalistiske markedsplads falder i lave igen?
Så 'vi' også kan få "gang i vækstlokomotiverne" og dermed i den påkrævede stigning i bruttonationalproduktet, hvorved 'vi danskere' kan overholde reglerne i Den Europæiske Økonomiske Unions forordninger og direktiver om arbejdskraftens, tjenesteydelsernes og varernes fri bevægelighed i Schengen-området og budgetkravene i den finanspagt mellem ØMU-landene (de i Europa beliggende stater,som allerede har skiftet deres nationale møntfod ud med EURO'en), og som den socialdemokratiske statsminister Helle Thorning Schmidt underskrev et par måneder efter, at hun overtog "nøglerne til maskinrummet"fra venstremanden Lars Løkke Rasmussen, der lige har fået dem tilbage igen.
Hvadenten status er med vilje eller ej, så kan det konstateres, at praksis ligger fint i forlængelse af den fremherskende privatiseringspolitik. Har du penge, kan du få, har du ingen, må du gå.
Det burde efterhånden stå helt klart, at den neoliberale konkurrencestatsmentalitet ikke er velegnet som ideologisk fundament for de funktionsduelige offentlige institutioner, vi er vante til som en selvfølgelig del af en moderne stat.
Hvordan hive den i land uden ansigtstab for de ansvarlige? Peter høegh har netop i et radiointerview foreslået, at vi samarbejder og er mere venlige. Lyt til programmet på p1, han siger meget klogt. Bl.a. også dette, at medierne ikke i tilstrækkelig grad fokuserer på de miljø-og socioøkonomiske udfordringer, som truer med at ruinere os. Men at vi - hvis vi samarbejder - har de nødvendige ressourcer til i løbet af 10-20 år muligvis at kunne nå at vende udviklingen bort fra katastrofen.
Sider