Kronik

Kapitalismekritikken skal tilbage i centrum

Kystbanesocialisterne kan skælde ud på landsbytosserne i DF, og multikulturalisterne kan ’gå islamisternes ærinde’ fra nu af og til dommedag – det er ikke den slags identitetspolitisk ’arrogance’ eller ’knæfald’, der sender socialismen i graven
Kystbanesocialisterne kan skælde ud på landsbytosserne i DF, og multikulturalisterne kan ’gå islamisternes ærinde’ fra nu af og til dommedag – det er ikke den slags identitetspolitisk ’arrogance’ eller ’knæfald’, der sender socialismen i graven

iBureauet/Mia Mottelson

Debat
15. august 2015

Der er gået mode i at mene, at alskens identitetspolitiske bevægelser har ødelagt venstrefløjen: at antiracisterne, multikulturalisterne, de politisk korrekte, feministerne, Butleristerne, sågar de autonome har kuldsejlet den hæderkronede socialistiske tradition ved at spænde den for en relativistisk og regnbuefarvet postmodernisme.

Anklagen høres især fra frafaldne venstreorienterede, der i frustration over venstrefløjens ’manglende svar’ på integrationsproblemer eller overdreven hensyntagen til forkælede storbyakademikere, har set sig tvungne til at søge eksil hos rigmændene og populisterne i den borgerlige lejr.

Men også inden for venstrefløjens egne rækker optræder anklagen i form af krav om ’nødvendige selvopgør’. Fælles for disse anklager er, at de søger at erstatte en given identitetspolitik med en anden: Det er krav om en ’ansvarlig udlændingepolitik’ eller en større orientering mod ’almindelige lønmodtageres hverdag og værdier’, frem for mod kulturel diversitet og kønsneutrale pas.

Problemet er imidlertid, at det hverken er særligt plausibelt eller venstreorienteret at hævde, at det tyvende århundredes på en gang mest succesfulde og katastrofalt mislykkede politiske projekt skulle være gået i hundene, fordi nogle studerende på litteraturvidenskab har læst lidt rigeligt queerteori – eller, for den sags skyld, fordi visse humanister (Gud forbyde dem) er kommet for skade at mene, at dét dér med kvindeundertrykkelse og social isolation, det er vist en kulturel praksis, som indvandrerne bør have lov til at udøve. Fra et i bred forstand marxistisk perspektiv kan man kun forstå den slags tektoniske skift i den kollektive politiske bevidsthed med henvisning til langstrakte, makrostrukturelle forskydningsprocesser. Lidt groft sagt, så er venstrefløjens problemer et resultat af tre makrostrukturelle forskydninger.

Globaliseringens vilkår

For det første har en kombination af teknologisk innovation, Kinas åbning mod Vesten, og andre faktorer muliggjort den globale kapitalmobilitet, som Marx forudså allerede i Den Tyske Ideologi. Investorerne råder i dag over en global infrastruktur og enorme mængder billig arbejdskraft, hvilket effektivt har forskudt styrkeforholdet mellem arbejdere og kapitalejere i sidstnævntes favør.

I klar modsætning til årene efter Anden Verdenskrig, hvor kapitalmobiliteten var begrænset af en mere omfattende international regulering, så er konsekvensen af den deregulerede økonomiske globalisering, at kapitalejerne i dag har magten til i langt højere grad at fastsætte vilkårene for den private profitskabelse. Det er den indflydelse, der indirekte gør sig gældende, når politikerne taler om at ’forbedre virksomhedernes rammevilkår’ – hvilket reelt blot betyder, at investorerne skal have en større bid af kagen mod at fastholde arbejdspladser i ’højomkostningslande’ som Danmark, på bekostning af almindelige lønmodtagere. Med andre ord er de strukturelle mulighedsbetingelser for socialistisk politik voldsomt forringede under globaliseringens vilkår.

Den største triumf

For det andet tog Stalins tvangsindustrialisering af Sovjetunionen ikke blot livet af millioner af kulakker og andre ’klassefjender’, men også af enhver tro på, at nationaliseringen af produktionsapparatet er en tilstrækkelig forudsætning for at realisere et socialistisk samfund. Ingen kan længere tro på, at Lenins vej fører til et frit og fornuftigt samfund; den totalitære statssocialisme er ikke noget moralsk forsvarligt alternativ.

Den tredje og sidste årsag til venstrefløjens krise er paradoksalt nok den demokratiske socialismes største triumf: nemlig, den delvise transformation af et forarmet masseproletariat til en bred og økonomisk relativt uafhængig middelklasse – en middelklasse der dog kun vil betale skat, så længe den ikke går til at finansiere en socialistisk politik. Middelklassen har realkreditlån og forlængede weekender til New York, der skal finansieres, og den udbredte (og på mange måder korrekte) opfattelse af slunkne statskasser og global konkurrence på løn og arbejdsvilkår har udmøntet sig i en kedelig tendens til ’velfærdschauvinisme’, hvor alt fra kontanthjælpsmodtagere til syriske flygtninge og gældsplagede grækere bliver reduceret til en byrde på de offentlige finanser.

Dermed har den demokratiske socialismes ikke blot opsplittet sit traditionelle ’historiske subjekt’ – det proletariske interessefællesskab – men med skabelsen af en ’patrimonial middelklasse’ har den også skabt en permanent interessekonflikt i dens potentielle vælgergrundlag, mellem en kapitalejende og skattebetalende middelstand (ejendom, pensionsopsparinger) og et kapitalløst og velfærdsafhængigt pjalteproletariat, der også i høj grad står uden for arbejdsmarkedet.

Ondets rod

I det store billede kan kystbanesocialisterne skælde ud på landsbytosserne i DF, og multikulturalisterne kan ’gå islamisternes ærinde’ fra nu af og til dommedag – det er ikke den slags identitetspolitisk ’arrogance’ eller ’knæfald’, der sender socialismen i graven. Venstrefløjens problemer skyldes langt mere fundamentale strukturforskydninger i den kapitalistiske samfundsorden, der har angrebet både de strukturelle mulighedsbetingelser for socialistisk politik, socialismens ukritiske statsbegejstring, såvel som dens folkelige forankring og vælgergrundlag.

Og så igen: måske deler såvel de identitetspolitiske bevægelser som kritikken af dem en mere grundlæggende uoverensstemmelse med socialismens traditionelle selvforståelse. Siden Marx har den centrale tråd i det socialistiske projekt været, at det har orienteret sig mod den langsigtede udvikling i samfundets grundstruktur. Hvis man skal finde en årsag, der har rod i den politiske bevidsthedsudvikling som sådan, til venstrefløjens eksistentielle krise, så er det snarere i det mere generelle tab af den orientering, at hunden ligger begravet. Set i det lys er kritikken af den identitetspolitiske bølge dog selv i nogen grad med til at køre det socialistiske tog af sporet, fordi det konsekvent fokuserer vores opmærksomhed på et epifænomen frem for ondets rod.

Krævende projekt

Lad mig slå fast: Min hensigt her er ikke at afvise identitetspolitiske hensyn som sådan, ej heller at forkaste alle dimensioner i kritikken af de forskellige identitetspolitiske bevægelser, der de sidste årtier har domineret venstrefløjen. Tværtimod har jeg stor personlig sympati for dele af antiracismen, feminismen, LGBT- og queerbevægelsen samt forståelse for dele af kritikken.

Men den demokratiske socialismes grundlæggende projekt har altid været at forsøge at outsmarte kapitalismen på dens egen banehalvdel – at indføre stadig mere social lighed og demokratisk selvbestemmelse uden et fundamentalt opgør med kapitalismens bærende institutioner: den private ejendomsret og markedet. Det er et vanvittigt krævende projekt, men hvis det skal have en fremtid, så kræver det som minimum, at vi, der sympatiserer med det socialistiske projekt, på ny orienterer os mod at forstå og udvikle en socialistisk politik i lyset af kapitalismens langsigtede udviklingstendenser.

Socialismen genvinder kun fordums styrke ved at sætte kapitalismekritikken tilbage i centrum.

Malte Frøslee Ibsen er ph.d.-studerende i politisk teori fra Goethe University i Frankfurt am Main

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Knud Folkvang

Interessant diskussion, men er den fundamentale udfordring ikke, at det blot bliver en ligegyldigt studiekreds passiar blandt feinschmeckere, da det meget store flertal har end ikke det fjerneste ønske om at gøre op med kapitalismen, bl a fordi man aldrig har set noget alternativ "skaffe brød på bordet" i den reelle verden ?

Knud Folkvang

Det korte svar er nej

Grethe Preisler

@Knud Folkvang, 16. august 2015 - 19:50:
"det meget store flertal har end ikke det fjerneste ønske om at gøre op med kapitalismen, bl.a. fordi man aldrig har st noget alternativ "skaffe brød på bordet" i den reelle verden"

Det var ligegodt pokkers - hvad levede "det meget store flertal" så egentlig af før kapitalismens opståen?

Steffen Gliese, Peter Nørgaard og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Knud Folkvang:
- man har set adskillige alternativer, fx.:
- andelsbevægelsen
- israelske kibbutzer
- kooperative virksomheder
- landbrugskollektiver som danske Svanholm
- Kina, Vietnam og andre asiatiske tigerøkonomier
-

Ellers er ph.D-studerende, Malte´s analyse af post-Koldkrig venstrefløjens post-modernistiske, dvs. borgerlige idealistiske identitets-politikker, herunder dens accept af reaktionære ideologier som den "moderate" islamisme, vel helt ok?
Dér, hvor kæden hopper af, er så hans emotionelle automat-pilot-agtige tilslutning til borgerskabets og trotskisternes unuancerede fortælling om Stalin, Lenin og totalitarismen.
Men måske skyldes sidstnævnte, som kristeligt Dagblad, engang skrev, at post-socialisme generationen, som Malte jo tilhører, er opdraget og uddannet under neo-liberalismen, og derfor aldrig selv har mærket Kold-krigens kolde vinde.

Stephan Paul Schneeberger

"Men den demokratiske socialismes grundlæggende projekt har altid været at forsøge at outsmarte kapitalismen på dens egen banehalvdel – at indføre stadig mere social lighed og demokratisk selvbestemmelse uden et fundamentalt opgør med kapitalismens bærende institutioner: den private ejendomsret og markedet." Det lyder som om han ikke rigtig ved hvad han snakker om - demokratisk socialisme er ikke det samme som socialdemokratiet. Demoraktiske socialisme er feks. Proudhon, Bakunin , osv. som alle tale imod markedsøkonomien og har haft klare forbehold over for privatejendom. mens socialdemokratiet søger kompromis mellem arbejder og kapital og derfor acceptere også markedet og privatejendom, Men som anarkisten Chomsky på peger selv er der ikke en realt demokrat i muligt med markedet i praksis, men kun i findes i teorien som forfatte som netop Adam Smith snakket om

Jens Thaarup Nyberg, Felix Austin og Per Dørup anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

@ Torsten Jacobsen
16. august, 2015 - 18:05
"... udbytningen er et et resultat af processen, og ikke den drivende faktor i samme proces."
Jeg vil tillade mig at mene, udbytningen er en del af processen - ellers ville akkumulation hos ´den ene procent´ ikke kunne lade sig gøre.

Jens Thaarup Nyberg

Torsten Jacobsen
16. august, 2015 - 18:05
"... Udbytterne, overklassen, kald dem hvad du vil, er ikke skaberne af denne metode. De er blot hjul i samme maskine som de, der udbyttes, og for hvem akkumulation af værdier ikke er en praktisk mulighed."
Og maskinen er så skabt af ... . Tror du virkelig bourgeoisiet er uvidende om, hvad det foretager sig.

Niels-Simon Larsen

Hvornår kan man kalde sig kapitalismekritiker?
PS: Jeg har både læst artiklen og tråden.

Grethe Preisler

Niels Simon Larsen - 17. august - 07.53:
"Hvornår kan man kalde sig kapitalismekritiker?"

Det kan man, hvis man ikke tror på, at Kapitalismen (med stort K) er realiseringen af "Guds Vilje" og/eller "Naturens Orden" og anfægter de dogmer og læresætninger, dens tilhængere kører i stilling for at forsvare og bevare deres hævdvundne historiske, sociale og økonomiske privilegier og grundlovssikrede ejendoms- og råderet over produktionsmidlerne.

I så henseende adskiller nutidens finansfyrster sig såmænd ikke ret meget fra det feudale aristokrati, deres kapitalistiske pilgrimsfædre kom til magten ved at bekæmpe og besejre med "åndens sværd".

Jakob Lilliendahl, Steffen Gliese og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Jens Thaarup Nyberg,

I min forståelse er den grundlæggende proces som skitseret i mit indlæg her, særligt pkt 1-3: http://www.information.dk/comment/1046579#comment-1046579

Der er altså tale om en tilsyneladende umættelig efterspørgsel, som besvares af en tilsyneladende ubegrænset villighed til at imødekomme den.

Lad os se lidt nærmere på hvad der efterspørges: Er det f.eks. kvalitetetskød produceret under forhold, der ikke udsætter dyrene for lidelser? Tøj, der ikke er produceret under slavelignende forhold i fjernøsten? Produkter, der ikke skal sejles den halve verden rundt, før de lander på butikshylden? Nej, naturligvis ikke. Der efterspørges billige varer. For er varerne ikke billige, kan behovet for forbrug ikke tilfredsstilles effektivt.

Udbytningen udspringer altså af behovet, ikke omvendt. Resten er et spørgsmål om organisering, En sekundær proces, et epifænomen.

Og netop derfor er det efter min mening ikke tilstrækkeligt (omend prisværdigt) at kæmpe for en udligning af økonomiske forskelle i et demokratisk system. For den kamp er tabt på forhånd, hvis den ikke ledsages af et særdeles målrettet forsøg på at reducere behovet. Her kan jeg jo passende henvise til den nuværende parlamentariske situation i Danmark, et af verdens rigeste lande.

Jeg kan også henvise til dette klip fra valgkampen, hvor Johanne Schmidt Nielsen i mødet med systemets mand, Kåre Kvist, ikke på noget tidspunkt anfægter den primære proces, men udelukkende forholder sig til den sekundære. Det er ikke et angreb på Johanne eller Enhedslisten jeg her er i gang med. Jeg er enig i hvad hun siger, og guderne skal vide at Kåre Kvist gør sit yderste for at holde samtalen på laveste niveau.
https://www.youtube.com/watch?v=-S3abwuxWbE

Hvad angår spørgsmålet om hvorvidt udbytterne handler med overlæg, altså deres moralske ansvar, så finder jeg spørgsmålet såre uinteressant. Det skyldes at jeg ikke mener at mennesket kan handle helt så frit, som vi normalt går og forestiller os. Men det er en helt anden diskussion, som jeg bestemt synes vi skal afstå fra at engagere os i, i denne tråd.

Herman Hansen

Velfærdsamfundet er skabt af politik og folkevalgte politikere. Konkurrencesamfundet er skabt af lobbyister betalt af pengestærke interesser.

Demokrati er i dag fuldstændig undergravet af mørkets fyrster. Vi er på vej mod tider med pengestærke interesser som den styrende magt. En skjult og diffus magt som det ses hos terrororganisationer.

...De pengestærke interesser har udkonkurreret den stærke mand. Men diktatur er diktatur.

Torsten Jacobsen

Det er jo netop fordi det er billigt, underlødigt og i mange tilfælde formålsløse ting der efterspørges at udbytningen er det fundamantale.
Fordi kapitalismen bygger på individdets frie valg til at vælge imellem lødige holdbare varer og billigt junk, men de lødige varer kan ikke betales af masserne, om de overhovedet forefindes og tilbydes dem.
Men det billige junk tilbydes som erstatningsvarer for ordentlige produkter, varer som den bedre stillede del ALDRIG vil spilde tid på, men som er det mængden kan efterspørge og som er det der udhuler vore resurser med uhyggelig hast.
Samtidig foregår der en sideordnet produktion at varer i en hel anden kvalitet, til priser kun de allerrigeste kan betale, men hvor pengene er tjent på produktionen af flitterstadset.

En af limpindene er det frie valg.

Vi har så uendeligt svært ved at erkende hvad vi er og hvordan vor verden hænger sammen, især når andre er klogere end os og udnytter os.
Men intet så velsmurt kan bygge på så mange sammenfald.
Jeg kan kun opfordre til at ryste alt blændværket af øjnene og se tingene som de virkelig er.

Steffen Gliese

Reelt set er værdierne jo ligegyldige - når man har mere, end man nogensinde kommer til at kunne forbruge.
Det handler om den magt, det medfører. Derfor er det reelt mindre vigtigt, hvem der ejer, sålænge folkeflertallet har retten til at råde over værdierne og vilkårene i samfundet.

Niels-Simon Larsen

Er det nok ikke at 'tro' på kapitalismen som den frelsende engel? Der skal vel også lidt handling til...

Jeg kører i min store fede Audi, og når jeg kommer forbi dig ruller jeg vinduet ned og råber: "Jeg tror ikke på den. Jeg kører bare i den".

Jeg tror, at det var Bill, der skrev at der var forskel på kapitalismekritik og socialismen. Er det forkert? Er det ikke lidt af en gratis omgang at være kapitalismekritiker, hvis man ikke lever den ud i praksis? Er der overhovedet en praksis (undskyld de mange spørgsmål), men det minder mig lidt om Bjergprædikenen, hvor liv og lære umuligt kan hænge sammen med mindre man bliver en idiot a la Dostojevskijs roman af samme navn?
Så, Grethe, både kapitalismekritiker og socialist, teorien present, praksis overkommet?

Michael Kongstad Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Felix Austin skriver:

Det er jo netop fordi det er billigt, underlødigt og i mange tilfælde formålsløse ting der efterspørges at udbytningen er det fundamentale.

Det er jo det, jeg skriver? Erklærer du din enighed, eller anfægter du min argumentation her?

Fordi kapitalismen bygger på individets frie valg til at vælge imellem lødige holdbare varer og billigt junk, men de lødige varer kan ikke betales af masserne, om de overhovedet forefindes og tilbydes dem.

Tror man på et 'frit valg' i denne sammenhæng, begrænser det sig vel ikke til et valg mellem at købe enten den underlødige eller den lødige vare? En tredje mulighed foresvæver mig, hmmm?
(selvfølgelig er der fornødenheder vi ikke kan undvære, så som tag over hovedet og en tilstrækkelig mængde føde hver dag. Midler til livets opretholdelse, kort sagt. Men forbruget i Danmark, hos høj såvel som hos lav, rækker jo for de fleste langt, langt ud over disse nødvendigheder.)

Torsten Jacobsen

Niels-Simon Larsen spørger:

Er det ikke lidt af en gratis omgang at være kapitalismekritiker, hvis man ikke lever den ud i praksis?

Jo!

Men holdningen på venstrefløjen er, som det også kommer til udtryk i tråden her, at det er strukturerne som må ændres, for at mennesket kan udfolde sig frit, dvs. socialt/solidarisk.

Mit synspunkt er, at mennesket må frigøres, førend strukturerne kan ændres. Og selvfølgelig må man starte med sig selv, se sine egne dæmoner i øjnene, uddrive dem hvis muligt, eller søge hjælp hvis man ikke kan klare den kamp på egen hånd.

MEN, og dette punkt er det afgørende: Der er tale om to sider af samme sag. Samfundet er ikke beboet af mennesker, samfundet er mennesker. Transformationen af strukturer og transformationen af individet er samme proces anskuet fra to forskellige perspektiver. Derfor er begge kampe absolut nødvendige og gode, mens de hver for sig forslår som en skrædder i helvede.

Torsten Jacobsen

Felix Austin,

Et lidt barnligt tanke-eksperiment (jeg undskylder på forhånd):

Hvis du og jeg fik en fuldstændig liste over alle udbytterne, og derefter med en dødspatrulje (eller et par amerikanske droner) lykkedes med at tage livet af hver og én: Hvad ville resultatet så være?
Hvilke strukturer forudser du ville ændre sig? Hvorfor?

Steffen Gliese

Efterspørgslen forekommer umættelig, men er det i realiteten, fordi 1) den kan være det under de givne produktionsforhold, hvor den i realiteten kendetegner en utopi, og 2) den har en masse attraktive medbetydninger, der sender signaler om individets efterstræbelsesværdige egenskaber.
Hvis udbuddet var mindre - det har det jo været, og der var det stadig umuligt at efterkomme - men gratis, ville attraktionen forsvinde, og behovet ville blive mindre kunstigt: så ville det ikke være væsentligt, om bilen var stor, men at den skulle tankes op tit. Det ville heller ikke være interessant at hamstre, fordi det ville tynge i indkøbsposen.
Hvorfor kunne en sådan planlagt økonomi så ikke fungere i Sovjet og lydstater? Fordi den var centraliseret, og fordi samfundets ressourcer blev brugt andre steder end i den brede befolknings almene interesser: i sværindustrien, især.

Grethe Preisler

Niels Simon Larsen: 17. august 2015 - 09.37:
"Der skal vel også lidt handling til"

Du spurgte, hvornår man kunne kalde sig kapitalismekritker, og det var det , jeg svarede på, og ikke andet: 'Kapitalismekritiker' kan enhver kalde sig, som ikke forsvarer kapitalismens overlegenhed som samfundsmodel med alle til rådighed stående midler. Det være sig tåregas, tanks og vandkanoner eller'rundkredspædagogik' og lidt 'smørelse de rigtige steder', når 'folket' begynder at knurre for højlydt over 'de faktiske forhold i jernindustrien' og dele sig efter andre kriterier end den ideale fordring fra dem, der indtil videre har deres på det tørre i økonomisk henseende.

Så jo, Niels Simon: "Kapitalismekritik" er en gratis omgang for de fleste. Ikke mindst for dem, der har 'politik' som levebrød og karrierevej og aldrig har haft hænderne oppe af lommerne til andet end at fægte i luften med fra katederet og tegne med på tavlen, siden de tomlede hjem fra rejsen til Langtbortistan med skolebus fra Tvind.

Den kapitalismekritik som der i dagens Danmark kan samles flest mennesker omkring er kritik af forbrugerismen. Forbrugerismen er et spejl af os selv og det synspunkt fremføres uhæmmet af kapitalismetilhængerne: “I ka’ jo bare la’ være med at købe” …samtidig med at de prædiker, at det fri forbrugsvalg er den ægte frihed. Lad os tage kapitalismetilhængerne på ordet og indrømme at “systemet” styre os - vi kan ikke lade være. “Systemet” må tilrettes. Reguleres ved hjælp af “luksusafgifter”. Alt hvad der ikke er basal overlevelse skal afgiftsbelægges. Alle vare skal klassificeres efter: CO2-udledning, overflødighedsfaktor, importvarers substitutionsmulighed, transportafstande, genbrugsfaktor, forureningsfaktor, dyrevelfærd, økologi, sundhed osv.

Markedet under kontrol.

Jens Thaarup Nyberg, Torsten Jacobsen, Grethe Preisler og Felix Austin anbefalede denne kommentar

Peter Hansen!
En centraliseret planøkonomi.
Altså alternativt at applicere en decentraliseret (plan) økonomi.
Jo, det vil jo være fedt for USA- og EU-imperialismen med en decentraliseret socialistisk økonomi.
Så behøver de jo ikke længere at anvende den del og hersk balkanisering/opdeling af Sovjetunionen, Jugoslavien, Irak, Libyen - og som de vel intenderer i Syrien.
-Så kan de bare spadsere lige ind og nedkæmpe enhver decentraliseret - og dermed svag - potentiel socialistisk økonomisk trussel fremover.

Niels-Simon Larsen

Tråden her lever op til det, som mange kalder "Tråden bedre end artiklen". Ikke fordi artiklen var dårlig. Den beviste sin værdi ved at kunne bære mange gode indlæg frem.

Vi er inde på det urgamle problem med at være i besiddelse af den rigtige mening, men ikke arbejde nok for den eller ikke kunne føre den frem til sejr. Allerede i NT gik det løs. Kan man være troende uden at løfte en finger for troen? Der skal vel et par gode gerninger til i ny og næ. Som bekendt står katolikkerne på gerningerne, mens protestanterne forfægter frelse ved tro alene.

Når vi ikke har kunnet virkeliggøre en flertalssocialisme her, så bør vi få virkeligt røde ører. Det kan skyldes flere ting:
1. Vi er nogle uduelige knoldesparkere.
2. Det er ikke vores skyld, for det har heller ikke kunnet realiseres andre steder.
3. Vi mangler det, som Torsten pointerer, at arbejde med os selv og derfor begår vi de klassiske fejltagelser i en uendelighed.
4. 'Vi' er gode nok, men har altid nogle kontroversielle ledere.
Skriv selv videre!

Torsten Jacobsen

Du begår jo netop den klassiske fejl at rende med limpinden når du personificerer tingene med:

Hvis du og jeg fik en fuldstændig liste over alle udbytterne, og derefter med en dødspatrulje (eller et par amerikanske droner) lykkedes med at tage livet af hver og én: Hvad ville resultatet så være?
Hvilke strukturer forudser du ville ændre sig? Hvorfor?

Du og jeg og alle andre ved at det er bedøvende ligegyldigt hvem der udgør den ene % og hvem der gerne vil rense sig med selvrevselsens skarpe lud, hvis ikke de økonomiske strukturer bliver ændret.
Hvis ikke de ændres så går der nul dage før nogle andre har overtaget stafetten og er den nye ene %.

Og om du og 100 000 andre vælger at købe vindkraftsEL, økologiske juletræer og giver lidt mere for sure druer, ændre ikke en døjt i forhold til at tøjle det store marked. Allerhøjest går nogle få ører den rette vej og resten ender som merprofit i den ene %s lommer.

Så nej jeg har ikke lyst til at gå i udryddelseskrig efter den ene%, de "uddør" når tilførslen standser og det gør den først når folk samler sig om det nødvendige og standser med at jagte lygtemænd.
Følg pengene

Grethe Preisler

Jamen Bill Atkins dog,

"Markedet under kontrol" v.hj.a. "afgifter på alle varer klassificeret efter CO2-udledning, overflødighedsfaktor etc."

Nu må du virkelig prøve at styre dig, før De Alternatives økonomiske eksperter brister gråd. Vil du tage 'den fattige mands snaps' fra den jævne danske lønmodtagende mand og -kvinde, så de ikke mere kan tillade sig den beskedne luksus at rejse ned og svinge dankortet et par gange om året til gavn for beskæftigelsen i den turistindustri, der efterhånden er det sidste halmstrå, de dovne fattigrøve i middelhavslandene har at klamre sig til, hvis de skal gøre sig håb om at komme økonomisk på fode igen?

Fy! - siger jeg bare. Den var virkelig under bæltestedet.

John Christensen

Jeg tilslutter mig kritikken af kapitalismen globalt som lokalt!
Socialismen har ALDRIG haft bedre vilkår, end netop nu hvis vi betragter det i et historisk perspektiv.
Det skyldes først og fremmest produktivkræfternes nuværende udviklingstadie - tilsiger Marxismen.

Den private tilegnelse af den skabte merværdi er en hovedmodsigelse, hvor kapitalistisk produktionsmetode hersker, fordi produktionen er samfundsmæssig og opfylder allehånde behov.

Kritik er særdeles velkommen - og da især rettet imod kapitalismen.

God debat, mange fine indlæg.

God dag der ude

Jeg sidder igen med en fornemmelse af, at menneskeheden er omkring 300 år gammel.
De magtstrukturer, som er i kapitalismen genfindes og kan dokumenteres år tusinder før vores tidsregning.
Hvad mere er, her ikke et eneste kommunistisk land undgået de ganske menneskelige fænomener grådighed og magtbegær. Selv kommunistiske organisationer med en rimelig indkomst som Tvind-imperiet, kan fremvises som eksempel.
Det er i høj grad de samme problemer der opstår i kommunistiske og ikke kommunistiske lande, nemlig nogle får mere end andre, så en ren kapitalismekritik virker for snæver.
Bliver menneskets samfund en afspejling af mennesket, eller samfund udvikler sig (hvordan) og mennesket er en afspejling af samfundet.
Jeg kan godt følge Torsten Jakobsen langt hen ad vejen.

Grethe Preisler

Køb avisen. Information er det forum, hvor landets bedste hoveder diskuterer de mest presserende emner.

Peter Knap

Ja selvfølgelig kan de fleste sympatisere med Torsten Jakobsens tese om at vi alle er fanger i det store spil og ingen har skylden. Vi bliver bare ført afsted i den rolle tilfældet nu har valgt til os.

Det er bare lettere for pusheren at vælge end det er for junkien.
Og med muligheden for at vælge følger nu engang også muligheden for at vælge det rigtige.
Omvendt er det svært at vælge det rigtige , når du intet har at vælge imellem og så springer kæden af for den teori, synes jeg.

Påstanden om at socialismen er ringere til at brødføde en befolkning føres ukritisk frem, side om side med fortællingen om urgamle markeder.
Sammen tages det ensidigt til indtægt for at undlade at innovere og udvikle nogle værktøjer, ændre sammensætninger af værktøjer eller ser på rimeligheden i påstandene.

Hvis man skulle måle et politisk systems succes på dets omvendte succeskriterie om det havde fungeret i lang tid og havde brødfødt sine indbyggere effektivt, så skulle kapitalismen virkelig stå til dumpekarakter.
Bobler og kriser har været en kendt følge at dette system i mindst 4 000 år, med fortællinger om 7 fede år afløst af 7 magre år, en vekslende økonomi medfølgende sult og fattigdom som vi glad accepterer fortsætter 4 000 år senere, uden at vi endog forsøger at udjævne de udsving vi ved er skadelige.
Mens vi hurtigt bortdømmer socialismens forsøg på at tøjle disse kræfter, selvom vi er vidende om at alle kræfter blev sat ind på at ødelægge dette forsøg.
Også selvom forsøget resulterede ikke bare i resultater for underklassen i de berørte lande, men gav bonus for mange fattige i andre lande også, ved at hæve den acceptable bundgrænse for hvad man kunne tilbyde underklassen.

Hvad vi burde gøre var jo at indse at vi skal bruge de værktøjer der er til rådighed til de opgaver og problemer vi står overfor.
Nej , markedet er ikke egnet til at styre alting.
Vi ved det, men vil ikke indse det.
Nej, vi kan ikke gøre alle menneskers muligheder helt lige.
Også det er sikker viden, som ingen vil få held af at se stort på.
Ja markedet skal reguleres og ikke mindst splittes op også fordi områder, lande og muligheder er forskellige og skal anerkendes hvis en styring skal give mening.
Ja der skal samarbejdes over grænserne, men ikke på finansverdenens præmisser.

Philip B. Johnsen

Fra artikel:
"Dermed har den demokratiske socialismes ikke blot opsplittet sit traditionelle ’historiske subjekt’ – det proletariske interessefællesskab – men med skabelsen af en ’patrimonial middelklasse’ har den også skabt en permanent interessekonflikt i dens potentielle vælgergrundlag, mellem en kapitalejende og skattebetalende middelstand (ejendom, pensionsopsparinger) og et kapitalløst og velfærdsafhængigt pjalteproletariat, der også i høj grad står uden for arbejdsmarkedet."

Det overses at middelklassen er en fejlkonstruktion, der langsomt men sikkert, kvæler kapitalismen da middelklassen kun kan fodre kapitalismen med vækst gennem stigende overforbrug, der som bekendt skaber klimaforandringer der generere klimakatestrofer, som begrænser vil forbruget.

Med andre ord, forureningen fra en beskidt produktion, er ikke regnet med i prisen på produkterne, så middelklassen ender på bunden af samfundet i et plutokrati, men vi kan da godt lege, at kapitalismen har en fremtid, virkeligheden er nok for grim for Malte Frøslee Ibsen ph.d. studerende i politisk 'teori'.

Michael Kongstad Nielsen

"Hvornår kan man kalde sig kapitalismekritiker?", spørger Niels Simon Larsen.
Ja, ligesom en paraply er, når det regner, så må en kapitalismekritiker være, når kapitalismen kritiseres. Og det kan den ikke gøres nok. Men og uden handling, selve kritikken er i øvrigt en handling, da den er ikke stum og indadvendt som tro.

Men der er for lidt af den, som artiklen meget rigtigt siger, og kvaliteten af den kan også diskuteres. Først havde vi Finanskrisen 2008. Der skulle banker og virksomheder selvfølgelig være krakket på stribe, så tabene blev placeret der, hvor de hørte hjemme. Men nej, de blev reddet af bankpakker etc., så skatteyderne måtte betale regningen. Blev det kritiseret?

Siden har EU ikke bestilt andet end at konsolidere og stabilisere sig i finansmekanismer med vældige fondsopbygninger, som kan aktiveres, hvis nogle bobler skulle finde på at sprænge lige pludselig.
Igen er det skatteyderne, der skal betale, hvis (når) kapitalismen fejler (men stryger fortjenesten). Er det kritiseret?

Herhjemme kom kapitalismekritikkens førsteelsker, Enhedslisten, til fadet i 2011 som støtteben for Thornings ih-så røde regering. Kom der kapitalismekritik ud af det? Nej, for Thorning var fredet, og al den kapitalismeunderstøttende politik lod EL passere uden at kny.
Tiden gik, og først tre minutter før lukketid fik EL hevet mistillidskortet op af brystlommen, og Corydon blev meget forskrækket. Men ak, for lidt og for sent. Netop DONG-sagen havde ellers været excellent til at skærpe kapitalismekritikken på og stille tilliden til regeringen på højkant. At indskibe sig med Goldman Sachs i skattely - et selskab, der burde være gået ned i 2008 ligesom Leman Brothers - er så giftig en handling for kapitalismekritikkens troværdighed, at EL skulle være stoppet der.

Nå, op på hesten igen, videre ud over stepperne, med meget mere og bedre kapitalismekritik.

Felix Austin, Niels-Simon Larsen og Jan Pedersen anbefalede denne kommentar

Felix Austin. Mener du i fuld alvor, at den kapitalistiske samfundsmodel er 4000 år gammel?
Hvem der producerer mest eller mindst kan man altid gantes om. Det, jeg hævder, er, at der er en elite, der scorer kassen, mens vi andre må nøjes med store eller små bidder, afhængig af hvor heldige vi har været med vores fødested.

Philip B. Johnsen

Kapitalismekritikken er forstummet, det kræver middelklassen der har alt de ejer investeret i pensionsordning og friværdi i egen bolig, vores politikkere er tavse om konsekvenserne af den førte politik, for middelklassen vil fastholde politikken inden for kapitalismens rammer, ellers mister de alt de ejer.

Vesten køre verden ud over skrænten og lige i helvede, fordi ingen vil tillade middelklassen stopper kapitalismen ved, at forbruge mindre og stoppe væksten.

Først når det er forsendt, vil det blive respekteret, at sige kapitalismen er død.

John Christensen, Per Dørup og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

"Alle jakker knappes,
alle jakker knappes,
konjakker knappes ej"

Men skidt med det, så længe Vesten er pletfri og kan nå rundt om ølvommen uden uden at revne i ryggen.

Niels-Simon Larsen

Der har hele tiden været en opdeling i autoritetstro og antiautoritære i vores røde afdeling. I 70'erne brugtes ordet 'Den diffuse venstrefløj'. Det væsentlige er, at dette aspekt også har en kirkehistorisk pendant, nemlig i den katolske centralkirke og grostikere af forskellig observans. Kampen mellem de styrende og de ustyrlige.

I dag vil ingen styres, og derfor er DKP bare en lille del af EL. Det har den bagside, at enhver selv må finde ud af det, og at det er svært at se en linje i det hele. Hvis man ikke kan se den, må man nøjes med at have den inden i sig. Det nytter jo ikke noget, når lederne altid var korrupte, dekadente og blev ledere og ledere. Vi må selv finde ud af det. Personligt har jeg det godt med det, og jeg vil håbe, at de fleste har det som mig.

Hvad så med retningen? Vejen der fører til frelse, som det altid har heddet? Der er det nok sådan, at vi har indset, at der ikke er nogen frelse. Jeg tror såmænd ikke engang, at man kan blive frelst i folkekirken i dag. Man skal nok helt over til pinsefolkene eller jehovaerne.

Politisk har EL en vej til politisk frelse. Alternativets vej er: Du kan nok selv finde ud af det, tænk dig om, arbejd med dig selv og aktiver dig - så det gør jeg. Enhver kan måle resultatet, men hold det hemmeligt...

Steffen Gliese og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Philip B. Johnsen: middelklassen der har alt de ejer investeret i pensionsordning og friværdi i egen bolig

Ja, middelklassen tror de er blevet bonkammerater med kapitalisterne fordi de har valgt at svigte den solidariske folkepension til fordel for opsparet pensionen. Claus Jensen, Dansk Metal, er ivrig tilhænger af TTIP/ISDS, som skal sikre virksomheders juridiske position overfor den nationale lovgivning: "Vi har jo 4000 mia. kr. der skal investeres - og helst sikkert" som han siger. Ingen kapitalismekritik derfra...

Morten P. Nielsen, Per Dørup, Steffen Gliese, Felix Austin og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Niels-Simon Larsen, hellere socialismekritik end kapitalismekritik - alt som det plejer fra alternativisterne.

No one is more of a slave than he who thinks himself free without being so.
Goethe

Michael Kongstad Nielsen

Jo, men det er nu nemt at vide og føle, om man er fri som menneske eller ej, herunder fri til at tænke frit.
Goethes sentens, der burde gengives på originalsproget, indeholder den autoritetstro, Niels-Simon tager afstand fra, idet autoriteten bestemmer, hvem der er fri, og hvem der bare mener at være det.

Socialismen bør aldrig være fritaget for kritik, lige så lidt som kapitalismen.

Niels-Simon Larsen, Steffen Gliese og Felix Austin anbefalede denne kommentar

Som sædvanlig forblændes vi at vor egne fortræffeligeheder og henfalder til mumleri og småkævel.
Held og lykke med projektet.

Gothe har nok tænkt på slaver af det fri marked - altså frivillige slaver.

Socialismekritik fair nok - jeg har bare endnu ikke set nogen konstruktiv kritik fra alternativisterne -kun forkølede forsøg på at snakke uden om virkelighedens politiske spørgsmål. Nu alternativisterne ikke ville tage afgiftsstyring af markedet op til diskussion så kan jeg jo prøve med et andet spørgsmål: "Hvor står alternativet i forhold til TTIP/ISDS." Når jeg googler på "TTIP ISDS Elbæk" så får jeg en lang række hit hvor der står "Elbæk mangler"

Michael Kongstad Nielsen

Fred være med Goethe. Men socialismekritik skulle da gerne komme indefra. Man ved jo ikke, hvad det skal gå ud på nærmere bestemt. Det vidste Marx heller ikke. Det må udvikles i en stadig søgen, i en demokratisk proces.

Philip B. Johnsen

Pyt med socialisme, kapitalismen er den gammel nedslidte forlystelsepark, den sidste dag, kun timer før nøglerne drejes om for aller sidste gang, hvor køen til samtlige forlystelser er blevet så lang, at parken lukker for altid, lang tid før dine børn får en tur.

Man kan sige kapitalismen fungere stadig helt efter hensigten, for dem forrest i køen, for alle andre er festen faktisk slut, kun dem der overvejer, at springe køen over kan teoretisk set stadig nå at få en tur, dem er der nu ved at blive rigtig mange af, det får køen til at blive anspændt og humøret er faldet meget, nu kan det efterhånden kun ende med tumult, men forlystelserne er stadig i fuld fart lidt endnu.

Torsten Jacobsen

Jeg kan se at denne tråd nu igen degenererer udi ørkesløs Alternativet vs Enhedslisten-kævl. Skade.

Personligt er jeg dybt taknemmelig for at vi har Enhedslisten, for det hårde arbejde der er gjort af så mange mennesker inden for den ramme, og lykkelig for at partiet er vokset fra at være i evig fare for at miste repræsentation på tinge, til et parti med 14 mandater. Begår Enhedslisten fejl? Ja, selvfølgelig. Skal partiet kritiseres for disse fejl? Ja, selvfølgelig. Men hvis man i sin kritik mister blikket for, at Enhedslisten indtil videre er det eneste parti i folketingssalen, som konsekvent har leveret en sammenhængende kapitalismekritik, så bør man efter min mening se at få lukket øjnene op.

Alternativet har til sammenligning intet leveret i den henseende. Ikke så underligt, eftersom partiet er nyt, og endnu ikke har haft muligheden for at levere varen. Men hvis man som socialist ikke kan høre eller få øje på, at partiet er kapitalismekritisk, så bør man ved gud gå til lægen. Eller til psykolog, hvis det ikke er synet eller hørelsen, men snarere mentale blokeringer, som der er problemer med.

Nok om den sag.

Felix Austin, jeg synes ærligt talt du patroniserer mig i dit indlæg kl 15.38. Jeg synes ganske enkelt ikke det er fair, når du opsummerer mine mange indlæg i denne tråd, som "vi er alle fanger i det store spil og ingen har skylden. Vi bliver bare ført afsted i den rolle tilfældet nu har valgt til os." Det er muligt at mine indlæg bygger på for mange for-forståelser, som jeg på grund af formatet her ikke kan redegøre for, og at jeg derfor vitterligt fremstår så ureflekteret og naiv, som du fremstiller det. Det er i så fald en skam, og fejlen er i sidste ende min. Men jeg håber og tror på, at det ikke er tilfældet.

Well, tak for denne gang. Det var interessant og givende, så længe det varede.

Bill Atkins, Jens Thaarup Nyberg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

@Torsten Jacobsen
17. august, 2015 - 09:14
Ja, undskyld jeg overså dit nok så vigtige paradigme :-/
Jeg tror behovet for "surrogater" grunder i ønsket om tilkendegivelse af status, tilhørsforhold; et naturligt behov, der er blevet skruen uden ende, nu symbolerne er blevet let tilgængelige og nye modeller optræder én masse i hurtig udskiftning. Det indebærer selvfølgelig gang i forretningen og udvidet udbytning. Så, atter og atter udnytter ´de med hat og cigar´ et af vore elementære behov i deres stræben efter, og konkurrence om, store sorte tal på bundlinien; gør de ikke det, vil de hurtigt miste status, identitet. Her ser jeg udbytning som en nødvendig del af processen, det sociale spil.

Skulle heg knytte en bemærkning til
"Men den demokratiske socialismes [ i.e. socialdemokratismens , JTN ] grundlæggende projekt har altid været at forsøge at outsmarte kapitalismen på dens egen banehalvdel – at indføre stadig mere social lighed og demokratisk selvbestemmelse uden et fundamentalt opgør med kapitalismens bærende institutioner: den private ejendomsret og markedet."
så er det vel oplagt, at foreslå en deliberalisering af finanssektoren, bare som en start på en egentlig demokratisk socialisme.

Michael Kongstad Nielsen

Personligt må jeg melde hus forbi hvad angår Torsten Jacobsens anklager om ørkesløs Alternativet vs Enhedslisten-kævl. Jeg tror tampen brænder hos Bill Atkins, men jeg kan tage fejl. Der er i hvert fald ingen grund til at sammenstille de to partier, og at det ene fik overraskende 9 mandater, mens det andet overraskende kun gik 3 frem, for det ene tiltrækker en ny tanke om hvad politik kunne være, mens det andet ikke vil give slip på en gammel.

Grethe Preisler

Ja fred være med Goethe og Karl Marx, Michael Kongstad Nielsen. Og hatten af for iværksættergeniet Uffe Elbæk.

Goethe og Marx døde jo længe før Elbæk 'opdagede' flyvemaskinen i 1991 og lagde grundstenen til uddannelsesinstitutionen 'KaospilotIinternationalSchool of New Business Design and Social Innovation' i Århus. Som nu i 2015 har både Carlsberg, Grundfoss, Lego, Hummel, Novo Nordisk, SAS og flere andre hæderkronede danske operatører på det globale marked som kunder.

Michael Kongstad Nielsen du siger: "Men socialismekritik skulle da gerne komme indefra. " ...men gør den da ikke det?

Jeg minder om at emnet i artiklen angiveligt er at Kapitalismekritikken skal tilbage i centrum, og at Karl Marx ikke beskæftigede sig med socialimens eller kommunismens indretning - det overlader han til det proletariske flertal - kun påpegede han de fejl der er i kapitalismen, og som man i fremtiden bør undgå, hvis ikke menneskeheden igen efter revolutionen skal falde tilbage i kapitalismens primitivitet. Her tænkes primært på 'ejendomsretten til produktionsmidlerne' som bør være fællesskabets.

Og socialismekritik pågår hele tiden - problemet er, at i til af socialisme bliver indført vil den øjeblikkeligt blive mødt med kapitalismens skævvridende, handelsembagoer, infiltrationer og krigstrusler, så socialismen er ikke selv herre over hvordan den indretter sig.

Men Michael nu kan enhver jo gå tilbage i tråden og forvisse sig om at det alternativisterne der indleder angreb på Enhedslisten og socialismen og ikke omvendt...

...man jo få den opfattelse at Alternativet, på samme måde som de Radikale forsøger at ride på ryggen af socialdemokratiet, forsøger at ride på ryggen af Enhedslistens politik blot uden at komme med løsningsforslag. Den strategi er dødfødt. Dertil er socialister i for politisk bevidste.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg er bange for, at fru Grethe P. forvilder sig rundt i slottets gemakker og ser flyvekonger overalt. Den hvide dame går igen og ser Ellehammer for sig, og forveksler ham med Elbæk.
Ellehammer var vaskeægte kaospilot, Elbæk er bare alternativ.

..man får jo den tanke at alternativisterne føler sig ramt når kapitalismen kritiseres. Alternativet optræder ikke som et alternativ til det kapitalistiske forbrugssamfund, men til Enhedslisten. Sølle.

Jens Thaarup Nyberg, Per Dørup og Felix Austin anbefalede denne kommentar

Sider