Klumme

Komiske danglish

Når min engelske mand kalder det danske sprog for uddøende, driller jeg igen og kalder ham et DF-ekko. Men hvorfor er ’direkte’ fodbold egentlig blevet til ’live’ fodbold? Og hvorfor hedder en sommerlejr i windsurfing på den danske Vestkyst kiddycamp?
20. august 2015

Der er én ting, min britiske mand og jeg ikke kan diskutere, fordi vi bliver så fornærmede over hinandens uvidenhed/dumhed/provokerende påstande. Men alligevel dukker den op, hver gang vi besøger Danmark: brug af engelsk i det danske sprog.

»Dansk er et lille sprog. Større sprog er historisk set uddøde. Bare se, hvordan engelsk har sneget sig ind i det danske sprog i hverdagen, på universiteterne og som arbejdssprog i store virksomheder,« lyder sådan cirka den provokerende påstand fra manden, når han argumenterer for det danske sprogs snarlige undergang.

Efter to ugers ferie i Danmark har jeg ustandseligt måttet sluge hans løftede (provokerende) øjenbryn, når vi cyklede forbi en reklame med et halvt dansk, halvt engelsk slogan som Aldis uforståelige »Nybagt bake-off«.

Eller når vi kom til at lytte for meget med, når ungerne så DR Ultra (pålagt dem for at forbedre deres danske sprog, selvfølgelig).

»Jeg ser, at Berlingske har startet en avis for børn,« vil han således sige med sit løftede øjenbryn og en pegefinger mod titlen: Kids’ News.

Jeg svarer ham (irriteret), at vi danskere blot er godt uddannede og sagtens kan håndtere to sprog på en gang.

»Stort set alle danskere taler engelsk, men det vil ALDRIG blive det sprog, vi kommunikerer på derhjemme. Der har altid været sproglig indflydelse udefra,« siger jeg.

Mit seneste argument er, at man desuden tydeligt kan høre, hvordan vi gør de fremmede ord danske med tiden. Hør blot, hvordan vi har fordansket ord ved at putte et usynligt ’g’ på enden i f.eks. ’restaurang’ og ’kupong’. Og vi har opblødt adskillige d’er, så en udlænding som min mand, der arbejder på at lære dansk, nu tvinges til at kæmpe med kendte navne som Madrid, Bagdad eller Frederik.

Det argument har jeg været ret godt tilfreds med. Især fordi det var manden selv, der klagede over disse ’danske finter’ i sproget.

Desværre gør Danmark og danskerne det ikke let for mig én gang for alle at vinde debatten, for det lader rigtig nok til, at der er sket et skred i løbet af de seneste år.

Det er blevet lettere for min mand at løfte øjenbrynet og pege på et eksempel, hvor engelsk bliver brugt ganske unødvendigt.

»My wonder’full Wake Me Up Mascara« i en Rimmel-reklame er direkte dovenskab. Og hvad forventer Danmark for eksempel, at jeg skal sige til University College Lillebælt, som dækker over en dansk læreruddannelse? Eller til Tech College, som er erhvervsskoler med specialafdelinger som Metal College, Style & Wellness College og Auto College?

Hvorfor er ’live’ fodbold pludselig blevet bedre end ’direkte’ fodbold? Hvorfor skal en sommerlejr i windsurfing på den danske Vestkyst kaldes for kiddycamp? Hvis man ville bruge et andet sprog, ville tysk have været mere oplagt i lyset af områdets klientel. Og så har jeg ikke engang nævnt alle de eksempler på engelske ord i det talte sprog, hvor der findes fuldstændigt identiske danske ord.

Men min mand nævner dem. Og så er det som regel, at diskussionen ender med, at jeg barnligt påpeger, at han er på linje med Dansk Folkeparti, hvis forslag om skat på engelske ord i reklamer og forbud mod undervisning på engelsk på danske universiteter, synes at stemme overens med hans synspunkter.

For jeg mener virkelig ikke, at det danske sprog er ved at uddø, fordi folk siger ’nice’, eller fordi vi har en handelshøjskole i København, der hedder Copenhagen Business School.

Men jeg medgiver, at det ikke ligefrem gør sproget kønnere. Snarere lidt komisk. Så meget vil jeg gerne indrømme.

Mette Rodgers er Informations korrespondent i London.
Klummen er udtryk for skribentens egne holdninger

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Liliane Murray

Jeg har oplevet i Danmark, at blive skældt ud over at bruge engelske kommandoer til min hund. Af ganske unge mennesker, som sikkert dagligt bruger ord som TV, video, mobil, og uden tvivl 'f*ck, etc. Det ligger der en historie bag, som nok er for kompliceret til at komme ind på her.

Tilbage i 1989 hvor jeg var i New Zealand, blev jeg gode venner med en ung svensk meteorolog, og vi 'opfandt' begrebet Skavengelsk, fordi vi blandede både dansk, svensk og engelsk sammen.

Jeg har ingen bekymringer for det danske sprog, som i forvejen har optaget de fleste gloser fra enten tysk, fransk og engelsk, gennem mange hundrede år, men jeg mener vi skal passe på vores grammatik, for den kan komme til at lide under det.

Personligt (jeg taler fire sprog), så mener jeg dog at dansk med omkring 14-15.000 ord er et af de største sprog i verden, engelsk som har over 30.000 ord, er verdens største sprog. Det interessante er hvordan måler man hvor udviklet et sprog er, og her hænger sprog og grammatik sammen, højt udviklede sprog har et stort ordforråd og en enkel grammatik (f.eks. dansk og engelsk), mens sprog som tysk og slaviske sprog har et relativt (meget mindre) ordforråd, og en meget kompliceret grammatik. Et sprog med stort ordforråd er langt mere dynamisk, mens sprog med en kompliceret grammatik er langt mere statiske, og derfor udvikler de sig langsommere.

Men sproget er noget dynamisk der ændrer sig hele tiden, men fordi engelsk nok er det mest udviklede sprog der findes, betyder det ikke at alle andre sprog stagnerer.

Kunne desværre ikke læse hele artiklen.

Liliane,
nu er ord som TV, video, mobil jo heller ikke engelske. ;-)
I øvrigt har både dansk og engelsk flere ord, end du skriver. Men selv om hybridsproget engelsk har flere ord at byde på end dansk, vil jeg vove at påstå, at en tilfældigt udvalgt dansker har et større både passivt og aktivt ordforråd på sit eget sprog end en tilfældigt udvalgt englænder på sit eget sprog. :-)