Kommentar

Hvad ligger der bag Trumps triumftog?

Stik imod alle odds ligger en excentrisk milliardærkandidat klart i spidsen i den republikanske primærvalgkamp – måske fordi Trump oven i alle sine nederdrægtigheder og urimeligheder også kan sige sandheder, som ingen andre kan
Stik imod alle odds ligger en excentrisk milliardærkandidat klart i spidsen i den republikanske primærvalgkamp – måske fordi Trump oven i alle sine nederdrægtigheder og urimeligheder også kan sige sandheder, som ingen andre kan

Brynn Anderson

24. august 2015

Donald Trump håner dele af vælgerkorpset med fuldt overlæg, har ikke styr på simple kendsgerninger, og de fleste af hans politiske programpunkter er enten selvmodsigende eller sindssyge. Alligevel sker det, at han i den grad rammer hovedet på sømmet.

Hans arrogante udtalelser om indvandrere, der spiller bevist på fremmedhadske stemninger, er til at brække sig over, men når han bliver ved med at ligge i spidsen af de republikanske meningsmålinger, kan det næppe være hele forklaringen. Fordi han taler uden filter, siger Trump sandheden om visse emner på en måde, som ingen anden kandidat formår. Og lige for tiden udspyr han i særlig grad sin galde og gift imod de andre republikanere. Endda så hæmningsløst, at det savner fortilfælde i partihistoriens primærvalgkampe.

Som Jon Stewart beskriver det: »Trump har ingen kontrol over de skamløse brækprojektiler, der kommer ud af hans mund, hver gang han åbner den. Det var uundgåeligt, at noget af al den ordgylle ville ryge i Republikanernes retning.« Præcis, og den slag kan man ikke frakende en vis underholdningsværdi. Man kan foragte manden og frygte, han bliver præsident, men stadig nyde showet.

Hans udfald mod ’frontløberen’ Jeb Bush – der vel i grunden kun er frontløber i amerikanske milliardærers hoveder – har været spot on, og ingen anden republikansk primærkandidat ville vove at sige noget lignende af frygt for også dermed at nedgøre de sidste to republikanske præsidenter, Jebs bror og far. Trump tog æren for rekordseertallene under den første tv-debat mellem de republikanske kandidat med bemærkningen: »Hvem tror I, folk her vil se? Jeb Bush?«. Og han har ret. Bush er kedelig. Og her mener jeg ikke kedelig på den teknokratiske, detailspecifikke måde. Jeg mener, han er sindsoprivende uoriginal og tilmed ude af stand til at udtrykke uoriginale ideer med politisk tæft.

Trump har ikke været skånsom over George W. Bushs Irak-krig, som han har kaldt for den »katastrofe«, den vitterligt var, og han har hånet Jeb for dennes vaklende forsvar for sin brors krig og dens årtilange efterspil.

Og da Trump udsendte en viral Instagram-video om Bush-familiens præsidentperioder på Instagram under overskriften Nok er nok – ikke flere Bush’er, ramte han igen rigtigt. (Vi ser lige bort fra, at Trumps ’løsning’ på Irak-miseren er borderline-sociopatisk: USA skal geninvadere Irak for at likvidere Islamisk Stat og »stjæle« alle deres oliefelter).

Ingen undskyldninger

Og så er der de såkaldte Super Pacs – organisationer, som på grund af USA’s kampagneregler kan indsamle så mange penge, de er i stand til til støtte for deres kandidat, uden at afsløre hvor pengene kommer fra. Har der nogensinde været en mere effektiv kritiker af penge i politik end Donald Trump? Han er fuldt på det rene med, hvor uforholdsmæssig stor magt rige mennesker har til at påvirke valgudfald og politik – fordi han selv er en af dem, og selv praktiserer det.

Trump har da heller ikke hverken undskyldt eller søgt at tilsløre, at han i sin tid selv har doneret til Hillary Clinton og andre demokrater, trods hård kritik af dette. I stedet pralede han af, at han kunne købe sig adgang til enhver politikers gunst.

Trump har heller ikke problemer med at latterliggøre alle de andre republikanske kandidater, der må bruge tid på at indynde sig hos milliardærerne. »Jeg ønsker held og lykke til alle de republikanske kandidater, der drager til Californien for at tigge om penge med mere fra Koch-brødrene. Marionetter?« tweetede han.

Maskinen tager fejl

Trump er desuden en varm tilhænger af at bevare de sociale sikringsordninger, Social Security og Medicare. I modsætning til næsten alle andre republikanske rivaler har han afvist at foretage massive nedskæringer i disse populære programmer og i stedet skældt sine modstandere ud for overhovedet at overveje det. »Det kan vi ikke tillade os,« sagde han. »Det ville ikke være fair over for alle mennesker, der har betalt til dem i årevis.«
Trumps støtte til de sociale programmer er en virkelig populær position hos republikanske kernevælgere. En meningsmåling fra januar 2012 viste, at 80 procent af de hvide arbejdere, som er den vigtigste del af partiets vælgerbagland, er imod nedskæringer på disse programmer.

Selv hans barnlige fornærmelser af modkandidater har en vis kerne af sandhed i sig. Trump forlangte, at det republikanske parti lod Rick Perry tage en IQ-test for at afgøre, om han overhovedet var egnet til at stille op i tv-debatter. Hvad man end vil mene om Trumps eget intellekt, har han uden tvivl ret i, at Perry er så åndeligt indskrænket, at det på forhånd burde udelukke ham fra at kandidere til at blive amerikansk præsident.

I de kommende uger vil Trump uundgåeligt komme til at affyre nye udtalelser, der krænker en bestemt person eller gruppe, for det er, hvad han altid gør. Men når den konventionelle visdomsmaskine herefter proklamerer, at med disse skøre og ondartede bemærkninger vil hans kampagne umuligt kunne overleve, så husk på, at gode grunde taler for, at maskinen sandsynligvis igen vil tage fejl.

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bl.a. fik han tæsk på WSJ fordi han påstod at arbejdsløsheden reelt ligger på måske 21% i USA, istedet for de udmeldte 5-6%. Bekræftelsen på hans påstand kunne man følge i de kommentarer der var under artiklen. Det er kun de mennesker som aktivt melder sig i arbejdsløshedskøen som tæller med. En kommentator fortalte hans forældre har har 2-3 jobs, men søger flere for at få en tålelig økonomi. Der nedlægges 1000 jobs og skabes 1200 halvtidsjob til working poor lønninger - ergo har man netto vækst på 200 nye jobs .. osv.

Ingen andre tør røre ved den reelle realitet, da de jo er finansieret af de selvsamme koncerner, der ikke ønsker den virkelige verden vist - derved opstår der en situation hvor radikale politikere kan få medvind.