Kronik

’Magtens rugekasse’ svigter den grønne omstilling

Stat, marked og BNP-vækst. På statskundskab holder man stædigt fast i en tænkning, der hører sidste århundrede til. Hvorfor udruster man ikke landets kommende magthavere til at håndtere klimakrisen?
Stat, marked og BNP-vækst. På statskundskab holder man stædigt fast i en tænkning, der hører sidste århundrede til. Hvorfor udruster man ikke landets kommende magthavere til at håndtere klimakrisen?

Pernille Sloth/iBureauet

24. august 2015

Forestil dig følgende situation. Titanic har netop ramt isbjerget, og vandet fosser ind i maskinrummet. Besætningen kæmper for at holde skibet oven vande, kaos hersker. Kaptajnen løber ned til førstestyrmanden og råber i desperation: »Har du hørt den musik, de spiller på dækket? Hold op, hvor er det ensformigt.«

For nylig har institutleder for statskundskab i København, Lars Bo Kaspersen, markeret sig i den offentlige debat om behovet for udluftning i det, han kalder for henholdsvis »magtens rugekasse« og »politikerfabrikken«.

Han mener, at der er behov for at øge diversiteten blandt de studerende. Der er for mange 12-tals børn fra velstillede familier i Nordsjælland, og øget diversitet kan fremme innovation, lyder det. Lars Bo Kaspersen ser det som et demokratisk problem, at det er en bestemt virkelighedsopfattelse, der dominerer politik i vores samfund. Behovet for en øget diversitet i studiemiljøet er også i overvejelserne på statskundskab i Aarhus, hvor jeg har studeret de sidste seks år. Jeg ser dog langt fra diversitet i studentermassen som det største problem eller bedste svar. Selv om institutlederen har ret i, at musikken er for ensformig, overser han hullet i skroget.

I stedet for at snakke om diversitet i studentermassen er vi nemlig nødt til at gentænke statskundskab som forsknings- og læringsmiljø i langt bredere forstand. I dag er statskundskab slet ikke fit til at uddanne mennesker, der kan bidrage til at finde svar på de problemer, vi står med i det 21.århundrede. Statskundskab svigter den grønne omstilling.

Økologiske spilleregler

Selv om statskundskab kan betragtes som et generaliststudie, hvor man lærer at se ting fra forskellige sider, får man bekymrende lidt forståelse for, hvordan Jorden som økologisk system fungerer. Min uvidenskabelige tese er, at 98 procent af de studerende forlader studiet uden at have læst en eneste rapport fra FN’s klimapanel.

På statskundskab i Aarhus har vi kun én underviser, der har et reelt kendskab til de økologiske ’spilleregler’, der omgiver vores samfund. Det er et kendskab, hun har gennem sit samarbejde med Institut for Miljøvidenskab. Et samarbejde, der indtil videre ikke har været ledelsesmæssig opbakning til at fremme og skalere. Da jeg for nylig nævnte behovet for at fokusere mere på samspil mellem økologi og økonomi til en leder på studiet, var svaret, at statskundskab er på vej i en anden retning.

Hvad den anden retning er, får man en indikation af ved at se på en nyligt oprettet uddannelsesretning på instituttet i Aarhus (det sker ikke hver dag). Her oprettede man en bachelor i Offentlig Politik og Økonomi, der kigger på samspil mellem det økonomiske og politiske – altså igen uden at inkludere de bredere økologiske forhold.

Aarhus er ikke et enestående eksempel. I København har man for nylig oprettet to specialiseringer på kandidatuddannelsen. Den ene hedder ’Organisation og Ledelse’, den anden hedder ’Politisk Teori’. Selv om det uden tvivl er fine specialiseringer, glimrer viden om Jorden atter ved sit fravær.

Men hvad er konsekvenserne af ikke at inkludere viden om Jorden på et generaliststudie som statskundskab?

Økologisk krise

Hvis man tager de sproglige briller på, kommer ’økologi’ og ’økonomi’ fra den samme sproglige rod, oikos, der betyder hjem eller husholdning. I økologi tilføjer man ordet logos, der betyder ’viden om’, hvorfor økologi betyder viden om hjemmet. I økonomi tilføjer man nomos, der kan oversættes til styring, hvorfor økonomi betyder styring af hjemmet.

Med denne lille ordleg fristes jeg til at spørge: Hvordan skal man styre, hvis dem, der påtager sig styring ikke har en reel viden om hjemmet?

Kan det mon forklare, at vores hjem, Jorden, er i den økologiske krise, vi befinder os i? Kan den økologiske krise med faretruende klimaforandringer og en masseudryddelse af biodiversitet mon skyldes, at unge studerende på tværs af kloden sendes ud fra ’magtens rugekasser’ uden reel forståelse for Jordens økologiske spilleregler? Jeg oplever, at statskundskab er fanget i gamle debatter mellem stat og marked, hvor det centrale styringsspørgsmål er, hvordan man sikrer en stabil vækst i BNP og klarer sig godt i konkurrencen med andre lande. Det er en tænkning, der hører til i det 20. århundrede. I det 21. århundrede er det centrale styringsspørgsmål, hvordan man udvikler økonomier og samfund, der ikke bryder med Jordens økologiske spilleregler, men som tager udgangspunkt i det handlerum Jorden har givet os. I den henseende er det bekymrende, at unge studerende, der potentielt havner i ledende stillinger, stadig uddannes til et forældet mindset.

Den generation, vi uddanner nu, skal gøre det, forrige generationer ikke har kunnet: reducere udslip af CO2, beskytte biodiversitet, vende destruktion af skove og konservere jord, der eroderes. På globalt plan. Det er uomgængeligt for alle andre moralske, politiske, økonomiske og sociale forhold. I den henseende er det sørgeligt, at dominerende vidensinstitutioner stadig uddanner som om, der ikke er nogen planetær krise.

Kig på tværs

Den krise, vi står overfor, er først og fremmest en krise af sind, perception og værdier – altså en udfordring for de institutioner, der er sat i verden for netop at skabe sind, perceptioner og værdier.

Her savner jeg institutledere og universiteter, der vedkender deres ansvar og viser det.

Jeg mener, at vi har behov for forsknings- og læringsmiljøer, der kigger på tværs af samfunds- og naturvidenskab. På den internationale scene er mange fagområder skudt frem de sidste år, der har fokus på det samspil, feor eksempel ecological economics og earth system science. Frem for nye uddannelser som Politik og Økonomi bør universiteter skabe forskningsmiljøer og bachelor- og kandidatuddannelser under titlen Økologi, Politik og Økonomi.

Den type tiltag må samtidig forventes at bidrage til øget diversitet i studiemiljøet, som efterspørges af førnævnte institutleder.

Afslutningsvist bør det nævnes, at det er faktuelt forkert at kalde statskundskab for magtens rugekasse. Hvis man skal tage sociologerne Christoph Houman Ellersgaard og Anton Grau Larsens nylige kortlægning af magteliten i Danmark for gode vare, er det først og fremmest personer med en baggrund i økonomi, jura og erhvervsøkonomi, der indtager centrale poster i Danmark og sætter kursen. Statskundskab fylder rigtig nok en del.

Hvorvidt sind, perceptioner og værdier fra uddannelser som disse bør have så magtfuld en rolle i Danmark og internationalt, som de har i dag, er op til andre at bestemme. Men med min oplevelse af statskundskab mener jeg det ikke. Vi kan få skibe til at sejle hurtigt, og vi elsker kapsejlads. Men vi er nødt til at have blik for det handlerum, Jorden har givet os.

Asger Narud er cand.scient.pol.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Olaf Tehrani
  • morten Hansen
  • Flemming Berger
  • Niels-Simon Larsen
  • Jørn Andersen
  • Anders Thomsen
  • Anders Vang Nielsen
  • Ejvind Larsen
  • Philip B. Johnsen
  • Erik Nissen
  • Liliane Murray
  • Anne Eriksen
  • peter fonnesbech
  • Aksel Gasbjerg
  • Torsten Jacobsen
Morten Lind, Olaf Tehrani, morten Hansen, Flemming Berger, Niels-Simon Larsen, Jørn Andersen, Anders Thomsen, Anders Vang Nielsen, Ejvind Larsen, Philip B. Johnsen, Erik Nissen, Liliane Murray, Anne Eriksen, peter fonnesbech, Aksel Gasbjerg og Torsten Jacobsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Aksel Gasbjerg

Vi lever i den antropocæne tidsalder, hvor mennesket har afgørende indflydelse på miljø og klima. Desværre forvalter vi denne indflydelse ad helvede til. Derfor bør læring og indsigt i økologi, miljø og klima indgå betydeligt mere integreret i al uddannelse - både i skole, gymnasie og universitet.

På universiteterne blev alle studerende, uanset studieretning, indtil 1970 undervist i faget filosofikum. Denne tværfaglige tradition kunne vækkes til live igen nu i form af undervisning i økologi, miljø og klima for alle studerende.

Til yderligere illustration af fraværet af økologi i undervisningen: folkeuniversitetet har et mangfoldigt udbud af kurser, som vi ældre nyder godt af. Men ikke et eneste kursus i miljø og klima.

Det er på høje tid at vi opprioriterer vores forståelse af naturen i en tid, hvor mennesket i de sidste kun 40 år har udryddet 50 procent af bestandene af alle vilde dyr og samtidig er på vej mod en global opvarmning, der truer vores livsgrundlag.

morten Hansen, Jørn Andersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Vibeke Hansen, Erik Nissen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Ingeborg Fangel Mo

Præcis og dybt væsentlig problematisering, tak!! Som "almindelig borger" på denne klode anno 2015 er det komplet ubegribeligt, hvordan højt-begavede og -uddannede folk i universitetsverdenen kan UNDLADE at tilpasse deres undervisning til den virkelighed de står i. Det virker jo ret og slet dumt og reaktionært. Klimakrisen er uoverskuelig og skræmmende for de fleste, men der ligger jo også et radikalt samfunds-forandrende potentiale i den akutte situation vi står i, som burde være guf for en samfundsvidenskabelig hjerne, der fortsat kan tænke nyt og lade sig inspirere. Med mindre man har solgt sin sjæl til Tryghed, Regneark, og BNP...??

Karsten Kølliker, Jan Jepsen, Tina Gjeding/ROOMING, morten Hansen, Flemming Berger, Peter Knap, lars abildgaard, Jørn Andersen, Kim Vildnis, Benta Victoria Gunnlögsson, Tue Romanow, Vibeke Hansen, Christina Jensen, Erik Nissen, Anne Eriksen, peter fonnesbech og Aksel Gasbjerg anbefalede denne kommentar
Liliane Murray

Viden om økologi, burde være almen viden, og burde introduceres allerede i børnehaven, hvor børnene skal lære at tage hensyn, og udvides op igennem skolen og de højere læreanstalter, ligegyldigt hvilket fag der studeres, så kan der altid inddrages økologi, i forhold til faget.

Tak for en god artikel.

Anne Eriksen, Benta Victoria Gunnlögsson, Vibeke Hansen, Aksel Gasbjerg og Erik Nissen anbefalede denne kommentar

Godt. Det sabeltandede curriculum endnu en gang. Men sabelkattene er der bare ikke mere. Det er jo forunderligt, at det, der skulle være blandt de fremmeste steder for tanker, ideer og overvejelser om sammenhængen mellem samfund og økonomi og samfundets grundlag, helt udelukker det basale. De lever tilsyneladende højt og flot i tagetagen, mens fundamentet langsomt men helt sikkert smuldrer væk. Hvorfor spørger de ikke sig selv, hvor tagetagen ender, når fundamentet er væk? Hvordan kan man overhovedet være aflønnet rimeligt godt og beskæftige sig livslangt med sammenhængen mellem samfund og økonomi uden at inddrage de forudsætninger, som alt hviler på? Hvordan kan man tillade sig at tænke en tanke om disse forhold, hvis denne tanke ikke er indlejret i en ganske klar og vidende bevidsthed om forudsætningerne for alt liv på denne klode - og altså også forudsætningerne for samfundets økonomi, opbygning, ideologi og hvad man ellers kan komme i tanke om? Hvordan? I disse tider?

Flemming Berger, Kim Vildnis, Niels Ishøj Christensen, Liliane Murray og Aksel Gasbjerg anbefalede denne kommentar

Liliane. Jeg ville godt stramme den lidt, og argumentere for, at man ikke kun skal 'inddrage' økologi i forhold til faget. Jeg mener, at alle fag (og alle aktiviteter) skal ses i lyset af vores basale livsbetingelser. Disse basale livsbetingelser (økologien eller biosfæren) udgør den overordnede ramme, som alle fag er underordnet og relateret til, og konsekvenserne af enhver tanke, ide og aktivitet skal altid og løbende holdes op mod og vurderes i forhold til denne livsbetingelsesramme. Økonomien som overordnet livsbetingelse er i denne sammenhæng helt underordnet, selvom det er op til et anstændigt samfund at sikre befolkningen ordentlige og ikke altfor ulige livsbetingelser. Det kan virke radikalt, men jeg mener, at de basale biosfærebetingede livsbetingelser for vores art er truet ud i det ekstreme, og at der skal skrappe midler til at sikre, at også de næste generationer kan få et nogenlunde værdigt liv på denne vores eneste klode.

Anne Eriksen, Flemming Berger og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Christina Jensen

I en verden med begrænsede ressourcer, kan vi ikke have uendelig vækst.

Med dét for øje starter jeg i morgen min uddannelse på Institut for Statskundskab - men med et sidefag (sandsynligvis geografi), som jeg vil dreje i retning af at forstå og tage stilling til de klima- ressource og flygtninge-problematikker vi står over for. Jeg håber da, at flere af mine medstuderende vil kunne se fidusen i ikke at gå ad de klassiske veje, for der er i dén grad behov for nytænkning.

morten Hansen, Flemming Berger, lars abildgaard, Jonas Pedersen, Kim Vildnis, Morten P. Nielsen, Erik Nissen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Vibeke Hansen

Spot on, og konstruktive kommentarer, jeg deler. Forståelse for vores eksistensmuligheder burde række lidt længere, end til at klandre politikerne for at stjæle fra børneværelset, når de fremrykker skat. I stedet for at bruge den viden, vi har, til at rette op på vores fejl, bruges den til at tørre ansvaret over på andre. Udenlandske og større danske virksomheder er begyndt at se lyset, men lampen tænder åbenbart ikke hos det borgerlige Danmark. Selvom jeg inderst inde godt vidste, at universiteterne var stået af udviklingen, remte det mig godt nok, at se det på skrift. Og her vil jeg mene, at den tidligere regering har forsømt en gudsbenådiget mulighed for at ændre forholdene. Jeg forestiller mig ikke, at det bliver liberalisterne på tinge, der vil stå i spidsen for et nyt vækstpotentiale, dertil er de for optaget af at "redde" naturligt uddøende danske erhverv.

Hvis man kan gennemføre et uddannelsesforløb ved en højere læreanstalt m v, så er man formentlig begavet nok, til at videreudvikle sig og "opsuge" ny viden.

Det man lærer under uddannelsen er LANGT FRA NOK til at man kan klare sig i mere end 1-2 år ad gangen uden "fornyelse/efteruddannelse" o s v.

Når man kommer op i årene , så er man ofte specialiseret i områder, som man måske ikke skænkede en tanke den gang man begyndte sin uddannelse.

Uddannelsesforløbet i "ungdommen" er ret beset blot en kort periode i et ( for de flestes vedkommende) langt liv - så slap bare af.

Randi Christiansen

Og vi venter stadig på, at ti øren falder : som i forståelse for at planeten er en dybt integreret helhed, hvor det uundgåeligt vil give problemer, eller som det hedder nuomdags : kriser, at ignorere klima, miljø-og socioøkonomiske sammenhænge og lovmæssigheder.

Hvis ikke bygningens fundament er solidt, så vakler huset. Jeg finder det surreelt besynderligt, at magten på andres (= kriminelt) og egne (= dumt) vegne insisterer på at fastholde den selvundergravende faktor : den neoliberale, privatkapitalistiske konkurrencestat. Jeg tvivler på, at nogen virksomhed i den private sektor ville tillade en så konfliktfyldt infrastruktur, som den model repræsenterer. Ikke desto mindre fastholdes alle, privat sektor og offentlig sektor, i denne skruestik, således at de ydre rammer for alles virke blir til en kampplads for de mest primitive instinkter her i denne neoliberale, privatkapitalistiske konkurrencestat.

Næste spørgsmål er selvfølgelig derfor : hvorledes identificeres og adresseres fundamentet for disse myriader af afledte (dynamiske) effekter? Et svar, enhver med two bits of brains burde kunne deducere sig frem til ... skulle man synes : verdens ledere - som repræsentanter for verdens folk - skal enes om en model for hensigtsmæssig og retfærdig administration af fællesejets ressourcer. Som i skal. I en transparent proces. Ingen vej udenom. Og der er nok til alle. En design udfordring, som ikke er uløselig.

For at biotopens > planetens og habitatens > den menneskelige bebyggelses klima-miljø og socioøkonomiske lovmæssigheder kan anerkendes og respekteres og en optimeret bæredygtig omstillingsproces gennemføres, må fællesejet defineres og respekteres. Herunder undgås ikke en radikal omstilling af det økonomiske system, og det er selvfølgelig, som det har været i hele menneskehedens historie, den største udfordring. En planlagt exit/omstillingsstrategi er at foretrække fremfor kaotisk kollaps/krise, som nuværende system producerer.

Jeg vil meget gerne se den samtale foregå mellem de ansvarlige - politikere og den finansielle magt - og den befolkning, som de repræsenterer. I prime time, vedholdende og forrest på medieplatformene.

Tillidsfaktoren skal i spil. Med moderne medieteknologi bør det være en overkommelig opgave.

Følg pengene - hvis placering er et uomgængeligt fokuspunkt for omstilling.

De, som burde, taler ikke om at forsvare fællesejet. Hvorfor ikke? Fordi de ikke tror på, at menneskeheden kan finde ud af at gøre det nødvendige? På trods af at det er så indlysende. Og hvordan give argumentationen gennemslagskraft, når man ikke engang selv tror på muligheden af, at den i tide slår igennem de rette steder? Man må jo bare blive ved, og skærpe argumentationen.
Og imens hærger hovedløsheden - når katten er ude, boltrer finanshajerne sig og følger deres natur. En ren molbohistorie, mens korthuset ramler om ørerne på os - og i stedet for at fjerne ondets rod arbejdes der febrilsk på at redde stumperne med kortsigtede lappeløsninger. Herre jemini - hvor meget skal dumhed have lov at fylde?

Bent Sørensen, Ole Henriksen, Anne Eriksen, Jørn Andersen, Morten P. Nielsen, Liliane Murray og Niels Ishøj Christensen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

"Kaptajnen løber ned til førstestyrmanden og råber i desperation: »Har du hørt den musik, de spiller på dækket? Hold op, hvor er det ensformigt.«"

Sådan er den danske tankegang jo ikke. I det tænkte tilfælde med Titanic vil den danske reaktion være jubel over beskæftigelse til et dansk skibsværft, et dansk bjærgningsselskab og danske møbelfabrikker.

Liliane Murray

Kunne ikke være mere enig Erik Rolfsen, om det er radikalt eller noget andet, hvad du skriver, er fløjtende ligegyldigt, det er stadig det eneste rigtige, og de radikale har alligevel solgt ud for længe siden, og kan slet ikke rumme så store tanker.

Liliane Murray

Robert Kroll, de børn der ikke lære hensyn som børn, bliver sjældent særlige hensynsfulde som voksne, hvordan mon den egoistiske og curling generatioen blev skabt?

Liliane Murray

Der findes blandt sydamerikas indianerstammer, stammer hvis sprog end ikke indeholder ordene, min, mit, vores, som ellers er det vi baserer hele vores kultur på, selvfølgelig er de ikke så langt fremme i 'udviklingen' som vi er, men de har ej heller tilføjet noget til jordens og klimaets undergang.

Liliane Murray

Leo, selvom jeg ikke er enig i at vi er demokratiske, er jeg enig i, at revolutionen skal komme nedefra, der er for godt på toppen, til at toppen vil ændre vil noget, sålænge toppen sidder hvor den sidder, derfor har jeg også prædiket for at vi hver især, tager det ansvar, vi nu engang også har, og først og fremmest selv ændrer os, og derigennem begynder at tvinge toppen til at indse at vi mener det alvorligt.

Men sker der intet, kan vi se frem til en ny fransk revolution, men denne gang bliver den global, så jeg forstår godt, at især den rigeste ene procent er bange, det har de også grund til at være, for den bliver desværre nok ikke mindre blodig.

Jeg ville ønske en seriøs og rolig bevægelse af græsrødder velkommen, i det danske landskab, måske kunne vi endog endnu engang blive et foregangsland, se det ville være noget, for politikerne, at komme i historiebøgerne efter.

Ville ønske en seriøs journalist, der i et interview ville spørge magthaverne om, hvordan det føles at tænke på at de i fremtidens historiebøger vil blive beskrevet som de, måske, mest uansvarlige politikere nogensinde?

Tænk, hvis verdens forskere og deres resultater blev taget alvorligt af magthaverne, og ikke kun blev inddraget når de passede ind i de respektive politiske strategier..

I stedet har vi 'ansat' jurister, revisorer, økonomer, etc. etc. til at løse verdens problemer. Disse mennesker er per definition ikke problemløsere...og så går det jo - som bekendt - som det gør..

Bent Sørensen, Anne Eriksen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Niels Ishøj Christensen

Asger Narud, tak for din artikel der præcist påpeger de aktuelle mangler i Statskundskab studiet. Det skal først og fremmest producere kandidater, der bliver klogere på hvordan velfærdsstaten og dens privatejede og offentlige pengekapitalisme fungerer. Men forholdet imellem velfærdsstatens abstrakte, nationalegoistiske pengekapitalisme og den konkrete globale verdens fælles kapital af jord, mulig vækst i naturens afgrøder og ressourcer og den fremtidige udnyttelse af de naturlige energikilder belyses ikke. Studiet er åbenbart fanget i BNP illusionen om dens tal som et retvisende udtryk for velfærdssamfundets rigdom. Det er blændværk og fortrængning af virkelighedens verden udenfor den nationale statsøkonomis andedam. Randi Christiansen, du anskueliggør det klart i dit gode, tankevækkende indlæg!

Bent Sørensen, Christina Jensen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar

Debatten om at statskundskab i højere grad skal have fokus på forbrugsvanviddet, er da et velkomment alternativ til den mere og mere sekteriske og frelste græsrodsdebat...

...hele samfundet skal rykkes.

Niels-Simon Larsen

En perle af en kronik.
Ikke læst FNs klimarapport? Vil ikke inkludere de bredere økologiske forhold? Kandidatuddannelser med økologi, politik og økonomi?
Der er ingen, der kalder på den slags ud over os, der fornemmer, hvor det bærer henad.

Bent Sørensen, Liliane Murray, Erik Nissen, Randi Christiansen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Hvem skal vi stemme på næste gang, hvis vi gerne vil have flere miljøeksperter i folketinget?
Så vidt jeg kan se, er der ikke ret mange naturvidenskabsmænd m/k i nogle af de p.t. opstillingsberettigede partiers folketingsgrupper. Det nye parti, Alternativet er ingen undtagelse - de har en civilingeniør uddannet på DTU som miljøordfører, og resten af gruppens medlemmer er uddannet i lidt hvert - et par af de yngre har fået deres videregående uddannelse på AFUK (akademiet for fri og uhæmmet kreativitet).

De eneste i gruppen, der har noget, som ligner parlamentarisk erfaring, er formanden, som var kulturminister i den forrige regering (valgt for RV) de første to år af dennes levetid og menig MP'er i resten af valgperioden, samt cand. theol. og pensioneret præst i folkekirken Ulla Sandbæk, som har været medlem af EU-parlamentet i sine yngre dage.

Men ret skal være ret, der er endnu ingen cand.scient.pol.'er i miljøpartiet Alternativets brogede folketingsgruppe og indtil videre vist også kun en enkelt, der kan skrive cand. jur. på sit CV.

Liliane. Ikke 'radikalt' i den forstand, at der er tale om De Radikale, men 'radikalt' i den forstand, at det tager form af et grænseoverskridende paradigmeskift i teori og handling. Der har de Radikale jo ikke så meget at byde ind med.

Liliane Murray

Leo, ikke enig, hverken i at alle skal være enige med mig, eller i at vi har demokrati der fungerer, vort demokrati er en illusion.

Erik, det gik jeg faktisk også ud fra, men det er svært når nogen skriver patiers navne med stort, som er korrekt, men nogen skriver det med lille, og så ved man ikke om der er tale om partiet eller om begrebet.

Randi Christiansen

Tak liliane, niels og øvrige anbefalere

Jeg har hele mit liv oplevet, at vi - menneskeheden - er i friheds-og overlevelseskamp af nærmest bibelske dimensioner. Uvidenheden er løbet løbsk og koordinering og genopbygning af dette institutionaliserede galehus er en stor opgave. Avaaz er på banen, og mobilisererede senest 40 mio i protestopråb og forhåbentlig endnu flere til det kommende klimatopmøde i december.

Mit håb befinder sig i, at de, som kan gøre en forskel - finanshajer og andre - indser deres ansvar for situationen, deres mulighed for klima, miljø-og socioøkonomisk bæredygtig omstilling og vigtigst, deres egen interesse i at det sker. Buffett og gate er vist i gang med at forære halvdelen af deres formue til godgørende formål - man kunne ønske sig, at de fatter, at det absolut vigtigste sted at investere er i den store omstilling.

Det er jo sandt, at selvom man nok kommer bedre igennem en dårlig dag med penge på lommen end uden, så er det også sandt, at indre tilfredshed ikke findes i materiel velstand. Hvis vi derfor kan finde ud af at præsentere vores biotops iboende lovmæssigheder for hensigtsmæssig ressourceadministration ifht overlevelse her på planeten - og det kan vi, som leo henviser til daly og andre - hvor alles overlevelsesbehov mødes - og alternativet er krig, nød og kaos, så burde der være en chance for samarbejde om det bæredygtige omstillingsprojekt. Eller må vi antage, at de ansvarlige er helt og aldeles formørkede?

De lande, som er længst fremme med at fordele fællesejet efter retfærdige principper må gå forrest som rollemodeller for resten af verden i stedet for at underlægge sig det neoliberale, privatkapitalistiske konkurrenceprincip. Her må befolkningerne vriste sig fri af det jerngreb af frygt, som dette system institutionaliserer. Demokrati? Som i folkestyre. Tjoh, en noget handlingslammet udgave, fordi folket netop fastholdes i denne dysfunktionelle ideologi samtidig med at deres selvbestemmelse allerede er solgt til finanshajerne - godt nok illegitimt pga de kuplignende og kriminelle tilstande, som hersker i finansverdenen. Senest utvetydigt eksemplificeret med den manglende respekt for den græske folkeafstemning.

Blir spændende at se, hvordan næste krise håndteres. I og med det bliver stadig mere tydeligt, at den ene krise ikke blot afløser men direkte medfører den næste, er det muligt, at den indlysende løsning erkendes, inden det er for sent for alle og ikke kun for den store del af verdens befolkning, som nu enten flygter fra utålelige livsvilkår eller bukker under for dem.

Grethe, som jeg ser det, er Alternativet det pt bedste bud på en politisk ramme for det eso-og eksoteriske omstillingsarbejde, fordi man her klart har forstået den uomgængelige nødvendighed af at prioritere den klima, miljø-og socioøkonomiske omstilling, og hvor omfattende denne reelt er.

Erik Nissen, Niels Ishøj Christensen, Bent Sørensen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Kristian Rikard

Eet - jeg er enig i kritikken af sociologernes definiton af magteliteten (faktisk er
der lige så mange typer eliter, som der er definitioner af samme.)
To - Jeg tror, at Asger Narud begår en fejl ved at tro at eet studie kan kommme i dybden
med alle relevante aspekteer/discipliner.
Tværtom tror jeg at vi må erkende, at mængden af information og specifik viden om et emne
er så enormt, at det ikke er eet menneske forundt at bemestre det hele.
Men ovenstående tvinger os også til at tænke på en ny måde, hvor vi "tvinger" forskellige
fagdiscipliner til at samarbejde på en helt ny måde, der absolut ikke har været reglen.

Touhami Bennour

Og med geografi I statskunskabs uddandelse, jeg mener skal historie være med. Tidligere geografi var altid undervist sammen med historie, ihvertfald I det franske undervisning, men jeg vil postå er det samme I Danmark, det er sket med filosofikum som med historier. Du har også spurgt en udlænding: hvor kommer fra. hvad kunne den mand svare når han ved at du intet ved om historie. Så foretrækker han at ikke svare.

Ole Chemnitz Larsen

Rugekasserne for kriminel statsmagt som udgangspunkt.

Som udgangspunkt alene fordi det som bekendt kun er en endelig dom, der kan fastslå et kriminelt forhold.

Dette indikerer fakta på fakta, forstået den ansvarlige myndighedspersoners egne dokumenter, herunder nuværende ministre.

Liliane Murray

Leo Nygaard, vi har valg og vi stemmeret, og så er den også sagt, for uanset hvad du stemmer så gør politikerne som de vil, der er mange steder hvor et stort flertal af befolkningen har et ønske, men hvor politikerne handler i strid med dette ønske, og det er politikernes opgave at varetage befolkningens vilje, men hvis du vil tro på at vi har demokrati så værs'go, enhver bliver salig i sin egen tro.
Og uanset din smiley (barnligt) eller ej, så synes jeg din sidste bemærkning er en frækhed.

Randi Christiansen

Ole Chemnitz Larsen
25. august, 2015 - 01:04
"Rugekasserne for kriminel statsmagt som udgangspunkt.
Som udgangspunkt alene fordi det som bekendt kun er en endelig dom, der kan fastslå et kriminelt forhold."

Da jeg tillader mig at definere eksisterende finansielle system som værende kriminelt, vil jeg gerne bede dig uddybe den citerede kommentar, som jeg ikke rigtig forstår?

Og mht 'en endelig dom' må det anføres, at såfremt den dømmende magt ikke respekterer fællesejet, kan fællesskabet ikke bruge den dom tll andet end motivation for forandring.

Vi ser så ofte, hvorledes jura bøjes efter forgodtbefindende og resultatet som betinget af, hvor drevne juristerne er. Jeg husker flg tragikomiske eksempel : dansk euro deltagelse kræver grundlovsændring og derfor en folkeafstemning. Fortalerne for at undlade folkeafstemning kundgjorde at grundlovens tekst, om at 'kun kongen kan slå mønt', derfor ikke gælder sedler, og at dk derfor kan deltage i euroen uden grundlovsændring og folkeafstemning. Kan nogen huske og evt korrigere mig i denne historie?

Dermed ikke sagt, at retsvæsnet ikke skal respekteres - men det er ikke perfekt og skal derfor løbende evalueres, have serviceeftersyn - og man må forsvare sin sag og kæmpe for korrektioner, hvor det er nødvendigt. Det er jo fx heller ikke særlig demokratisk at 200.000 protestunderskrifter kan negligeres af et mindre repræsentativt flertal - eller at et minimalt folketingsflertal kan konvertere hele danmark til krigsførende nation. Det er ikke i orden - hverken i retlig, moralsk, demokratisk eller nogen anden henseende.

Og den voldtægt af fællesejet - natur-og menneskelige rssourcer - som finansielle aktører udøver, er på ingen måde i orden, bare fordi retsvæsenet ikke har forudset, hvordan fællesejet må og skal beskyttes. Den nødvendige omstilling er meget radikal og omfatter alle eso-og eksoteriske aspekter, herunder naturligvis også retsvæsenet.